Drøftelse af koncernanalysens civilsamfundsspor

Resumé

Socialudvalget skal have en indledende drøftelse om Socialforvaltningens samarbejde med civilsamfundet som et led i koncernanalysen. Indstillingen indeholder også en beskrivelse af mulighederne for at stille krav, når der indgås aftaler med social økonomiske virksomheder . Indstilling Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget drøfter samarbejdet med civilsamfundet med henblik på at give retning til forvaltningens videre arbejde med civilsamfundssporet i koncernanalysen. at Socialudvalget godkender, at der udarbejdes en partnerskabsstrategi for civilsamfundet.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter samarbejdet med civilsamfundet med henblik på at give retning til forvaltningens videre arbejde med civilsamfundssporet i koncernanalysen.
2. at Socialudvalget godkender, at der udarbejdes en Partnerskabsstrategi for civilsamfundet

Problemstilling

I Socialforvaltningen arbejdes der systematisk med at styrke samarbejdet med civilsamfundet for at udvikle nye måder, hvorpå frivillige og foreninger kan bidrage med indsatser for socialt udsatte borgere. Indsatserne har primært fokus på at forbedre borgernes livskvalitet, som på sigt betyder, at de kan få brug for mindre støtte og for nogles tilfælde ingen støtte fra Socialforvaltningen.

Socialudvalget skal i forbindelse med koncernanalysen drøfte, om der skal iværksættes flere og mere forpligtende samarbejder med civile aktører, hvor frivillige organisationer, virksomheder, netværk og kommunen i fællesskab løfter indsatser for og med Socialforvaltningens målgrupper, herunder hvad et styrket samarbejde konkret kan bestå i, og hvordan vi kan skabe det. Civilsamfundet forstås bredt og kan omfatte professionelle NGO’er, frivillige foreninger, familier, enkeltpersoner og virksomheder. Frivilligrådet og Udsatterådet har udarbejdet et fælles papir med deres perspektiver til et fremtidigt samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet, som inddrages i drøftelsen, jf. bilag 1.

Løsning

Forvaltningen samarbejder i dag med civilsamfundet på flere niveauer. Det sker bl.a. gennem borgercentrenes omstillingsplaner, kompetence og kapacitetsopbygning af tilbud, ledere og medarbejdere til at kunne samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Der samarbejdes desuden om videndeling mellem forvaltninger og internt i forvaltningen og partnerskaber og samarbejdsaftaler med civilsamfundsorganisationer, uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde samt rådsbetjening. Forvaltningen har derfor allerede i dag mange partnerskaber med frivillige organisationer, hvor der udvikles nye metoder til, at frivillige bidrager til fx aktiviteter, netværk, følgeskab, inklusion og hjælp i kritiske overgange, se bilag 2 

Det skal drøftes, om civilsamfundsorganisationer i højere grad kan støtte borgere på Socialforvaltningens tilbud med peer-to-peer relationer, at håndtere hverdagssituationer, at indgå i sociale netværk, deltage i fritidsaktiviteter, invitere borgerne ind i nye sammenhænge, tilbyde aktiviteter på forvaltningens tilbud, være til stede i lokalområdet og invitere og motivere borgerne til at deltage i civilsamfundets lokale tilbud og aktiviteter mv.    

Ønsker fra Frivilligrådet og Udsatterådet

Frivilligrådet og Udsatterådet har udarbejdet et fælles papir, hvor de opridser konkrete forslag til fremtidige samarbejder, se bilag 1. Rådenes forventning er, at et bedre samarbejde vil sikre bedre forløb for borgerne og dermed færre udgifter ifm. genindlæggelser, tilbagefald osv. Derudover mener rådene, at et bedre samarbejde vil sikre, at nye indsatser udvikles på et bredere vidensgrundlag, og med relevante partnere, og dermed være mere effektive.

