Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. april 2006

 

 

3.      Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune (Bilag)

 

SUD 173/2006  J.nr. 173/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget godkender vedlagte høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har bedt Socialudvalget udarbejde høringssvar vedrørende forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune. I det følgende kommenteres på integrationspolitikken for områderne bolig, tryghed og beskæftigelse. Der vurderes i forhold til visionen, principperne og de konkrete resultat- og aktivitetsmål, og der kommes med forslag til andre mål end de nævnte.

Socialforvaltningen kan tilslutte sig visionen: "København skal være en by uden diskrimination, hvor gensidig accept og tolerance er dominerende på alle planer. Integrationsindsatsen i Københavns Kommune skal sikre, at den gensidige respekt mellem borgerne hviler på social sammenhængskaft, økonomisk bæredygtighed og etnisk ligestilling."

Socialforvaltningen kan tilslutte sig de tre overordnede principper om, at:

-         Integration er et fælles ansvar.

-         Integration kræver mangfoldighed.

-         Integration skal belønnes.

Forvaltningen vurderer imidlertid:

-         At nogle af forslagene på boligområdet omkring ændrede anvisningsregler og boligsociale anvisningskriterier er uhensigtsmæssige og til dels i strid med lovens intentioner

-         At en del forslag om krav og mål ikke kan finansieres indenfor budgetforslag 2007.

Som det vil fremgå af Socialforvaltningens kommentarer er Socialforvaltningens hovedopgave at sikre københavnere med sociale problemer, handicap og psykiske lidelser. Dette hensyn kan komme i konflikt med forslaget om en integrationspolitik for Københavns Kommune. Det foreslås derfor:

-         At en væsentlig ændring af beboersammensætningen i den almene sektor forudsætter, at der frigives erstatningsboliger (til en rimelig husleje) i den private boligsektor og/eller i omegnskommunerne og/eller i københavns nybyggeri.

-         At det opstillede resultatmål på beskæftigelsesområdet overfor etniske minoriteter udvides til også at omfatte socialforvaltningens målgrupper, herunder handicappede, psykisk syge, hjemløse og stofafhængige, nedprioriteres.

SAGSBESKRIVELSE

Høringen vedrører udkast til integrationspolitikkens vision, principper samt fem udkast til integrationspolitikkens indsatsområder: beskæftigelses, uddannelse, bolig, tryghed samt kultur og fritid. Endvidere indgår tiltag vedrørende rekruttering, sociale klausuler, præmieordning og tiltag på idræts- og foreningslivet ligeledes i høringen.

Socialforvaltningen har vurderet indsatsområderne omkring bolig, tryghed og beskæftigelse.

Til de konkrete initiativer er der udarbejdet en skabelon til nærmere beskrivelse af det enkelte initiativ. De udfyldte skabeloner for initiativerne er vedlagt høringssvaret. Høring fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, herunder udkastet til Københavns Kommunes integrationspolitik, er vedlagt denne indstilling.

 

1. Integrationspolitikken på boligområdet

Socialforvaltningen har følgende overordnede bemærkninger til integrationspolitikken på boligområdet:

Ifølge lov om almene boliger § 59, stk. 1, skal den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Disse aftaler blev senere udvidet med 8 pct., således at kommunen nu har anvisningsret til hver tredje ledige almene lejlighed. Baggrunden for udvidelsen af aftalen er bl.a., at de udsatte grupper, pga. den generelle boligmangel Københavns Kommune, har behov for hjælp til at finde en bolig. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, der anvises til.

Københavns Kommune har hidtil fortolket formuleringen om "påtrængende boligsociale opgaver" således, at der al ene anvises en bolig til borgere, der ud over at mangle en egnet bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller delvist. Borgere, som vurderes selv at være i stand til at skaffe sig en bolig, indstilles ikke til boligsocial anvisning. Baggrunden for denne fortolkning er, at de allerdårligst stillede ikke har mulighed for selv at skaffe sig en bolig i København, hvor der i forvejen er boligmangel. Boliganvisningen i Københavns Kommune har derfor i dag de allersvageste borgere som kerneområde.

