Mødedato: 28.11.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Orientering om sundhedsreform

Se alle bilag

Den 15. november 2024 blev der indgået en aftale om en ny sundhedsreform mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale. Med denne sag lægges op til en drøftelse af reformens mulige konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om ny sundhedsreform til efterretning jf. bilag 1

Problemstilling

Med den nye sundhedsreform lægges der op til en ny organisering og struktur for sundhedsvæsenet i fremtiden. Reformen lægger op til store ændringer, der har konsekvenser for hvordan kommunerne fremover skal arbejde og hvilke opgaver som kommunerne skal løse.

Løsning

SOU har den 15. november, umiddelbart efter aftalen blev offentliggjort, modtaget vedlagte orientering (bilag 1 - 3) om ny sundhedsreform. Af orientering fremgår hovedelementerne i reformen, herunder de elementer, der har særlig relevans for SUF.

 Aftalen flugter i store træk med regeringens oplæg til en sundhedsreform fra september 2024 og medfører bl.a., at:

  • Der etableres en ny Region Østdanmark.
  • 17 sundhedsråd skal drive omstilling af sundhedsvæsenet og styrke det nære sundhedsvæsen.
  • Almen praksis forandres (ny styring og udvikling, nye klinikformer, større kapacitet og bedre geografisk fordeling af læger).
  • Myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver flyttes fra kommuner til regioner (kommunale midlertidige pladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, den specialiserede genoptræning, dele af den avancerede genoptræning og den specialiserede rehabilitering).
  • En ny folkesundhedslov skal styrke kommunernes arbejde med strukturel forebyggelse på tværs af velfærdsområder (250 mio. kr. årligt fra 2027).

Nye elementer

Enkelte elementer er dog ændret i den endelige reform i forhold til regeringens udspil. Fx kan borgmestre blive udpeget som medlem af sundhedsrådene, kommuner over 80.000 indbyggere får to pladser, og kommuner som Københavns Kommune med over 300.000 indbyggere får tre pladser i de nye sundhedsråd. Endvidere vil den enkelte regionspolitiker ikke længere have standsningsret. For at en sag kan stadses, skal mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsmedlemmer eller af formanden for sundhedsrådet ønske det.

Implementering

Sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027, hvor det nye regi-onsråd for Østdanmark og de 17 sundhedsråd begynder at virke fra, og hvor flytningen af opgaver fra kommuner til regioner ligeledes træder i kraft.

2025/2026 vil være overgangsår, hvor snitflader og økonomi i forbindelse med opgaveflytningerne skal nærmere aftales, ny lovgivning skal vedtages (2025) og hvor kommuner og regioner i 2026 skal forberede en række tiltag i regi af 17 forberedende sundhedsråd, bl.a. om mulig kommunal drift af de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommuner til regioner.

Økonomi

De potentielle økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Københavns Kommune er under afklaring.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil løbende blive orienteret og inddrager i forhold sundhedsreformen, herunder implementeringen heraf.

Per Bennetsen

                                                                                       / Sine Mutanu Jungersted

 

Beslutning

Orientering blev taget til efterretning.

Til top