Mødedato: 25.02.2015, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Temadrøftelse om fremdriften i tillidsreformen i SOF
Se alle bilag
Til top
Der er gået to år siden tillidsreformen i Socialforvaltningen blev sat i gang. Det er derfor nu på sin plads med en status af, hvor langt forvaltningen er kommet med implementeringen af reformen, herunder også overvejelser om, hvilke områder, der skal prioriteres fremadrettet.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget drøfter status for og fremdrift i tillidsreformen
2. at Socialudvalget drøfter deres egen rolle i forhold til den fortsatte implementeringen af tillidsreformen
1. at Socialudvalget drøfter status for og fremdrift i tillidsreformen
2. at Socialudvalget drøfter deres egen rolle i forhold til den fortsatte implementeringen af tillidsreformen
Problemstilling
Der er ytret ønske om, at Socialudvalget skal have en temadrøftelse af status for arbejdet med implementeringen af tillidsreformen og Socialudvalgets rolle i den fortsatte understøttelse af arbejdet med tillid i forvaltningen.
Status for tillidsreformen
Socialforvaltningen har efterfølgende gennemført en temperaturmåling af tilliden i forvaltningen (nærmere beskrevet i bilag 2 og 2.1). Forvaltningen er desuden i gang med at evaluere både fricenterforsøgene og de tiltag, der er igangsat med henblik på at implementere det nye ledelsesgrundlag, og endelig har over 5000 af forvaltningens medarbejdere og ledere i februar 2015 besvaret Trivselsundersøgelsen 2015. Evalueringerne og resultaterne fra Trivselsundersøgelsen vil give et supplerende billede af, hvor langt forvaltningen er kommet med implementeringen af tillidsreformen, og hvor der er særligt behov for at rette fokus fremover. Resultaterne i temperaturmålingen viser, at tillidsreformen har en positiv effekt ude omkring i forvaltningen på mange forskellige dimensioner - eksempelvis i forhold dokumentationskrav, det faglige råderum, borgerinddragelse, videndeling, sammenhængskraft og feedbackkultur.
Selvom det overordnede resultat er positivt, så viser resultaterne også, at der er et uforløst potentiale i forhold til de mange forskellige initiativer, som er blevet igangsat i løbet af tillidsreformens første to år. Det skyldes særligt, at flere af de forskellige initiativers fulde effekt endnu ikke helt har ramt frontmedarbejder og borger.
Resultaterne fra temperaturmålingen viser, at der er et væsentligt behov for fortsat at sætte tillidsbaseret ledelse på dagsordenen. Det nye ledelsesgrundlag (se bilag 3), som blev introduceret i foråret 2014, mangler endnu at blive fuldt integreret i hverdagen.
Et af de centrale elementer i forhold til arbejdet med tillidsreformen og ledelse handler om, at medarbejdere og ledere i højere grad end nu skal opleve muligheden for at give konstruktiv, kritisk feedback både til nærmeste leder og op gennem systemet.
Dette er også interessant i forhold til det politiske led, da både ledere, medarbejdere og brugere ofte efterspørger muligheden for at komme i dialog med det politiske niveau i forhold til den fremtidige udvikling af kerneydelsen. Det er derfor væsentligt, at der opleves en tillidsbaseret og meningsfuld dialog igennem den samlede organisation.
Sådan sikrer forvaltningen fremdriften i tillidsreformen
I 2015 vil nogle af de centrale indsatsområder være at fortsætte arbejdet med at skabe mere meningsfuld dokumentation og få det nye ledelsesgrundlag endnu bedre integreret på de lokale arbejdspladser. Yderligere er det ambitionen, at tillidsreformen i 2015 skal danne rammen om og understøtte mere og bedre inddragelse og samskabelse med forvaltningens brugere, pårørende og andre interessenter.
Meningsfuld dokumentation
Arbejdet med forenkling af dokumentationskrav og regler samt en mere meningsfuld og tættere integration af dokumenteringen af borgerens udvikling med det borgerrettede arbejde har været udgangspunkt for flere forskellige initiativer i de seneste to år. Blandt andet har medarbejdere og ledere haft mulighed for udfordre de forskellige dokumentationskrav og regler i MeningsSamlingen.
Forvaltningen vil i 2015 forsætte arbejdet med forenkling af dokumentationskrav og regler i tæt samspil mellem det centrale og decentrale niveau. Blandt andet opfordres der til, at de enkelte centre og enheder drøfter, hvilken rolle dokumentation spiller for dem, og hvordan de lokalt kan bidrage til at højne kvaliteten og meningen med dokumentationen.
