Ny praksis for håndtering af ekstremregn i lokalplanlægningen

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen indarbejder en praksis for håndtering af regnvand i lokalplanlægning med udgangspunkt i et hændelsesniveau, der sikrer mod skader fra oversvømmelse fra ekstremregn op til en 100-års regnhændelse.

Problemstilling

Ekstremregn skal forstås som en samlet betegnelse for skybrud (når der falder meget regn på kort tid) og kraftig langvarig regn (når det regner meget over lang tid).

Håndtering af skybrud er indtil nu sket med afsæt i Skybrudsplan 2012, som gennem kollektive projekter finansieret af Københavns Kommune og HOFOR har til formål at sikre byen mod skybrud. Det bemærkes, at store dele af de kollektive skybrudsprojekter fra Skybrudsplan 2012 ikke realiseres som konsekvens af ny lovgivning (se bilag 1).

Kommunen har ikke haft en indsats mod kraftig langvarig regn. På baggrund af de senere års konkrete hændelser med kraftig langvarig regn vurderes det imidlertid, at man ligeledes bør forholde sig til denne type regn.

Forvaltningen har ikke tidligere i lokalplanarbejdet haft praksis for at stille krav til håndtering af ekstremregn i form af skybrud og kraftig langvarig regn. En ny praksis for lokalplanlægning af afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse fra ekstremregn vil bidrage til at reducere risikoen for skader ved oversvømmelse fra ekstremregn. Det er fast praksis, i overensstemmelse med kommuneplanen, at stille krav i lokalplaner om afværgeforanstaltninger imod stormflod baseret på en 100-års hændelse, de steder hvor det er relevant. Bygherre er ansvarlig for sikring af underjordiske konstruktioner imod stigende grundvand.

Løsning

I lokalplaner kan man optage bestemmelser til sikring af bebyggelse mv. mod oversvømmelse. Vejledning til planlovens bestemmelser om forebyggelse af oversvømmelse foreskriver, at der skal tages politisk stilling til, hvilket beskyttelsesniveau kommunen vil lægge til grund for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse i lokalplaner. Det kan fx fastsættes efter en 10-, 20- eller 100-års regnhændelse. Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner har fastsat deres hændelsesperiode til 100 år. I Frederiksberg Kommune er forslag til Kommuneplan 2025 i offentlig høring. Heraf fremgår det, at Frederiksberg Kommunes indsats for klimatilpasning vil blive præciseret i en kommende klimaplan. 

Forslag til ny praksis
Forvaltningen anbefaler, at der fastlægges en ny praksis, hvor man med afsæt i et fast hændelsesniveau indfører bestemmelser i de enkelte lokalplaner om afværgeforanstaltninger mod ekstremregn, herunder skybrud og kraftig regn over en længere periode. Forvaltningen foreslår en lokalplanpraksis for håndtering af ekstremregn, som tager udgangspunkt i beskyttelsesniveauet fra Skybrudsplan 2012 svarende til en 100-års regnhændelse. Hændelsesniveauet blev med Skybrudsplan 2012 fastsat ud fra en samfundsøkonomisk beregning. Med afsæt i hændelsesperioden på 100 år vil forvaltningen stille følgende krav til igangværende lokalplanforslag, der endnu ikke har været sendt i høring, og til kommende lokalplanforslag:

• At der i forbindelse med lokalplanprojektet skal udarbejdes et regnvandshåndteringsnotat, der redegør for de lokale forhold og kortlægger eksisterende og fremtidig oversvømmelsesrisiko fra ekstremregn i lokalplanområdet.
• At der på baggrund af regnvandshåndteringsnotatet fastsættes krav i lokalplanen om afværgeforanstaltninger, som sikrer bebyggelse mod skader fra ekstremregn (100-års regnhændelse) og desuden sikrer, at lokalplanens realisering som minimum ikke forværrer oversvømmelsesrisikoen fra ekstremregn for lokalplanområdets omgivelser/den omgivende by.

