Støtte til opførelse af 70 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) ved Verdisvej i Karen Minde området
Støtte til opførelse af 70 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) ved Verdisvej i Karen Minde området
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
14. Støtte til opførelse af 70 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) ved Verdisvej i Karen Minde området
TMU 863/2006 J.nr. 631.0070/06
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at godkende projekt til opførelse af 70 almene
ældreboliger med serviceareal,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at
meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og
kommunal grundkapital på 7 % af anskaffelsessummen for ældreboligerne. Der
anvises kassemæssig dækning af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på funktion
8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden),
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til på
statens vegne at give tilsagn om engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til
servicearealerne,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at
meddele kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån til servicearealerne,
at der gives kapitalbevilling på 4,8 mio. kr.
eksklusive moms til Sundheds- og Omsorgsudvalget til montering af servicearealerne,
at der fraviges fra miljøretningslinierne for
etablering af gas og
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
RESUME
På
baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets program for opførelse a
f en plejeboligbebyggelse
i Kongens Enghave og lokalplan nr. 395 "Karens Minde" udbød kommunen som
grundejer grunden ved Verdisvej til salg samt byg- og driftsherreopgaven til
opførelse af 70 ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger). Der
indkom flere tilbud, hvoraf tilbudet fra Boligselskabet Kærbo v/ Domea blev
valgt.
Domea
har som forretningsfører for Kærbo som byg- og driftsherre ansøgt om støtte i
henhold til lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005 om almene boliger m.v.
til opførelse af 70 almene ældreboliger med serviceareal.
Det
er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at projektet vil imødekomme
lokalområdets behov for tidssvarende plejeboliger, da Kongens Enghave er en
bydel uden plejeboliger.
Projektet
udformes som en F-formet bebyggelse i 4 etager.
Plejeboligerne placeres delvist i stueetagen samt i fuld udstrækning på
1.-3. sal. De 70 boliger opdeles i 7 boenheder á 10 boliger. Hver boenhed er samlet
omkring et fælles opholdsrum med køkken. Det samlede boligareal udgør
Mod
nord/vest er bebyggelsen tilpasset områdets øvrige bebyggelse, og mod syd/øst
åbner bygningen sig op mod naturområdet. Bygningen opføres i gule mursten med
fladt tag og facaderne fremstår med altaner, glaspartier og sol-afskærmende
espallier placeret i en rolig takt.
Plejeboligbebyggelsen
er rummelig, velbelyst og funktionel i bygningsmæssige rammer, hvor det er
muligt at understøtte beboernes trivsel, sundhed og sociale relationer.
Anskaffelsessummen
er anslået til 132.385.000 kr., inkl. moms, der fordeler sig med 99.394.000 kr.
til ældreboligerne og 32.991.000 kr. til servicearealet, svarende til henholdsvis
20.820 kr. og 20.814 kr. pr. m². Ældreboligernes anskaffelsessum overholder
således maksimumsbeløbet for 2006 på 20.820 kr. pr. m². Der findes ingen maksimumsbeløb
for serviceareal.
Finansiering
af plejeboligerne sker efter reglerne i lov om almene boliger m.v. Det
kommunale lån andrager ca. 7,0 mio. kr. og kommunens samlede garantiforpligtelse
beløber sig til ca. 25,8 mio. kr.
Godkendes
projektet ikke inden udgangen af 2006 vil det betyde, at det kommunale lån
fordobles fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen.
Servicearealet
finansieres med realkreditlån med 100 % kommunal garanti. Staten yder tilskud
til etableringen af servicearealerne på 40.000 kr. pr. boligenhed.
Huslejen for en plejebolig på
gennemsnitlig
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Projektet
er fremkommet som led i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ønske om at opføre ældreboliger
med serviceareal i Kongens Enghave, som er en bydel uden plejeboliger. I 2005
vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget et program for opførelse af 70 ældreboliger
med serviceareal, som skulle danne grundlag for en udbudsforretning, omfattende
grundsalg samt valg af byg- og driftsherre. Borgerrepræsentationen vedtog den
22. september 2005 den nødvendige lokalplan nr. 395 "Karens Minde" for
byggeriets gennemførelse. Beslutningen om projektet blev truffet før Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens moderniseringsplan, men boligtallet indgår i
moderniseringsplanens samlede demografiovervejelser.
Kommunen
udbød i januar 2006 det pågældende areal til salg og samtidig byg- og
driftsherreopgaven i åben konkurrence. Tilbudet fra Boligselskabet Kærbo v/
Domea s.m.b.a., som var højstbydende, blev valgt. Borgerrepræsentationen tiltrådte
salget den 14. juni 2006 (BR 385/06), og grunden er overdraget den 1. juli
2006.
På
denne baggrund har Domea som forretningsfører for boligselskabet Kærbo som byg-
og driftsherre ansøgt om støtte i henhold til lovbekendtgørelse nr. 610 af 21.
juni 2005 om almene boliger m.v. til opførelse af plejeboligerne ved Verdisvej
i Kongens Enghave.