Det nye ledelsesgrundlag - tillidsbaseret ledelse
Ledelse er et centralt element af tillidsreformen. I 2014 introducerede forvaltningen et nyt ledelsesgrundlag, som tager udgangspunkt i tillidsreformen og Vision 2017.
I 2015 vil forvaltningen forsætte arbejdet med implementering af ledelsesgrundlaget. Det er helt centralt for det fortsatte arbejde med ledelsesgrundlaget, at forvaltningen bliver endnu bedre til at differentierer sin styring og understøttelse af organisationens ledere, så den tilpasses lederes vilje og evne til at lede i overensstemmelse med det nye ledelsesgrundlag.
De ledere som kan og vil lede i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget, skal opleve, at de har et tilstrækkeligt ledelsesrum til at gøre dette.
De ledere som gerne vil men ikke helt evner eller formår at sætte handling bag ordene, skal forvaltningen hjælpe gennem en yderligere konkretisering af, hvordan lederne kan blive bedre til at praktisere tillidsbaseret ledelse i det daglige. For begge ledertyper vil ledersamtalekonceptet 1-1 og forbedret ledelsesinformation være den væsentligste understøttelse fra forvaltningens side.
Endelig skal de ledere som kan, men ikke vil lede i overensstemmelse med de forventninger, der er i det nye ledelsesgrundlag, på sigt ikke spille en ledelsesmæssig rolle i forvaltningen.
Flere af fricenterforsøgene i forvaltningen inddrager deres brugere og interessenter i deres forsøg med at udvikle nye løsninger til kerneydelserne, så de i højere grad tager højde for brugernes behov og ønsker fremadrettet (fricenterforsøgene og eksempel på brugerinddragelse er nærmere beskrevet i bilag 2).
Socialforvaltningen har efterfølgende gennemført en temperaturmåling af tilliden i forvaltningen (nærmere beskrevet i bilag 2 og 2.1). Forvaltningen er desuden i gang med at evaluere både fricenterforsøgene og de tiltag, der er igangsat med henblik på at implementere det nye ledelsesgrundlag, og endelig har over 5000 af forvaltningens medarbejdere og ledere i februar 2015 besvaret Trivselsundersøgelsen 2015. Evalueringerne og resultaterne fra Trivselsundersøgelsen vil give et supplerende billede af, hvor langt forvaltningen er kommet med implementeringen af tillidsreformen, og hvor der er særligt behov for at rette fokus fremover.
Selvom det overordnede resultat er positivt, så viser resultaterne også, at der er et uforløst potentiale i forhold til de mange forskellige initiativer, som er blevet igangsat i løbet af tillidsreformens første to år. Det skyldes særligt, at flere af de forskellige initiativers fulde effekt endnu ikke helt har ramt frontmedarbejder og borger.
Resultaterne fra temperaturmålingen viser, at der er et væsentligt behov for fortsat at sætte tillidsbaseret ledelse på dagsordenen. Det nye ledelsesgrundlag (se bilag 3), som blev introduceret i foråret 2014, mangler endnu at blive fuldt integreret i hverdagen.
Et af de centrale elementer i forhold til arbejdet med tillidsreformen og ledelse handler om, at medarbejdere og ledere i højere grad end nu skal opleve muligheden for at give konstruktiv, kritisk feedback både til nærmeste leder og op gennem systemet.
Dette er også interessant i forhold til det politiske led, da både ledere, medarbejdere og brugere ofte efterspørger muligheden for at komme i dialog med det politiske niveau i forhold til den fremtidige udvikling af kerneydelsen. Det er derfor væsentligt, at der opleves en tillidsbaseret og meningsfuld dialog igennem den samlede organisation.
I 2015 vil nogle af de centrale indsatsområder være at fortsætte arbejdet med at skabe mere meningsfuld dokumentation og få det nye ledelsesgrundlag endnu bedre integreret på de lokale arbejdspladser. Yderligere er det ambitionen, at tillidsreformen i 2015 skal danne rammen om og understøtte mere og bedre inddragelse og samskabelse med forvaltningens brugere, pårørende og andre interessenter.
Arbejdet med forenkling af dokumentationskrav og regler samt en mere meningsfuld og tættere integration af dokumenteringen af borgerens udvikling med det borgerrettede arbejde har været udgangspunkt for flere forskellige initiativer i de seneste to år. Blandt andet har medarbejdere og ledere haft mulighed for udfordre de forskellige dokumentationskrav og regler i MeningsSamlingen.
Forvaltningen vil i 2015 forsætte arbejdet med forenkling af dokumentationskrav og regler i tæt samspil mellem det centrale og decentrale niveau. Blandt andet opfordres der til, at de enkelte centre og enheder drøfter, hvilken rolle dokumentation spiller for dem, og hvordan de lokalt kan bidrage til at højne kvaliteten og meningen med dokumentationen.
