Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune (Bilag)
Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2006
3. Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune (Bilag)
SUD 173/2006 J.nr. 173/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget godkender vedlagte høringssvar til
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
RESUME
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har bedt Socialudvalget udarbejde høringssvar
vedrørende forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune. I det
følgende kommenteres på integrationspolitikken for områderne bolig, tryghed og
beskæftigelse. Der vurderes i forhold til visionen, principperne og de konkrete
resultat- og aktivitetsmål, og der kommes med forslag til andre mål end de
nævnte.
Socialforvaltningen kan
tilslutte sig visionen: "København skal være en by uden diskrimination, hvor
gensidig accept og tolerance er dominerende på alle planer. Integrationsindsatsen
i Københavns Kommune skal sikre, at den gensidige respekt mellem borgerne hviler
på social sammenhængskaft, økonomisk bæredygtighed og etnisk ligestilling."
Socialforvaltningen kan
tilslutte sig de tre overordnede principper om, at:
-
Integration er et
fælles ansvar.
-
Integration
kræver mangfoldighed.
-
Integration skal
belønnes.
Forvaltningen vurderer
imidlertid:
-
At nogle af
forslagene på boligområdet omkring ændrede anvisningsregler og boligsociale
anvisningskriterier er uhensigtsmæssige og til dels i strid med lovens intentioner
-
At en del forslag
om krav og mål ikke kan finansieres indenfor budgetforslag 2007.
Som det vil fremgå af
Socialforvaltningens kommentarer er Socialforvaltningens hovedopgave at sikre
københavnere med sociale problemer, handicap og psykiske lidelser. Dette hensyn
kan komme i konflikt med forslaget om en integrationspolitik for Københavns
Kommune. Det foreslås derfor:
-
At en væsentlig
ændring af beboersammensætningen i den almene sektor forudsætter, at der
frigives erstatningsboliger (til en rimelig husleje) i den private boligsektor
og/eller i omegnskommunerne og/eller i københavns nybyggeri.
-
At det opstillede
resultatmål på beskæftigelsesområdet overfor etniske minoriteter udvides til
også at omfatte socialforvaltningens målgrupper, herunder handicappede, psykisk
syge, hjemløse og stofafhængige, nedprioriteres.
SAGSBESKRIVELSE
Høringen vedrører udkast til
integrationspolitikkens vision, principper samt fem udkast til
integrationspolitikkens indsatsområder: beskæftigelses, uddannelse, bolig,
tryghed samt kultur og fritid. Endvidere indgår tiltag vedrørende rekruttering,
sociale klausuler, præmieordning og tiltag på idræts- og foreningslivet
ligeledes i høringen.
Socialforvaltningen har
vurderet indsatsområderne omkring bolig, tryghed og beskæftigelse.
Til de konkrete initiativer
er der udarbejdet en skabelon til nærmere beskrivelse af det enkelte initiativ.
De udfyldte skabeloner for initiativerne er vedlagt høringssvaret. Høring fra
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, herunder udkastet til Københavns
Kommunes integrationspolitik, er vedlagt denne indstilling.
1. Integrationspolitikken på boligområdet
Socialforvaltningen har
følgende overordnede bemærkninger til integrationspolitikken på boligområdet:
Ifølge lov om almene boliger
§ 59, stk. 1, skal den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.
Disse aftaler blev senere udvidet med 8 pct., således at kommunen nu har anvisningsret
til hver tredje ledige almene lejlighed. Baggrunden for udvidelsen af aftalen
er bl.a., at de udsatte grupper, pga. den generelle boligmangel Københavns
Kommune, har behov for hjælp til at finde en bolig. Anvisning sker på baggrund
af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling,
der anvises til.
Københavns Kommune har
hidtil fortolket formuleringen om "påtrængende boligsociale opgaver" således,
at der al
ene anvises en bolig til borgere, der ud over at mangle en egnet
bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor løsningen
af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller delvist.
Borgere, som vurderes selv at være i stand til at skaffe sig en bolig,
indstilles ikke til boligsocial anvisning. Baggrunden for denne fortolkning er,
at de allerdårligst stillede ikke har mulighed for selv at skaffe sig en bolig
i København, hvor der i forvejen er boligmangel. Boliganvisningen i Københavns
Kommune har derfor i dag de allersvageste borgere som kerneområde.
