Mødedato: 08.11.2006, kl. 15:00

Frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler

Se alle bilag

Frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

23.      Frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler

 

TMU 879/2006  J.nr. 408.0014/06

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Københavns Kommune indgår aftale med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for de almene boliger i en indsatsperiode på 5 år (bilag 1),

 

at Teknik- og Miljøudvalget i overensstemmelse med aftalen bemyndiges til at justere den fleksible udlejning på baggrund af de løbende evalueringer og efter forelæggelse for Samarbejdsorganet,

 

at der i alt afsættes 6 mill. kr. pr. år til understøttelse af det boligsociale arbejde, imageforbedring for de udsatte boligområder og 40+ og 50+ områderne, administration af aftalen om nye udlejningsmodeller og anvisningsregler, samt til evaluering, finansieret af budgetterne til integrationsformål fra 2007 og frem og

 

at Borgerrepræsentationen tager ønskerne fra den almene sektor om at der kun gives ét tilbud ved boligsocial anvisning, at der opføres et tilstrækkeligt antal almene boliger, at der oprettes en regional boliganvisning samt at der indledes forhandlinger om en hjemfaldsaftale, til efterretning i henhold til fagforvaltningernes anbefalinger.

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at evalueringen af de fleksible udlejningsaftaler i perioden 2003-2005 tages til efterretning (bilag 2) og

 

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til indenfor rammerne i aftalen om nye udlejningsmodeller at indgå aftaler med de almene boligorganisationer om fleksibel udlejning i perioden 2007-2010, herunder aftaler til afløsning af gældende aftaler om fleksibel udlejning, der først udløber efter 1. januar 2007.

 

RESUME

Folketinget har i 2005 vedtaget ændringer i lov om almene boliger, der giver kommunerne nye muligheder for at påvirke beboersammensætningen i de af Socialministeriet udpegede boligområder, hvor andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er særlig høj. Som opfølgning herpå har Borgerrepræsentationen den 23. marts 2006 besluttet, at der skal udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeriet udpegede fem udsatte boligområder i København (BR 198/06).

 

Beslutningen er senere blevet en del af Københavns Kommunes integrationspolitik, som blev vedtaget den 14. juni 2006 (BR 395/06).

 

Som udmøntning af ovennævnte beslutninger har Københavns Kommune og de almene boligselskaber i regí af Samarbejdsorganet vedr. Boliganvisning (nedsat af Borgerrepræsentationen den 19. august 1997 (BR 190/97)), udarbejdet forslag til en frivillig aftale om konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning (bilag 1). Formålet med aftalen er at sikre en bred beboersammensætning i alle almene boligområder og den fornødne boligsociale indsats. Aftalen omfatter en 5-årig periode og finansieres af de til formålet afsatte midler i forbindelse med budgettet for 2007 og frem, til integrationsformål. Det indstilles, at aftalen og dertil hørende finansiering godkendes, idet aftalen sikrer:

 

  • 4 udlejningsmodeller i de udsatte boligområder og andre boligområder med mange beboere på overførselsindkomst samt øvrige boligafdelinger, der vil fremskynde en bred beboersammensætning ved at afvise kontanthjælpsmodtagere til en del af boligmassen og indføre fleksibel udlejning.
  • Et tilstrækkeligt antal erstatningsboliger til kontanthjælpsmodtagere m.v. som enten udelukkes fra en bolig i de udsatte områder som følge af kombineret udlejning eller som får forlænget ventetiden på en bolig i de udsatte områder på grund af fleksibel udlejning modregnet den del af boligerne, der erstatter boligsocial anvisning.
  • Et tilstrækkeligt antal boliger til at opfylde det hidtidige anvisningsbehov til personer på den boligsociale venteliste og andre særligt udsatte grupper.
  • Yderligere boligsociale tiltag, der kan styrke udvalgte almene boligafdelinger.
  • Mulighed for øget anvendelse af fleksibel udlejning og dertil hørende gennemskuelige kriterier for denne udlejning.

 

Med den frivillige aftale imødekommes integrationspolitikkens vision og målsætninger på boligområdet. Aftalen er til fordel for begge aftaleparter i modsætning til andre alternative udlejningsmodeller, der kun kan gennemføres med tvang overfor den almene sektor. Der er i aftalen indlagt løbende evalueringer og mulighed for justeringer af indsatsen.