Adskillige af forslagene i integrationspolitikken indebærer en markant nedprioritering af anvisning efter boligsociale kriterier til fordel for anden  anvisning. Medmindre det samlede antal boliger til boligsocial anvisning udvides betragteligt vil det ikke være muligt at leve op til forpligtelserne om boligsocial anvisning. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovens intentioner.

I 2005 anviste Socialforvaltningen ca. 1.500 personer til en almen bolig. Ved udgangen af året ventede ca. 550 fortsat på at få anvist en bolig. Behovet forventes i 2006 at være tilsvarende, det vil sige på ca. 2.000 boliger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 28.285 af de samlede 51.135 almene familieboliger i København er beliggende i afdelinger, hvor andelen af personer uden for arbejdsmarkedet er 30-50 pct. Det er disse boligafdelinger, som i udkastet til integrationspolitik benævnes risikoområder og som det foreslås, at kommunen ikke længere anviser personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet til.

Der er mellem 17.000 og 20.000 almene boliger i afdelinger, hvor andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet er mellem 5 og 29,9 pct. Såfremt man forudsætter en flyttefrekvens på 10 pct. om året, vil kommunen alene få stillet mellem 570 og 670 boliger til rådighed i disse boligområder. I 2005 anviste Københavns Kommune 1.062 personer på kontanthjælp en bolig, hvilket svarer til ca. 71 pct. af de anviste. Der er derfor et markant behov for flere boliger, hvis det fremover ikke bliver muligt at anvise i hverken de udsatte områder (ghettoområder) eller risikoområder.

Herudover følger det af lov om almene boliger § 51 b, at der er mulighed for at afvise personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse fra bebyggelser med høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Det er de såkaldte udsatte ghettoområder, hvor der er mere end 50 pct. beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I disse tilfælde har kommunen efter § 51 b, stk. 8 en pligt til at anvise en anden passende bolig til den afviste. Det er Socialforvaltningens vurdering, at der i lov om almene boliger § 59 2. pkt. ikke kan indfortolkes en mulighed for, at kommunen kan stoppe for anvisning af personer, der modtager kontanthjælp, til de såkaldte risiko-områder.

Det bemærkes, at ovennævnte fortolkning heller ikke giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere generelt afvises fra almene boliger i risiko områder, idet der ikke er lovhjemmel til at udelukke disse fra boliger via de almene boligselskabers almindelige venteliste.

 

1. 1 Bemærkninger til det generelle resultatmål "at andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i alle fem udsatte boligområder falder til xx %"

Som beskrevet i Socialforvaltningens indstilling om kombineret udlejning, som Borgerrepræsentationen vedtog d. 23. marts 2006 (SUD 26/2006, BR 198/2006), er det ikke muligt at ændre beboersammensætningen markant i den almene sektor ved at flytte rundt på beboerne i den almene sektor. Desuden vurderer Socialforvaltningen, at beskæftigelsesindsatsen er det primære virkemiddel i bestræbelserne på at opnå en højere beskæftigelsesfrekvens i boligområderne. Den kommunale boliganvisning kan kun bruges som et sekundært virkemiddel. En ændring af beboersammensætningen i den eksisterende almene boligsektor vil forudsætte at man i en årrække reserverer et antal ledige boliger i den private boligmasse og/ eller i Købehavns nybyggeri til boligsøgende udenfor arbejdsmarkedet, herunder til boligsøgende som ønsker at flytte fra de udsatte områder.

Resultatmål

Resultatmålet omkring udsatte boligområder foreslås præciseret på følgende måde: "At andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i alle fem udsatte boligområder falder til niveauet for risiko-boligområderne, dvs. 30-50 pct." Som nævnt ovenfor, kan dette resultatmål ikke opnås ved en ændret anvisning i den almene sektor indenfor Københavns Kommunes grænser.

Aktivitetsmål

Forvaltningen har følgende bemærkninger til de foreslåede aktivitetsmål:

"At der stoppes for kommunal anvisning af personer uden arbejdsmarkedstilknytning til de udsatte boligområder"

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde d. 23. marts 2006, at der skal udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede boligområder, hvor kombineret udlejning kan anvendes. Udredningsarbejdet skal munde ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område (BR 198/06).

