Status på Socialudvalgets pejlemærker og nye delmål

1. at Socialudvalget tager status på pejlemærkerne 2014 til efterretning (jf. bilag 1)
2. at Socialudvalget godkender den samlede fastsættelse af delmål og målsætninger (jf. bilag 1 og 2)
3. at Socialudvalget godkender ændringer i delmål under pejlemærke 2 og 5.

Da Grundlagspapiret blev vedtaget, havde forvaltningen data på 6 ud af 29 delmål. Siden september har forvaltningen derfor udviklet målemetoder på de enkelte delmål, der rammer tanken bag delmålet og som vil fungere i den løbende opfølgning på de politiske mål både til udvalget og til den interne styringsdialog i forvaltningen.

Status på Socialudvalgets pejlemærker, 2014
Den samlede status på pejlemærkerne og de underliggende delmål præsenteres i bilag 1.

Denne gang er der baselines på 18 ud af 28 delmål, og forvaltningen har givet sine forslag til målsætninger for de 12 delmål, hvor der ikke tidligere var en måling.

På to af pejlemærkerne er det muligt at vise udviklingen fra 2013 til 2014. Således har udviklingen i pejlemærke 1 – Flere udsatte københavnere har en bolig – samlet set været positiv. På en skala fra -5 til 5, hvor 0 er baseline, er pejlemærkestatus i 2014 således på 1,6. Hvad angår pejlemærke 5 – Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv, er udviklingen samlet set stabil set ift. 2013. På en skala til på -5 til 5, hvor 0 er baseline, er pejlemærkestatus i 2014 på 0,2.

Ved næste status får udvalget en samlet status på udviklingen.

For hvert pejlemærke er det muligt at pege på

• årsager til status og udvikling
• aktuelle aktiviteter, der understøtter pejlemærket
• budgetforslag, der understøtter pejlemærket.

Disse findes ligeledes i bilag 1.

Kobling mellem pejlemærke 5 og 8
Forvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at lægge de to pejlemærker (5. Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv og 8. Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet) sammen i ét pejlemærke.

Selvom der vil være en sammenhæng mellem de to pejlemærker, er forvaltningen kommet frem til, at den mest hensigtsmæssige kobling vil være at følge udviklingen på de to pejlemærker i relation til hinanden. Årsagen er, at forvaltningen har valgt en åben tilgang til livskvalitet og derfor spørger til den enkeltes oplevelse af livskvalitet – uden at koble dette til, om man oplever øget mestring. Det vurderes, at hvis livskvalitet og mestring sættes under samme pejlemærke, vil tolkningen af livskvalitet blive fokuseret på mestring og mindre på andre faktorer, der kan øge livskvaliteten. Så anbefalingen er at beholde to adskilt som vigtige fokusområder i sig selv – der forventes at have en indbyrdes sammenhæng.

Forslag til ændringer i delmål
Forvaltningen foreslår delmål 2A – Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år og 2B – Andelen af udsatte elever og elever med handicap med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år udgår og erstattes af et delmål om Flere unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning, gennemfører 9. el. 10. klasse (en forebyggende foranstaltning kan være en kontaktperson, familiebehandling el.lign.).

Årsagen er, at forvaltningen ikke forventer, det bliver muligt at følge de to delmål vedr. nationale testresultater. Dette skyldes, at testresultater er fortrolige iflg. Folkeskoleloven. Der er således ikke mulighed for at følge dem offentligt, hvilket netop er konceptet for pejlemærkerne.

Derfor foreslås, at delmål 2E om de anbragte børns gennemførsel af 9. og 10 klasse suppleres med et delmål om børn med andre typer af foranstaltninger. Det giver udvalget mulighed for at følge, hvorvidt børn med alle typer af foranstaltninger får en kvalificerende skolegang.
 
Desuden foreslår forvaltningen, at pejlemærke 5: Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv suppleres med et delmål om Flere borgere på socialpsykiatriske botilbud flytter til mere selvstændige boformer.

Forvaltningen ønsker at følge denne udvikling, da flytninger til mere selvstændige boformer må ses som et tydeligt udtryk for, at borgerne i højere grad formår at mestre eget liv. Målet har tidligere været et pejlemærke og forvaltningen finder det fortsat relevant at følge dette.

Kontorchef Dorte Bukdahl deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens 2.- og 3. at-punkt blev godkendt