 

Der er gennemført en evaluering af den fleksible udlejning i perioden 2003-2005, der er vedlagt som bilag 2. Evalueringen viser bl.a., at aftaler om udlejning af almene boliger, der er tilpasset afdelingernes konkrete situation, vil kunne afbalancere såvel indflytningen som den nuværende beboersammensætning. Evalueringen understreger dermed betydni ngen af fleksibel udlejning som et element i den fremtidige udlejningsstrategi. Det indstilles, at TMU tager evalueringen til efterretning. Det indstilles endvidere, at Teknik og Miljøforvaltningen bemyndiges til at indgå konkrete aftaler med hver enkelt almene boligorganisation om fleksibel udlejning i perioden 2007-2010 indenfor rammerne i aftalen om nye udlejningsmodeller.

 

I forbindelse med forhandlinger om nye udlejningsmodeller har den almene sektor overfor Socialforvaltningen ytret ønske om at kommunen arbejder for følgende tiltag:

 

  • at der kun gives ét tilbud ved boligsocial anvisning
  • at der opføres et tilstrækkeligt antal almene boliger
  • at der oprettes en regional boliganvisning og
  • at der indledes forhandlinger om en hjemfaldsaftale

 

En politisk behandling af ovennævnte ønsker kan ske uafhængigt af aftalen om nye udlejningsmodeller og det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen tager ønskerne fra den almene sektor til efterretning i henhold til fagforvaltningernes anbefalinger.


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 23. marts 2006, at der skal udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeriet udpegede fem udsatte boligområder i København (BR 198/06), hvor andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er høj.

 

Beslutningen er senere blevet en del af Københavns Kommunes integrationspolitik, som blev vedtaget den 14. juni 2006 (BR 395/06).

 

På den baggrund har Københavns Kommune og de almene boligselskaber i regi af Samarbejdsorganet vedr. Boliganvisning (nedsat af Borgerrepræsentationen den 19. august 1997 (BR 190/97)), udarbejdet forslag til aftale, som indeholder konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning. Samarbejdsorganet har repræsentation fra bl.a. Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen samt den almene sektor.

 

Med aftalen imødekommes integrationspolitikkens mål på boligområdet om København som en sammenhængende by:

 

"Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns Kommune. Og andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder reduceres med 10 pct. point frem til år 2010"

 

Der er tale om en frivillig aftale mellem Københavns Kommune og de almene boligselskaber, hvilket vurderes at være en fordel for begge parter.

 

For at tilgodese intentionerne om at der ikke opstår nye udsatte boligområder i København og for at gøre udlejningsreglerne gennemsigtige for borgerne foreslås at der i forbindelse med aftalen indføres ensartede kriterier for fleksibel udlejning. Udkast til fælles kriterier er vedlagt i bilag 1 (bilag 1 til aftalen).

 

Det indstilles, at aftalen om nye udlejningsmodeller godkendes.

 

Aftalens udlejningsmodeller

Der er tale om i alt 4 udlejningsmodeller for hhv. det udsatte område Tingbjerg/Utterslevhuse (2.447 boliger), de 4 andre udsatte boligområder Aldersgade/Vognvænget, Akacieparken, Mjølnerparken og Lundtoftegade (2.371 boliger), 40+ og 50+områderne (6.839 boliger) samt øvrige boligafdelinger (38.888 boliger).

 

Der indgår 5 elementer i udlejningsmodellerne:

 

1. Ophør for boligsocial anvisning i de udsatte områder og i 40+ og 50+ områderne:

Udsatte områder er de af Socialministeriet udpegede områder, hvor der er en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. 40+ og 50+ områder, er områder, hvor henholdsvis mere end 40 % og mere end 50 % af de voksne beboere er udenfor arbejdsmarkedet.

 

I dag har Københavns Socialforvaltning anvisningsret til 33 % af alle ledige almene boliger. Anvisningsretten bortfalder i en periode på højst 5 år. Efter 2 år kan Københavns Kommune opsige aftalen med 6 måneders varsel. En eventuel fortsat anvendelse ud over 5-årsperioden af boliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse drøftes i Samarbejdsorganet med efterfølgende politisk godkendelse af boligorganisationerne og i Borgerrepræsentationen. 

 

2. Udlejningsmodel for 40+ og 50+ områderne:

Udenfor de udsatte boligområder er det aftalens generelle målsætning, at mindst hver 9. ledige bolig (svarende til 11 %) skal anvendes til fleksibel udlejning, jfr. nedenfor under punkt 5. I 40+ og 50+ områderne, hvor behovet for at styrke beboersammensætningen er særlig udtalt, øges andelen af fleksibel udlejning herudover med den tredjedel af boligerne, som tidligere var reserveret til boligsocial anvisning. Andelen omfattet af fleks ibel udlejning er dermed mindst 44 %.

