Tilsynsredegørelse 2013

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender tilsynsredegørelse 2013,
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Embedslægens årsrapport for tilsyn med plejehjem i Københavns Kommune 2013 (bilag 1) samt oversigt over kommunale tilsyn med plejeboliger og hjemmepleje/sygeplejeområdet i 2013 til efterretning (bilag 2).

1. Sammenfatning af tilsynene
Samlet set viser tilsynene, at kvaliteten inden for sundheds- og ældreområdet er nogenlunde på samme niveau i 2013 som i 2012. Selvom Embedslægens tilsynsresultater i København ligger på niveau med sidste år, skal det dog bemærkes, at antallet af krav (”påbud”) til plejecentrene generelt er steget fra 2012 til 2013. Embedslægetilsynene i Københavns Kommune er en smule bedre end landsgennemsnittet.

45% af embedslægens sundhedsfaglige tilsyn med plejecentrene har givet et tilfredsstillende resultat, idet de ligger i de to bedste kategorier. 52% af plejecentrene ligger i kategori 3 ”fejl og mangler med patientsikkerhedsrisiko”. Kun et enkelt plejecenter ligger i i kategori 4 ”alvorlige fejl og mangler”. Dette plejecenter fik ved det opfølgende tilsyn et tilfredsstillende resultat.

Alle kommunale (BDO) tilsyn har opnået resultatet ”godkendt” eller ”godkendt med mangler”, der er ikke nogen tilsyn, der har fået resultatet ”alvorlige fejl og mangler”. Indenfor den kommunale hjemmepleje har alle 5 leverandører opnået resultatet ”godkendt”. Blandt de private hjemmeplejeleverandører har en tredjedel opnået resultatet ”godkendt”, mens resten er ”godkendt med mangler”.  Indenfor hjemmesygeplejen er 2 leverandører ”godkendt” og 3 leverandører ”godkendt med mangler”.

Det er efter forvaltningens vurdering ikke tilfredsstillende, at tilsynsresultaterne ikke er forbedrede fra 2012 til 2013, og at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilsynsresultater ikke er bedre end landsgennemsnittet. Tilsynsresultaterne peger på nogle kvalitetsproblemer, som der bør arbejdes med at forbedre. Det gælder især på dokumentationsområdet og på medicinområdet, mens tilsynene ikke finder væsentlige fejl og mangler i plejen og behandlingen af borgerne. Det skal dog tages i betragtning, at forvaltningen har skiftet omsorgssystem i 2013, hvilket har medført særlige udfordringer med  den faglige dokumentation. En del af disse udfordringer er der fundet løsninger på mens andre er fortsat i gang med at blive løst.  Forvaltningen har igangsat et udviklingsarbejde med at styrke kvaliteten via en ny, samlet model for kvalitetsarbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

1.1 Embedslægetilsyn 2013.
Embedslægen gennemfører som udgangspunkt ét lovpligtigt årligt uanmeldt tilsyn med den sundhedsfaglige indsats på alle plejeboligenheder i kommunen. Ved tilfredsstillende tilsynsresultat kan embedslægerne dog beslutte, at en plejeboligenhed ikke skal have tilsyn det efterfølgende år.

I 2013 blev der gennemført tilsyn med 31 plejeboligenheder, mens 12 plejeboligenheder var fritaget på grund af et godt resultat i 2012. I 2014 er 10 plejeboligenheder undtaget på grund af et godt resultat i 2013.

Tilsynsresultaterne i 2013 er gennemsnitligt på samme niveau som i 2012. Men det dækker over, at der er lidt færre tilsyn uden bemærkninger og at antallet af tilsyn med alvorlige fejl og mangler er reduceret fra to til et (Tabel 1).

