Resultat af foranalyse for Fremtidens Grøndalspark, Vanløse

I forbindelse med et kommende skybrudsprojekt er der i Budget 2024 afsat midler til en foranalyse af Fremtidens Grøndalspark for at kortlægge, hvordan rekreative funktioner kan samtænkes med øget biodiversitet og skybrudssikring i parken. Foranalysen giver et bud på hvordan en grøn cykelrute, åbent vand og rekreative og biodiversitetstiltag kan implementeres samtidig med skybrudssikringen. Teknik- og Miljøudvalget skal på baggrund af foranalysen tage stilling til løsningsforslaget, hvortil forvaltningen udarbejder budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2026.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

I Budget 2024 (BR 5. oktober 2023) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat en bevilling på 1,8 mio. kr. til foranalyse for Fremtidens Grøndalspark. Med foranalysen er der udarbejdet et Ideoplæg opbygget med flere lag; henholdsvis et lag med skybrudssikring, et lag med åbent vand, et lag med den grønne cykelrute Grøndalsruten og et lag med rekreative og biodiversitetstiltag, jf. bilag 4 og 5. For at elementerne i foranalysen kan implementeres kræves, at projektet kan opnå myndighedstilladelser som eksempelvis Fredningsnævnet i forhold til parkfredning. 

Indstillingen har en tæt sammenhæng med analyse af muligheder for at åbne vandløb i København, jf. Budget 2024, og foranalyse af rensningsanlæg ved Ladegårdsåen, jf. Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å).

Teknik- og Miljøudvalget sendte sagen tilbage til Teknik- og Miljøforvaltningen den 31. marts 2025.

Skybrudssikring

Grøndalsparken har været udsat for gentagne oversvømmelser ved skybrud. Skybrudssikringen er et delprojekt under Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å og derved finansieret via takstmidler fra de fire forsyninger i Kapacitetsprojektet. Kapacitetsprojektet udarbejdes sammen med Frederiksberg Kommune og Forsyning, samt HOFOR.

Skybrudssikringen medfører, at der etableres diger i parkens kanter og langs med Ringbanen, at der etableres nye underføringer med rør for at kunne transportere skybrudsvandet under de større krydsende veje, Ringbanen og Flintholm Station, og at der etableres en rørforbindelse ved Ålekistevej til Vigerslevparken, hvor skybrudsvandet på sigt vil blive ledt til Harrestrup Å. Med projektet kan der tilbageholdes op til 74.000 m3 skybrudsvand i parken. Skybrudsprojektet vil ligeledes involvere tiltag i den del af Grøndalsparken, som er beliggende i Frederiksberg Kommune.

Skybrudssikringen vil tage hensyn til eksisterende beplantning og bygge videre på den skålform, som parken har. Digerne udføres som jorddiger, og kan udformes, så fx stier placeres på digerne, så der dermed opnås en synergi med de andre tiltag i Fremtidens Grøndalspark.

Åbent vand i Grøndalsparken

Under Grøndalsparken ligger den rørlagte Grøndals Å. Grøndals Å forbinder Damhussøen med Ladegårdsåen og kan lede vand mod De Indre Søer. Grøndals Åen er dog kendetegnet ved stillestående vand, og forbindelsen fra Damhussøen anvendes kun sjældent. Det er vurderet, at det ikke er muligt at lave en traditionel åbning af vandløbet, da åen i så fald vil være stillestående og ligge dybt i terrænet.

Foranalysen bygger videre på et tidligere forslag fra Budget 2011 (BR 7. oktober 2010) (A, B, C og F), hvor vand pumpes op til overfladen ca. midt i Grøndalsparken og løber på overfladen i retning mod Damhussøen, hvorefter vandet ledes i en rørlagt å imod De Indre Søer.  Forvaltningen vil arbejde videre med et system, hvor vandet på overfladen udformes som et rekreativt vandløb, men får status af teknisk anlæg, så overfladevand fra de omkringliggende byområder kan ledes til parken. Ved at give vandløbet status af teknisk anlæg, kan regnvandet ledes urenset til parken, hvorimod et ordinært vandløb i juridisk forstand vil kræve, at vandet renses, før det kan udledes til parken. Vandet kan derefter ledes til den gamle rørlagte å, og recirkuleres tilbage til parken via en recirkulationspumpe, jf. bilag 4C. Det betyder, at der vil være et stræk af rindende vand i Grøndalsparken på ca. 1,7 km, også når det ikke regner.

Hverdagsregn og rensning

Det åbne vandløb (tekniske anlæg) kan modtage afkoblet hverdagsregn fra de tilstødende byområder i Frederiksberg og Vanløse. Ved at afkoble regnvandet fra fælleskloakken og anvende dette rekreativt i Grøndalsparken, kan det undgås, at de store renseanlæg skal rense det relativt rene regnvand. Det betyder samtidig, at Frederiksberg Forsyning og HOFOR muligvis kan finansiere en del af regnvandssystemet. Denne afklaring forventes ikke at ændre på projektets indhold men har alene betydning for økonomien. Afklaring på finansiering forventes juni 2025, hvor det forelægges udvalget.