Forvaltningen vurderer, at dette initiativ vil opfylde aktivitetsmålet om, at der stoppes for kommunal anvisning af personer, der enten er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse til de mest udsatte boligområder. Ordningen vil betyde, at der ikke alene stoppes for kommunal anvisning, men også for boligselskabernes egen anvisning af personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse til disse boligområder.

Det skal understreges, at kommunen skal kunne anvise en alternativ tilsvarende bolig i den øvrige del af den almene sektor til dem som i dag står på ventelisten (jvf. nedenfor).

"At der stoppes for kommunal anvisning af personer uden arbejdsmarkedstilknytning til risiko-bolig områderne"

Socialforvaltningen vurderer, at målet urealistisk. Der vil ganske enkelt ikke være nok ledige boliger til de mennesker uden for arbejdsmarkedet som Socialforvaltningen har en forpligtelse til at anvise en bolig.

Risiko-boligområderne er defineret som områder med over 500 boliger og med 30-50 pct. beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nye tal fra Danm arks Statistik viser, at 28.285 af de samlede 51.135 almene familieboliger i København er i afdelinger, hvor andelen af personer udenfor arbejdsmarkedet er 30-50 pct.

Taget i betragtning, at risiko-boligområderne udgør så stor en andel af den almene boligmasse i kommunen, vil det være urealistisk at friholde dem fra at modtage de boligsøgende, der afvises fra de fire udsatte områder. I 2005 anviste Socialforvaltningen ca. 1.500 personer til en almen bolig. Ca. 71 pct. af de anviste var på kontanthjælp. Det svarer til at 1.062 personer ud af de 1.500 anviste modtog kontanthjælp. Der er ca. mellem 17.000 og 20.000 boliger i afdelinger, hvor andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er mellem 5 og 29,9 pct. Med en flyttefrekvens på 10 pct. vil det betyde, at der bliver mellem 1.700 og 2.000 boliger ledige om året. Københavns Kommune får stillet hver tredje ledige bolig til rådighed, hvilket svarer til ca. 670 boliger.

Sammenholdt med, at Socialforvaltningen sidste år anviste 1.062 personer på kontanthjælp er det således umuligt at anvise alle disse mennesker til afdelinger med under 30 pct. beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er derfor et markant behov for flere boliger, hvis det fremover ikke bliver muligt at anvise i hverken de udsatte områder (ghettoområder) eller risikoområder.

"At kommunen reserverer xx antal boliger i de udsatte boligområder til ressourceboliger forbeholdt eksempelvis studerende og familier med mellemindkomst, f.eks. folkeskolelærere, politibetjente m.v."

Opgaven med ressourceboliger forbeholdt eksempelvis studerende og familier med mellemindkomst kan bl.a. varetages indenfor rammen af 'fleksibel udlejning', som Borgerrepræsentationen netop har besluttet at der skal udarbejdes konkrete modeller for anvendelsen af (BR 198/2006). Det er endnu for tidligt at præcisere dette aktivitetsmål.

Socialforvaltningen vurderer, at denne mulighed kan blive et virkningsfuldt middel. Men det forudsætter, at studerende og familier med mellemindkomster mv. kan motiveres for at flytte ind i disse boligområder. Dette forudsætter dels et tilbud som kan 'konkurrere' med de 5.000 boliger til 5.000 kr., dels at flere ledige boliger kan reserveres på én gang. Dette kunne fx ske ved, at man reserverede et antal boliger i den private udlejningssektor eller i nybyggeri, som vil være attraktive, både kvalitets- og prismæssigt, som de nuværende beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan motiveres at flytte til.

"At kommunen giver flyttetilskud til xx personer i de udsatte boligområder"

Forvaltningen ser positivt på en ibrugtagelse af flyttetilskud; dog med den bemærkning, at det skal være en ordning uden for meget administration, så der ikke bruges for mange ressourcer til dette. Det bemærkes, at flyttetilskud kun kan tilbydes til flytninger internt i kommunen.

