Foreløbig evaluering af parkeringsstrategien
Foreløbig evaluering af parkeringsstrategien
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. december 2006
Sager til drøftelse
37. Foreløbig evaluer ing af parkeringsstrategien
TMU 980/2006 J.nr. 310.0003/03
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter:
1.
Den foreløbige
evaluering af den nye parkeringsstrategi, som Borgerrepræsentationen vedtog den
15. juni 2005, jf. bilag 1
2.
om der aktuelt er
behov for at justere adfærdsreguleringen af pendler- og/eller besøgstrafikken
til Indre By f.eks. gennem
§ ændring af tidsrummet, hvor der betales dagtakst
§ indførelse af en aftentakst på niveau med dagtaksten i
de indre brokvarterer
§ ændring af nattaksten for at fastholde dæmpningen af
fremmedparkeringen
§ forhøjelse af dagtaksten i rød og eventuelt grøn zone
for at lette presset på gadeparkeringen
3.
om der på lidt
længere sigt er behov for øget adfærdsregulering af beboernes bilejerskab i
Indre By og de indre brokvarterer med henblik på at afdæmpe væksten, f.eks.
gennem
§ større stigning i prisen for beboerlicenser end de 600
kr. (2005 p/l) der er aftalt fra 2010
§ afskaffelse af de vedtagne 6 gæstebilletter pr.
beboerlicens fra 2010, eventuelt koblet til indførelse af en særlig aftentakst
4.
om
betalingsområdet skal udvides med vejene i Indre Frihavn og de nuværende private
fællesveje i Indre By, inkl. Christianshavn, for at dæmpe pendlertrafikken, jf.
vejlisten i bilag 5.
RESUME
Den nye parkeringsstrategi
med øget adfærdsregulerende betaling har nu virket i 11 måneder. På baggrund af
indhentning af synspunkter og informationer fra beboere, virksomheder og
parkanter i Indre By samt henvendelser til forvaltningen, tegner der sig
følgende hovedproblemstillinger:
§ Søgetiden i rød og grøn zone er øget med ca. 40% siden
2003
§ Parkeringen i
Indre Bys forlystelsesområder ser ud til
at være faldet på hverdagsaftener på tidspunkter, hvor der ikke er væsentlige
trængselsproblemer eller parkeringsproblemer i gaderne
§ Adfærdsreguleringen af parkeringen har haft den
utilsigtede bivirkning, at Restauranter og forlystelser i Indre By har fået
færre kunder
Der
kan umiddelbart opstilles følgende 3 scenarier i forhold til den foretagne
evaluering:
1. Der foretages ikke ændringer i parkeringsordningen på
nuværende tidspunkt. Det er
forvaltningens vurdering, at dette scenarium vil indebære, at parkeringspresset
i dagtimerne fortsat vil stige i rød og grøn zone med deraf følgende stigning i
søgetrafikken
2. Der foretages en justering af takstniveauet i de
inderste dele af byen for at modvirke yderligere stigning i parkeringspresset i
dagtimerne samtidig med at utilsigtede bivirkninger på aftenparkeringen
afhjælpes. Det er forvaltningens vurdering,
at væksten i parkeringspresset på denne måde vil kunne neutraliseres på kort
sigt
3. Der gennemføres en omfattende, langtidsholdbar ændring
af parkeringsordningen, hvor der både sættes ind mod den aktuelle stigning i
parkeringspresset i dagtimerne i Indre By og mod væksten i københavnernes
bilejerskab, som er en medvirkende årsag til de stigende parkeringsproblemer i
såvel brokvartererne som i indre By. Det
er forvaltningens vurdering, at det vil være nødvendigt med en sådan omfattende
justering af parkeringsordningen, hvis det skal lykkes både at begrænse væksten
i københavnernes bilejerskab og desuden sikre en mere effektiv udnyttelse af de
private parkeringsanlæg, der er opført på grundlag af krav i byggeloven
Forvaltningen
anbefaler i forlængelse heraf, at udvalget drøfter om der er behov for aktuelle
ændringer af parkeringsstrategien med henblik på at forstærke den ønskede adfærdsregulering
af pendlertrafikken og eventuelt bilejerskabet i betalingsområdet samt afhjælpe
utilsigtede bivirkninger af ordningen.
Forvaltningen har endvidere revurderet de økonomiske konsekvenser af parkeringsstrategien på baggrund af Parkering•Københavns indtægter i årets 10 første måneder og finder på den baggrund at indtægterne fra Indre By realistisk bør nedskrives med ca. 15 mio. kr. om året, mens der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at ændre vurderingen af provenuet fra de indre brokvarterer. En udvidelse af betalingsområdet med Indre Frihavn og de private veje i Indre By skønnes at medføre en årlig provenustigning på ca. 10 mio. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Parkeringsstrategien blev
vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 og trådte i kraft den 1.
januar 2006. Strategien omhandler dels etablering af 4.000 offentlige
parkeringspladser i de indre brokvarterer og dels udvidelse af
betalingsordningen til Jagtvejslinien og en udvidelse af betalingstidsrummet,
således at dagtakst gælder til kl. 22 på hverdage og således at der opkræves
nattakst mellem kl. 22-08. På lørdage opkræves dagtaksten til kl. 17.