Nye partnerskaber med civilsamfundet  

En styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet kan ske på flere niveauer. Formålet er, at civilsamfundet i endnu højere grad end i dag kan supplere forvaltningens indsatser ved at forebygge og mindske borgernes behov for støtte fra forvaltningen – og samtidig bygge bro til det omgivende samfund og arbejdsmarked. Dette kunne fx være, at civilsamfundet hjælper udsatte børn og unge til at få udvidet deres netværk med nye, måske blivende, relationer. Med et udvidet netværk er der potentiale for at udsatte borgere mindre brug for hjælp fra Socialforvaltningen, fordi de i stedet kan trække på deres netværk til at få hjælp. Forvaltningen har erfaringer fra samarbejde med Red Barnet om venskabsfamilier ”Hjem til Os”, som viser, at nogle af venskabsfamilierne senere er blevet netværksaflastning for børnene. Netværksaflastning er markant billigere end aflastning i plejefamilie/ på døgninstitution. 

Samarbejdet mellem forvaltningen og civilsamfundet kan ske ved at arbejde videre på eksisterende projekter, hvor der er gode erfaringer både med virksomheder, partnerskaber med frivillige organisationer og med enkeltfrivillige/familier. Det kan ske på de områder, hvor forvaltningen yder en mindre intensiv indsats.

Der kan også tænkes i at inddrage frivillige i forvaltningens botilbud, hvor der derfor er behov for, at inddragelsen af frivillige kræfter understøttes mere. Et eksempel på inddragelse af frivillige på botilbud er Hverdagsaktivisterne, som er en hybrid frivilligorganisation stiftet samarbejde mellem Center for Selvstændig Boformer og Sundhed og pårørendeforeningen venskabsforeningen. Hverdagsaktivisterne har borgere med handicap tilknyttet, som er frivillige i cafeerne på nogle af forvaltningens botilbud. Det har skabt stor glæde for borgerne på botilbuddene og de frivillige med handicap, der oplever mening, stabilitet og fællesskab gennem deres frivillige arbejde. 

Der er med midlerne fra budgetnotat Bedre botilbud med en bedre hverdag for det enkelte menneske blevet ansat civilsamfundskoordinatorer til at bygge bro mellem botilbud og civilsamfundet. Indsatsen kan opskaleres og udbredes i resten af forvaltningen i form af et tværgående civilsamfundsteam, som kan understøtte inddragelse af civilsamfundet i alle trin på indsatstrappen. Indsatsen kan have inspiration i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens civilsamfundsstrategi, hvor de har investeret i en central civilsamfundsindsats bestående af seks konsulenter samt medaktivitetsmedarbejdere, som er lokalt tilknyttet plejehjemmene.

Strategi for udvikling af partnerskaber med civilsamfundet

For at skabe fremdrift i nye samarbejder med civilsamfundet foreslår Socialforvaltningen, at der udarbejdes en strategi, der nærmere beskriver på hvilke områder, der kan udvikles nye partnerskaber, samt beskriver elementer som partnerskaberne kan indeholde.  De nye partnerskaber med civilsamfundsaktører, skal skabe grobund for bedre og mere effektivt samarbejde mellem forvaltningens tilbud og enheder og civilsamfundsorganisationerne/de frivillige. 

I partnerskaberne kunne civilsamfundsorganisationerne fx varetage:

• Konkrete forløb for borgere i egen bolig
• Opsøgende gadearbejde i et lokalområde fx drikkegrupper i lokalområdet
• Aktiviteter for borgere på botilbud
• Drift af væresteder /omsorgstilbud
• Gruppeforløb til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Partnerskaberne kan tage udgangspunkt i nogle af de partnerskaber, der allerede er udviklet med primært større organisationer, men der kan også fokuseres på at indgå partnerskaber med mindre organisationer, som allerede i dag arbejder med forvaltningens målgrupper.  