Socialforvaltningen har ikke grundlag for at vurdere om flyttetilskuddet vil motivere andre end dem, som gerne ville flytte alligevel. Flyttetilskuddet kan naturligvis kun motivere til fraflytning, hvis der er noget mere attraktivt at flytte til.

Som nævnt ovenfor kunne tilbuddet indgå i en større plan, hvor et antal boliger i den private boligsektor og/ eller i Københavns nybyggeri blev reserveret til dette formål.

Integration med plads til mangfoldighed

Borgerrepræsentationen har, som nævnt, besluttet at anbefale udarbejdelsen af konkrete modeller for ibrugtagning af kombineret udlejning og fleksibel udlejning i de fire udsatte områder med henblik på at ændre beboersammensætningen (SUD 26/2006, BR 198/2006). Der er for nuværende ikke taget skridt i retning af initiativer rettet mod risikoområderne, hverken lovgivningsmæssigt eller i Københavns Kommune.

"Ændrede anvisningsregler til boligområder"

Forslaget indebærer, at der skal stoppes for anvisning af personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse til de større almene boligområder, som har mere end 30 pct. beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det fremgår ovenfor, er Socialforvaltningen forpligtet til at skaffe boliger til de mest udsatte grupper. Da der ikke er alternative almene boliger som disse personer kan anvises i stedet, er det ikke muligt for Københavns Kommune at stoppe fuldstændigt for anvisning af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet til disse boligområder.

Det bemærkes, at det ikke er muligt generelt at afvise kontanthjælpsmodtagere fra almene boliger i risiko områder, idet der ikke er lovhjemmel til at udelukke disse fra de almene boligselskabers almindelige venteliste.

"Ændring af kommunens boliganvisningskriterier"

Som det fremgår af ovenstående, er Socialforvaltningen forpligtet til at skaffe boliger til de mest udsatte grupper. En udvidelse af anvisningskriterierne vil alt andet lige indebære, at der bliver behov for flere boliger til social anvisning eller alternativt, at de dårligst stillede nedprioriteres. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med intentionerne i loven.

I stedet kan man via det private udlejningsmarked, hele hovedstadsregionen og via nybyggeri i København udvide antallet af boliger til kommunal anvisning. Det vil, som nævnt, give større muligheder for at nedbringe andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de almene boligområder.

"Imødekommelse af konsekvenser af ændrede boliganvisningskriterier"

Forvaltningen vurderer, at forslaget ikke er hensigtsmæssigt og at det forhindrer kommunen i at leve op til forpligtelsen i lov om almene boliger til at anvise udsatte grupper en bolig.

De 'særboliger' som opføres til særligt udsatte grupper, herunder handicappede, psykisk syge, unge med særlige behov, hjemløse og stofafhængige, kan i dag ikke anvises under den gældende ordning om boligsocial anvisning. Formuleringen "i det omfang, disse grupper fortsat er omfattet af den boligsociale anvisning" er således ikke i overensstemmelse med den nuværende situation, fordi målgrupperne for særboligerne ikke også er omfattet af den boligsociale anvisning.

Der er derudover ingen planer om a t udvide målgruppen for særboligerne til at omfatte de udsatte grupper, der fungerer godt nok til at bo i en almen bolig uden social støtte, og derfor går under de nuværende kriterier for boligsocial anvisning, f.eks. stofafhængige i behandling og psykisk syge. Hvis disse grupper ikke længere skal kunne anvises en almen bolig vil mulighederne for at integrere dem i de almindelige boligområder blive ødelagt. Det er desuden ikke erfaringen, at disse grupper skaber store integrationsproblemer i de almene boligområder. Hvis det besluttes at stoppe for anvisning af disse målgrupper, vil det være i modstrid med hidtidig praksis og indebære, at indsatsen overfor disse grupper forringes.

En udvidelse af målgruppen for særboligerne til at omfatte personer, som er omfattet af de nuværende kriterier for boligsocial anvisning, vil endvidere kunne medføre betragtelige omkostninger til etablering og drift af yderligere særboliger.