Adskillige af forslagene i
integrationspolitikken indebærer en markant nedprioritering af anvisning efter
boligsociale kriterier til fordel for anden
anvisning. Medmindre det samlede antal boliger til boligsocial anvisning
udvides betragteligt vil det ikke være muligt at leve op til forpligtelserne om
boligsocial anvisning. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med
lovens intentioner.
I 2005 anviste
Socialforvaltningen ca. 1.500 personer til en almen bolig. Ved udgangen af året
ventede ca. 550 fortsat på at få anvist en bolig. Behovet forventes i 2006 at
være tilsvarende, det vil sige på ca. 2.000 boliger.
Tal fra Danmarks Statistik
viser, at 28.285 af de samlede 51.135 almene familieboliger i København er
beliggende i afdelinger, hvor andelen af personer uden for arbejdsmarkedet er
30-50 pct. Det er disse boligafdelinger, som i udkastet til integrationspolitik
benævnes risikoområder og som det foreslås, at kommunen ikke længere anviser
personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet til.
Der er mellem 17.000 og 20.000
almene boliger i afdelinger, hvor andelen af personer uden tilknytning til
arbejdsmarkedet er mellem 5 og 29,9 pct. Såfremt man forudsætter en flyttefrekvens
på 10 pct. om året, vil kommunen alene få stillet mellem 570 og 670 boliger til
rådighed i disse boligområder. I 2005 anviste Københavns Kommune 1.062 personer
på kontanthjælp en bolig, hvilket svarer til ca. 71 pct. af de anviste. Der er
derfor et markant behov for flere boliger, hvis det fremover ikke bliver muligt
at anvise i hverken de udsatte områder (ghettoområder) eller risikoområder.
Herudover følger det af lov
om almene boliger § 51 b, at der er mulighed for at afvise personer, der
modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse fra bebyggelser med
høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Det er de såkaldte udsatte
ghettoområder, hvor der er mere end 50 pct. beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet. I disse tilfælde har kommunen efter § 51 b, stk. 8 en pligt
til at anvise en anden passende bolig til den afviste. Det er
Socialforvaltningens vurdering, at der i lov om almene boliger § 59 2. pkt.
ikke kan indfortolkes en mulighed for, at kommunen kan stoppe for anvisning af
personer, der modtager kontanthjælp, til de såkaldte risiko-områder.
Det bemærkes, at ovennævnte fortolkning
heller ikke giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere generelt afvises fra
almene boliger i risiko områder, idet der ikke er lovhjemmel til at udelukke
disse fra boliger via de almene boligselskabers almindelige venteliste.
1. 1 Bemærkninger til det generelle
resultatmål "at andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i alle
fem udsatte boligområder falder til xx %"
Som beskrevet i
Socialforvaltningens indstilling om kombineret udlejning, som Borgerrepræsentationen
vedtog d. 23. marts 2006 (SUD 26/2006, BR 198/2006), er det ikke muligt at
ændre beboersammensætningen markant i den almene sektor ved at flytte rundt på
beboerne i den almene sektor. Desuden vurderer Socialforvaltningen, at
beskæftigelsesindsatsen er det primære virkemiddel i bestræbelserne på at opnå
en højere beskæftigelsesfrekvens i boligområderne. Den kommunale boliganvisning
kan kun bruges som et sekundært virkemiddel. En ændring af
beboersammensætningen i den eksisterende almene boligsektor vil forudsætte at
man i en årrække reserverer et antal ledige boliger i den private boligmasse
og/ eller i Købehavns nybyggeri til boligsøgende udenfor arbejdsmarkedet,
herunder til boligsøgende som ønsker at flytte fra de udsatte områder.
Resultatmål
Resultatmålet omkring udsatte
boligområder foreslås præciseret på følgende måde: "At andelen af personer uden
tilknytning til arbejdsmarkedet i alle fem udsatte boligområder falder til
niveauet for risiko-boligområderne, dvs. 30-50 pct." Som nævnt ovenfor, kan
dette resultatmål ikke opnås ved en ændret anvisning i den almene sektor
indenfor Københavns Kommunes grænser.