 

3. Udlejningsmodel for det udsatte område Tingbjerg / Utterslevhuse:

10 % af de ledige boliger i Tingbjerg/Utterslevhuse (Boligselskaberne FSBbolig og SAB) udlejes via kombineret udlejning og 90 % via fleksibel udlejning. Det kan for Tingbjergs vedkommende overvejes at udpege bestemte boligblokke til udelukkende at lejes ud som enten fleksibel eller kombineret udlejning.

 

4. Udlejningsmodel for de 4 andre udsatte områder:

50 % af de ledige boliger i Akacieparken (boligselskabet Lejerbo), Aldersrogade/Vognvænget II (boligselskaberne Lejerbo og Vibo), Mjølnerparken (boligselskabet Lejerbo) og Lundtoftegade (boligselskabet AKB) udlejes via kombineret udlejning, og 50 % udlejes via fleksibel udlejning.

 

5. Udlejningsmodel for de øvrige boligområder

Aftalens generelle målsætning er, at mindst 11 % af de ledige boliger i alle boligafdelinger udlejes efter fleksible udlejningsregler. I disse afdelinger skal den boligsociale anvisning endvidere modtage hver 3. ledige bolig samt den andel af lejlighederne til genhusning, som ikke udnyttes, svarende til højst 44 % af de ledige boliger. Den samlede udlejningsmodel skal afpasses på en måde, så der også er boliger tilbage til personer fra boligselskabernes egne ventelister.

 

Aftalens indhold vedrørende fleksibel udlejning

Aftaler om - eller forsøgsordninger med - fleksibel udlejning har fungeret i flere år, herunder i fire af de udsatte områder (Lundtoftegade, Aldersrogade, Mjølnerparken og Akacieparken), men antallet af fleksible udlejninger har været begrænsede. Med aftalen vil den fleksible og kombinerede udlejning i hele kommunen som minimum svare til i alt ca. 1.150 udlejninger om året, svarende til 23 % af alle udlejninger. Til sammenligning er det samlede antal boliger der i dag udlejes via fleksibel udlejning i kommunen ca. 350 om året.

 

De almene boligafdelingers fleksible udlejningsaftaler omfatter i dag en stor bredde i kriteriernes udformning, hvilket gør dem vanskelige at kommunikere og administrere, men har givet en række nyttige erfaringer, jfr. bilag 1 og 2.

 

Borgerrepræsentationen har i mødet den 9. februar 2006 (BR76/06) delegeret kompetencen til at iværksætte og forlænge aftaler om fleksibel udlejning til Teknik- og Miljøudvalget. Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 7. december 2005 indstillingen om midtvejsevaluering af fleksible udlejningsaftaler (BTU 682/2005), hvori der blev lagt op til øget standardisering af udlejningspraksis på tværs af boligorganisationerne, når hovedparten af de gældende aftaler skal fornyes inden udgangen af 2006. På den baggrund er der som en del af aftalen om nye udlejningsmodeller udarbejdet forslag til forenklede og ensartede kriterier for fleksibel udlejning (bilag 1 til aftalen), der bl.a. gør det nemmere at kommunikere kriterierne til målgruppen.

 

Der er i aftalen indlagt løbende evalueringer og mulighed for justeringer af indsatsen. Det indstilles derfor samtidig, at Teknik- og Miljøudvalget i overensstemmelse med aftalen bemyndiges til at justere den fleksible udlejning efter forelæggelse for Samarbejdsorganet.

 

Bygge- og Teknikudvalget er i forbindelse med behandlingen af hidtidige aftaler om fleksibel udlejning blevet stillet i udsigt, at der inden udgangen af 2006 vil foreligge en evaluering af den fleksible udlejning i perioden 2003-2005. Evalueringen (bilag 2) omfatter en sammenlignende belysning af beboersammensætningen i de enkelte afdelinger ultimo 2002 og ultimo 2005 opdelt i fem områder: Tingbjerg/Utterslev Huse, de 4 øvrige udsatte områder, 50+ og 40+ områder, risikoområder (30+ områder) samt den øvrige del af kommunen. Evalueringen viser bl.a. at aftaler om udlejning af almene boliger, der er tilpasset afdelingernes konkrete situation, vil kunne afbalancere såvel indflytningen, som den nuværende beboersammensætning.