Ledelse er et centralt element af tillidsreformen. I 2014 introducerede forvaltningen et nyt ledelsesgrundlag, som tager udgangspunkt i tillidsreformen og Vision 2017.
I 2015 vil forvaltningen forsætte arbejdet med implementering af ledelsesgrundlaget. Det er helt centralt for det fortsatte arbejde med ledelsesgrundlaget, at forvaltningen bliver endnu bedre til at differentierer sin styring og understøttelse af organisationens ledere, så den tilpasses lederes vilje og evne til at lede i overensstemmelse med det nye ledelsesgrundlag.
De ledere som kan og vil lede i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget, skal opleve, at de har et tilstrækkeligt ledelsesrum til at gøre dette.
De ledere som gerne vil men ikke helt evner eller formår at sætte handling bag ordene, skal forvaltningen hjælpe gennem en yderligere konkretisering af, hvordan lederne kan blive bedre til at praktisere tillidsbaseret ledelse i det daglige. For begge ledertyper vil ledersamtalekonceptet 1-1 og forbedret ledelsesinformation være den væsentligste understøttelse fra forvaltningens side.
Endelig skal de ledere som kan, men ikke vil lede i overensstemmelse med de forventninger, der er i det nye ledelsesgrundlag, på sigt ikke spille en ledelsesmæssig rolle i forvaltningen.
Flere af fricenterforsøgene i forvaltningen inddrager deres brugere og interessenter i deres forsøg med at udvikle nye løsninger til kerneydelserne, så de i højere grad tager højde for brugernes behov og ønsker fremadrettet (fricenterforsøgene og eksempel på brugerinddragelse er nærmere beskrevet i bilag 2).
Et andet initiativ er De Socialfaglige Udviklingslaboratorier, som Socialudvalget besluttede at igangsætte medio 2014. Erfaringerne fra de allerede afholdte udviklingslaboratorier viser, at brugerne sætter stor pris at blive inddraget i udviklingen af forvaltningens tilbud. Samtidig har brugerne bidraget med ny viden og nuancer, som forvaltningen både på politisk og administrativt niveau kan drage nytte af fremover.
Løsning
Der lægges op til at Socialudvalget dels drøfter status og fremdrift for tillidsreformen, dels drøfter udvalgets egen rolle i forhold til den fortsatte implementeringen af tillidsreformen.
Socialudvalget og tillidsreformen
Den vigtigste forbindelse mellem Socialudvalget og tillidsreformen er kodeks for tillid (nærmere beskrevet i bilag 1), som blev besluttet af Borgerrepræsentationen medio 2013. Med Kodeks for tillid forpligter det politiske niveau i Københavns Kommune sig til at sætte rammerne for kommunens arbejde, mens forvaltningerne har ansvaret for at gennemføre de politiske beslutninger.
Det er således Kodeks for tillid, der binder det politiske og det administrative niveau sammen, og dermed sikrer den nødvendige sammenhæng i tillidsreformen. Derfor er det vigtigt, at det politiske niveau løbende er opmærksomme på og drøfter deres egen rolle i forhold til at sikre fremdrift i tillidsreformen.
Socialudvalget og tillidsreformen
Den vigtigste forbindelse mellem Socialudvalget og tillidsreformen er kodeks for tillid (nærmere beskrevet i bilag 1), som blev besluttet af Borgerrepræsentationen medio 2013. Med Kodeks for tillid forpligter det politiske niveau i Københavns Kommune sig til at sætte rammerne for kommunens arbejde, mens forvaltningerne har ansvaret for at gennemføre de politiske beslutninger.
Det er således Kodeks for tillid, der binder det politiske og det administrative niveau sammen, og dermed sikrer den nødvendige sammenhæng i tillidsreformen. Derfor er det vigtigt, at det politiske niveau løbende er opmærksomme på og drøfter deres egen rolle i forhold til at sikre fremdrift i tillidsreformen.
Økonomi
Indstillingen afholdes indenfor det nuværende budgetramme.
Anette Laigaard/
Anette Laigaard/
Helle-Vibeke Carstensen
Beslutning
Organisationskonsulent Emil Mathias Rasmussen deltog under punktets behandling.
Punktets behandling blev indledt med oplæg ved projektkoordinator Claus Emanuelsen, Borgercenter Børn og Unge, Børnefamiliecenter København, Brønshøj-Husum-Vanløse, Pia Finne, Borgercenter Handicap, Center for Selvstændige Boformer og Case manager Patrycja Wyszomirska, Borgercenter Voksne, Rådgivningscenter København, Behandlingsenheden Vest.
Indstillingen blev drøftet.