Status på udvikling af ny ældrepolitik

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter opsamling på borgermøder og ramme for en ny ældrepolitik 2023-2026.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal med en ny ældrepolitik sætte retning for ældreområdet i en tid, der er præget af store udfordringer, som følge af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre og færre medarbejdere. Det er en national udfordring, som blandt andet var afsættet for den tidligere regerings igangsættelse af arbejdet med en ny ældrelov, der mundede ud i Per Okkels afrapportering ’En ældrepleje med tid til omsorg”, ligesom det var et vigtigt tema i den netop afsluttede valgkamp. Det er nødvendigt at gå nye veje, hvis vi fortsat skal kunne levere hjælp af en høj kvalitet til borgere med behov.

Det var således også omdrejningspunktet for Sundheds- og Omsorgsudvalgets første drøftelse af retningen for en ny ældrepolitik den 16. august 2022. Her lagde udvalget bl.a. vægt på, at den kommende politik skal:

• Have øget fokus på forebyggelse og fremme af et aktivt liv – også for byens seniorer
• Fortsat have fokus på tryghed for de ældre med behov for hjælp – også ved introduktion af teknologiske løsninger
• Have fokus på fleksible boformer, der kan udvikle sig i takt med at man bliver ældre
• Have fokus på et godt og balanceret samarbejde med de pårørende
• Være enkel i sit koncept

På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelser og i lyset af de nationale udfordringer har københavnerne drøftet ønsker og visioner til en kommende politik på 17 borgermøder. Møderne har været afholdt på forvaltningens enheder, i samarbejde med Københavns Kommunes lokaludvalg, og på Københavns Rådhus. Medlemmer af Sundheds- og Omsorgsudvalget og Ældrerådet har haft mulighed for at deltage i møderne, hvilket flere har benyttet sig af. I november har forvaltningen desuden afholdt en række medarbejdermøder med fokus på at give input til politikken, ligesom forvaltningens MED-organisation har været inddraget.

Løsning

Københavnerne har på borgermøderne drøftet konkrete dilemmaer, prioriteringer og mulige løsninger, som knytter sig til fremtidens udfordringer på ældreområdet. Afsættet for drøftelserne var de temaer, der blev rejst på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i august, og som også kan genfindes i den nationale debat: Forebyggelse og sundhedsfremme, velfærdsteknologiske løsninger, inddragelse af pårørende, inddragelse af frivillige og byens indretning og boformer.

Opsamling på borgermøderne
Der har været god interesse for borgermøderne, og dialogerne omkring retningen for en ny politik har været givtige. Generelt har borgerne forståelse for, at de demografiske udfordringer medfører et øget behov for at gå nye veje på ældreområdet, og at vi skal løfte i fællesskab. I den forbindelse italesatte mange borgere også, at flere ældre er friskere og aktive længere, hvilket også skal afspejle sig i en kommende politik. Øget samarbejde med pårørende og civilsamfundet samt større brug af teknologi blev fremhævet som centrale udviklingsområder – men også som dilemmafyldte.

Følgende emner blev særligt diskuteret, og vil blive uddybet nedenfor:

• Byens indretning.
• Medborgerskabet - og hvordan boformer kan understøtte det.
• Et tættere samarbejde mellem borgere, pårørende, frivillige og plejepersonale.
• Brugen af teknologi.
• Tryghed for de svageste borgere.

Mange københavnere er optaget af, hvordan vi fremmer fællesskaber. I den sammenhæng er byens indretning især blevet fremhævet. Det er vigtigt med en by, der er tilgængelig og attraktiv for de ældre at færdes i, fordi det fremmer mulighederne for at leve aktive og selvstændige liv – og giver mulighed for at opsøge og bruge byens mange tilbud. Her har møderne dog også vist, at kendskabet til byens tilbud ikke når bredt nok ud, så borgere med behov for nye fællesskaber og aktivitet, fx i forbindelse med svære livsovergange, får glæde af dem.

Et andet centralt omdrejningspunkt har været medborgerskabet og det at blive set som aktive seniorer, der bidrager og er noget for andre. Her er ældrevenlige boformer blevet fremhævet som et vigtigt bidrag til at fremme fællesskaber og medborgerskab mellem ældre og på tværs af generationer. Mange københavnere bor alene. Derfor er det lokale netværk ofte lige så vigtigt som den nære pårørende i klassisk forstand.

Der er også en stor åbenhed og et ønske om et tættere samarbejde mellem borgere, pårørende, frivillige og plejepersonale – men også forbehold. En generel tilbagemelding er, at frivillige og pårørende ikke skal løse plejeopgaver, at pårørende ofte allerede løser en stor opgave, og at det er kendt, at mange pårørende er belastede. Men der er også stemmer, der ønsker at bidrage mere, men som ikke oplever, at deres ressourcer bliver bragt i spil. Ledere og medarbejdere melder også tilbage, at forvaltningen skal turde at samarbejde med de frivillige og pårørende langt mere end i dag.

Som et sidste tema er teknologi blevet drøftet på alle møder. Her er tilbagemeldingen generelt positiv, men med en opmærksomhed på, at øget brug af teknologi skal begrundes i øget fleksibilitet og selvhjælp hos den enkelte. Derfor har kommunen en opgave med at udbrede kendskabet til teknologiens muligheder, så flere ser det som et naturligt første valg. Dertil kan digitale løsninger være et middel til at fremme fællesskaber og tæthed til familie og venner på nye måder.

Ud over de rejste temaer blev tryghed for særligt de svageste borgere fremhævet på stort set alle borgermøder som en værdi, der bør være bærende i den kommende ældrepolitik. Der var særligt et blik for de ældre med størst behov for pleje og omsorg, som ikke har ressourcer – hverken hos dem selv eller omkring dem. Blandt medarbejdere og ledere var der et ønske om at få skabt fleksible rammer i mødet med borgeren for at fremme tryghed og nærvær.

Rammen for en ny politik
På mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget vil udvalget drøfte rammen for en ny politik med afsæt i ovenstående borger- og medarbejdermøder samt i vedlagte bilag. De mange møder har understreget behovet for, at den nye politik tydeligt skal tage udgangspunkt i den demografiske udfordring – herunder at det er nødvendigt at gå nye veje, og at det er en udfordring, flere end forvaltningen skal bidrage til løsningen af. Der vil blive holdt et kort oplæg på udvalgsmødet, som vil lægge op til en politisk drøftelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Med afsæt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse af rammen for en ny ældrepolitik 2023-2026, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejde et udkast, som forventes forelagt udvalget til 1. behandling på et udvalgsmøde i foråret 2023. Såfremt forslaget kan godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil politikken derefter blive sendt i offentlig høring samt i høring i relevante politiske fagudvalg inden 2. behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget omkring sommeren med efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.