 

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager evalueringen af de fleksible udlejningsaftaler i perioden 2003-2006 (bilag 2) til efterretning og at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler med de almene boligorganisationer om fleksibel udlejning i perioden 2007-2010 indenfor rammerne i aftalen om nye udlejningsmodeller. Aftalerne indgås med hver enkelt boligorganisation indenfor rammerne af de i aftalen fastlagte principper, idet der dog i begrænset omfang forudsættes at være mulighed for tilpasning til lokale behov og ønsker. Aftalerne vil bl.a. blive indgået på vilkår om, at boligorganisationerne leverer de nødvendige oplysninger om ledige boliger, samt at de informerer afdelingernes beboere og boligsøgende, der er skrevet på venteliste til en bolig i de respektive afdelinger, om ordningen.

 

Aftalens indhold vedrørende erstatningsboliger

De nye udlejningsmodeller indebærer, at et konkret antal kontanthjælpsmodtagere inklusive borgere på starthjælp mister muligheden for at få en bolig i de udsatte områder via den boligsociale anvisning eller via ventelisterne.

 

For kombineret udlejning tilsiger lovgivningen at kommunen er forpligtet til at tilbyde erstatningsboliger til de personer, der afvises i de udsatte områder og at kommunen skal oprette en særskilt venteliste herfor.

 

For fleksibel udlejning tillader lovgivningen at der kan indgås aftale om at op til 90 % af boligerne i en afdeling kan udlejes via fleksibel udlejning og at dette sker uden at der skal tilbydes erstatningsboliger til personer på boligselskabernes ventelister, der af den grund får forlænget ventetiden til en bolig.

 

I "Københavns Kommunes integrationspolitik" (BR 395/06) står følgende om initiativerne:

 

"En ændring af aftaler om anvisning kan sikre en mere ligelig fordeling af ressourcesvage i den almene sektor. Det er naturligvis vigtigt, at det sker under hensyntagen til at sikre erstatningsboliger i almene afdelinger med mere alsidig beboersammensætning til personer, som er omfattet af kommunens boligsociale anvisningskriterier, samt kontanthjælpsmodtagere, som forbigås på den eksisterende venteliste".

 

I aftalen om udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler tilbydes erstatningsboliger til kontanthjælpsmodtagere som enten udelukkes fra en bolig i de udsatte områder som følge af kombineret udlejning eller som får forlænget ventetiden på en bolig i de udsatte områder på grund af den fleksible udlejning. Der gives ikke erstatningsboliger i forbindelse med den del af den fleksible udlejning, der i indsatsperioden erstatter den boligsociale anvisning. Aftalen kompenserer i de øvrige afdelinger for tab af boligsocial anvisning i de udsatte områder og i 40+ og 50+ områderne.

 

Det er ikke muligt at opgøre eksakt hvor mange erstatningsboliger der bliver brug for årligt. For det første er ventelisterne administreret af boligselskaberne, for hvem oplysninger om indkomstforhold ikke er tilgængelige. For det andet må man gå ud fra at nogen vil takke nej til en erstatningsbolig.

 

Det kan ikke afvises, at aftalen om nye anvisningsmodeller vil betyde en længere ventetid for personer på den boligsociale venteliste. Derfor er et af målepunkterne i de indlagte evalueringer undervejs i indsatsperioden netop konsekvenserne for den boligsociale venteliste. Der er samtidig mulighed for på baggrund af evalueringerne at justere i indsatsen. Socialforvaltningen vil derudover som opfølgning på aftalen over Borgerrepræsentationen fremlægge forslag til kriterier for anvisning af personer, der som følge af kombineret udlejning og fleksibel udlejning tilbydes erstatningsboliger. Det er dog fortsat nødvendigt også fremover at bevare de meget skrappe kriterier for boligsocial anvisning. 

 

Det skønnes, at der årligt vil blive tale om følgende boligbehov:

 

  • Bortfald af boligsocial anvisning: ca. 397 boliger.
  • Lovpligtige erstatningsboliger som følge af kombineret udlejning: ca. 29 boliger.
  • Erstatningsboliger til kontanthjælpsmodtagere i de udsatte områder, der får forlænget ventetiden til en bolig på grund af fleksibel udlejning, med undtagelse af den del af den fleksible udlejning, der erstatter den boligsociale anvisning: ca. 36 boliger om året.

