Drøftelse af øget fokus på biodiversitet i lokalplanlægning

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte mulighederne for, hvordan der kan sikres et øget fokus på biodiversitet i lokalplanlægning. Drøftelsessagen indeholder tre drøftelsespunkter om centrale emner, der har relevans for øget biodiversitet i lokalplaner.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

Teknik- og Miljøudvalget havde på mødet den 19. juni 2023 en orienteringssag (Bilag 4), som handlede om regulering af hjemmehørende træer i lokalplaner, dispensationssager i forbindelse med bevaringsværdige træer og prisfastsættelsen af træer. Enhedslisten (Ø) hævede sagen til en drøftelsessag. Forvaltningen har udvidet indstillingen til at omhandle en generel drøftelse af øget fokus på biodiversitet i lokalplanlægning. Forhold om prisfastsættelse af træer er beskrevet sidst i indstillingen og uden drøftelsespunkter. I strategien ”Biodiversitet i København – Strategi 2022-2025” (Bilag 2, BR 23. marts 2023) er der en indsats om at fremme biodiversitet og skabe plads til biodiversitet i lokalplanlægningen (Bilag 3). Forvaltningen arbejder i dag med biodiversitet og bynatur i lokalplanlægning på to overordnet måder. Den ene er ved at stille krav til bynatur i lokalplaner på baggrund af planlovens muligheder. Den anden er gennem frivillige initiativer med afsæt i kommunens bæredygtighedsværktøj. Teknik- og Miljøudvalget skal med afsæt i dette drøfte forskellige muligheder for at øge biodiversitet.

Biodiversitetsstrategien sætter retningen for, hvordan København skal arbejde på at sikre mere natur og højere biodiversitet. Øget biodiversitet kan opnås ved at skabe mere plads til bynatur og ved at højne kvaliteten af bynaturen. Bynatur øger københavnernes fysiske og mentale sundhed og trivsel (Bilag 5. Træpolitik 2018-2025) og er en fælles betegnelse, der dækker over bl.a. vandområder, parker, kirkegårde, grønne tage og grønne gård- og gaderum, men også kulturhistoriske landskaber og prydhaver. Biodiversitet er et udtryk for, hvor mange forskellige arter, herunder dyre- og plantearter, der er i et område.

Det fremgår af biodiversitetsstrategien, at brugen af hjemmehørende arter så vidt muligt skal prioriteres. I byens blå og grønne naturprægede områder er der mange levesteder og fødekilder, og her er det særligt vigtigt at styrke og prioritere biodiversiteten ved anvendelse af primært hjemmehørende plantearter. I den øvrige by skal biodiversiteten balanceres med byens mange behov og det fortsat stigende brug af byens rum. I de bolignære friarealer, grønne byrum og på byggeriets hårde flader er det nødvendigt at prioritere robuste og hårdføre arter, som kan overleve byens trængsel, saltning og slid. Her kan hjemmehørende arter prioriteres så vidt det er muligt.

Mulighederne for at implementere initiativer indenfor biodiversitet i lokalplanlægningen forventes at blive styrket, når planloven revideres forventeligt i starten af 2024. Med revisionen forventes det, at der i højere grad bliver mulighed for at stille krav til kvalitet og vækstforhold for ny bynatur. Når den endelige revision foreligger, vil forvaltningen indarbejde de nye muligheder i lokalplanarbejdet. Under drøftelsespunkterne fremgår det, hvis initiativet kan kræves i en lokalplan på nuværende tidspunkt.

Københavns Kommunes eget bæredygtighedsværktøj er baseret på frivillige initiativer, hvor bygherre vælger en række initiativer indenfor social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed, der skal indgå i deres projekter. I Budget 2024 (A, B, C, F, I, O og V, 5. oktober 2023) er der afsat midler til at videreudvikle og fokusere bæredygtighedsværktøjet på biodiversitet og klima, og det skal konkretiseres, hvilke initiativer indenfor biodiversitet, der kan stilles krav om i lokalplaner, og hvilke der kan ske frivilligt.

Tema 1: Bevaring af eksisterende bynatur med fokus på biodiversitet
Forud for udarbejdelsen af en lokalplan registreres i dag primært træer og kun sjældent anden beplantning. Træer og anden beplantning bliver vurderet for, om de er bevaringsværdige ud fra kriterier om alder (mindst 20 år), restlevetidstand (mindst 25 år) og normal sund stand (BR den 15. december 2005). Eksisterende bynatur inkl. vådområder har både under jorden, over jorden, i vandet og i selve beplantningen en etableret miljøbiodiversitet, der går tabt ved fældning og bearbejdning af jorden. Når ny bynatur etableres, går der tid før insekter, dyr og fugle etablerer sig igen. Det er derfor væsentligt at bevare byens eksisterende natur med høj artsdiversitet, herunder gamle træer og vådområder mm., for at bremse tilbagegangen af arter i København.

Forvaltningen kan i arbejdet med lokalplaner udvide vurderingen af bevaringsværdige træer og beplantning med blik for kvalitet set ud fra et biodiversitetshensyn, hvor særlige levesteder og hjemmehørende arter kan prioriteres frem for ikke-hjemmehørende arter. Et øget fokus på levesteder og hjemmehørende arter kan skabe bedre vilkår for biodiversitet.