Samtidig med udvidelsen af
ordningen blev takstniveauet og zonegrænserne ændret. Det nye betalingsområde
bestå af
·
rød zone
(Middelalderbyen med randgader) hvor dagtaksten blev hævet fra 20 kr./time til
25 kr./time,
·
grøn zone
(voldgadekvartererne) hvor dagtaksten blev hævet fra hhv. 12 kr./time og 7
kr./time til 15 kr./time og
·
blå zone (de
indre brokvarterer) hvor 2-timers ordningen i foråret 2007 bliver erstattet
af
betalingsparkering med en dagtakst på 9 kr. i timen.
De anførte takster er alle
2005 p/l og pristalsreguleres fremover.
Som led i
parkeringsstrategien blev 2-timers ordningen i de ydre brokvarterer afskaffet,
hvilket betyder at den generelle adfærdregulering af biltrafikken i hele
kommuen nu foregår gennem betalingsparkering.
Baggrunden for udvidelsen af
betalingsparkeringen er, at biltrafikken siden 1994 er vokset med ca. 3 % om
året, således at biltrafikken i dag er ca. 20% større end det hidtidige
maksimum i 1980'erne. Denne trafikvækst har medført stigende trængsels-, parkerings-
og miljøproblemer på det københavnske gadenet. Der foreligger således målinger,
der viser at hastigheden på flere trafikårer er under
På nuværende tidspunkt er den
del af parkeringsstrategien, der omhandler forsyningen med nye
parkeringspladser i P-anlæg i de indre brokvarterer, stadig på planlægnings- og
forberedelsesstadiet, hvorfor denne del af strategien ikke meningsfyldt kan
evalueres.
Betalingsparkering i de indre
brokvarterer og i nattetimerne er ligeledes under etablering og kan derfor
heller ikke meningsfyldt evalueres på nuværende tidspunkt.
Denne forløbige evaluering
behandler følgende spørgsmål:
·
Hvordan virker
takstniveauet i Indre By?
·
Hvordan virker
indførelsen af dagtakst til kl. 22?
·
Hvordan virker
betalingsordningen på forskellige typer erhverv?
Som led i evalueringen er
der:
indsamlet oplysninger og synspunkter fra:
·
beboere i Indre
By
·
erhvervslivet i
Indre By og
·
parkanter i Indre
By
Denne del af evalueringen af
gennemført af konsulentfirmaet TetraPlan, hvis afrapportering er vedlagt som
bilag 1.
foretaget tællinger af parkeringen både i Indre By og i brokartererne mv. for at kortlægge
udviklingen i parkeringsmønstret og belyse, om der er opstået et øget parkeringspres
uden for de indre brokvarterer, hvor der ikke længere er en generel
parkeringsregulering
foretaget høring af Københavns
Erhversråd, Lokalråd samt kultur- og idrætslivet i Indre By i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen
Hovedresultater fra TetraPlans undersøgelse
Takstforhøjelserne
har ikke gjort det lettere at finde en P-plads
Kun 10-25% af beboerne mener det er blevet lettere at parkere, mens ca.
60% er uenige. Tilsvarende mener kun ca. 15% af pendlerne det er blevet lettere
at finde en P-plads, men ca. 60% er uenige. Det tyder på, at prisniveauet ikke
er højt nok til at sikre ledige parkeringsplads
er i tilstrækkeligt omfang.
Det kan i den sammenhæng nævnes, at prisstigningen i rød zone og gl.
grøn zone var ca. 25%, hvilket kun modsvarer en pristalsregulering siden
forrige takstforhøjelse. I gl. blå zone var prisstigningen ca. 115%, hvilket
givetvis har begrænset pendlerparkeringen, men til gengæld er der meget
beboerparkering i gl. blå zone, og beboerparkeringens vilkår er mere bestemt af
stigningen i bilejerskab end af prisniveauet, idet langt de fleste beboere har
beboerlicens.
Søgetiderne
i rød og gl. grøn zone er steget med over 40%
En sammenligning af 2003 og 2006 viser, at søgetiderne i rød zone og
gl. grøn zone er steget væsentligt og at gangtiderne i gl. blå zone tilsvarende
er steget. Det kan således konkluderes, at der er kommet et øget pres på
parkeringen i Indre By siden 2003 og at der er sket en markant stigning i
søgetrafikken i Middelalderbyen og dennes randområder.