Tabel 1.  Resultater fra Embedslægetilsyn 2011 og 2012
	Antal plejeboligenheder		Procent
	2013*	2012	2013	2012
1. Ingen bemærkninger	1	3	3%	10%
2. Fejl og mangler, meget ringe patientsikkerhedsrisiko	13	12	42%	39%
3. Fejl og mangler, med patientsikkerhedsrisiko	16	14	52%	45%
4. Alvorlige fejl og mangler	1	2	3%	6%
5. Anledning til alvorlig kritik	0	0	0%	0%
I alt	31	31	100 %	100 %
Gennemsnitlig score	2,5	2,5
* Antallet af plejeboligenheder i de forskellige kategorier stemmer ikke helt overens med Embedslægens rapport (bilag 1) – det skyldes, at Embedslægen opgør tilsynsresultater efter plejeboligens beliggenhed, mens SUFs opgørelse omhandler SUFs egne plejehjem.

Tilsynsresultaterne for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en smule bedre end lands­gennemsnittet. Andelen af plejeboligenheder i de to bedste kategorier i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er 45 %, hvilket svarer nøjagtigt til det gennemsnitlige tal for alle landets kommuner. Til gengæld er lidt flere i Københavns Kommune, der er i kategori 3 (fejl og mangler med patientsikkerhedsrisiko), og lidt færre i København i kategori 4 (alvorlige fejl og mangler) (se bilag 2).

Det er undersøgt, om der er et mønster i, hvilke plejeboligenheder, der klarer sig godt og mindre godt. Der kan ikke ses nogen sammenhæng mellem størrelse og tilsynsresultat og der kan heller ikke ses forskelle mellem selvejende og kommunale plejeboliger. Derimod kan der ses en tendens i retning af, at der blandt de plejeboligenheder, der klarer sig godt ved tilsynene også er en del, der har en høj brugertilfredshed.

Ved tilsynene kan embedslægerne stille krav til plejeboligerne inden for 9 forskellige sundhedsfaglige områder, hvis der er noget, der skal rettes op. Selvom de samlede tilsynsresultater for 2013 er på niveau med resultaterne for 2012, er antallet af  krav ved tilsynet steget fra 2012 til 2013 inden for langt de fleste områder. De områder, hvor embedslægerne stiller flest krav, er sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. (Tabel 2). Sammenlignes Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejeboliger med landsgennemsnittet vedrørende krav, afviger Københavns ikke markant.

Tabel 2. Krav fra Embedslægen
	Antal tilsyn med krav		Procent plejeboliger, hvor der er stillet krav
	2013	2012	2013	2012
Sygeplejefaglige optegnelser	27	23	87%	74%
Medicinhåndtering	24	22	77%	71%
Patientrettigheder	21	18	68%	58%
Ernæring	15	12	48%	39%
Fysisk aktivitet og mobilisering	11	4	35%	13%
Instrukser	4	7	13%	23%
Hygiejne	2	1	6%	3%
Adgang til sundhedsfaglige ydelser	1	0	3%	0%
Kvalitetssikring og egenkontrol	0	0	0%	0%
Antal plejeboliger, hvor der er ført tilsyn	31	31

Som det fremgår af tabel 2, får langt de fleste plejehjem embedslægekrav på et eller flere områder. Kravene er baseret på en vurdering af de generelle forhold på plejehjemmet og på en stikprøve på 114 beboere. Hvis embedslægerne finder én fejl eller mangel i enten de generelle forhold eller i en af stikprøverne, medfører det et krav i embedslægerapporten. Antallet af krav fra embedslægerne er derfor forholdsvis højt.

En gennemgang af tilsynsrapporterne viser, at størstedelen af de fejl og mangler, som embedslægerne har fundet (og som har givet anledning til krav), vedrører den faglige dokumentation af de forskellige sundhedsfaglige områder, men ikke selve den sygeplejefaglige indsats for beboerne. Derudover har embedslægerne også fundet en del fejl på medicinhåndteringen. Nedenfor beskrives de oftest stillede krav lidt mere detaljeret.

