Mødedato: 08.10.2008, kl. 15:00

Helhedsplan for Indre Nørrebro, Landsbyggefondens 2008/09 midler

Se alle bilag

Helhedsplan for Indre Nørrebro, Landsbyggefondens 2008/09 midler

7. Helhedsplan for Indre Nørrebro, Landsbyggefondens 2008/09 midler (2008-101100) Borgerrepræsentationen skal godkende en helhedsplan for Indre Nørrebro (inkl. projekt Vi skaber Jobs) og den kommunale medfinansiering. INDSTILLING OG Beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende helhedsplanen for Indre Nørrebro (bilag 1) Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen yder medfinansiering af helhedsplan Indre Nørrebro på 2.221.307 kr. fra den boligsociale ramme til forlængelse af det boligsociale projekt Rabarberlandet, at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen yder 876.000 kr. i medfinansiering af forlængelse af beskæftigelsesindsatsen Vi Skaber Jobs, at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen yder medfinansiering på 16.000 kr. i form af arbejdstimer på Socialcenter Nørrebro lagt i styregrupperne for de to projekter." Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at Børne- og Ungdomsforvaltningen stiller arbejdskraft i følgegruppen for Vi skaber Jobs svarende til 16.000 kr. i alt til rådighed for projektet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget yder medfinansiering til projekt Vi skaber Jobs på 1.777.719 kr. i alt for den fireårige projektperiode (jf. BIU d. 19. juni 2008, pkt. 12) i form af bidrag til finansiering af to virksomhedskonsulenter samt deltagelse i projektets følgegruppe Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i projektet, herunder økonomiske Problemstilling Boligorganisationen FSBbolig har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan for seks almene boligafdelinger i Helhedsplan for Indre Nørrebro og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden. Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingernes problemer. Løsning Helhedsplanen indeholder to projektdele: Videreførelse og udvikling af den boligsociale indsats (Projekt Rabarberland) Vi Skaber Jobs. Den boligsociale indsats dækker over to afdelinger på Nørrebro, mens Vi Skaber Jobs også dækker afdelinger i Bispebjerg. Rabarberlandet fungerer i dag som almen boligsocial forening med rådgivning, mødested, lektiecafé, drenge- og pigeklubber samt aktiviteter i ferieperioder og ved højtider. Dertil kommer en projektorienteret del, som særligt har haft sigte på kriminalitetsforebyggende og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Med helhedsplanen ønskes indsatserne styrket og udvidet med fokus på etniske minoriteter, den store andel af børn og unge samt deres familier. Derudover skal beskæftigelsesindsatsen over for unge styrkes med projekt Vi Skaber Jobs, som sætter fokus på virksomhedsopsøgende arbejde samt opsøgende arbejde i forhold til de unge. Målgruppen er de kriminalitetstruede unge med etnisk minoritetsbaggrund. Det samlede projekt løber fra 2009 til 2012. Nørrebro Lokaludvalg vil få eftersendt helhedsplanen til orientering, da lokaludvalget ikke var etableret da de øvrige lokaludvalg fik helhedsplanerne i høring i februar 2008. Økonomi Boligorganisationen har fået et midlertidigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden til Boligsocial helhedsplan på Indre Nørrebro på i alt 15.000.000 kr., hvilket giver et minimumskrav om medfinansiering på 5.000.000 kr. Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre puljer. Projektet er medfinansieret med følgende midler: Socialudvalget: 3.113.307 kr. Børne- og Ungdomsudvalget: 16.000 kr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 1.777.719 kr. FSBbolig: 1.100.000 kr. I alt 6.007.026 kr., heraf kommunal medfinansiering 4.907.026 kr. Der er 1.007.026 kr. for meget i medfinansiering til projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav, hvilket skyldes, at FSBbolig forventer at få tilsagn om en stigning i tilskudsrammen fra Landsbyggefonden for beskæftigelsesindsatsen. Der pågår p.t. forhandlinger mellem FSBbolig, Rabarberlandet og Landsbyggefonden herom. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på udvalgsmøde den 19. juni 2008 at bevilge 2.800.000 kr. til projekt Vi skaber Jobs fra udisponerede integrationsindtægter 2008 og 2009 fratrukket eventuel medfinansiering fra Socialforvaltningens boligsociale ramme, jf. BIU den 19. juni 2008, pkt. 12. Den faktiske medfinansiering bliver 1.761.719 kr. (ekskl. styregruppedeltagelse). Midlerne er placeret på bevillingen Integration, funktion 6.45.51.1, og vil efter godkendelse i Borgerrepræsentationen blive overført til FSBbolig i hhv. 2008 og 2009 fordelt på 850.000 kr. i 2008 og 911.719 kr. i 2009. Videre proces Der er udarbejdet helhedsplaner for de 20 projekter, Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn til fra 2008-09 midlerne (projekterne er oplistet i bilag 2). 17 af helhedsplanerne forelægges Borgerrepræsentationen den 27. november 2008. Kgs. Enghave forelægges Borgerrepræsentationen den 30. oktober 2008 og Sundholmsvejkvarteret primo januar 2009. Helhedsplanen for Sjælør Boulevard forelægges kun Teknik- og Miljøudvalget den 8. oktober 2008 i et efterretningsnotat, da den ikke indeholder kommunal medfinansiering. Helhedsplanen for Indre Nørrebro Helhedsplanen for Indre Nørrebro skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter aftale med Landsbyggefonden bliver helhedsplanen kun behandlet i fagudvalgene, inden den sendes til Landsbyggefonden den 1. november 2008 med forbehold for endelig politisk godkendelse i Borgerrepræsentationen. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen, kan projektet sættes i gang i foråret 2009. Hjalte Aaberg Morten Binder Anette Laigaard Else Sommer bilag 1. Del 1 a 5. Forside til helhedsplan Indre Nørrebro - Vi skaber job 1. Del 2 af 5. Helhedsplan Indre Nørrebro. Vi skaber Job 1. Del 3 af 5 - Projektplaner. Helhedsplan Indre Nørrebro 1. Del 4 af 5. Forandringsmodeller. Helhedsplan Indre Nørrebro. 1. Del 5 af 5. Vedtægter for projekt Rababerlandet. Helhedsplan Indre Nørrebro 2. Baggrundsnotat til fællesindstillinger LBF 2008/09 midiler. Bilag 1 / del 4 af 7 budget for Vi skaber JObs 2009-2012, helhedsplan for Indre Nørrebro Bilag1 / del 3 af 7, budget for Boligsocial indsats 2009-2012, helhedsplan for Indre Nørrebro Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 08.10.2008 1. at blev anbefalet. 7. at blev godkendt.
Til top