Aktivitetsmål
Forvaltningen har følgende
bemærkninger til de foreslåede aktivitetsmål:
"At der stoppes for kommunal anvisning af personer
uden arbejdsmarkedstilknytning til de udsatte boligområder"
Borgerrepræsentationen
besluttede på sit møde d. 23. marts 2006, at der skal udarbejdes konkrete
modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af
Socialministeren udpegede boligområder, hvor kombineret udlejning kan anvendes.
Udredningsarbejdet skal munde ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert
enkelt område (BR 198/06).
Forvaltningen vurderer, at
dette initiativ vil opfylde aktivitetsmålet om, at der stoppes for kommunal
anvisning af personer, der enten er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse
til de mest udsatte boligområder. Ordningen vil betyde, at der ikke alene stoppes
for kommunal anvisning, men også for boligselskabernes egen anvisning af
personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse til disse
boligområder.
Det skal understreges, at
kommunen skal kunne anvise en alternativ tilsvarende bolig i den øvrige del af
den almene sektor til dem som i dag står på ventelisten (jvf. nedenfor).
"At der
stoppes for kommunal anvisning af personer uden arbejdsmarkedstilknytning til
risiko-bolig områderne"
Socialforvaltningen
vurderer, at målet urealistisk. Der vil ganske enkelt ikke være nok ledige
boliger til de mennesker uden for arbejdsmarkedet som Socialforvaltningen har
en forpligtelse til at anvise en bolig.
Risiko-boligområderne er
defineret som områder med over 500 boliger og med 30-50 pct. beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nye tal fra Danm
arks
Statistik viser, at 28.285 af de samlede 51.135 almene familieboliger i
København er i afdelinger, hvor andelen af personer udenfor arbejdsmarkedet er
30-50 pct.
Taget i betragtning, at
risiko-boligområderne udgør så stor en andel af den almene boligmasse i
kommunen, vil det være urealistisk at friholde dem fra at modtage de boligsøgende,
der afvises fra de fire udsatte områder. I 2005 anviste Socialforvaltningen ca.
1.500 personer til en almen bolig. Ca. 71 pct. af de anviste var på
kontanthjælp. Det svarer til at 1.062 personer ud af de 1.500 anviste modtog
kontanthjælp. Der er ca. mellem 17.000 og 20.000 boliger i afdelinger, hvor
andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er mellem 5 og 29,9 pct. Med en
flyttefrekvens på 10 pct. vil det betyde, at der bliver mellem 1.700 og 2.000
boliger ledige om året. Københavns Kommune får stillet hver tredje ledige bolig
til rådighed, hvilket svarer til ca. 670 boliger.
Sammenholdt med, at
Socialforvaltningen sidste år anviste 1.062 personer på kontanthjælp er det
således umuligt at anvise alle disse mennesker til afdelinger med under 30 pct.
beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er derfor et markant
behov for flere boliger, hvis det fremover ikke bliver muligt at anvise i
hverken de udsatte områder (ghettoområder) eller risikoområder.
"At kommunen reserverer xx antal boliger i de udsatte
boligområder til ressourceboliger forbeholdt eksempelvis studerende og familier
med mellemindkomst, f.eks. folkeskolelærere, politibetjente m.v."
Opgaven med ressourceboliger
forbeholdt eksempelvis studerende og familier med mellemindkomst kan bl.a.
varetages indenfor rammen af 'fleksibel udlejning', som Borgerrepræsentationen
netop har besluttet at der skal udarbejdes konkrete modeller for anvendelsen af
(BR 198/2006). Det er endnu for tidligt at præcisere dette aktivitetsmål.
Socialforvaltningen
vurderer, at denne mulighed kan blive et virkningsfuldt middel. Men det
forudsætter, at studerende og familier med mellemindkomster mv. kan motiveres
for at flytte ind i disse boligområder. Dette forudsætter dels et tilbud som
kan 'konkurrere' med de 5.000 boliger til 5.000 kr., dels at flere ledige
boliger kan reserveres på én gang. Dette kunne fx ske ved, at man reserverede
et antal boliger i den private udlejningssektor eller i nybyggeri, som vil være
attraktive, både kvalitets- og prismæssigt, som de nuværende beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet kan motiveres at flytte til.
"At kommunen
giver flyttetilskud til xx personer i de udsatte boligområder"
Forvaltningen ser positivt
på en ibrugtagelse af flyttetilskud; dog med den bemærkning, at det skal være
en ordning uden for meget administration, så der ikke bruges for mange ressourcer
til dette. Det bemærkes, at flyttetilskud kun kan tilbydes til flytninger
internt i kommunen.