Beboernes
krav om bedre parkeringsmuligheder er steget
En sammenligning af beboernes forventninger i 2003 og 2006 viser, at
der er nu er væsentligt flere beboere, der mener at man kan forvente bedre
P-forhold. Tendensen er den samme i rød zone, gl. grøn zone og gl. blå zone.
Det
er sandsynligt, at aftentakster i et vist omfang begrænser besøg til beboerne
på hverdagsaftener
Godt 40% mener de får færre besøg om aftenen end tidligere, mens godt
35% uenige i at de får færre besøg. Der synes således at være tegn på, at
aftentaksten i et vist omfang har virket dæmpende på besøg til beboere i Indre
By. Det underbygges af de mange borgerhenvendelser, som forvaltningen har
modtaget om spørgsmålet.
Selvom der således kan være tale om en vis dæmpning af besøgstrafikken
om aftenen, finder dog kun ca.15%, at det er blevet lettere for besøgende at
finde en parkeringsplads, mens ca. 65% er uenige heri.
Restauranter
og forlystelser får færre kunder på hverdagsaftener
Ca. 50% af restauranter og ca. 20% af forlystelser og fødevarebutikker
siger, at der kommer færre kunder om aftenen.
Dette tyder således på, at aftentaksterne i et vist omfang får folk til
at vælge andre "gå ud steder" end Indre By. Dette underbygges også af
parkeringstællingerne, jf. bilag 3.
Stigning i beboerlicensen?
På borgermøder har forvaltningen flere gange hørt fremført, at
konkurrencen fra gadeparkering og de nye kommunale parkeringsanlæg gør det
umuligt at udleje P-pladser i private anlæg, hvor man i dag typisk tager
400-700 kr./måned i leje for en plads.
Forvaltningen er enig i, at der allerede i dag er et problem med
uudnyttede private parkeringskældre, der som regel er opført på grund af
kravene i byggelovens §7. De beboere, der har ret til at holde på de private
P-pladser, har som regel også beboerlicens, som giver ret til at holde på gaden
i et temmelig stort område omkring bebyggelsen.
Problemet viser sig ved at beboere, der kommer tidligt hjem om eftermiddagen,
finder det mere bekvemt og billigere at holde på gaden, selv om de har mulighed
for at benytte en P-plads i ejendommens P-kælder. De beboere, der kommer sent
hjem, oplever derfor ofte at de ikke kan finde en lovlig parkeringsplads
samtidig med, at der er mange ledige parkeringspladser i områdets ejendomme.
Forvaltningen er i gang med at undersøge, om flere private parkeringsanlæg
kan gøres helt eller delvist offentlige. Der udover anbefaler forvaltningen, at
prisen for licenser med ret til gratis parkering på gade og i kommunale P-anlæg
gradvist hæves, således at der bliver en øget motivation til at benytte private
parkeringspladser i områdets bebyggelser.
Udvidelse af betalingsordningen
Med vedtagelsen af
parkeringsstrategien den 15. juni 2005 blev betalingsområdet udvidet til
Jagtvejslinien og et tilsvarende område på Amager (Øresundsvej). Denne
afgrænsning blev bl.a. valgt, fordi den var let at kommunikere og fordi denne
linie i store træk er grænsen for de områder, hvor der er parkeringsproblemer
for beboerne. Afgrænsningen afspejler imidlertid også, at der ikke på daværende
tidspunkt fandtes parkeringstællinger over udnyttelsen af parkeringspladserne
på forskellige tider af døgnet, som kunne begrunde en anden områdeafgrænsning.
Forvaltningen har
efterfølgende i 2006 foretaget et antal tællinger for at få et mere præcist
billede af, hvor der er parkeringsproblemer. Der er talt i 5 områder udenfor
Jagtvejslinien, hvoraf der i Indre Frihavn blev konstateret belægningsgrader på
over 100% midt på dagen, jf. bilag 2.
Det er forvaltningens vurdering, at dette bl.a. skyldes:
at der til dette
område er mange pendlere, der benytter bil i stedet for cykel og kollektiv
trafik
at mange
pendlere med arbejde i Frederiksstaden vælger at parkere gratis i Indre Frihavn
at mange vælger
at parkere gratis på gaden i stedet for at bruge parkeringsanlæggene i Indre
Frihavn, hvilket betyder at parkeringsanlæggene her ikke udnyttes optimalt
I de øvrige talte områder
kunne der ikke konstateres væsentlig parkeringsproblemer, hverken midt på dagen
eller sidst på eftermiddagen eller om aftenen, såfremt parkanterne er villige
til at gå 200-
De private gader i Indre By
Siden vedtagelsen af
parkeringsstrategien har forvaltningen modtaget en del borgerhenvendelser om
den parkering, der foregår på private fællesveje i Indre By – inkl. gader på Christianshavn.
