Privatisering af dele af Stadskonduktørembedets opgaver og overdragelse af matrikelmyndigheden til Kort og Matrikelstyrelsen

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Privatisering af dele af Stadskonduktørembedets opgaver og overdragelse af matrikelmyndigheden til Kort & Matrikelstyrelsen

 

TMU 850/2006  J.nr. 404.0002/04

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

at forvaltningen arbejder på, at det igangværende lovarbejde vedrørende ophævelse af særlovgivningen på matrikelområdet i Københavns og Frederiksbergs kommuner ikke fremmes

 

RESUME

Miljøministeriet har igangsat et lovforberedende arbejde, som skal munde ud i et lovforslag om at konkurrenceudsætte matrikulære arbejder i København og Frederiksberg. Konsekvensen vil være en ophævelse af den særlige lovgivning, der er for København og Frederiksberg på dette område.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det lovforberedende arbejde er iværksat på et ganske ufuldstændigt grundlag, hvor væsentlige ulemper for kommunen, borgere og bygherrer i København slet ikke er omtalt, selv om Københavns Kommune løbende har gjort opmærksom på dem.

 

Med de både økonomisk og administrativt negative konsekvenser for kommunen, der kan blive konsekvensen af denne sag, ønsker forvaltningen udvalgets tilslutning til forvaltningens holdning om, at forslaget ikke bør fremmes, og at man arbejder for, at dette ikke sker.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den særlige lovgivning, der findes for Københavns og Frederiksberg kommuner vedrørende matrikelvæsenet, har gennem en række år haft opmærksomhed fra statens side. Lovgivningen indebærer bl.a., at landinspektørvirksomhed i de 2 kommuner er en kommunal opgave.

I 2002 konkluderede Konkurrencestyrelsen i et brev til kommunen af 16. august, at "Principielt finder styrelsen, at der burde være konkurrence på markedet for landinspektørarbejde i København og Frederiksberg kommuner, som det er tilfældet i resten af landet. Styrelsen finder do g, at enerettens konkurrencemæssige betydning er begrænset, og har derfor valgt at afslutte sagen på det foreliggende grundlag".

Imidlertid besluttede regeringens økonomiudvalg i juni måned 2003 at nedsætte en ministeriel arbejdsgruppe, der skulle analysere lovområdet. Arbejdsgruppen blev nedsat som et led i en større analyse af konkurrencebegrænsende regler i dansk lovgivning.

Arbejdsgruppen publicerede herefter i juni 2004 "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende matrikulære arbejder og landinspektørvirksomhed". Rapporten blev udsendt uden at have været i høring i Københavns Kommune. Det var - og er - forvaltningens opfattelse, at rapporten er særdeles mangelfuld. Således er væsentlige ulemper for kommunen ved en ændring ikke analyseret.

Den daværende Bygge- og Teknikforvaltnings borgmester Søren Pind skrev på denne baggrund  den 18. august 2004 til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen, hvor han bl.a. anførte, at "Det er min opfattelse, at konkurrencebegrænsningen i den gældende lovgivning er yderst begrænset og ganske uden betydning i forhold til de fordele, der er forbundet med den nugældende ordning for københavnerne og for Københavns Kommune. Fordele, som regeringen næppe har kendskab til, men som vi naturligvis gerne redegør nærmere for".

Ministeren svarede den 6. september 2004, at man fastholdt principbeslutningen, og at Københavns Kommune ville blive indbudt til en arbejdsgruppe, der ville få til opgave at udmønte beslutningen.

Det var imidlertid fortsat forvaltningens opfattelse, at denne arbejdsgruppe blev nedsat på et mangelfuldt grundlag og fik et kommissorium, hvor resultatet var givet på forhånd. Borgmester Søren Pind skrev på denne baggrund til Kort & Matrikelstyrelsen den 22. december 2004, at Københavns Kommune ikke fandt grundlag for at deltage i arbejdsgruppen.

Miljøminister Connie Hedegaard bad ved brev af 3. maj 2005 borgmesteren om at genoverveje denne beslutning. Borgmester Søren Pind fastholdt i sit svar af 27. juni 2005 sit synspunkt og bad regeringen overveje sagen på ny.