Ved at placere et renseanlæg i Grøndalsparken og lede vandet til det nye rørlagte vandløb og videre til Ladegårdsåen og De Indre Søer, kan vandet bidrage til vandudskiftningen i søerne og vandmængde i vandløbssystemet. Renseanlægget vil have karakter af et åbent vandspejl, hvor sedimenter og stoffer kan bundfælde, samt en bygning, hvor vandet renses efter der er sket bundfældning i rensesøen.

Placering af renseanlæg er derfor vigtig for at kunne viderebearbejde ideoplægget til et projekt. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med placering af renseanlæg i Grøndalsparken i stedet for den tidligere placering i Ågadeparken. Såfremt der ikke etableres et renseanlæg i Grøndalsparken eller Ågadeparken, er det vanskeligt at have vand på overfladen i Grøndalsparken under tørre sommerperioder. Grøndalsparken er dog fredet, hvilket Ågadeparken ikke er. Dette kan have indflydelse på muligheden for at anlægge renseanlægget.

Grøndalsruten (Grøn cykelrute)

I foranalysen er muligheden for at realisere delstrækningen af den planlagte grønne rekreative cykelrute ”Grøndalsruten” undersøgt, jf. Bilag 2b og 4. Grøndalsruten er en del af Københavns netværk af Grønne Cykelruter, der tilbyder et roligere og tryggere alternativ i grønne omgivelser til cykling langs trafikerede veje. De Grønne Cykelruter indgår i Københavns Kommuneplan 2024, og som en del af de grønne forbindelser i Københavns strategi for biodiversitet 2023. Grøndalsruten forbinder Nørrebro og Vanløse og er planlagt til at løbe i Grøndalsparken mellem Borups Allé og Jernbane Allé.

I foranalysen foreslås Grøndalsruten etableret med forskellige sti-profiler afhængigt af parkens karakter. I størstedelen af parkens forløb færdes cyklende og gående på separate stier for at sikre adskillelse af cykler og gående i parken. Nye stiforbindelser til cyklende etableres for så vidt muligt ovenpå de nye diger, der etableres i forbindelse med skybrudsprojektet. På dele af forløbet er stien udformet som en fællessti for cykler og gående. Stiforbindelserne udføres i grus, og stiforløbet indrettes, så cyklende færdes i lavere tempo på gåendes præmisser. På et stykke af parken ved Grøndal Station skal fodgængere og cyklende dele en smal underføring langs Ringbanen under Godthåbsvej. På dette stykke er der udarbejdet forslag til alternativ ruteføring, der leder cykler udenom passagen over Godthåbsvej, jf. bilag 5.

Tusindvis af københavnere cykler allerede i dag i mange forskellige parker og grønne områder i Københavns Kommune, både som en del af den daglige pendling og til rekreative cykelture. Brugernes oplevelse af tryghed og sikkerhed ved blandede færdselsformer i parker og grønne områder afhænger af forholdet mellem indretningen af stisystemerne og mængden af samtidige brugere, og om stisystemerne er belyst eller ej m.m. For eksempel  er der i Nørrebroparken en bred, asfalteret og oplyst sti, der betjener op til 9.500 cykler dagligt, mens parker som Lersøparken, Vigerslevparken og Utterslev mose er eksempler, hvor der er smallere stier parallelt med gangstier eller fællesstier med gående, og hvor der færdes mellem 300 og 1.100 cykler i døgnet afhængigt af strækning.

Rekreative og biodiversitetstiltag

Der peges i Ideoplægget på opgradering af eksisterende legepladser, samt bedre indgange, som indbyder til at bruge parken samtidig med øget tryghed, tilgængelighed og opholdsmuligheder i parken. Hertil kommer en generel opgradering af beplantningen af høj kvalitet, hvor der i skybrudsprojektet normalt erstattes den beplantning, som fjernes.

Ideoplæg for Fremtidens Grøndalspark har været i høring ved Vanløse Lokaludvalg fra 20. januar til 28. februar 2025, jf. bilag 6. Danmarks Naturfredningsforening København har fået materialet i høring og har sendt kommentarer til Ideoplægget jf. bilag 7.  Foranalysen har også været præsenteret på et tidligt niveau på Naturens Dag i Grøndalsparken og på workshop med lokaludvalget i begge afholdt august 2024. Forvaltningens svar på de enkelte punkter kan læses i bilag 8.

