Temadrøftelse om plejehjemsområdet
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den på udvalgsmødet fremlagte introduktion til plejehjemsområdet til efterretning.
Problemstilling
Som led i en større introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række temadrøftelser om centrale emner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Med denne første temadrøftelse præsenteres udvalget for plejehjemsområdet. I Københavns Kommune er der 41 plejehjem samt 4 private friplejehjem. Til sammen udgør plejehjemmene hovedparten af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens drift med et samlet budget på ca. 1,8 mia. kr. i 2022.
Når en borger flytter i plejebolig er det den sidste del af 'livets rejse', og det sker, fordi borgeren ikke længere kan klare sig i eget hjem og har brug for den omsorg og støtte, der kan gives døgnet rundt på et plejehjem.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens oplæg vil beskrive plejehjemsområdet for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Således beskrives udfordringer og muligheder for at skabe et godt liv for borgerne på de københavnske plejehjem – samt en god arbejdsplads for de ansatte. Følgende emner præsenteres:
- Fakta om plejehjem i Københavns Kommune
- Livet på plejehjem
- Økonomi og demografisk udvikling
Efter præsentationen vil det være muligt for udvalgsmedlemmerne at stille spørgsmål.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges løbende sager fsva. plejehjemsområdet.
Katja Kayser
/Helle Schnedler