Socialforvaltningen har ikke
grundlag for at vurdere om flyttetilskuddet vil motivere andre end dem, som
gerne ville flytte alligevel. Flyttetilskuddet kan naturligvis kun motivere til
fraflytning, hvis der er noget mere attraktivt at flytte til.
Som nævnt ovenfor kunne
tilbuddet indgå i en større plan, hvor et antal boliger i den private
boligsektor og/ eller i Københavns nybyggeri blev reserveret til dette formål.
Integration med plads til mangfoldighed
Borgerrepræsentationen har,
som nævnt, besluttet at anbefale udarbejdelsen af konkrete modeller for ibrugtagning
af kombineret udlejning og fleksibel udlejning i de fire udsatte områder med
henblik på at ændre beboersammensætningen (SUD 26/2006, BR 198/2006). Der er
for nuværende ikke taget skridt i retning af initiativer rettet mod risikoområderne,
hverken lovgivningsmæssigt eller i Københavns Kommune.
"Ændrede anvisningsregler til
boligområder"
Forslaget indebærer, at der
skal stoppes for anvisning af personer på kontanthjælp, starthjælp eller
introduktionsydelse til de større almene boligområder, som har mere end 30 pct.
beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det fremgår ovenfor, er
Socialforvaltningen forpligtet til at skaffe boliger til de mest udsatte
grupper. Da der ikke er alternative almene boliger som disse personer kan
anvises i stedet, er det ikke muligt for Københavns Kommune at stoppe
fuldstændigt for anvisning af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet til
disse boligområder.
Det bemærkes, at det ikke er
muligt generelt at afvise kontanthjælpsmodtagere fra almene boliger i risiko
områder, idet der ikke er lovhjemmel til at udelukke disse fra de almene
boligselskabers almindelige venteliste.
"Ændring af
kommunens boliganvisningskriterier"
Som det fremgår af
ovenstående, er Socialforvaltningen forpligtet til at skaffe boliger til de
mest udsatte grupper. En udvidelse af anvisningskriterierne vil alt andet lige
indebære, at der bliver behov for flere boliger til social anvisning eller
alternativt, at de dårligst stillede nedprioriteres. Dette vurderes ikke at
være i overensstemmelse med intentionerne i loven.
I stedet kan man via det
private udlejningsmarked, hele hovedstadsregionen og via nybyggeri i København
udvide antallet af boliger til kommunal anvisning. Det vil, som nævnt, give
større muligheder for at nedbringe andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet
i de almene boligområder.
"Imødekommelse
af konsekvenser af ændrede boliganvisningskriterier"
Forvaltningen vurderer, at
forslaget ikke er hensigtsmæssigt og at det forhindrer kommunen i at leve op
til forpligtelsen i lov om almene boliger til at anvise udsatte grupper en
bolig.
De 'særboliger' som opføres
til særligt udsatte grupper, herunder handicappede, psykisk syge, unge med
særlige behov, hjemløse og stofafhængige, kan i dag ikke anvises under den
gældende ordning om boligsocial anvisning. Formuleringen "i det omfang, disse
grupper fortsat er omfattet af den boligsociale anvisning" er således ikke i
overensstemmelse med den nuværende situation, fordi målgrupperne for
særboligerne ikke også er omfattet af den boligsociale anvisning.
Der er derudover ingen
planer om a
t udvide målgruppen for særboligerne til at omfatte de udsatte
grupper, der fungerer godt nok til at bo i en almen bolig uden social støtte,
og derfor går under de nuværende kriterier for boligsocial anvisning, f.eks.
stofafhængige i behandling og psykisk syge. Hvis disse grupper ikke længere
skal kunne anvises en almen bolig vil mulighederne for at integrere dem i de
almindelige boligområder blive ødelagt. Det er desuden ikke erfaringen, at
disse grupper skaber store integrationsproblemer i de almene boligområder. Hvis
det besluttes at stoppe for anvisning af disse målgrupper, vil det være i
modstrid med hidtidig praksis og indebære, at indsatsen overfor disse grupper
forringes.
En udvidelse af målgruppen
for særboligerne til at omfatte personer, som er omfattet af de
nuværende kriterier for boligsocial anvisning, vil endvidere kunne medføre
betragtelige omkostninger til etablering og drift af yderligere særboliger.