Øgede anvisningsmuligheder herunder samarbejde med staten

Det er positivt, hvis forslaget om 'ændrede muligheder for udbetaling af boligydelse' drejer sig om en forhøjet boligydelse til beboere med lave indkomster eller på kontanthjælp mv., der anvises til dyre private udlejningsboliger.

Det bemærkes, at reglerne om loft over kontanthjælp også sætter begrænsninger for, hvor meget, der kan gives i boligydelse til personer, der er ramt af loftet.

Konflikt imellem ønsket om ændring af beboersammensætning og kommunens boligsociale forpligtelser

Det nævnes til slut i afsnittet Integration med mangfoldighed, at "der skal der tages stilling til prioriteringen af de forskellige hensyn og muligheden for at imødekomme dem i det videre forløb". Her adresseres de problemstillinger, der især fremhæves i vore bemærkninger om forpligtelser til at anvise boliger til københavnere med særlige sociale problemer

En vedtagelse af flere af aktivitetsmålene på boligområdet vil imidlertid betyde, at der i mange tilfælde ikke kan tages hensyn til Københavns Kommunnes boligsociale forpligtelser. Det vurderes derfor nødvendigt, at der tages stilling til denne prioritering forud for en vedtagelse af integrationspolitikken.

Det er således heller ikke kun hjemløse, som kommunen har boligsociale forpligtelser overfor, som det ellers fremgår af afsnittet. Den boligsociale anvisning i Københavns Kommune hjælper både familier, hjemløse, tidligere stofafhængige, psykisk syge, handicappede og unge med særlige behov til at få en bolig.

Det skal endvidere i afsnittet "vilkår" præciseres, at Socialforvaltningen får stillet 33 pct. af de ledige almene familieboliger og 25 pct. af de ledige almene ungdomsboliger til rådighed for anvisning. P.t. er det beskrevet som 30 pct. af de almene boliger.

 

1.2 Forslag til andre mål end de nævnte i politikken

Forvaltningen vurderer, at der er gode perspektiver i de tiltag, der forventes igangsat med følgende beslutning i Borgerrepræsentationen (SUD 26/2006, BR 198/2006):

-         At der udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede fire boligområder i København.

-         At Socialforvaltningen går i dialog med de almene boligorganisationer om at øge kommunens anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.

-         At udredningsarbejdet munder ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med ikrafttrædelse medio 2006.

-         At Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning, der giver mulighed for regional boligsocial anvisning. Pga. den generelle beboersammensætning i de almene boligafdelinger i København er det svært at løse problemer med en uhensigtsmæssig beboersammensætning alene ved at omfordele ressourcesvage beboere i de almene boliger indenfor kommunens egne grænser.

-         At Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning, der giver mulighed for at kommunen får adgang til lejligheder i den private udlejningsmasse til såvel boligsocial anvisning, som erstatningsboliger ift. gennemførelse af kombineret udlejning i København.

Det foreslås derudover, at Borgerrepræsentationen overvejer muligheden for at reservere erstatningsboliger i Københavns nybyggeri til mennesker uden for arbejdsmarkedet med det formål at fremme mangfoldigheden i Københavns boligområder.

 

1.3 Tidshorisont for indsatsen

Socialforvaltningen er i gang med at udarbejde en tidsplan for udredningsarbejdet vedr. konkrete modeller for anvendelse af kombineret udlejning og fleksibel udlejning. Det skal munde ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen. Der arbejdes på, at dette kan ske i løbet af 2006.

 

2. Integrationspolitik på tryghedsområdet

Forvaltningen har på dette indsatsområde haft indflydelse på udformningen af de afsnit, der omhandler aktivitetsmål - både igangsatte og forslag til nye aktiviteter.

Kriminalitetsbekæmpelse blandt børn og unge er en kompleks og sammensat størrelse. Det spænder over tiltag på flere forskellige områder og i regi af flere forskellige forvaltninger såsom tiltag på skoleområdet og kultur- og fritidsområdet, politiets indsats og tiltag på det sociale område.