Forvaltningen har herefter ikke hørt mere til sagen, før Kort & Matrikelstyrelsen ved brev af 26. september 2006 bad forvaltningen om at udpege en repræsentant til en arbejdsgruppe, som skulle afholde sit første møde den 13. oktober 2006. Få dage inden mødet fremsendte Kort & Matrikelstyrelsen udkast til lovforslag med kommentarer, samt kommissorium for arbejdsgruppen, hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdet skal være afsluttet den 15. november 2006.

Udover at man som i 2004 med en lovændring ønsker at konkurrenceudsætte landinspektørvirksomheden i de 2 kommuner, henviser man nu også til, at man med lovændringen ønsker at tilgodese et af de principper, der har ligget til grund for kommunalreformen, nemlig at samme typer af administrative opgaver bør placeres på samme administrative niveau i hele landet.

Da arbejdet hviler på det samme ufuldstændige grundlag som i 2004 og kommissoriet angiver en bunden opgave med en tidsfrist, der gør det helt urealistisk at gennemføre et tilfredsstillende analysearbejde, mødte forvaltningen op til mødet, hvor man efter at have redegjort for forslagets konsekvenser for Københavns Kommune meddelte, at man ikke fandt at kunne deltage i arbejdsgruppen. Forvaltningen gav samtidig tilsagn om at medvirke med faktuelle oplysninger

Det kan oplyses, at Frederiksberg Kommune har haft samme holdning til ønsket om ændring af lovgivningen som Københavns Kommune. Frederiksberg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg behandlede sagen i oktober 2004, og på den baggrund anbefalede kommunen, at den nuværende ordning fastholdes.

Frederiksberg Kommune har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, om sagen vil komme til politisk behandling på ny.

 

Konsekvenser af forslaget

Det er forvaltningens opfattelse, at der er meget væsentlige fordele for borgerne, bygherrer og for kommunen selv ved den nuværende ordning. Stadskonduktørens arbejde med bl.a. opmåling, udstykning, udarbejdelse af kort og matrikelregistre og BBR-registrering af bygningsændringer er i dag integreret med kom-munens sagsbehandling i forhold til bygge- og planlovgivningen, vejlovene og miljølovgivningen.

 

Ved en gennemførelse af regeringens forslag vil Stadskonduktørens opgaver blive fordelt på 3 instanser: Private landinspektører, Kort & Matrikelstyrelsen og kommunen. En sådan løsning forekommer ikke overbevisende, og da fordelene ved den københavnske ordning ikke er analyseret i grundlaget for lovforslaget, forekommer det, at forslaget mest er båret af regeringens principielle ønske om konkurrence og principielle ønske om, at samme type opgaver placeres på samme administrative niveau i hele landet.

 

Efter forvaltningens opfattelse burde en seriøs analyse af lovområdet også indebære en vurdering af, om ordningen i København og Frederiksberg - eller dele heraf - med fordel ville kunne anvendes i hele landet. Ikke mindst set i lyset af, at kommunalreformen med større kommuner giver nye muligheder for opgaveudførelsen. I stedet for en sådan åben tilgang er konsekvensen af det igangsatte lovarbejde efter forvaltningens vurdering allerede i udgangspunktet fastlagt således, at Københavns og Frederiksberg kommuner bliver presset ind under en uhensigtsmæssig laveste fællesnævner. Dette pointerede forvaltningen på mødet i Kort & Matrikelstyrelsen den 13. oktober 2006. 

 

Som et konkret eksempel på fordelene kan det nævnes, at det er almindelig praksis, at en ansøgning om byggetilladelse kan behandles og endda resultere i en byggetilladelse, selv om der ikke på ansøgningstids­punktet eller byggetilladelsestidspunktet eksisterer en byg­gegrund til projektet, der er endeligt godkendt matrikulært. Forvaltningens forudsætninger for at kunne be­dømme mulighederne for ejendomsdannelsen er generelt til stede i en sådan grad, at der i byggetilladelsen blot stilles betingelse om efterføl­gende gennemførelse af de nødvendige matrikulære forandringer. Det er udtryk for en høj grad af fleksibilitet og service over for borgere og virksomheder, når en bygherre på denne måde kan påbegynde opførelsen af et byggeprojekt væsentligt tidli­gere end det ellers ville være tilfældet, hvis kommunen stillede krav om forudgående indsendelse og godkendelse af den matrikulære sag. Et krav, som det bliver nødvendigt at stille, hvis regeringens forslag fremmes.