Øgede anvisningsmuligheder herunder samarbejde med
staten
Det er positivt, hvis
forslaget om 'ændrede muligheder for udbetaling af boligydelse' drejer sig om
en forhøjet boligydelse til beboere med lave indkomster eller på kontanthjælp
mv., der anvises til dyre private udlejningsboliger.
Det bemærkes, at reglerne om
loft over kontanthjælp også sætter begrænsninger for, hvor meget, der kan gives
i boligydelse til personer, der er ramt af loftet.
Konflikt
imellem ønsket om ændring af beboersammensætning og kommunens boligsociale
forpligtelser
Det nævnes til slut i
afsnittet Integration med mangfoldighed, at "der skal der tages stilling til
prioriteringen af de forskellige hensyn og muligheden for at imødekomme dem i
det videre forløb". Her adresseres de problemstillinger, der især fremhæves i
vore bemærkninger om forpligtelser til at anvise boliger til københavnere med
særlige sociale problemer
En vedtagelse af flere af
aktivitetsmålene på boligområdet vil imidlertid betyde, at der i mange tilfælde
ikke kan tages hensyn til Københavns Kommunnes boligsociale forpligtelser. Det
vurderes derfor nødvendigt, at der tages stilling til denne prioritering forud
for en vedtagelse af integrationspolitikken.
Det er således heller ikke
kun hjemløse, som kommunen har boligsociale forpligtelser overfor, som det
ellers fremgår af afsnittet. Den boligsociale anvisning i Københavns Kommune
hjælper både familier, hjemløse, tidligere stofafhængige, psykisk syge, handicappede
og unge med særlige behov til at få en bolig.
Det skal endvidere i
afsnittet "vilkår" præciseres, at Socialforvaltningen får stillet 33 pct. af de
ledige almene familieboliger og 25 pct. af de ledige almene ungdomsboliger til
rådighed for anvisning. P.t. er det beskrevet som 30 pct. af de almene boliger.
1.2 Forslag til andre mål end de nævnte i politikken
Forvaltningen vurderer, at
der er gode perspektiver i de tiltag, der forventes igangsat med følgende
beslutning i Borgerrepræsentationen (SUD 26/2006, BR 198/2006):
-
At der udarbejdes
konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning
i de af Socialministeren udpegede fire boligområder i København.
-
At
Socialforvaltningen går i dialog med de almene boligorganisationer om at øge
kommunens anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere
andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.
-
At
udredningsarbejdet munder ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert
enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret
2006 med ikrafttrædelse medio 2006.
-
At
Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning,
der giver mulighed for regional boligsocial anvisning. Pga. den generelle beboersammensætning
i de almene boligafdelinger i København er det svært at løse problemer med en
uhensigtsmæssig beboersammensætning alene ved at omfordele ressourcesvage
beboere i de almene boliger indenfor kommunens egne grænser.
-
At
Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning,
der giver mulighed for at kommunen får adgang til lejligheder i den private
udlejningsmasse til såvel boligsocial anvisning, som erstatningsboliger ift. gennemførelse
af kombineret udlejning i København.
Det foreslås derudover, at
Borgerrepræsentationen overvejer muligheden for at reservere erstatningsboliger
i Københavns nybyggeri til mennesker uden for arbejdsmarkedet med det formål at
fremme mangfoldigheden i Københavns boligområder.
1.3 Tidshorisont for indsatsen
Socialforvaltningen er i
gang med at udarbejde en tidsplan for udredningsarbejdet vedr. konkrete
modeller for anvendelse af kombineret udlejning og fleksibel udlejning. Det
skal munde ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der
skal behandles i Borgerrepræsentationen. Der arbejdes på, at dette kan ske i
løbet
af 2006.
2. Integrationspolitik på tryghedsområdet
Forvaltningen har på dette
indsatsområde haft indflydelse på udformningen af de afsnit, der omhandler
aktivitetsmål - både igangsatte og forslag til nye aktiviteter.
Kriminalitetsbekæmpelse
blandt børn og unge er en kompleks og sammensat størrelse. Det spænder over
tiltag på flere forskellige områder og i regi af flere forskellige forvaltninger
såsom tiltag på skoleområdet og kultur- og fritidsområdet, politiets indsats og
tiltag på det sociale område.