Det er derfor yderst vanskeligt at måle indsatserne på området for børnefamilier med særlige behov isoleret set fra tiltag på andre områder rettet mod kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Man bør derfor være opmærksom på, at resultatmålet siger noget om effekten af den samlede indsats i Københavns Kommune, men ikke alene kan bruges til at vurdere indsatsen i Socialforvaltningens børnefamilie-teams.

 

3. Integrationspolitik på beskæftigelsesområdet

Socialforvaltningen har følgende bemærkninger til integrationspolitikken på beskæftigelsesområdet:

Det fremgår af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Beskæftigelsesplan for 2007, at færre skal være på passiv forsørgelse, og at en af udfordringerne er, at kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer udover ledighed skal have mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet: "En fremadrettet aktiveringsstrategi for beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at også de borgere, der har modtaget kontanthjælp i en længere periode (primært matchgruppe 4 og 5) modtager en aktiv beskæftigelsesindsats".

Af beskæftigelsesplanen fremgår derudover, at beskæftigelsesindsatsen skal "Sikre en stigning i aktiveringsgraden (vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik samt løntilskuds-placeringer af kontanthjælpsmodtagere via en styrket indsats over for borgere i matchgruppe 4-5, herunder særligt fokus på tiltag, der kan medvirke til opmatchning til matchgruppe 3").

Socialforvaltningen er enig i den angivne strategi ud fra en betragtning om, at det dels skal være muligt at tilbyde socialt udsatte med omfattende problemer en tilværelse med meningsfyldte aktiviteter, dels skal være muligt at opnå en opkvalificering via en målrettet koordineret behandlings- og beskæftigelsesindsats.

Det er derfor vigtigt at fastholde Beskæftigelsesplanens intentioner. Det er forvaltningens vurdering, at de opstillede resultatmål overfor etniske minoriteter indebærer risiko for, at fokus på socialforvaltningens målgrupper nedprioriteres. Dette vil i givet fald indebære, at den samlede fremadrettede sociale indsats overfor de relevante målgrupper vanskeliggøres.

Det anbefales derfor, at det opstillede resultatmål på beskæftigelsesområdet overfor etniske minoriteter udvides til også at omfatte socialforvaltningens målgrupper, herunder handicappede, psykisk syge, hjemløse og stofafhængige, nedprioriteres.

 

3.1 Retningslinjer vedr. religiøse og kulturelle problemstillinger og samarbejde med læger

Det nævnes under afsnittet "Integration er et fælles ansvar", at Københavns Kommune skal udarbejde generelle retningslinier til kommunens sagsbehandlere vedr. særlige religiøse, og kulturelle problemstillinger, herunder hvilke hensyn der skal og ikke skal tages i relation til beskæftigelsesindsatsen. Hertil forventer forvaltningen, at udarbejdelsen af disse konkrete retningslinier sker i et samarbejde med Socialforvaltningen.

Det nævnes endvidere, at Københavns Kommune skal indlede et samarbejde med relevante læger til styrket udredning og behandling af de mange flygtninge og indvandrere, der har væsentlige problemer ud over ledighed i form af fysiske og psykiske lidelser. Der efterlyses en større opmærksomhed på, at integration også kan foregå udenfor behandlingspsykiatrien, eksempelvis i de sociale tilbud til psykisk syge.

 

3.2 Målgrupper

Det nævnes, at beskæftigelsesindsatsen retter sig mod 4 målgrupper heraf personer på kontanthjælp omfattende både personer med og uden problemer ud over ledighed. Da kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende beskæftigelsesforanstaltninger henhører under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og ansvaret for den sociale indsats er placeret Socialforvaltningen er der behov for en samordning af indsatsen overfor den enkelte, også på integrationsområdet.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Integrationspolitikken på boligområdet

Ændre anvisningsregler og boligsociale anvisningskriterier

Der må forventes administrative merudgifter i forbindelse med iværksættelse af nye anvisningskriterier. Det gælder særligt i forbindelse med godkendelse af boligsøgende fra boligorganisationernes venteliste i de områder, hvor der anvendes kombineret udlejning samt oprettelse og ajourføring af en særlig venteliste for afviste boligsøgende, der skal have tilbudt anvisning andet sted. De konkrete udgifter er ikke beregnet. Der er ikke afsat midler til ordningen i budgetforslaget for 2007.