I store byudviklingssager som eksempelvis Ørestaden og Holmen har denne fleksibilitet haft en meget positiv betydning for den kommunale behandling af byggesagerne.

Da kommunen selv er en væsentlig ejendomsejer, indebærer den integrerede sagsbehandling også fordele for kommunen selv. Det gælder også eksempelvis matrikulære forandringer, der gennemføres for Vej & Park som vejbestyrelse for de offentlige veje og som vejmyndighed for de private fællesveje.

Den københavnske kortstandard er i dag højere end i det øvrige land med en højere nøjagtighed og med fuld integration mellem matrikelskel, vejudlægslinier og bygninger. Denne høje standard vil ikke kunne opretholdes fremover, da kortstandarden over tid vil blive "nivelleret" nedad i retning af standarden i det øvrige land, hvis lovgivningen ændres, som der er lagt op til.

Afslutningsvis skal nævnes, at forvaltningen er bekymret for, at lovarbejdet kan medføre usikkerhed om de fremtidige ansættelsesforhold i kommunen og derfor kan medføre, at flere af de ansatte landinspektører søger andet arbejde. Dette vil være særdeles uheldigt, da det i dag er overordentligt vanskeligt at rekruttere landinspektører. Forvaltningen vurderer derfor, at der er risiko for, at det kan få væsentlig indflydelse på sagsbehandlingstiden for udstykningssager i København, hvis lovforslaget fremsættes.

Økonomi

Landinspektørvirksomheden og matrikelområdet hviler i dag økonomisk i sig selv.

På det foreliggende grundlag er det særdeles vanskeligt at vurdere de præcise økonomiske konsekvenser for kommunen af den påtænkte lovændring.

Københavns Kommune har i dag ejendomsret til måloplysninger og kortdata. Der er gennem de seneste år foretaget væsentlige investeringer i vedligeholdelse og udvikling af dette område, som også indebærer væsentlige indtægter for Stadskonduktørembedet ved salg af brugsrettigheder til data. I det grundlag, der ligger for udarbejdelsen af lovforslaget, har man ikke forholdt sig til økonomien i forbindelse med en overdragelse af disse data til Kort & Matrikelstyrelsen.

Med en gennemførelse af den påtænkte lovændring vil kommunen fremover skulle købe kortdata fra Kort & Matrikelstyrelsen. Prisfastsættelsen heraf vil fremadrettet være afgørende for de økonomiske konsekvenser for kommunen.

For kommunen som ejendomsejer vil man med den påtænkte lovændring fremover som udgangspunkt skulle rekvirere private landinspektører. De økonomiske konsekvenser kan ikke vurderes konkret, men det er forvaltningens vurdering, at det som udgangspunkt vil indebære en øget udgift i forhold til den integrerede behandling af sagerne, der i dag er mulig.

I forhold til borgere og bygherrer stiller forvaltningen sig tvivlende overfor, om den påtænkte konkurrenceudsættelse vil indebære en økonomisk fordel for disse. Ophævelsen af den integrerede sagsbehandling, der i dag er mulig i kommunen taler i udgangspunktet for, at det kan blive en økonomisk ulempe for borgere og bygherrer.

Eksempelvis vil arbejdet med fremstilling af dokumenter (fortegnelse og kort mm.) om ændringer i Københavns ca. 54.000 ejerlejligheder efter forvaltningens vurdering blive mere omfattende – og derfor mere bekosteligt for ejerne – hvis arbejdet ikke udføres af Stadskonduktørembedet, som har materialet om alle ejer­lejlighedsopdelinger i kommunen.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Notat til Kort & Matrikelstyrelsen af  26. oktober 2006

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Brev fra Kort & Matrikelstyrelsen af 5. oktober 2006 med kommissorium for arbejdsgruppen og et foreløbigt udkast til lovforslag.

 

Brev fra borgmester Søren Pind til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen af 18. august 2004

 

Brev fra Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen af 6. september 2004

 

Brev fra borgmester Søren Pind til Kort & Matrikelstyrelsen af 22. december 2004

 

Brev fra miljøminister Connie Hedegaard af 3. maj 2005

 

Brev fra borgmester Søren Pind til miljøminister Connie Hedegaard af27. juni 2005

 

 

Hjalte Aaberg