Det
er derfor yderst vanskeligt at måle indsatserne på området for børnefamilier
med særlige behov isoleret set fra tiltag på andre områder rettet mod
kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge med anden etnisk baggrund end
dansk. Man bør derfor være opmærksom på, at resultatmålet siger noget om
effekten af den samlede indsats i Københavns Kommune, men ikke alene kan bruges
til at vurdere indsatsen i Socialforvaltningens børnefamilie-teams.
3. Integrationspolitik på beskæftigelsesområdet
Socialforvaltningen har
følgende bemærkninger til integrationspolitikken på beskæftigelsesområdet:
Det fremgår af
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Beskæftigelsesplan for 2007, at
færre skal være på passiv forsørgelse, og at en af udfordringerne er, at kontanthjælpsmodtagere
over 30 år med problemer udover ledighed skal have mulighed for at få fodfæste
på arbejdsmarkedet: "En fremadrettet aktiveringsstrategi for beskæftigelsesindsatsen
skal sikre, at også de borgere, der har modtaget kontanthjælp i en længere
periode (primært matchgruppe 4 og 5) modtager en aktiv beskæftigelsesindsats".
Af beskæftigelsesplanen
fremgår derudover, at beskæftigelsesindsatsen skal "Sikre en stigning i
aktiveringsgraden (vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik samt løntilskuds-placeringer
af kontanthjælpsmodtagere via en styrket indsats over for borgere i matchgruppe
4-5, herunder særligt fokus på tiltag, der kan medvirke til opmatchning til
matchgruppe
Socialforvaltningen er enig
i den angivne strategi ud fra en betragtning om, at det dels skal være muligt
at tilbyde socialt udsatte med omfattende problemer en tilværelse med meningsfyldte
aktiviteter, dels skal være muligt at opnå en opkvalificering via en målrettet
koordineret behandlings- og beskæftigelsesindsats.
Det er derfor vigtigt at
fastholde Beskæftigelsesplanens intentioner. Det er forvaltningens vurdering,
at de opstillede resultatmål overfor etniske minoriteter indebærer risiko for,
at fokus på socialforvaltningens målgrupper nedprioriteres. Dette vil i givet
fald indebære, at den samlede fremadrettede sociale indsats overfor de
relevante målgrupper vanskeliggøres.
Det anbefales derfor, at det
opstillede resultatmål på beskæftigelsesområdet overfor etniske minoriteter
udvides til også at omfatte socialforvaltningens målgrupper, herunder handicappede,
psykisk syge, hjemløse og stofafhængige, nedprioriteres.
3.1 Retningslinjer vedr. religiøse og kulturelle
problemstillinger og samarbejde med læger
Det nævnes under afsnittet
"Integration er et fælles ansvar", at Københavns Kommune skal udarbejde
generelle retningslinier til kommunens sagsbehandlere vedr. særlige religiøse,
og kulturelle problemstillinger, herunder hvilke hensyn der skal og ikke skal
tages i relation til beskæftigelsesindsatsen. Hertil forventer forvaltningen,
at udarbejdelsen af disse konkrete retningslinier sker i et samarbejde med
Socialforvaltningen.
Det nævnes endvidere, at
Københavns Kommune skal indlede et samarbejde med relevante læger til styrket
udredning og behandling af de mange flygtninge og indvandrere, der har væsentlige
problemer ud over ledighed i form af fysiske og psykiske lidelser. Der efterlyses
en større opmærksomhed på, at integration også kan foregå udenfor behandlingspsykiatrien,
eksempelvis i de sociale tilbud til psykisk syge.
3.2 Målgrupper
Det nævnes, at
beskæftigelsesindsatsen retter sig mod 4 målgrupper heraf personer på
kontanthjælp omfattende både personer med og uden problemer ud over ledighed.
Da kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende
beskæftigelsesforanstaltninger henhører under Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og ansvaret for den sociale indsats er placeret
Socialforvaltningen er der behov for en samordning af indsatsen overfor den enkelte,
også på integrationsområdet.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet
af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Integrationspolitikken på boligområdet
Ændre
anvisningsregler og boligsociale anvisningskriterier
Der må forventes
administrative merudgifter i forbindelse med iværksættelse af nye anvisningskriterier.