 

Dette samlede antal boliger, svarende til ca. 462 udlejninger pr. år, tilvejebringes på 3 måder:

 

1. Etablering af yderligere ca. 500 særboliger:

Socialforvaltningen får permanent råderet (100 % anvisningsret) over 1 % af de ca. 50.000 almene familieboliger i kommunen udover de allerede eksisterende særboliger. Beboerne i særboliger har personalestøtte i varierende grad. Med de ekstra særboliger er det muligt at tilbyde de særligt udsatte grupper i de udsatte områder, der ikke allerede bor i en særbolig, en sådan særbolig i andre boligafdelinger. Medregnes de allerede eksisterende særboliger svarer det til at kommunen årligt får stillet ca. 50 ledige boliger til rådighed.

 

2. Boligsocial anvisningsret til ikke-anvendte byfornyelsesboliger:

Udenfor de udsatte boligområder og 40+ og 50+ områderne får Socialforvaltningen i en periode på højst 5 år anvisningsret til de af boligerne til genhusning i forbindelse med byfornyelse, som ikke anvendes hertil. I perioden 2003-05 anvendtes kun ca. 50 % af de byfornyelsesboliger, der stilles til rådighed, til genhusning. Dette svarer til, at der årligt kan stilles ca. 214 boliger til rådighed for Socialforvaltningen. I det seneste års tid har andelen af boliger udnyttet til genhusning udgjort ca. 20 % som følge af en reduktion i byfornyelsesaktiviteternes genhusningsbehov.

 

3. Anvendelse af de ikke-anvendte boliger ved boligsocial anvisning til personer, der får forlænget ventetiden til en bolig på grund af fleksibel udlejning:

Boliganvisningen sender årligt et antal boliger retur til boligselskaberne fordi boligerne ikke matcher brugernes behov eller betalingsevne. Antallet af returnerede boliger er stigende. Disse boliger kan i stedet tilbydes de personer på venteliste, der ønsker at tilflytte de udsatte områder og som modtager kontanthjælp og i indsatsperioden får forlænget ventetiden til en bolig på grund af fleksibel udlejning. Dog undtages den del af den fleksible udlejning, der erstatter den boligsociale anvisning. Der er dermed mulighed for at tilbyde 150-200 boliger til denne personkreds.

 

Brugerne der står opført på den boligsociale venteliste består primært af enlige uden børn som ikke har mulighed for at betale større og nyere lejemål. Det vurderes, at profilen på de boligsøgende på boligselskabernes ventelister er stærkere og at de i højere grad udgøres af familier og enlige med børn, som har mulighed for at betale huslejen for boliger, som Boliganvisningen i dag returnerer.

 

Samlet opnår kommunen at råde over ca. 414-464 erstatningsboliger. Da de samme personer kan være opført på ventelister til flere af de samme områder, herunder på den boligsociale venteliste, forventes det, at behovet for erstatningsboliger ikke vil overstige dette antal.

 

Det i ndgår i aftalen, at der alene gives ét tilbud om erstatningsbolig enten som følge af kombineret udlejning eller fleksibel udlejning. Det tilstræbes, at erstatningsboligen er af tilsvarende standard som den bolig, som den pågældende person forbigås med.

 

Boligsocial understøttelse i boligområderne

Med aftalen forpligter parterne i fællesskab sig til forskellige supplerende boligsociale indsatser, som bidrager til at modvirke en negativ udvikling boligområderne. Københavns Kommune afsætter i alt 6 mill. kr. årligt til disse formål, herunder 1 mill. kr. til årlig administration af indsatsen.

Indsatsen forudsættes primært at ske ved en opnormering af boligrådgivere, der udgår fra socialforvaltningens lokale centre. Boligrådgivernes primære opgave er at sikre indslusning af beboere, der anvises en lejlighed samt efterfølgende fastholdelse og integration i lokalområdet. Det er både Socialforvaltningens og den almene sektors vurdering, at dette arbejde er en afgørende præmis for at sikre en bedre trivsel i boligområderne, herunder i de boligområder, hvor erstatningsboligerne tilvejebringes. Af de 6 mill. kr. afsættes 2,5 mill. kr. i 2007 og derefter 3,5 mill. kr. årligt til dette formål.

 

Herudover vurderes indførelse af flyttetilskud at udgøre en afgørende faktor i bestræbelserne på at sikre udflytning af kontanthjælpsmodtagere fra de respektive områder. Af de i alt 6 mill. kr. der foreslås afsat årligt, forudsættes op til ca. 1 mill. kr. pr. år afsat til dette formål.