87 % af plejehjemmene har fået krav på sygeplejefaglige optegnelser. Kravene skyldes primært, at journalerne ikke indeholder en beskrivelse af resultaterne af pleje og behandling, at det ikke fremgår hvilke aftaler, der er lavet med den behandlede læge om kontrol af kroniske sygdomme, og at ikke alle sygeplejefaglige problemområder er udfyldt.

77 % af plejehjemmene har fået krav på medicinhåndtering. Kravene vedrører forskellige forhold vedrørende medicindokumentation, medicinopbevaring og medicindosering. Der er ikke nogen områder i medicinhåndteringen, som skiller sig ud med særligt mange krav, til gengæld er der stillet krav på alle de 17 målepunkter, der indgår i medicinhåndteringen.

68 % af plejehjemmene har fået krav på patientrettigheder. Kravene skyldes, at det ikke fremgår af journalen, hvem der varetager borgerens helbredsmæssige interesser, eller at det ikke er dokumenteret, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje.

48 % af plejehjemmene har fået krav på ernæring, hvilket primært skyldes, at beboernes ernæringsbehov ikke er beskrevet i journalen, og/eller at der ikke en forefindes kost- eller ernæringsplan for de beboere, der har behov for det.

1.4  Kommunale tilsyn
Der gennemføres ét årligt uanmeldt tilsyn med alle plejeboliger og alle kommunale leverandører af hjemme- og sygepleje. Derudover gennemføres der årlige tilsyn med større private leverandører af hjemmepleje (over 100 borgere). Mindre private leverandører modtager tilsyn hvert tredje år. BDO Kommunerne Revision udfører de kommunale tilsyn. (Fra april 2014 er der kun to store private leverandører af hjemmepleje – begge får årlige tilsyn).

De kommunale tilsyn skal vurdere, om borgerne får den hjælp, de har krav på, og om hjælpen er af en tilfredsstillende kvalitet. I de tilfælde, hvor der konstateres alvorlige fejl og mangler, gennemføres et opfølgende tilsyn.

I 2013 har BDO i alt gennemført 67 tilsyn med plejeboligenheder og hjemme-/sygepleje­leverandører. Alle tilsynene har opnået resultatet ”godkendt” eller ”godkendt med mangler”. Samlet er der lidt færre tilsyn, der i 2013 er endt med resultatet godkendt sammenlignet med 2012. Til gengæld har tilsynet ikke fundet enheder med alvorlige fejl og mangler.

Tabel 3.  Resultater, kommunale tilsyn
	Antal		Procent
	2013	2012	2013	2012
Plejeboligenheder
Godkendt	38	41	88%	98%
Godkendt med mangler	5	1	12%	2%
Alvorlige fejl og mangler	0	0	0%	0%
Kommunal hjemmepleje
Godkendt	5	3	100%	60%
Godkendt med mangler	0	2	0%	40%
Alvorlige fejl og mangler	0	0	0%	0%
Privat hjemmepleje
Godkendt	5	4	36%	40%
Godkendt med mangler	9	6	64%	60%
Alvorlige fejl og mangler	0	0	0%	0%
Kommunal sygepleje*
Godkendt	2	1	40%	17%
Godkendt med mangler	3	4	60%	67%
Alvorlige fejl og mangler	0	1	0%	17%

På plejeboligområdet er der foretaget 43 tilsyn i 2013, og alle plejeboligenheder er godkendt eller godkendt med mangler. Der er dog et fald i antallet, der blev godkendt fra 2012-2013.

Indenfor den kommunale hjemmepleje er der sket en forbedring i tilsynsresultaterne, idet alle kommunale hjemmeplejeleverandører blev godkendt i 2013. Resultaterne for den private hjemmepleje er mere blandede, idet 5 leverandører blev godkendt ved tilsynet og 9 leverandører blev godkendt med mangler. Det svarer nogenlunde til resultatet for 2012.