Målrettet områdefornyelse og boligsocial indsats

Socialforvaltningen yder i perioden 2004-2008 en boligsocial indsats i belastede boligområder og kvarterer i København i form af boligsociale projekter og løn til beboerrådgivere mhp. at skabe velfungerende og bæredygtige boligområder (FAU 572/2003). I denne forbindelse anvender Socialforvaltningen ca. 11,6 mill. kr. årligt i perioden 2004-2008. Igangsættelse af yderligere aktiviteter vil betyde merudgifter for Socialforvaltningen, som ikke er inkluderet i budgetforslaget for 2007.

For så vidt angår målrettet områdefornyelse, hører initiativet ikke under Socialforvaltningens ansvarsområde.

Ændring af flyttemønstrene i udsatte boligområder

Det er for nærværende ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af en implementering af ordningen med flyttetilskud.

Det vil kræve, at ordningen blev konkretiseret yderligere – f.eks. størrelsen af tilskud pr, flytning samt af hvor mange personer ordningen bør tilbydes. Det er en forudsætning for anvendelsen af ordningen, som den er givet af almenboliglovens § 63c, at Borgerrepræsentationen fastsætter og offentliggør de nærmere vilkår for tilskuddet, herunder bl.a. i hvilke boligafdelinger ordningen skal kunne anvendes samt størrelsen af et flyttetilskud. Der er ikke afsat midler til ordningen i budgetforslaget for 2007.

Styrket organisering

Etablering af en særlig administrativ organisering rettet mod almene boligområder med en høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet vil sandsynligvis medføre udgifter for Socialforvaltningen i et ikke kendt omfang. Der er ikke afsat midler til indsatsen i budgetforslaget for 2007.

Øgede anvisningsmuligheder, herunder samarbejde med staten

Der kan i dag ydes godtgørelse på op til 30.000 kr. pr. privat udlejningsbolig, der stilles til rådighed for kommunal anvisning. Der er fuld statsrefusion på kommunens udgifter til kompensation, dog ikke for den del, der gælder kommunens forpligtelse til at godtgøre udlejeren, hvis kommunen ikke reagerer på dennes henvendelse om, at en bolig er ledig til anvisning. Denne del af udgiften kan ikke afholdes inden for Socialforvaltningens eksisterende budget.

Samarbejde med omegnskommuner

Det er uvist, hvilken godtgørelse Københavns Kommune evt. skal stille for at opnå anvisningsret til boliger i omegnskommuner. Til sammenligning kan det dog bemærkes, at det i dag er muligt at godtgøre med op til 30.000 kr. pr. bolig som kommunen opnår anvisningsret til i privat udlejningsbyggeri.

Tiltrække ressourcestærke til udsatte boligområder og risiko-boligområderne

Der kan være merudgifter forbundet med oprettelse og ajourføring af en særlig venteliste til ressourcestærke boligsøgende. Der er ikke afsat midler til ordningen i budgetforslaget for 2007.

 

Integrationspolitikken på tryghedsområdet

Nye aktiviteter for at styrke indsatsen, er i den nævnte plan ikke finansieret, men indgår i budgetprocessen for 2007 i Socialudvalget. Planen koster samlet 13, 1 mill. kr. årligt.

 

ANDRE KONSEKVENSER

En indførelse af den foreslåede integrationspolitik vil medføre konsekvenser på det sociale område, som også beskrives nærmere i sagsfremstillingen. På boligområdet vil det bl.a. medføre ændrede anvisningsregler og anvisningskriterier. Dette kan skabe en risiko for manglende anvisningsmuligheder til familier og enlige i særlige sociale vanskeligheder.

 

HØRING

-

 

BILAG

·        Udkast til høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, herunder skabeloner over de konkrete initiativer

·        Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune

 

 

Grethe Munk                     /                     Sven Bjerre