 

For at modvirke den negative udvikling i de udsatte boligområder vil Københavns Kommune øge de udsatte boligområders attraktionsværdi ved at igangsætte imageforbedrende aktiviteter. Dette blandt andet med henblik på at fremme den fleksible udlejning i de udsatte boligområder. Af de 6 mill. kr. afsættes 1 mill. kr. i 2007 og fra 2008 afsættes 0,5 mill. kr. årligt til formålet. Eventuelle udgifter herudover kan finansieres indenfor de 4x10 mill. kr. efter aftale i Samarbejdsorganet.

Parallelt med dette forventes det, at såvel integrationspolitikkens særlige indsats, bl.a. beskæftigelsesmæssigt, samt de indsatser, der i 2007 igangsættes og koordineres efter tildeling af midler fra Landsbyggefondens 600 mill. kroners pulje, vil bidrage positivt til udviklingen i de udsatte områder.

Indsatsperiode, administration, evaluering og målepunkter

 

Indsatsperioden

Indsatsen i de udpegede udsatte områder er af staten fastsat til at vare 5 år, men det er aftalt, at der indlægges en evaluering efter det første år og løbende derefter, så indsatsen kan korrigeres - jf. bestemmelser om tidsafgrænsning og opsigelse i aftalens punkt 1) og 5). Til formålet nedsætter Samarbejdsorganet en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunen og de almene boligselskaber. Evalueringer forelægges Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen. Ved indsatsperiodens ophør den 1. januar 2012 vil erfaringerne med de nye udlejningsmodeller, ændrede anvisningsregler og den boligsociale indsats ligeledes blive evalueret i regí af Samarbejdsorganet. 

 

De nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler træder i kraft den 1. januar 2007. Aftaler om fleksibel udlejning ingås for en 4-årig periode, men med forbehold om, at der ved ændringer i den med BL's 1. kreds indgåede rammeaftale vil skulle ske en tilpasning eller bortfald af aftalerne i fornødent omfang.

 

For de boligområder, der ikke er udpeget som udsatte områder af Socialministeriet gælder det, at det i løbet af indsatsperioden vil være muligt at fritage nye områder for boligsocial anvisning og genindføre den i andre. Udviklingen følges af Samarbejdsorganet, der også kan stille nye forslag til at modvirke en negativ udvikling i udsatte boligområder.

 

Aftalen om 1 % til særboliger indgår som en del af Udmøntningsaftalen mellem kommunen og BL´s 1. kreds (FAU 390/2001) og er i princippet uopsigelig.

 

Administration

Socialforvaltningen er i gang med at udvikle et IT-baseret Boliganvisningssystem, der udover boligsocial anvisning også skal understøtte kombineret udlejning. Det nye IT-baserede boliganvisningssystem forventes klar til brug 1. januar 2008. I 2007 vil kombineret udlejning administreres via en tilpasning af de eksisterende IT-systemer i Socialforvaltningen, hvorfor der i 2007 afsættes 0,5 mill. kr. til udvikling heraf. Herudover forudsættes ordningen at indebære behov for personaleressourcer svarende til ca. 3 årsværk i Socialforvaltningen. Af de 6 mill. kr. årligt fra budgetterne til integrationsformål for 2007 og frem afsættes derfor 1,5 mill. kr. i 2007 og fra 2008 afsættes årligt 1 mill. kr.

 

Målepunkter i evalueringen

Målepunkterne er de parametre, der skal gøre det muligt for kommunen og boligorganisationerne løbende at sikre sig, at indsatsen har den ønskede effekt og om nødvendigt tilpasse indsatsen.

 

Målepunkterne skal bruges i en overordnet og løbende vurdering af effekten, og formålet med målepunkterne er således ikke en dybdegående evaluering af de enkelte dele af indsatsen.

 

Målepunkterne er:

  • Er andelen af personer udenfor arbejdsmarkedet faldet i de udsatte områder og i 40+ og 50+ områderne?
  • Er det lykkedes at forhindre at nye boligområder kommer i kategorien "udsatte boligområder" og "40+ og 50+ områder"?
  • Er det lykkedes at undgå en forøgelse af ventelisten til boligsocial anvisning som resultat af indsatsen overfor de udsatte områder?
  • Er det lykkedes at undgå en venteliste af personer, som i mere end 6 måneder har ventet på en erstatningsbolig i forbindelse med kombineret udlejning?
  • Er det lykkedes at tilbyde tilstrækkeligt med erstatningsboliger til personer, som får forlænget ventetiden til en bolig på grund af fleksibel udlejning i de udsatte områder?
  • Er det ønskede antal udlejninger via fleksibel udlejning blevet realiseret i de udsatte områder og i 40+ og 50+ områderne?
  • Er der etableret det ønskede antal særboliger?