Også indenfor sygeplejeområdet er der sket en forbedring fra 2012 til 2013, idet 2 leverandører blev godkendt og 3 blev godkendt med mangler i 2013.

Bilag 2 indeholder en mere detaljeret opgørelse af de kommunale tilsyn.  

1.5  BDO’s bemærkninger i hjemmepleje-, sygepleje- og plejehjemstilsyn:
Mange af de bemærkninger, som BDO har til tilsynene med de kommunale og private hjemmeplejeleverandører og plejehjemmene, vedrører døgn- og ugeplanerne. Døgn- og ugeplanerne er et arbejdsredskab, der skal give hjælperne overblik over indsatserne i hjemmet og beskrive hvilke særlige aftaler og behov borgerne har. BDO finder bl.a., at beskrivelserne i døgn- og ugeplanerne ikke er tilstrækkeligt individuelle og handlingsvejledende, at borgernes ressourcer ikke er tilstrækkeligt beskrevet, og at ikke alle medarbejderne har kendskab til borgernes døgn- og ugeplaner.

På sygeplejeområdet finder BDO bl.a. fejl i medicindosering, herunder særligt manglende overensstemmelse mellem ordineret medicin og den medicin, der findes i borgernes hjem. Herudover er der fundet generelle problemer vedrørende medicindokumentationen. 

2. Opfølgende indsatser
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende med at forbedre kvaliteten på de områder, hvor tilsynet konstaterer problemer eller forbedringspotentialer. I 2013 og 2014 arbejdes der særligt med nedenstående områder.

Ny kvalitetsmodel
Forvaltningen har påbegyndt et udviklingsarbejde med at styrke kvaliteten via en ny, samlet model for kvalitetsarbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Arbejdet er i en indledende fase. Fokus i arbejdet, som Sundheds- og Omsorgsudvalget senere vil blive præsenteret for, er en systematisering og forenkling af kvalitetsarbejdet bl.a. ud fra nogle modeller for kvalitetsarbejde, der anvendes i andre kommuner både her i landet og i udlandet.

Udviklingsarbejdet er sat i gang, fordi det har vist sig, at en række kvalitetsproblemer gentager sig år efter år. Der er foretaget en foreløbig kortlægning af kvalitetsproblemerne, der bl.a. peger på, at der stadig er problemer med medicinhåndtering, at der mangler sammenhæng i kvalitetsprocesserne, at der mangler tværgående analyser, og at der er forskellig fremgangsmåde i de 5 lokalområder.

Analysen peger foreløbig på, at der bl.a. skal ses på organiseringen af kvalitetsarbejdet, at der skal mere fokus på læring og erfaringsudveksling samt at kvalitetsarbejdet skal tilrettelægges mere strategisk ud fra risikofaktorer og analyser af de data, der er til rådighed.

Der er endvidere sat et udviklingsarbejde i gang i forhold til de kommunale tilsyn, således at der bl.a. kommer mere fokus på læringsaspektet og sammenhængende borgerforløb.

Sygeplejefaglige optegnelser:
Forvaltningen skiftede omsorgssystem fra KOS til KOS2 i april 2013. Det var forventningen, at det nye omsorgssystem ville forenkle den sundhedsfaglige dokumentation, bl.a. ved at gøre det nemmere at dokumentere opfølgning på iværksat pleje og behandling. På trods heraf er antallet af plejehjem, der har fået stillet krav til de sygeplejefaglige optegnelser, steget fra 2012 til 2013. En del af stigningen skyldes formentlig, at personalet i 2013 har skullet sætte sig ind i det nye omsorgssystem for at kunne dokumentere korrekt, og at der har været nogle fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet, som er ved at blive udbedret. Forvaltningen vil i efteråret 2014 sætte fokus på at afdække tilbageværende barrierer for korrekt sundhedsfaglig dokumentation med henblik på at nedbringe antallet af plejehjem, der får bemærkninger fra embedslægerne på dokumentationen.

