Mødedato: 03.10.2007, kl. 15:00

Brev til transport- og energiministeren om modulvogntog

Se alle bilag

Brev til transport- og energiministeren om modulvogntog

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. oktober 2007

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Brev til transport- og energiministeren om modulvogntog

TMU 513/2007  J.nr. 2007-76121

 

 

 

Forvaltningen foreslår, at teknik- og miljøborgmesteren meddeler transport- og energiministeren, at Københavns Kommune ikke ønsker at medvirke i forsøg med modulvogntog.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at teknik- og miljøborgmesteren sender vedlagte brev til transport- og energiministeren (bilag 1)

 

 

Problemstilling

Modulvogntog muliggør nye sammensætninger af vogntog bestående af en lastbil og en eller to anhængere. Den maksimalt tilladte længde øges fra 18,75 til 25,25 meter, og den samlede tilladte vogntogsvægt øges fra 48 tons til 60 tons. En ændring i færdselsloven bemyndiger transport- og energiministeren til at dispensere for kørsel med modul-vogntog på særlige strækninger - fortrinsvis motorveje, og derudover adgangsveje til havne og transportcentre. Der er bevilliget 85 mio. kr. til ombygninger af veje i forbindelse med forsøget.

Den foreslåede rute for modulvogntogene til Københavns Havn (Nordhavn) går fra Lyngbyvejen via Tuborgvej, Strandvejen, Strandvænget til Kalkbrænderihavnsgade. Alle kryds, hvor modulvogntogene skal svinge, skal ombygges, da modulvogntogene kræver ekstra plads ved højre- og venstresving. Det er betænkeligt for sikkerheden - især cyklisternes sikkerhed.

 

Løsning

Forvaltningen fik kendskab til sagen  ved et møde i den 22. august 2007, hvor Vejdirektoratet orienterede om planerne. Her gav forvaltningen umiddelbart udtryk for:

·         At vi er meget skeptiske med hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen af krydsene. Vi har gennem mange år designet krydsene med henblik på at øge sikkerheden

·         At ruten til Nordhavnen er speciel følsom med offentlig debat omkring Strandvejen-Strandvænget, og krydset Strandvejen/Strandvænget er netop trafiksikret under stor offentlig bevågenhed

·         At den ny Nordhavnsforbindelse indenfor en overskuelig tidsramme vil give adgang for modulvogntogene

 

Forvaltningen har meddelt Vejdirektoratet, at adgang for modulvogntog i København forudsætter godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Vejdirektoratet oplyste ved mødet, at ingen kommuner er hørt om planen for ruterne, men det fremgår af lovforslaget, at KL har haft mulighed for at udtale sig.

 

 

Økonomi

Ingen konsekvenser.

 

 

Videre proces

Når brevet er sendt, afventer forvaltningen ministeriets reaktion. Da Københavns Kommune er vejbestyrelse, vil ministeriet sandsynligvis tage beslutningen til efterretning.

Måske vil ministeriet anmode om et møde for at argumentere yderligere for forsøget. Dette kan foregå på embedsmands-plan. 

 

  

Bilag

 

1.      Udkast til brev fra Teknik- og Miljøudvalget til Transport- og Energiministeren

2.      Miljøvurdering

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Niels Tørsløv

 



 

Til top