Det gælder særligt i forbindelse med godkendelse af boligsøgende fra boligorganisationernes
venteliste i de områder, hvor der anvendes kombineret udlejning samt oprettelse
og ajourføring af en særlig venteliste for afviste boligsøgende, der skal have
tilbudt anvisning andet sted. De konkrete udgifter er ikke beregnet. Der er
ikke afsat midler til ordningen i budgetforslaget for 2007.
Målrettet
områdefornyelse og boligsocial indsats
Socialforvaltningen yder i
perioden 2004-2008 en boligsocial indsats i belastede boligområder og kvarterer
i København i form af boligsociale projekter og løn til
beboerrådgivere mhp. at
skabe velfungerende og bæredygtige boligområder (FAU 572/2003). I denne forbindelse
anvender Socialforvaltningen ca. 11,6 mill. kr. årligt i perioden 2004-2008.
Igangsættelse af yderligere aktiviteter vil betyde merudgifter for
Socialforvaltningen, som ikke er inkluderet i budgetforslaget for 2007.
For så vidt angår målrettet
områdefornyelse, hører initiativet ikke under Socialforvaltningens
ansvarsområde.
Ændring af flyttemønstrene i udsatte boligområder
Det er for nærværende ikke
muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af en implementering af ordningen
med flyttetilskud.
Det vil kræve, at ordningen
blev konkretiseret yderligere – f.eks. størrelsen af tilskud pr, flytning samt
af hvor mange personer ordningen bør tilbydes. Det er en forudsætning for
anvendelsen af ordningen, som den er givet af almenboliglovens § 63c, at
Borgerrepræsentationen fastsætter og offentliggør de nærmere vilkår for
tilskuddet, herunder bl.a. i hvilke boligafdelinger ordningen skal kunne
anvendes samt størrelsen af et flyttetilskud. Der er ikke afsat midler til
ordningen i budgetforslaget for 2007.
Styrket
organisering
Etablering af en særlig
administrativ organisering rettet mod almene boligområder med en høj andel af
beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet vil sandsynligvis medføre udgifter
for Socialforvaltningen i et ikke kendt omfang. Der er ikke afsat midler til
indsatsen i budgetforslaget for 2007.
Øgede anvisningsmuligheder, herunder samarbejde med
staten
Der kan i dag ydes
godtgørelse på op til 30.000 kr. pr. privat udlejningsbolig, der stilles til
rådighed for kommunal anvisning. Der er fuld statsrefusion på kommunens
udgifter til kompensation, dog ikke for den del, der gælder kommunens
forpligtelse til at godtgøre udlejeren, hvis kommunen ikke reagerer på dennes
henvendelse om, at en bolig er ledig til anvisning. Denne del af udgiften kan
ikke afholdes inden for Socialforvaltningens eksisterende budget.
Samarbejde med omegnskommuner
Det er uvist, hvilken
godtgørelse Københavns Kommune evt. skal stille for at opnå anvisningsret til
boliger i omegnskommuner. Til sammenligning kan det dog bemærkes, at det i dag
er muligt at godtgøre med op til 30.000 kr. pr. bolig som kommunen opnår anvisningsret
til i privat udlejningsbyggeri.
Tiltrække ressourcestærke til udsatte boligområder og
risiko-boligområderne
Der kan være merudgifter
forbundet med oprettelse og ajourføring af en særlig venteliste til
ressourcestærke boligsøgende. Der er ikke afsat midler til ordningen i
budgetforslaget for 2007.
Integrationspolitikken på tryghedsområdet
Nye aktiviteter for at
styrke indsatsen, er i den nævnte plan ikke finansieret, men indgår i
budgetprocessen for 2007 i Socialudvalget. Planen koster samlet 13, 1 mill. kr.
årligt.
ANDRE KONSEKVENSER
En indførelse af den
foreslåede integrationspolitik vil medføre konsekvenser på det sociale område,
som også beskrives nærmere i sagsfremstillingen. På boligområdet vil det bl.a.
medføre ændrede anvisningsregler og anvisningskriterier. Dette kan skabe en
risiko for manglende anvisningsmuligheder til familier og enlige i særlige
sociale vanskeligheder.
HØRING
-
BILAG
· Udkast til høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, herunder skabeloner over de konkrete initiativer
· Høring af forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune
Grethe Munk / Sven Bjerre