Mødedato: 21.03.2011, kl. 17:00
Ombygning af ældreboliger på Mozarts Plads 2 til botilbud for 19 borgere med handicap
Se alle bilag
Til top
Ombygning af ældreboliger på Mozarts Plads 2 til botilbud for 19 borgere med handicap
11. Ombygning af ældreboliger på Mozarts Plads 2 til botilbud for 19 borgere med handicap (2011-10534)
Socialudvalget har besluttet, at botilbuddet Stubmøllevej, hvor der bor 19 borgere med handicap, skal flytte til ældreboliger på Mozarts Plads 2, som led i realisering af hjemtagningsstrategien finansieret i budget 2011 (Socialudvalget skal primært tage stilling til at-punkt 1, da de øvrige punkter er af mere teknisk karakter).
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation at godkende:
at der gives en anlægsbevilling på 5,7 mill.kr. i 2011 (2011p/l) til Mozarts Plads 2, 2. og 3. sal samt Engholmen 62 til 19 pladser til borgere med handicap på Socialudvalgets bevilling, bevillingsområde Handicappede funktion 5.38.50.3 (anlæg)
at der af bevillingen overføres 4,5 mill. kr. i 2011 (2011 p/l) 2011 til Københavns Ejendomme fra Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 (anlæg) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3. til ombygning af servicearealer mv.
at der af bevillingen anvendes 0,7 mill. kr. i 2011-2012 (2011 p/l) til montering på socialudvalgets bevillingsområde handicappede, funktion 5.38.50.3.
at der af bevillingen anvendes 0,5 mill. kr. i 2011 og 2012 (2011 p/l) til flytteudgifter, indskud og projektlederhonorar på socialudvalgets bevillingsområde handicappede, funktion 5.38.50.3.
at Københavns Ejendomme indgår en lejekontrakt vedrørende ca. 345 m2 serviceareal med Lejerbo på Mozarts Plads 2, 2. og 3. sal i 2011.
at deponering på 7,965 mill. kr. kr. for lejemålet på 345 m2 på Mozarts Plads modregnes med frigjort deponering fra lejemål opsagt at Socialforvaltningen jf. bilag 2
at der anvendes 0,342 mill. kr. i 2011 og 2012 (2011 p/l) indenfor Socialforvaltningens driftsramme bevillingsområde Voksne med særlige behov, funktion 00.25.18.1. (rammebelagt drift)
Problemstilling
Socialudvalget godkendte den 24. november 2010 på baggrund af en høring, hvor beboere og pårørende viste interesse for de nye boliger, at botilbuddet Stubmøllevej skulle flytte til Mozarts plads 2. Formålet med flytningen er, at de 19 beboere får en tidssvarende bolig med eget køkken og bad.
Udvalget skal nu tage stilling til finansieringen af ombygningen af ældreboligerne, så stedet tilpasses beboernes behov. Samtidig skal udgifter beboernes indskud og flytteudgifter dækkes. Det indstilles til, at Socialudvalget godkender en samlet anlægsbevilling på 5,7 mill. kr. samt indgåelse af lejemål for servicearealer.
Løsning
Ombygning af Mozarts Plads 2 og Engholmen 62
Ombygningen omfatter primært etablering af fællesarealer og personalefaciliteter.
Der indrettes et fællesrum med køkken og opholdsstue på hver etage på Mozarts Plads 2 Dette medfører, at 2 lejligheder og 2 eksisterende fællesrum inddrages. Derudover inddrages 3 lejligheder til personalefaciliteter, hvor der i øvrigt ikke sker nogen ombygning.
Derudover etableres der gennemgangsforhold for beboerne på 2. og 3. sal til fællesarealerne, så de ikke skal gå igennem den fælles opgang der deles med beboerne i stuen og 1. sal.
Beboere, pårørende og medarbejdere har haft mulighed for at kommentere på planerne, og de inddrages fremadrettet i den endelige indretning. Der er lagt vægt på, at beboerne får samme fællesrum, som de er vant til på Stubmøllevej.
Engholmen 62 er en bygning ved siden af Mozarts Plads 2, som indrettes til bofællesskabsbase med kontorer, et par aktivitetsrum og et fælles køkken- og opholdsstue. Disse faciliteter vil også blive anvendt af de kommende beboere på Mozarts Plads 2.
Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Socialforvaltningen, Københavns Ejendomme og Rytter Arkitekter. Høringssvar fra Københavns Ejendomme vedr. projektet er vedlagt som bilag 1.
Tidsplan og proces
Der er nu 18 ledige boliger på 2. og 3. sal ud af 24 boliger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder fortsat flytning til de resterende beboere. Der mangler, at blive en ledig bolig for at etablere det ønskede fællesareal. Hvis indstillingen godkendes, og den sidste bolig, der skal anvendes til fællesareal, bliver ledig, kan ombygningen være færdig i august 2011.
Derudover mangler der 3 ledige boliger for at alle beboerne på Stubmøllevej kan få en bolig. Stubmøllevejs beboere skal flytte afdelingsvis i to omgange, med forventet første flytning i september 2011 og de sidste et halvt år efter. Derfor er der ikke behov for boligerne før om et lille års tid, hvor de forventes fraflyttet.
Effekt
Indstillingen er med til at opfylde Socialudvalgets pejlemærke om, at flere borgere med handicap skal have en tidssvarende bolig. Derudover forventes Stubmøllevej fremadrettet at blive anvendt til et ungetilbud, der både forbygger køb af pladser, samt medfører, at unge med handicap kan flytte tilbage til København efter endt uddannelsesophold i andre kommuner. Socialforvaltningen vil vende tilbage med en indstilling herom.
Økonomi
Der skal afsættes i alt 5,7 mill. kr. til ombygning og flytning i 2011. Disse midler dækkes af bevillingsområdet handicappede, funktion 5.38.50.3. Midlerne er bevilget i budget 2011 til etablering af 48 boliger til borgere med handicap i forbindelse med hjemtagningsstrategien. Af midlerne overføres 4,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3. (anlæg). De øvrige midler bliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter til montering, flytning, indskud og projektlederhonorar. Driften til botilbuddet holdes indenfor tilbuddets eksisterende budget.
I nedenstående tabel sammenlignes anlægsudgiften i dette projekt med etablering af boliger til borgere med handicap i andre almene boliger i København. Anlægsudgiften er relativ lav, da der er fundet alternativ finansiering til deponering for servicearealerne, som ellers skulle dækkes af anlægsmidler.
Enhedspriser 1) pr. plads (i mio. kr. p/l 2011 )
Antal boliger
Anlægsudg. /bolig i projektet
Anlægsudg./bolig enhedspris
19
0,300
0,600
1) Sammenligningen af enhedspriser gælder for projekter i Københavns Kommune
Videre proces
Hvis socialudvalget godkender indstillingen skal den behandles videre i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag 1. Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Bilag 2. Deponering for lejemål på Mozarts Plads 2, 2. og 3. sal
Anette Laigaard
/Jens Elmelund
bilag
Bilag 1. Høringssvar fra Københavns Ejendomme vedr. Mozarts Plads 2
Bilag 2. Deponering for lejemål på Mozarts Plads 2, 2. og 3. sal
Rettelsesark til indstilling om ombygning af ældreboliger på Mozarts Plads 2 til botilbud for 19 borgere med handicap
Socialudvalgets beslutning den 21.03.2011
Kontorchef Lars Østergaard overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt med omdelt rettelsesblad.