Første behandling af fire fælles gårdhaver på Amager og Nørrebro

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Bergthorasgadekarréen: Bergthorasgade 2-12, Isafjordsgade 14-16, Halfdansgade 7-13 og Snorresgade 5-7 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 2.

2. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Nyrnberggadekarréen: Bremensgade 47-73, Trægården 2-28 og Nyrnberggade 16-42, sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 3.

3. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Chr. Svendsensgadekarréen: Chr. Svendsens Gade 1-1A, 3-9, Halgreensgade 1-13, 2-4 og Holmbladsgade 25-27 og 31 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 4.

4. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Gl. Ladegårdkarréen: Herman Triers Plads 2, 2A-S, 4-6, Julius Thomsens Gade 16-22, Åboulevard 7, 7C-D, 9-9D, 11-11D og 13-13B og Kleinsgade 2 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 5.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om byfornyelsesforslagene, skitseret i bilag 2-5, skal sendes i høring hos beboere, ejere og erhvervsdrivende, og i den forbindelse til afstemning med henblik på at undersøge opbakningen til en fælles gårdhave i de fire karréer.

Løsning

Borgerrepræsentationen har den 13. januar 2014 delegeret beslutningskompetencen til vedtagelse af forslag og beslutninger om fælles gårdhaver til Teknik- og Miljøudvalget.

For at sikre københavnerne adgang til rekreative arealer, etablerer Københavns Kommune med støtte fra staten fælles gårdhaver. Gårdhaverne bliver til i tæt dialog med beboerne og bidrager til at realisere ”Fællesskab København” ved at gøre København grønnere, skabe gode rammer for fællesskaber og et bæredygtigt liv og give gårdhaverne forskellig karakter, så de bidrager til en levende by. Beboere og ejere i karréerne har søgt Københavns Kommune om at få etableret en fælles gårdhave, og karréerne lever op til byfornyelseslovens støttekriterier, som er, at karréen består af flere matrikler, at friarealer er utidssvarende, at der ikke er overvægt af bygninger opført efter 1960, og at der ikke er overvægt af støttet byggeri.

Det indgår som et af flere udvælgelseskriterier, om en karré, der søger om fælles gårdhave, ligger i en igangværende eller tidligere områdefornyelse (tidl. kvarterløft). Gårdhaver i områdefornyelser bidrager til det samlede løft af området. Dette understøtter også kommunens politik for udsatte boligområder, da områdefornyelserne placeres helt eller delvist indenfor de udsatte boligområder. Derudover vægtes, at den enkelte karré har utidssvarende friarealer, og at beboerne bakker op om en fælles gårdhave. Nyrnberggadekarréen og Chr. Svendsensgadekarréen ligger i det tidligere kvarterløft Holmbladsgade. Gl. Ladegårdskarréen ligger i den igangværende områdefornyelse Indre Nørrebro. Bergthorasgadekarréen ligger ikke i et områdefornyelsesområde, men har utidssvarende friarealer, da karréen har en meget lille gård belagt med asfalt med meget lidt grønt og skrald i portene.

Indretning, træer og regnvand

Fælles for de fire projekter er, at etablering af fælles gårdhaver vil give attraktive opholds- og aktivitetsmuligheder for beboerne i karréerne. I Bergthorasgadekarréen har andelsboligforeningen, der dækker hele karréen, søgt kommunen om tilladelse til at få nedgravet affald i vejen. Opnår foreningen tilladelse hertil, vil kun det ene af de to planlagte skure til renovation blive opført. Pladsen, hvor det andet skur er planlagt, vil i stedet blive brugt til leg og ophold. Gårdhaverne vil fremstå grønnere end i dag med mere græsareal og flere bede. Der vil blive placeret 75 nye træer, ud over de 72 eksisterende træer, der bevares. Nedsivning og forsinkelse af regnvandet i gårdhaverne, herunder etablering af grønne tage og regnbede vil indgå i alle projekter. I gennemsnit afkobles ca. 30 % af regnvandet fra kloakken i de enkelte gårdhaver afhængig af gårdens størrelse, jordbundsforhold m.v. Målet for afkoblingen i de enkelte gårde er 30 % af regnvandet.

Parkering og cykelparkering

Der er ikke parkering eller garager i tre af gårdhaverne. I Gl. Ladegårdskarréen nedrives en garagebygning med 14 garager, der kan anvendes til parkering. Ejeren af garagerne lejer dem ud. Fem garager er pt. ikke lejet ud og står tomme, én anvendes til storskrald, én anvendes af viceværten, to-tre anvendes til parkering af biler. De resterende anvendes til opbevaring. Garagerne nedlægges for at skabe en gård med plads til leg og ophold uden bilkørsel. Ejeren af garagerne får erstatning for de nedlagte garager. Belægningsprocenten for parkering kl. 22.00 er i en afstand af 400 meter fra karréen 99 %.

