Udmøntning af midler til fastholdelse og rekruttering på sundheds- og omsorgsområdet i Budget 2024
Resumé
I Budget 2024 er der afsat en pulje på 12 mio. kr. til fastholdelses- og rekrutteringsindsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til udmøntning af puljen, herunder finansiering af et af forslagene gennem omprioritering af mindreforbrug til seniorindsatser i budgetaftalen for 2023.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkenderforslag til udmøntning af puljen til fastholdelse og rekruttering på sundheds- og omsorgsområdet i budget 2024.
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkenderforslag om omprioritering af midler bevilliget til seniorindsatser i budgetaftalen for 2023 i årene 2024-2026.
Problemstilling
I aftalen
om budget 2024 blev der afsat 12 mio. kr. årligt i 2024-2027 til fastholdelse
og rekruttering på Sundheds- og Omsorgsudvalgets (SOU) område.
Derudover blev der i budget 2024 afsat midler til følgende fastholdelse- og
rekrutteringsindsatser på SOUs område:
- 183,0 mio. kr. i perioden 2024 – 2026 til ekstraudgifter til SOSU-uddannelsernes elevlønninger i SUF.
- 35,2 mio. kr. i perioden 2024 – 2026 til voksenelevløn til alle 25+ årige uanset kvalifikationer i SUF.
- 7,4 mio. kr. årligt varigt til bedre normering i de tidligere aftentimer på plejehjem.
Udmøntning af pulje til fastholdelse og rekruttering
Af
aftaleteksten fremgår det, dels at udmøntning af midlerne skal ske i de
respektive udvalg, dels at der i den forbindelse også kan omprioriteres i
midler bevilliget i budgetaftalerne 2022 og 2023. Endelig fremgår det, at
forligspartierne skal inddrages forud for behandlingen i udvalgene.
Den 30. oktober 2023 blev der afholdt et politisk møde med deltagelse af
SOU-medlemmer, hvor forskellige forslag til udmøntning af puljen blev drøftet.
Af nedenstående tabel 1 fremgår de indsatser som det foreslås, at midlerne i
puljen prioriteres til.
På samme møde blev det drøftet, hvordan 3,3 mio. kr. (1,1 mio. kr. årligt i
perioden 2024-2026), afsat i budget 2023 til en række seniorindsatser, kan
omprioriteres til andre fastholdelse- og rekrutteringsindsatser.
De resterende partier i forligskredsen bag Budget 2024 har forud for mødet den
30. oktober haft muligheden for at bidrage med input til prioritering af midler
i puljen.
Løsning
På baggrund af det politiske møde den 30. oktober foreslås det, at følgende fastholdelse- og rekrutteringsindsatser finansieres via bevillingen i budget 2024 samt omprioritering af midler fra budget 2023:
|
SOU finansierer,
med ovenstående forslag til fordeling af 12 mio. kr. årligt i perioden 2024-
2027, flere af de indsatser, der er foreslået i udkast til strategi for
håndtering af arbejdskraftmangel, som blev præsenteret for udvalget den 10.
oktober 2023.
Der prioriteres med ovenstående forslag indsatser, der styrker elevområdet og
sikrer mindre frafald på uddannelserne. Derudover prioriteres indsatser
vedrørende rekruttering og introduktion samt indsatser, der har til formål at
sikre gode udviklingsmuligheder og arbejdsmiljø for at øge fastholdelsen af
forvaltningens medarbejdere.
Indsatserne beskrives kort nedenfor:
Fortsat styrkelse af
SOSU-praktikvejledningen og mere klinisk vejledning til sygeplejerskestuderende
Indsatsen er en fortsættelse af en eksisterende indsats, der skal fremme
SOSU-elevernes læringsmuligheder og tilfredshed med vejledningen og dermed
bidrage til at fastholde eleverne.
Supervision og forebyggelse af
psykisk overbelastning ifm. komplekse borgerforløb og pårørendesamarbejder
Indsatsen består af oprettelse af et rejsehold, der skal øge trivsel og skabe
læring og kvalitet med faglig sparring/supervision, der erfaringsmæssigt
forebygger udbrændthed og forråelse.
Fastholdelse gennem styrket
faglighed (specialuddannelse i borgernær sygepleje)
Indsatsen er en videreførelse af specialuddannelse i borgernær sygepleje, som
er væsentlig for den samlede kvalitet i sygeplejen og af betydning for at kunne
fastholde og tiltrække nye sygeplejersker til SUF. Det giver mulighed for at
tilbyde specialuddannelsen til fem sygeplejersker årligt.
Styrkede incitamenter til at arbejde
efter pension eller efterløn (via omprioritering af midler til seniorindsatser
fra budget 2023)
Indsatsen skal styrke incitamenter til at arbejde efter pension eller efterløn.
Målgruppen for indsatsen foreslås at være SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og
sygeplejersker. Indsatsen foreslås finansieret af en mindre del af de midler,
der blev afsat til seniorindsatser i budget 2023, idet der er et mindreforbrug
på nogle af de igangsatte seniorindsatser i perioden 2024-2026.
Omprioritering af midler fra budget
2023
I budget 2023 er der afsat midler til en række seniorindsatser, herunder
fastholdelsesbonus til seniormedarbejdere og bedre muligheder for at seniorer
kan gå ned i tid med fastholdt pensionsindbetaling. Nogle af indsatserne er
stadig i indfasning, og nogle har mindre søgning end forventet.
Derfor foreslås det, at nogle af budget 2023-midlerne til seniorindsatser
omprioriteres til at finansiere en ny indsats med styrkede incitamenter til at
arbejde efter pension eller efterløn i 2024-2026.
Videreudvikling af SUFs tværgående rekrutteringsfunktion og styrket
HR-understøttelse
Den tværgående rekrutteringsfunktion i SUF blev finansieret i budget 2023.
Yderligere midler skal bl.a. anvendes til en ny indsats, der understøtter den
interne mobilitet i SUF, da det vurderes, at der er et uudnyttet potentiale
ift. fastholdelse af medarbejdere i forvaltningen.
Styrket HR-understøttelse skal aflaste den lokale ledelse i hverdagen med praktiske
HR-administrative opgaver, så der frigøres ledelseskapacitet til nærværende
personaleledelse. Indsatsen anbefales at tage udgangspunkt i nedenstående
undersøgelse.
Koncernservice (KS) - Øget
samarbejde om intern afbureaukratisering
Der er indgået aftale mellem SUF og KS om at igangsætte en undersøgelse med det
formål at identificere administrative udfordringer i hverdagen og behov for
understøttelse af driftsledere i SUF. Indsatsen skal undersøge og afsøge mulige
afbureaukratiseringstiltag med udgangspunkt i de oplevede udfordringer.
Derudover skal undersøgelsen munde ud i en plan for bedre understøttelse fra KS
og fra centralforvaltningen i SUF.
Økonomi
Jf. løsningsafsnittet.
Videre proces
Udmøntningen
af midlerne implementeres i overensstemmelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets
beslutning.
Anna Schou Johansen
/ Nina Allin