Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Nørre Farimagsgade, Gothersgade, Rømersgade og Frederiksborggade
Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Nørre Farimagsgade, Gothersgade, Rømersgade og Frederiksborggade
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. august 2006
Sager til beslutning
25. Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Nørre Farimagsgade, Gothersgade, Rømersgade og Frederiksborggade
TMU 456/2006 J.nr. 451:151.0001/06
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at
at forvaltningen offentliggør et
byfornyelsesforslag om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter
ejendommene Nørre Farimagsgade 76, 82-84, Gothersgade 145-151, 151A-B og 153
samt Rømersgade 23-23A, 25-25A og 27, idet forvaltningen efter
indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning
at indsigelsesfristen fastsættes
til 8 uger
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved
etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og
vedligeholde.
Forslaget, der er udarbejdet efter ønske fra ejer- og
beboerrepræsentanter i ejendommene, omfatter 8 beboelsesejendomme med 312 beboere
fordelt på 156 boliger og 18 erhvervslejemål.
Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.000.000 kr.,
der betales af stat og kommune med hver 50 %.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
De nuværende forhold i karreen fremgår af vedlagte tegning (bilag 3).
De ejendomme, som forslaget omfatter, grænser i den sydlige del af
karreen op til to erhvervsejendomme.
Forvaltningen har ikke fundet grundlag for at medtage
erhvervsejendommene i forslaget, idet de har en anden karakter end de øvrige
ejendomme, ligesom det ikke u
middelbart er muligt at skabe adgang mellem
gårdarealerne på erhvervsejendommene og den resterende del af karreen.
Gårdarealerne på de af forslaget omfattede ejendomme er delvist opdelt
af plankeværker, skure, tørrepladser og en institutionslegeplads. Gårdarealerne
– der overvejende er dårligt vedligeholdt – er indrettet således, at de ikke
kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg.
Ifølge kommuneplanen ligger ejendommene i et boligområde, hvor der ved
nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en
friarealprocent på 40. Ejendommenes bebyggelsesprocent er 262 og
friarealprocenten 18.
Forslaget omfatter otte 5-6-etages beboelsesejendomme opført i perioden
1877-1879. Fem af karreens ejendomme er andelsboligforeninger, en er
ejerforening og to er udlejningsejendomme. Der er 156 boliger i karreen og 18
erhvervslejemål. Det samlede gårdareal er ca. 1900 m2.
Pr. 1. januar 2006 var der 312 beboere i ejendommene, heraf 60 under 15
år, 14 over 67 år, medens 238 var i gruppen 15-66 år.
Forhandlinger
Repræsentanter for ejendommene har rettet henvendelse til Grønne Gårde
med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer.
I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter,
hvor der blev givet en orientering om reglerne om gårdanlæg mv. i henhold til
Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Forvaltningen har under forhandlingerne foreslået, at der etableres et
boldbur i anlægget, men ejere og beboere har modsat sig dette med henvisning
til, at der er mulighed for boldspil på den nærliggende Israels Plads.
Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et
forslag, der er tiltrådt af disse.
Forslaget
De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles
gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget (bilag 1).
Forslagets gennemførelse har en række væsentlige positive miljømæssige
konsekvenser. Der er blandt andet indarbejdet en række byøkologiske elementer i
projektet.
Der pålægges ejendommene servitutter, som blandt andet omfatter
bestemmelser om opretholdelse, benyttelse og den fremtidige vedligeholdelse
(bilag 2).
Økonomi
Forslaget udføres i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af
byer, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb,
som er fastsat i medfør af loven.
Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i
henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets regler.
Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.000.000 kr., der
betales af stat og kommune med hver 50 %. Tilskuddet anvises af det
rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdanlæg på budgettet for
2006 (konto 0.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de
følgende år til samme formål.
Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.
Miljøvurdering
Lov om
miljøvurdering af planer og programmer
Indstillingen om fælles
gårdanlæg er vurderet til ikke at medføre, at der skal foretages en
miljøvurderin
g i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Baggrunden herfor er, at
forslagene ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag eller
projekter, der i størrelse og omfang samt i forhold til lokalområdets nuværende
udformning og karakter vurderes at få væsentlig betydning herfor.
Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste til miljøvurdering
Indstillingen er
miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
hidtige positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål: Miljørigtig
projektering, vand, varme, el, gas, affald, materialer og grønne områder.
Målsætningerne i pjecen
"Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" er inddelt i 3 niveauer –
minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene skal altid følges,
anbefalingerne bør altid overvejes medens visionerne er muligheder, der kan
afprøves. Indstillingen er miljøvurderet på grundlag af denne emneopdeling.
Vurdering
Minimumskrav:
Minimumskravene er opfyldt
for alle relevante emner.
Anbefalinger:
For affald anvendes anbefalingerne om, at ejendommene kan deltage i
"Viceværtordningen for indsamling af farligt affald".
For materialer anvendes anbefalingerne om at anvende miljø- og
energimærkede byggevarer, hvor det er muligt. Der vælges ikke produkter og
materialer, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens "Listen over
uønskede stoffer", ligesom de overfladebehandlinger, der anvendes, har hurtig
og minimal afgasning. Herudover minimeres bortkørsel af overskudsjord ved
genbrug.
For grønne områder anvendes
anbefalingerne om at benytte genbrugsmaterialer i stedet for stabilt grus og
kompostmuld på ikke befæstede arealer. Ved valg af materialer til skure,
legeredskaber og lignende bruges der miljøvenlige materialer. Herudover udskiftes
de øverste 50 cm af jorden i gårdanlægget med ren jord. Endvidere følges
anbefalingen om at holde friarealerne fri for parkering.
Visioner:
For grønne områder anvendes visionerne om, at gårdanlægget udformes
således, at gårdlauget kan beslutte at tilrettelægge driften af anlægget, så det
bliver muligt for beboerne selv at være med i pasningen.
Forurenet jord renses og
anvises i henhold til "regulativ for anvisning af forurenet jord", således at
jordforurening ikke udgør en kontaktrisiko for børn.
Fællesgårdanlægget udvikles
og forudsættes plejet efter økologiske principper. Der udarbejdes en
driftsvejledning for gårdanlægget, der beskriver, hvorledes anlægget bør
plejes.
Høring
Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8
uger.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Forslag til fælles gårdanlæg
Bilag 2: Servitutter der tinglyses
Bilag 3: Tegning af de eksisterende forhold
Ole Sperling