Det gennemgående problem
er, at beboerne ikke kan parkere i deres egen gade, fordi parkeringspladserne
er optaget af pendlere, der ønsker at parkere gratis. Borgerne ser gerne, at
gaderne optages i betalingsområdet, så de bliver aflastet for pendlerparkering
– og så beboere og lokale erhverv kan opnå en licens med ret til gratis
parkering i gaden.
Forvaltningen er enig i,
at det af færdselsmæssige og parkeringsmæssige grunde er hensigtsmæssigt at
optage disse private fællesveje som offentlige veje og lade dem indgå i grøn
parkeringszone, jf. gadeliste i bilag 5.
Derudover anbefales det at
indlemme Refshalevej mellem Prinsessegade og "bommen" i grøn zone. (Det skal
bemærkes at beboere på Christiania kan opnå beboerlicens til området).
Økonomi
Mindreindtægten skyldes efter forvaltningens
opfattelse især to forhold:
For det første
har der efter 1. januar 2006 været et prischock hos parkanterne, som først
efter en indfasningsperiode kan forventes at parkere i et omfang svarende til
den varige efterspørgsel. Indtægtstallene fra Parkering•København viser – som
det ses på grafen – at der er en stigende betalingsvillighed hen igennem 2006.
For det andet
har indtægterne fra parkering i tidsrummet kl. 19-22 formentlig været
overvurderet i de konsekvensanalyser, der er gennemført i forbindelse med selve
parkeringsforliget i 2005. Forvaltningen skønner at indtægterne for Indre By
bør nedskives med ca 15 mio. kr. om året.
Der er til gengæld forvaltningens opfattelse at
indtægtsberegningen for de indre brokvarterer har været meget forsigtig og
forvaltningen anbefaler derfor, at indtægtsskønnet for de indre brokvarterer
fastholdes.
I nedenstående tabel er til illustration vist et groft
skøn over helårsvirkningen af eksempler
på alternative justeringer af parkeringsstrategien:
Mulig ændring af
parkeringsordningen |
Mio. kr./år |
Indskrænkning af tidsrum for dagtakst til kl. 08-19
og aftentakst på 9 kr. mellem kl 19-23 |
-12 |
Forøgelse af nattakst fra 2 til 3 kr./time i
perioden 19-08 |
5 |
Forøgelse af dagtakst til 35 kr./time i rød zone |
13 |
Udvidelse af grøn zone med Indre Frihavn |
5 |
Betalingsparkering på nuv. private fællesveje i
Indre By |
5 |
Helårsvirkning hvis samtlige forslag realiseres |
16 |
Alt ialt vil en gennemførelse af samtlige ovennævnte
muligheder resulterer i merindtægter på ca. 16 mio. kr. for kommunekassen og
således være stort set provenuneutralt, selvom indtægtsskønne
t for Indre By
nedskrives med 15 mio. kr./år.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgen
de miljømål: Det skal være muligt at bo i København og have bil,
ligesom det skal være muligt at besøge byen uden at alle friarealer bliver
fyldt op af parkerede biler.
Indstillingen vurderes at have en beskeden indflydelse på miljøet.
Høring
Teknik- og Miljøudvalgets
besluttede på mødet den 23. august 2006
at Teknik- og
Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger
de samlede konsekvenser for foreningslivet og for det øvrige civilsamfund mv.
af udvidelsen af afgiftsperioden for parkering frem til kl. 22,
at resultatet
af undersøgelsen indgår i evalueringen af parkeringsstrategien, som Teknik- og
Miljøforvaltningen fremlægger til politisk behandling i november 2006
at Teknik- og
Miljøforvaltningen kommer med forslag til Borgerrepræsentationen om afhjælpning
af eventuelle utilsigtede konsekvenser for foreningslivet og for det øvrige
civilsamfund mv. af udvidelsen af afgiftsperioden for parkering frem til kl. 22
Det er forvaltningens
opfattelse at de samlede konsekvenser for foreningslivet og for det øvrige
civilsamfund mv. af udvidelsen af afgiftsperioden for parkering frem til kl. 22
er belyst i det samlede evalueringsmateriale og at der med drøftelsespunkterne
er formuleret forslag til hvordan eventuelle utilsigtede konsekvenser kan afhjælpes.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Rapport fra TetraPlan
Bilag 2: Tællinger af parkering i forskellige områder
i brokvartererne
Bilag 3: Høringsnotat med forslag fra Ældrerådet
Bilag 4: Henvendelsesnotat
Bilag 5: Vejliste over private fællesveje, hvor der
kan etableres betalingsparkering efter kommunal overtagelse