Vanløse Lokaludvalg er utilfreds med, at foranalysen ikke er koordineret godt nok med Udviklingsplan for Grøndalsparken. Derudover mener lokaludvalget ikke, at det er hensigtsmæssigt at have en cykelsti i den smalleste del af parken og peger på en alternativ ruteføring for cykelruten. Desuden peges på optimeringer af skybrudshåndteringen. Lokaludvalget påpeger, at der er invasive krebs i Damhussøen, og at det kan have betydning for, om Grøndals Å kan anvendes til at lede vand fra Damhussøen til Ladegårds Å og videre til de Indre Søer.

Forvaltningen bemærkninger: Med henblik på koordinering med udviklingsplanen vil forvaltningen indskrive de elementer fra foranalysen i et tillæg til udviklingsplanen, når resultatet af Budget 2026 kendes. Forvaltningen har iværksat en proces for at sikre bedre koordinering på tværs i forvaltningen, så lignende situationer undgås fremover. Den alternative ruteføring har flere ligheder med de scenarier, som er beskrevet i foranalysen, men forvaltningen vurderer, at dele af lokaludvalgets forslag ikke bør gennemføres 1:1, fx vil forvaltningen ikke anbefale en signalregulering ved Godthåbsvej. I forhold til skybrudshåndteringen, så vil forvaltningen forsøge at indarbejde forslagene i den kommende fase. De nyeste undersøgelser vedr. de invasive krebs peger på, at krebsene også er til stede i De Indre Søer, og det har derfor ikke umiddelbar betydning for, om der kan ledes vand fra Damhussøen i Grøndals Å. Forvaltningen følger løbende sagen og vil vurdere, om der er behov for indsatser på området.

Danmarks Naturfredningsforening København bemærker at det skitserede skybrudsprojekt og vandhåndtering er et muligt tiltag, som på sigt kan styrke flere af parkens eksisterende kvaliteter. De bemærker, at der skal tages hensyn til eksisterende træer, og at de forventer flere forundersøgelser af parkens biodiversitet. Endelig bemærkes det, at cykelstien kan påvirke parken negativt i forhold til den eksisterende biodiversitet og brug af parken.

Forvaltningen vil tage hensyn til eksisterende træer, jf. nedenfor. I forbindelse med projektet vil der blive udført undersøgelser af projektets påvirkning af biodiversitet.

Samlet set har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i foranalysen, men forvaltningen fremhæver, at både lokaludvalg og Danmarks Naturfredningsforening København ønsker at bibeholde brugernes oplevelse af en park på de gåendes præmisser i hele eller dele af parken. Det vil være muligt indarbejde en alternativ ruteføring som foreslået fra lokaludvalget i forbindelse med det kommende budgetnotat.

Foranalysen har i sig selv ikke konsekvenser for parkering. Der er ikke udarbejdet detaljeret opgørelse af, hvor mange træer der skal fjernes for at gennemføre projektet, da der ikke er sket en fuld opmåling af parkens træer i denne fase. Det vurderes, at der vil være behov for at fælde op til 25 træer som følge af det fulde projekt. Projektet vil i videst muligt omfang tage hensyn til eksisterende beplantning og særlig hensyn til gamle og større træer. Træregnskabet vil blive udarbejdet i et projektforslag og forelagt politisk.

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at

Tiltagene i foranalysen kan gennemføres uafhængigt af tiltag med åbning af vandløbene Ladegårds Å og Lygte Å. Dog er det forvaltningens vurdering er, at der kun er behov for ét renseanlæg for at dække det kommende behov for rensning af regnvand. Derfor bør der enten placeres ét renseanlæg i Ågadeparken eller i Grøndalsparken.

Gennemførelse af løsning i foranalysen afhænger af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budget. Teknik- og Miljøforvaltningen er forpligtet til at udarbejde budgetnotat på baggrund af foranalyse, jf. Økonomiforvaltningens årlige indkaldelsescirkulære.

På nuværende tidspunkt forventes vandelementet og renseanlæg at koste ca. kr. 125 mio. kr., hvoraf en stor del forventes at kunne finansieres via takstmidler fra HOFOR og Frederiksberg Forsyning. Der pågår en afklaring af, hvor meget HOFOR og Frederiksberg Forsyning kan betale af vandelementet og rensning af hverdagsregn i Grøndalsparken, og hvor meget kommunen skal finansiere. Forvaltningen forventer at orientere omkring dette medio 2025 forud for budgetforhandlingerne.

Cykelruten forventes at koste ca. kr. 33 mio. kr. De rekreative og biodiversitetstiltag forventes at koste ca. kr. 26 mio. kr., men kan skaleres. Skaleringsmuligheder vil fremgå af budgetnotatet til forhandlingerne om Budget 2026.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2026.

Skybrudssikringsprojektet vil blive udbudt til rådgiver i andet halvår 2025. Hvis der gives midler til elementerne fra foranalysen i Budget 2026 vil disse elementer ligeledes blive udbudt som et samlet projekt. Projektet forventes ibrugtaget ultimo 2029.

Søren Wille

/ Peter Højer