Der er tale om foranstaltninger, som ved tidlig planlægning ofte kan integreres i områdets udformning, herunder bebyggelsesplaner, indretning af friarealer og udformning af bygninger. Foranstaltninger kan fx være at uddybe eksisterende lavninger i udearealer, så der kan tilbageholdes mere vand, og hæve gulvkoten i bygninger på udsatte steder. Udgifter til udarbejdelse af regnvandshåndteringsnotat og udførsel af afværgeforanstaltninger skal afholdes af bygherre.

De to typer ekstremregn, langvarig regn og skybrud, kan have forskellig påvirkning, men løsningerne for håndtering af vandet er overlappende og skal samtænkes.

Ifølge Kommuneplan 2024 skal udviklingen og implementeringen af systemer, der ikke leder regnvandet til kloaksystemet, men nyttiggør eller afleder det lokalt, generelt fremmes. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) skal så vidt muligt anvendes i nye projekter. I det bestående byggeri skal tilsvarende løsninger fremmes gennem oplysning om de tekniske og økonomiske muligheder og fordele.

Det bemærkes, at der ikke i alle lokalplaner nødvendigvis kan sikres mod skader op til en 100-års regnhændelse. Mulighederne for at etablere afværgeforanstaltninger og håndtere vand kan være begrænset af de lokale forhold som f.eks. friarealer, hvor regnvand kan opstuves. Nogle lokalplanområder er desuden arealmæssigt store og ligger i udviklingsområder, mens andre lokalplaner omfatter huludfyldning på mindre arealer i allerede eksisterende by.

Det bemærkes, at den nye praksis ikke er et alternativ til Skybrudsplanen fra 2012, men snarere et supplement, der primært gør en forskel i de konkrete områder af byen, hvor der lokalplanlægges.

Hvis forvaltningens indstilling følges, vil det have betydning for igangværende lokalplaner, der endnu ikke er sendt i høring, idet indstillingen lægger op til, at krav om udarbejdelse af regnvandshåndteringsnotater gælder for alle lokalplanforslag, som endnu ikke er sendt i offentlig høring. Den nye praksis vurderes ikke på sigt at ville påvirke ventelisten, da det bliver en integreret del af lokalplanprocessen, men kan potentielt betyde lidt længere sagsbehandlingstid, skønsmæssigt op til 1-2 måneder, for de igangværende lokalplaner, som er langt i processen, forventeligt 5-10 sager. 

Politisk handlerum

Det kan besluttes,

• at afvise praksisændringen og i stedet afvente en kommende klimatilpasningsstrategi, før praksis ændres. Klimatilpasningsstrategien forventes forelagt til politisk godkendelse medio 2026.
• at kravet om udarbejdelse af regnvandshåndteringsnotater alene skal gælde for lokalplananmodninger, som afventer igangsætning. Det betyder som udgangspunkt, at alle igangværende lokalplanprojekter ikke vil blive mødt med krav om etablering af afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse. Denne tilgang vil minimere den potentielle påvirkning af ventelisten.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Krav om udarbejdelse af regnvandshåndteringsnotat og etablering af afværgeforanstaltninger kan medføre udgifter, som skal afholdes af grundejer.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen implementere den nye praksis. Bygherrer på igangværende lokalplanforslag, der endnu ikke har været i offentlig høring, vil blive orienteret om, at der over for grundejer/udvikler stilles krav om udarbejdelse af regnvandshåndteringsnotater, der bl.a. redegør og danner grundlag for behovet for afværgeforanstaltninger.

Forvaltningen er i dialog med HOFOR og Økonomiforvaltningen, som vil tage stilling til behov for et tematillæg til kommuneplanen, når der foreligger et teknisk grundlag til arbejdet, så der med udgangspunkt i den kommende klimatilpasningsstrategi kan sikres sammenhæng i klimatilpasningen på tværs af lokalplanområder. 

Den kommende klimatilpasningsstrategi vil ligeledes forholde sig til ekstremregn, herunder skybrud og kraftig langvarig regn. 

                                    Søren Wille

                                                     / Karsten Biering Nielsen