Mødedato: 19.08.2010, kl. 13:15
Udvikling af sundhedspolitikken
Se alle bilag
Til top
Udvikling af sundhedspolitikken
4. Udvikling af sundhedspolitikken (2010-102661)
Sundheds- og Omsorgudvalget orienteres om status for udviklingen af den nye sundhedspolitik, drøfter forslag til overordnede linier i den nye sundhedspolitik og godkender revideret plan for udvikling af den nye sundhedspolitik.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for udviklingen af en ny sundhedspolitik til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de overordnede linier i en ny sundhedspolitik (bilag 1), og
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender revideret plan for udvikling af en ny sundhedspolitik (bilag 2).
Problemstilling
På mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. marts 2010 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget grundlaget for en ny sundhedspolitik. Udformningen af sundhedspolitikken tager afsæt i københavnernes korte middellevetid, den høje forekomst af kroniske sygdomme blandt københavnerne samt den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsopgaven skal integreres i opgaveløsningen i hele kommunen og i alle forvaltninger. Ikke alene for at fremme københavnernes sundhed, men også fordi en sundhedsfremmende opgaveløsning kan styrke løsningen af kerneopgaverne på andre kommunale områder.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte tillige en plan for udvikling af en ny sundhedspolitik, hvor sundhedspolitikken udvikles i tre spor, som er indbyrdes koordinerede, - et borgerrettet spor, et politisk spor og et administrativt spor.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i det videre arbejde udviklet de overordnede linier i en ny sundhedspolitik samt justeret planen for udviklingen af sundhedspolitikken med henblik på at optimere samspillet mellem henholdsvis de borgerrettede, de politiske og de administrative aktiviteter.
Løsning
I forlængelse af mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. marts 2010 igangsatte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen den videre udvikling af den nye sundhedspolitik.
De overordnede linier i en ny sundhedspolitik
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har med afsæt i de sundhedsmæssige udfordringer, grundlaget for en ny sundhedspolitik samt de øvrige strategiske pejlemærker for Københavns Kommune som ?Grøn vækst og Livskvalitet? og ?Københavnerfortællingen? fortsat udviklingen af de overordnede linier i en ny sundhedspolitik. På baggrund af arbejdet foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at sundhedspolitikken knyttes an til Københavns Kommunes overordnede vision om at blive en international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Dels fordi sundhed og livskvalitet er tæt forbundet, og dels fordi sundhedspolitikken derved knyttes tæt op til den bærende tværgående vision i kommunen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at sundhedspolitikken opbygges omkring følgende fem spor og tilhørende mål (bilag 1):
Spor 1: Mere liv ? bedre liv
Mål: Københavnerne får flere gode leveår. Byen skal forbedres, så det bliver sjovere og lettere at motionere og leve sundt. Og sværere og mindre attraktivt at foretage sundhedsskadelige valg.
Spor 2: Sund og aktiv hverdag
Mål: Ny forståelse af sundhed. Sundhed skal fremover tænkes ind i borgernes hverdag, på alle kommunale områder og i alle forvaltninger.
Spor 3: Mere lighed i sundhed
Mål: Bedre sundhed i byens mest udsatte områder. Borgerne i byens mest udsatte områder skal have fået forbedret deres sundhed så markant, at det kan måles.
Spor 4: Bedre forebyggelse og behandling
Mål: København skal være førende på vigtige sundhedsområder. Indlæggelser af ældre medicinske patienter skal undgås ved tidlig kommunal indsats. Og flere borgere med kronisk sygdom skal have (målbart) bedre livskvalitet.
Spor 5: Nordens sundhedsmetropol
Mål: Sundhed skal føre til økonomisk vækst og vidensarbejdspladser. København skal tiltrække sundhedsforskning og sundheds-teknologiske virksomheder (og være nordens mest attraktive by for sundhedsteknologiske forskere og virksomheder).
Revideret plan for udvikling af sundhedspolitikken
I forlængelse af drøftelsen af en ny sundhedspolitik i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. marts 2010 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderet, at der var behov for at justere planen for udviklingen af sundhedspolitikken med henblik på at øge synergien mellem borgerprocessen, den politiske proces og den administrative proces. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har således flyttet aktiviteterne i borgersporet og det politiske spor til efteråret 2010. Derved vil de indledende administrative drøftelser være afsluttet forud for politikermødet og fundamentet for politiske drøftelser og aktiviteter for borgere i relation til sundhedspolitikken være veletableret.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har justeret de borgerrettede aktiviteter således, at de i højere grad fokuserer på at informere borgerne om sundhed, vise borgerne muligheder for at fremme egen sundhed og skabe opmærksomhed omkring sundheds betydning for hverdagslivet, fordi et sundt og aktivt hverdagsliv vil være et af de centrale omdrejningspunkter i den nye sundhedspolitik.
Den 8. oktober 2010 afvikles et politikermøde om sundhedspolitikken for alle Borgerrepræsentationens medlemmer. Som optakt til mødet afholder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen aktuelt møder med alle forvaltninger på direktionsniveau. På møderne drøftes aktuelle og fremtidige samarbejder, herunder forvaltningernes muligheder for at bidrage til at fremme københavnernes sundhed ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i forvaltningens kerneopgaver. Tillige drøftes forslag til indikatorer til et sundhedsindeks, som skal bruges til at følge implementeringen af sundhedspolitikken.
Opfølgning på implementeringen af sundhedspolitikken
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har igangsat udviklingen af et sundhedsindeks, hvor der for hver af sundhedspolitikkens fem spor opstilles en række indikatorer, der tilsammen kan anvendes til at følge implementeringen af sundhedspolitikken.
Sundhedsindekset rummer både indsatsindikatorer, der skal måle på kommunens indsatser, og sundhedsindikatorer, der måler ændringer i borgernes sundhed. Sundhedsindekset baseres i det omfang, det er muligt, på indikatorer der allerede måles i de enkelte forvaltningers eksisterende måleværktøjer.
I tilknytning til sundhedsindekset udvikles et årshjul for sundhedspolitikken, som sikrer, at der i politikperioden løbende tages stilling til fremdriften i implementeringen.
Økonomi
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har afsat 1 mio. kr. til udviklingen af sundhedspolitikken. Midlerne anvendes til afvikling af et politikermøde og til en række initiativer, som både inddrager og mobiliserer københavnerne bredt og inddrager målgrupper, som traditionelt er sværere at etablere en dialog med. For en uddybning af processen og aktiviteterne henvises til beskrivelsen i bilag 2.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udkast til en ny sundhedspolitik samt udkast til sundhedsindeks og årshjul for sundhedspolitikken i 4. kvartal 2010 (bilag 2).
Anne Mette Fugleholm
/Anne Smetana
bilag
Bilag 1: Overordnede linier i Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014
Bilag 2: Revideret plan for udvikling af Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014