 

 

Boligrelaterede ønsker fremsat af BL's 1. kreds i forbindelse med forhandlingerne om nye udlejningsmodeller.

Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds har i forbindelse med forhandlingerne om nye udlejningsmodeller overfor Socialforvaltningen fremsat ønske om at kommunen arbejder for følgende tiltag:

 

a) at personer fra den boligsociale venteliste fremover får et relevant tilbud om bolig i stedet for to boligtilbud;

b) at der opføres et tilstrækkeligt antal almene boliger;

c) at der søges indgået aftale om anvisning på tværs af kommunegrænser, således at problemstillingen kan angribes regionalt;

d) at kommunen indgår i forhandlinger med den almene sektor om en aftale om hjemfald til Københavns Kommune i omegnskommunerne efter samme beregningsmæssige principper, som aftalen fra 2000 om hjemfald i almene boligafdelinger i København.

 

Socialforvaltningen har overfor Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds tilkendegivet, at forvaltningen er positivt stemt overfor punkt a-c, men at Borgerrepræsentationen i første omgang får forelagt ønskerne til efterretning og at kommunen først derefter vil undersøge mulighederne og behovene nærmere og at en eventuel politisk beslutning i Borgerrepræsentationen vil ske uafhængigt af aftalen om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler. 

 

Ad. punkt a)

Socialforvaltningen vil undersøge mulighederne og behovet for ændring af retningslinierne for tilbud om bolig til personer på den boligsociale venteliste. Et eventuelt forslag hertil kan ske i forbindelse med at Socialforvaltningen, som opfølgning på aftalen om nye udlejningsmodeller, overfor Borgerrepræsentationen vil fremlægge forslag til kriterier for anvisning af personer, der som følge af kombineret udlejning og fleksibel udlejning tilbydes erstatningsboliger.

 

Ad. Punkt b)-d).

Økonomiforvaltningen har meddelt, at punkterne b) og c) vil blive drøftet i forbindelse med den fornyelse af den generelle partnerskabsaftale med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds, som er fastlagt jf. Københavns Kommunes Boligplan, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. december 2005 (BR755/05).

 

Punkt d) har været forelagt Økonomiforvaltningen, der oplyser følgende:

 

Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder til ejendomme ejet af almene boligafdelinger i omegnskommunerne, administreres som alle andre tilbagekøbsrettigheder ud fra det mandat, som Borgerrepræsentationen den 15. februar 1996 (BR770/95) har givet Økonomiforvaltningen.

 

Ifølge Økonomiforvaltningens oplysninger omfatter tilbagekøbsrettighederne 31 ejendomme ejet af almene boligafdelinger i omegnskommunerne med en samlet frikøbsværdi på ca. 750 mill. kr. Det er Københavns Kommunes faste praksis, ikke at indgå særaftaler vedrørende frikøb af tilbagekøbsrettigheder, da sådanne aftaler kan skabe skadevirkende præsedens for værdien af den øvrige portefølge af tilbagekøbsrettigheder, hvis værdi senest er opgjort til ca. 3 mia. kr.

 

Den eneste undtagelse til hovedreglen om ikke at indgå særaftaler er aftalen fra år 2000 mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune, der omhandlede et samlet frikøb af almene boligafdelinger beliggende i Københavns Kommune mod den almene sektors løsning af en række boligsociale opgaver udover de opgaver, der skal løses i henhold til lovgivningen. Disse yderligere opgaver indebar bl.a. at Københavns Kommune ved aftalen fik en udvidet anvisningsret i forhold til det kommunen kan kræve i henhold til lovgivningen så den i alt udgør 33 %. Derudover skal den almene sektor medvirke til tilvejebringelse af yderligere 600-800 lejligheder årligt inkl. boliger og bofællesskaber for særligt udsatte grupper. Den økonomiske modydelse for udvidet anvisningsret m.v. som Københavns Kommune gav som nedslag i den samlede pris for frikøb af ejendommene, svarede til ca. 20 % af den samlede frikøbspris på ca. 2,2 mia. kr.

 

Henset til kommunes faste praksis om ikke at indgå særaftaler og det manglende lovgrundlag for en eventuel aftale om Københavns Kommunes anvisningsret i omegnskommunerne, kan Økonomiforvaltningen ikke anbefale, at der indledes forhandlinger med den almene sektor.  