I
følge ansøgningsmaterialet forudsættes byggeriet påbegyndt 1. juli 2007 med
forventet færdiggørelse omkring 1. januar 2009.
Nærmere
oplysninger om eksisterende forhold, boligpolitik, planforhold, projektets
indhold fremgår af vedlagte redegørelse (bilag 1).
Økonomi
Anskaffelsessum
er af Domea kalkuleret til i alt 132.385.000 kr., inkl. moms. Anskaffelsessummen
for ældreboligerne er kalkuleret til 99.394.000 kr., svarende til 20.820 kr.
pr. m². Anskaffelsessummen for servicearealet, er kalkuleret til 32.991.000 kr.
inkl. moms. svarende til 20.814 kr. pr. m².
Finansiering
af ældreboligerne sker efter reglerne
i lov om almene boliger m.v.
På baggrund af den skønnede
anskaffelsessum vil kommunens grundkapitallån udgøre ca. 7,0 mio. kr. for
ældreboligerne. Lånet afholdes af
budgetansvarlig institution: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på funktion
8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden).
Godkendelse
af projektet (skema A) i BR inden udgangen af 2006 vil bl.a. betyde, at den
kommunale grundkapital fortsat vil kunne fastholdes på 7 % af
anskaffelsessummen. Senere godkendelse medfører, at den kommunale grundkapital
øges til 14 %.
Kommunens garantiforpligtelse beløber
sig til ca. 25,8 mio. kr. for plejeboligerne.
Huslejen
for en plejebolig på gennemsnitlig
Anskaffelsesudgiften
for servicearealet eksklusive
engangstilskud fra staten finansieres fuldt ud med realkreditlån med kommunal
garanti for hele lånet.
Det
er i Moderniseringsplan I forudsat, at der ikke skal ske deponering ved leje af
de nye servicearealer, når der er tale om erstatning af servicearealer på
selvejende plejehjem, idet der kan anvises dækning for deponeringen
til disse servicearealer på de nuværende lejemål.
Montering
af servicearealerne, herunder EDB udstyr og de nødvendige hjælpemidler til
udførelsen af plejen af beboerne, anslås at udgøre ca. 68.000 kr. eksklusive
moms pr. bolig eller i alt 4.760.000 kr., hvortil der søges kapitalbevilling.
Udgifterne forventes afholdt i 2008 over Sundheds- og Omsorgsforvaltningens
konto 5.32.3 (Pleje og Omsorg m.v.).
Udgiften
forventes afholdt i 2008. Der vil i budgetforslaget blive søgt opført de fornødne
midler hertil.
De
af kommunen monterede og lejede servicearealer stilles til rådighed for den
organisation, som skal stå for plejeindsatsen i plejeboligbyggeriet i henhold
til driftsoverenskomst med kommunen.
Nærmere
oplysninger om økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte
redegørelse (bilag 1).
Miljøvurdering
Sagen
er miljøvurderet, da sagen er omfattet af forvaltningens positivliste. Til
sagen er knyttet det overordnede miljømål: "Kommunen vil efterleve miljømæssigt
bæredygtige regningsliner inden for bygge- og anlægsområdet." Retningslinierne
består af minimumskrav og anbefalinger, som fremgår af pjecen "Miljø i byggeri
og anlæg"
Pjecen
fokuserer på 9 områder, som alle er relevante for denne sag: Miljørigtig
projektering, energiforbrug, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald,
støj, indeklima og byggepladsen.
Minimumskravene
er opfyldt for ovennævnte emner på nær for etablering af gas (se næste afsnit
om Høring).
Nærmere
oplysninger om Miljøforhold fremgår af vedlagte redegørelse (bilag 1).
Høring
Plan
& Arkitektur har indhentet udtalelse fra Byggeri & Bolig,
Miljøkontrollen og Københavns Energi.
Byggeri
& Bolig og Miljøkontrollen kan godkende det foreliggende projekt.
Københavns
Energi har udtalt, at området ligger indenfor bygassens forsyningsområde, og at
kravet om, at nybyggeri skal tilsluttes bygasforsyningen derfor er gældende. Københavns
Energi accepterer en dispensation for gas i plejeboliger og fællesophold ud fra
en sikkerhedsmæssig risikovurdering. Det anbefales, at der dispenseres for gas
for hele bebyggelsen, idet produktionskøkkenet anvender kendte el-baserede
teknikker, og det så udelukkende ville være en tørretumbler i beboervaskeriet,
som kunne være gasdrevet, hvilket ikke findes økonomisk rentabelt.
Projektforslaget er gennemgået med det lokale ældreråd den
25. oktober 2006 og ældrerådet var positiv. Ældrerådets udtalelse vil blive
fremlagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. november 2006 og Sundheds- og
Omsorgsudvalgets møde den 9. november 2006.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 - Redegørelse
for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering m.v.
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS BORGMESTERS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A - Skema A-ansøgninger af 11. oktober 2006 om støtte til opførelse
af 70 almene plejeboliger og serviceareal.
Bilag B - Tegningsmateriale
udarbejdet af tegnestuen Arkitema.
Bilag C - Omslag med høringssvar.
Hjalte Aaberg