Sygepleje og medicin
I april 2013 blev der udarbejdet en ny vejledning for medicinhåndtering og –dokumentation. Vejledningen beskriver alle led i medicinkæden og angiver tydelige faglige kvalitetskrav. Vejledningen fokuserer endvidere på korrekt dokumentation, således at ”ikke-faste” medarbejdere kan håndtere medicinen korrekt. Forvaltningen forventer, at vejledningen er fuldt implementeret i løbet af 2014.

Forvaltningen forventer, at indførelsen af FMK (Fælles Medicinkort) vil sikre en mere ensartet dokumentation og reducere problemer i forbindelse med kommunikationen med andre dele af sundhedsvæsenet. FMK forventes implementeret i første halvdel af 2015.

I efteråret 2013 blev der gennemført et samarbejdsprojekt med københavnske farmaceuter. På alle kommunens plejehjem gennemgik en farmaceut medicinarbejdsgangene for halvdelen af beboerne på plejecentrene sammen med personalet. Formålet var at styrke personalets kompetencer i fht. medicinhåndtering.

Endelig har forvaltningen udviklet et nyt koncept: ”Sygeplejens mobile medicinrum”, der består i en plasticmedicinkasse, der er indrettet således, at den understøtter en mere systematisk medicinhåndtering og en mere sikker opbevaring af medicinen.

Patientrettigheder:
Som beskrevet ovenfor vedrører embedslægernes bemærkninger til patientrettigheder primært, at borgernes samtykke ikke er dokumenteret korrekt i journalen, og at det ikke fremgår, hvem der varetager borgernes helbredsmæssige interesser. Der er i 2013 foretaget korrektioner i omsorgssystemet for at forbedre dette. Forvaltningen vil afdække evt. tilbageværende barrierer for korrekt dokumentation af patientrettigheder i efteråret 2014.

Ernæring:
På ernæringsområdet vedrører embedslægernes bemærkninger primært dokumentationen om ernæringsbehov og ernæringsplaner i borgernes journaler. Fejlene skyldes primært en uhensigtsmæssig opsætning af omsorgssystemet på dette område. Det er efterfølgende blevet ændret. Forvaltningen vil også her se nærmere på, hvordan dokumentationen forbedres, så den lever op til embedslægernes krav.

Døgn- og ugeplaner:
I forbindelse med skiftet fra enkeltydelser til besøgsblokke blev der i starten af 2013 udviklet en ny skabelon for døgn- og ugeplanerne. På baggrund af tilsynsbemærkningerne vil forvaltningen evaluere den nye døgn- og ugeplan og vurdere, om der er behov for ændringer i skabelonen og i brugen af døgn- og planerne.

Høring
Tilsynsredegørelsen har været i høring hos Ældrerådet. I høringssvaret (bilag 3) konstaterer Ældrerådet med tilfredshed, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder på at udvikle en ny og samlet kvalitetsmodel. Ældrerådet er også enig i forvaltningens konklusioner om, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke er sket en kvalitetsforbedring fra 2012-2013. På den baggrund foreslår Ældrerådet, at der tages en politisk drøftelse af, hvilke kvalitetsmål, der skal sættes for håndtering af medicin, ernæring, dokumentation af sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder samt aktivering og mobilisering.

Forvaltningen finder det vigtigt, at der foregår en politisk drøftelse af, hvilken kvalitet, man ønsker, herunder hvilken overordnet retning kvalitetsarbejdet skal tage fremover. Set i lyset af  udvalgets beslutning om at reducere antallet af specifikke politiske mål, anbefaler forvaltningen ikke, at der opstilles specifikke politiske mål på de nævnte områder. De problemstillinger som Ældrerådet påpeger, indgår dog som væsentlige pejlemærker i det arbejde forvaltningen gennemfører om udviklingen af kvalitetsområdet.

-


Lars Gregersen

                                                                                / Daniel Schwartz Bojsen

 

 

Indstillingen blev godkendt.