 

Forelæggelse af punkt a)- d) som efterretningssag

På baggrund af ovenstående vurderinger fra Socialforvaltningen (punkt a) og Økonomiforvaltningen (punkt b-d) indstilles det, at Borgerrepræsentationen tager ønskerne fra den almene sektor til efterretning. 

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

 

ØKONOMI

 

Det indstilles, at der til iværksættelse og administration af aftalen i alt afsættes 6 mill. kr. pr. år finansieret af de årlige budgetter til integrationsformål fra 2007 og frem.

 

De årlige udgifter på ca. 3,5 mill. kr. til ekstra boligsociale medarbejdere finansieres af de årlige budgetter til integrationsformål fra 2007 og frem. Der er således tale om finansiering af ca. 10 boligsociale medarbejdere som koncentreres i de boligområder, som stiller erstatningsboliger, herunder særboliger til rådighed. Det forventes at ordningen bliver implementeret i løbet af 2007, hvorfor udgiften kun forventes at udgøre 2,5 mill. kr i 2007. Fra 2008 vil ordningen have fuld virkning.

 

Hvis der derudover bliver behov for at der tilknyttes bemanding/beredskab til særboligerne, finansieres dette som en del af Tryghedsplanen/Moderniseringsplanen subsidiært inden for Socialforvaltningens fremtidige budget, hvor det kan indgå som et budgetønske på lige fod med andre budgetønsker.

 

Eventuelle etableringsomkostninger i forbindelse med særboligerne finansieres over de 4x10 mill. kr. efter aftale med Samarbejdsorganet. De 4x10 mill. kr. kr. blev med Udmøntningsaftalen fra 2001 afsat til bl.a. boligsociale tiltag i forbindelse med etablering af særboliger. Samarbejdsorganet har af Borgerrepræsentationen fået bemyndigelse til at træffe afgørelse vedr. disse midler.

 

De årlige udgifter til flyttetilskud på ca. 1 mill. kr. finansieres af de årlige budgetter til integrationsformål fra 2007 og frem. 

 

De årlige udgifter på ca. 1 mill. kr. til Socialforvaltningens administration finansieres af de årlige budgetter til integrationsformål fra 2007 og frem.  I 2007 forventes engangsudgifter til et IT-baseret administrationssystem, hvorfor der i 2007 afsættes ekstra 0,5 mill. kr.  

 

De årlige udgifter til evaluering og imageforbedrende initiativer på ca. 0,5 mill. kr. finansieres af de årlige budgetter til integrationsformål fra 2007 og frem. I 2007 afsættes dog yderligere 0,5 mill. kr. til at iværksætte en startkampagne i forbindelse med initiativerne. Eventuelle yderligere udgifter til evaluering og imageforbedrende initiativer kan finansieres indenfor de 4x10 mill. kr. efter aftale i Samarbejdsorganet.

 

Aftalen må i et begrænset omfang forventes at øge udgifterne til tomgangsleje ved kommunal anvisning og byfornyelsesgenhusning som følge af, at der i flere tilfælde vil være tale om en mere kompliceret afklaring af den efterfølgende udlejning. Udgifterne forventes fortsat at kunne afholdes indenfor de budgetter, som er afsat til formålet. Dette må imidlertid nærmere indgå i evalueringen, og det forudsættes i den forbindelse, at der fastsættes begrænsninger på, hvor længe boliger må stå tomme.

 

Tabel 1: Udgifter der finansieres af integrationsforliget, t.kr. (pl. 2007)

Aktivitet

Budget

2007

Budget 2008

 og frem

Boligrådgivere (fkt. 5.99.1)

2.500

                  3.500

Flyttetilskud (fkt. 5.99.1)

1.000

                 1.000

Evaluering og imageforbedringer (fkt. 6.51.1)

1.000

                     500

Administration af indsatsen (fkt. 6.51.1)

1.500

                  1.000

I alt

6.000

                  6.000

 

Midlerne til boligrådgivere og flyttetilskud skal placeres under det rammebelagte bevillingsområde Stofafhængige på funktion 5.99.1 Øvrige Sociale formål. Midlerne til evaluering og imageforbedringer samt til administration skal placeres på bevillingsområdet Administration på funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltning.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

 

  1. Aftale med den almene s ektor om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for de almene boliger i Københavns Kommune inklusive bilag 1 til aftalen: "Fleksible kriterier 2007-2010" med forslag til ensartede kriterier for fleksibel udlejning i alle almene boligafdelinger.
  2. Evaluering af fleksibel udlejning i perioden 2003-2006.

 

 

 

 

Grethe Munk                        Morten Binder                       Hjalte Aaberg


 

Til top