Finansieringen til partnerskaberne kan findes ved en øremærkning af midler fra §18-puljen og dermed drøftes i forbindelse med næste sag om kriterier for uddeling af puljen, som kommer for Socialudvalget i starten af 2025. Alternativt kan der oprettes en ny pulje til formålet, hvor udvalget kan bestille et budgetnotat til overførselssagen 2024/2025 eller til budget 2026. Endelig kan forvaltningen se på mulighederne for at omlægge eksisterende indsatser i Socialforvaltningen til partnerskaber med civilsamfundsorganisationer indenfor den eksisterende ramme.  

Flere fælles fonds- og puljeansøgninger

Frivilligrådet- og Udsatterådet opfordrer til, at der etableres flere partnerskaber og samarbejder omkring mulige relevante fundraising projekter, der både vil være til gavn for borgere og som vil bidrage til et tæt samarbejde mellem kommune og civilsamfund. Koordination og vidensdeling er her nøgleord, og rådene ønsker et tættere centralt samarbejde omkring fælles ansøgninger. Det kan afsøges, om der er et større potentiale i, at civile aktører ansøger om fondsmidler i samarbejde med forvaltningen i højere grad, end det er tilfældet i dag, eksempelvis kunne frivillige organisationer med kommunen som samarbejdspartner søge fondsmidler til at drive tilbud for Socialforvaltningens målgrupper.

Forvaltningen vil indtænke arbejdet med fundraising i den nye kommende organisering.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der er administrative omkostninger forbundet med at skulle ansøge om fondsmidler og etablere en civilsamfundsenhed i forvaltningen. Desuden løber midlerne fra fonde ud efter en årrække, hvorefter der skal findes nye midler til indsatsen eller indsatsen skal afvikles.

Socialøkonomiske virksomheder

Socialudvalget har efterspurgt en drøftelse af mulighederne for at stille krav, når der indgås aftaler med socioøkonomiske virksomheder. For eksempel om det er muligt at stille krav om efterværn, fællesskaber, opgør med ensomhed etc., når de socialøkonomiske virksomheder byder ind på udbud. Der er ikke udarbejdet fælles retningslinjer i Københavns Kommune eller klausuler i forhold til socialøkonomiske virksomheder. Socialforvaltningen har mulighed for at indgå aftaler med socialøkonomiske virksomheder og i det hele taget fremme disse. Det betyder, at Socialforvaltningen ved udbud af ydelser kan stille krav om, at det kun er socialøkonomiske virksomheder, der kan byde på opgaven, eller at kun virksomheder, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, kan byde på opgaven. Der bør dog være en opmærksomhed på, at det kan medføre øgede udgifter til at varetage opgaven jo flere krav, der stilles. Indkøbsklausuler kan medføre en begrænsning i konkurrencen og som udgangspunkt være fordyrende for kommunens indkøb. Dette skyldes, at krav af denne type vil fungere konkurrencebegrænsende, samt at virksomheder, der ønsker at byde på opgaven, kan have behov for at integrere nye opgaver udover, hvad der ellers er lønsomt. Forvaltningen vil undersøge nærmere, hvilke muligheder der er, for at stille flere krav til at socialøkonomiske virksomheder byder på opgaver.

Økonomi

Et direkte økonomisk potentiale er svært at identificere under civilsamfundsporet, men der vil alt andet lige være indirekte økonomisk potentiale ved at iværksætte mere forpligtende samarbejder, der understøtter forebyggelse og trivsel, bl.a. ved at stille nye krav til, hvad de civilsamfundsorganisationer, som Socialforvaltningen samarbejder med i dag, skal levere til borgerne.

Hvis Socialudvalget lægger op til en opskalering af samarbejdet med civilsamfundet, herunder en omlægning af indsatser i forbindelse med nye partnerskaber, vil det kræve tilførsel af administrative ressourcer. 

Videre proces

På baggrund af drøftelserne arbejder forvaltningen videre med sporet, herunder udarbejdes en partnerskabsstrategi med civilsamfundet, som forelægges Socialudvalget. 

Mikkel Boje

                                         / Eva Stokbro Jensen

1. at-punkt blev drøftet og 2. at-punkt blev godkendt med bemærkning om at udvalget ønsker fortsat dialog med forvaltningens råd.

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.