Det kan drøftes:

Udfordringer kan være:

Tema 2: Etablering af ny bynatur med fokus på biodiversitet
I lokalplaner fastlægger forvaltningen normalt et antal nye træer, der skal plantes. For friarealerne fastlægges typisk en minimumsandel, der skal være beplantede arealer (inkl. græs). Det er muligt at stille krav til flere hjemmehørende arter, når der etableres ny bynatur. Det er en udfordring, at hjemmehørende arter ikke kan få optimale vækstvilkår alle steder i byen, og at en begrænset andel er forenelig med byens anvendelse. Det vurderes, at 20-25 % af de hjemmehørende arter er problematiske for pollenallergikere fx birk og hassel, 25 % har farvet og fedtet nedfaldsfrugt fx fuglekirsebær, hyld og vildæble, 7 % har omfattende sygdomsproblemer, fx ask og elm, og 25 % er giftige eller er på anden måde problematiske, hvor der færdes børn/gående fx tjørn og taks. Det svarer til, at ca. 65 %, svarende til ca. 24 ud af 37, af de hjemmehørende træarter kan være problematiske, hvilket der typisk tages hensyn til i forbindelse med kommunale projekter. Hvis hjemmehørende arter, ikke er forenelige med en given lokalitet, kan biodiversiteten øges i et mindre omfang ved at plante ikke-hjemmehørende arter. En grund til at vælge ikke-hjemmehørende arter er, at de kan leve under de ekstreme forhold byen tilbyder, og samtidig udfylde funktioner som bl.a. skygge, nedkøling, rensning af luften, forsinkelse og nedsivning af regnvand.

Hvis der skal gives dispensation til fældning af træer, vil der som hovedregel blive stillet krav om plantning af erstatningstræer. Kommunen har ikke yderligere sanktionsmuligheder. Dette gælder også, hvis et træ er fældet uden forudgående dispensation, og dispensation derved skal gives efterfølgende, hvilket ikke ændrer på muligheden for sanktionerne i det efterfølgende genplantnings krav. (Se også bilag 4 Orientering 19. juni 2023). Forvaltningen kan stille krav til arter, og derved til at det skal være et træ, der kan betegnes som hjemmehørende. Det vil altid være en konkret vurdering, hvor stort et træ det er rimeligt at kræve genplantet, da det skal vurderes ud fra planlægningsmæssige hensyn og et rimelighedskrav (proportionalitetsprincippet). Dette bliver allerede i dag taget i betragtning i den nuværende håndtering af dispensationer og kravet til erstatningstræer, hvorfor det er forvaltningens vurdering, at der stilles de krav der er forvaltningsretligt mulige ift. størrelse på erstatningstræer.

Ny biodiversitet kan skabes med fx facadebeplantning, beplantede opholdsarealer og grønne tage. Arealerne skal helst være store og sammenhængende med variation i form af bl.a. våde arealer og solbeskinnede tørre arealer. Tilstedeværelsen af vand øger muligheden for biodiversitet og understøtter ønsket om aflastning af kloaksystemet samt sænker temperaturen, når vandet fordamper. For at få større udbytte af regnvand, kan forvaltningen stille krav til lavninger til forsinkelse af regnvand samt angive områder til synlig vandhåndtering.

Det kan drøftes:

Udfordringer kan være:

Tema 3: Mere plads til bynatur
Hvis der skal sikres mere plads til bynatur, er det nødvendigt at omprioritere indretningen af byrummene. Bynatur sikres i lokalplaner primært på friarealer. Størrelsen på friarealet er fastlagt i kommuneplanen ud fra stedets anvendelse og bebyggelsesprocent. Friarealerne indeholder beboernes opholdsarealer, men skal ofte også give plads til fx affaldshåndtering, brandredning, legepladser og cykelparkering. Det efterlader ofte små og usammenhængende arealer til bynatur. Mange hjemmehørende arter kræver større og uforstyrrede bede, hvis de skal trives, og det betyder, at disse arealer ikke altid også kan bruges til ophold.

Det kan drøftes:

Udfordringer kan være:

Prisfastsættelsen af træer
Værdisætning af træer (VAT 19) er en model til at værdisætte træer, der er udarbejdet af en række foreninger og sammenslutninger sammen med Københavns Universitet. Modellen fungerer groft sagt ved, at der tages prisafsæt i plantning af et træ med 19 cm stamme omkreds, hvorefter værdien stiger væsentligt til træet er udvokset og begynder sit forfald. Modellen bruges i kommunalt regi til at beregne erstatning for skadede træer i byrum, haver, parker og landskaber på kommunens arealer, hvor den økonomiske sanktion tilfalder kommunen, der efterfølgende selv forestår erstatningsplantningen. VAT19 kan ikke bruges på private arealer, hvor forvaltningen ikke er part men myndighed og bruges derfor ikke i forbindelse med dispensationer. På private arealer kan forvaltningen alene pålægge træejer at genplante træer med afsæt i de krav, der stilles ved en dispensation og har ikke yderligere sanktionsmuligheder. VAT 19-modellen er anerkendt og bruges i retslige tvister, og det er derfor forvaltningens vurdering, at modellen ikke kan fraviges i forbindelse med værdifastsættelse af træer.

Politisk handlerum
Det kan besluttes, at

Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Teknik- og Miljøudvalget har drøftet sagen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen arbejde videre med implementering af biodiversitet og hjemmehørende arter i kommende lokalplaner og i forbindelse med udviklingen af bæredygtighedsværktøjet. Forvaltningen vil orientere Teknik- og Miljøudvalget om arbejdet med det reviderede bæredygtighedsværktøj forventeligt medio 2024.

                                         Søren Wille

                                                           / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2023

Indstillingen blev drøftet.