Der er i dag gennemkørende trafik i Nyrnberggadekarréen på en brandredningsvej. Med projektet lukkes denne vej på midten, og der sættes porte op i karréens ender. Herefter vil der kun være åbent for brandredning og af- og pålæsning i forbindelse med f.eks. flytninger eller handicapkørsel. Tilgængeligheden vil være lige så god som i andre lukkede gårde, og leve op til brandmyndighedernes krav.

Der er i dag ca. 600 cykelparkeringspladser i de fire gårde. Fremover vil der være 683 cykelparkeringspladser, hvilket svarer til 1,07 cykel pr. 100 m² bolig.

Fakta om de enkelte gårdhaveprojekter er uddybet i bilag 6.

Beboerinddragelse

I forbindelse med udarbejdelsen af de fire projektforslag, har der pågået en inddragelsesproces med beboere, erhvervsdrivende og ejere i de fire karréer. Dialogen med de berørte om den fremtidige gårdhave startede i vinteren 2015 og har indeholdt gårdtræf, workshops, skitsemøder og interviews. Forskellige metoder har været anvendt for at sikre, at flest mulige kom til orde i processen. Der er fx afholdt opstartsmøde i gården og gennemført interviews med beboere i hver opgang. I de fire forslag er det forsøgt at tilgodese beboere, ejere og erhvervsdrivendes ønsker i størst muligt omfang uden at tilsidesætte den fælles anvendelse af gårdhaven.

Den nye opbakningsmetode, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 27. april 2015 indebærer, at opbakningsundersøgelsen gennemføres digitalt via e-boks i høringsperioden, at 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme ja til etableringen af den fælles gårdhave, og at ja-ejendommene skal udgøre mere end 50 % af bruttoetagearealet. Ja-ejendomme er ejendomme, hvor mindst 50 % af de afgivne stemmer er for en fælles gårdhave.

Processen for etablering af fælles gårdhaver fremgår af bilag 7 Proces- og faseplan.

Økonomi

Den samlede udgift til at etablere de fire gårdhaver vurderes at blive 18,85 mio. kr. Kommunen afholder udgifterne, men kan få op til 50 % af udgifterne refunderet fra staten. Grundet ændring af byfornyelsesloven og reduktionen af den statslige byfornyelsesramme har Borgerrepræsentationen den 28. april 2016 vedtaget en fordelingsnøgle for 2016-midler fra den ordinære pulje på 30/70 mellem stat og kommune. Såfremt Borgerrepræsentationen vælger at forlænge denne fordelingsnøgle til 2017, refunderer staten 5,65 mio. kr., svarende til 30 % af udgifterne til de fire fælles gårdhaver. Borgerrepræsentationen tager stilling til fordelingsnøglen i foråret 2017.

Tilskudsberegningerne, der er en udspecificering af, hvordan økonomien beregnes og fordeles, er vedlagt som bilag 8. I Nyrnberggadekarréen er kun medtaget ca. halvdelen af friarealet i tilskudsberegningen, fordi der eksisterer store græsarealer med beplantning i midten af de to gårde, der udgør karréen, som kan genbruges i projektet.

Den endelige beslutning om at gennemføre de fire fælles gårdhaver og udmøntning af bevilling hertil træffes af Borgerrepræsentationen på baggrund af høringen og afstemningsresultatet primo 2017. Såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning til projekterne, indstilles de til endelig beslutning og udmøntning i takt med, at den kommunale byfornyelsesramme tillader det.

Byfornyelsesbeslutninger indpasses i den kommunale byfornyelsesramme, der er afsat til byfornyelsesformål i 2015-2018 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelsesanlæg funktion 0.25.15.3.

Ejerne i de respektive karréer afholder selv de kommende driftsudgifter til deres gårdhave. De har fået oplyst, at driftsudgifterne i en kommende fælles gårdhave typisk udgør 80-105 kr. om måneden for en lejlighed på 70 m².

Videre proces

Ejere, beboerrepræsentanter og erhvervsdrivende inddrages i detailprojekteringen. Der tinglyses en servitut på ejendommene om fælles gårdhave og ejernes pligt til at indgå i et fælles gårdlaug, som står for den efterfølgende drift. Gårdhaverne anlægges i perioden september 2017 til januar 2018.

Pernille Andersen             

                                            /Anders Møller