Status på misbrugsområdet
Indstilling og beslutning
1 at Socialudvalget tager status for misbrugsområdet til efterretning.
Problemstilling
Pejlemærkerne fokuserer på antallet af borgere i behandling. Heri ligger implicit, at behandling forbedrer borgerens situation og des flere, der modtager behandling, des bedre. Pejlemærket siger imidlertid ikke noget om effekten og om, hvor lang tid effekten af behandlingen holder. I forlængelse heraf, blev der under drøftelsen efterlyst opgørelser over omfang og karakter af tilbagefald til misbrug efter endt behandling.
Af status på pejlemærkerne fremgik det, at det særligt var på alkoholområdet, at man ikke lever op til målsætningerne i pejlemærkerne. På den baggrund blev der efterlyst en opfølgning på håndteringen af alkoholområdets udfordringer.
Løsning
I det følgende gennemgås emnet tilbagefald, efterfulgt af en opfølgning på pejlemærkerne samt nye initiativer på alkoholområdet.
Tilbagefald
Tilbagefald er et kendt fænomen inden for misbrugsbehandling. Forskningen peger på, at der særligt i det første år efter endt behandling er risiko for, at den stoffri / afholdende falder tilbage i et misbrug. På landsplan vurderes ca. 1/5 af de personer, der udskrives som færdigbehandlede og stoffri forsat at være stoffri efter et år.
Socialforvaltningens tal for tilbagefald er alene brugbare for stofmisbrugsområdet, da der er problemer med at trække valide tal fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). De tal som forvaltningen har viser alene de tilbagefald, hvor persornerne er blevet genindskrevet i behandling. Det er altså ikke muligt at sige, hvor stor en andel af de færdigbehandlede københavnere som forsat er stoffri et år efter. Tallene for stofmisbrugsområdet viser, at over en 11 års periode er 1.891 borgere blevet udskrevet færdigbehandlede og stoffri. Heraf er 358 - svarende til 19 % - henvist til behandlingen igen inden for et år efter udskrivningen. De 19 % er et minimumstal for tilbagefald: Der er dels nogle med tilbagefald, der ikke har henvendt sig i behandling, dels nogle, som får tilbagefald senere end et år efter udskrivning. De 19 % dækker over store udsving på mellem 12 % og 31 % årlige genhenvendelser (bilag 1). 19 % er et relativt lavt niveau for genhenvendelser i behandlingssystemet i forhold til, at alene omkring 1/5 forbliver stoffri efter et år.
Man kan fokusere på gruppen af borgere, der genhenvender sig inden for et enkelt år for at se, hvor lang tid der går fra de bliver udskrevet til de søger behandling igen. I 2011 blev 183 borgere udskrevet færdigbehandlede og stoffri. Til og med den 27. maj 2013 er 30 af disse borgere genindskrevet i behandlingen. Gennemsnitligt gik der små 9 måneder fra de blev udskrevet til de blev genindskrevet, jf bilag 1, figur 2.
I alkoholbehandlingen i København oplever man – som i alkoholbehandlingen generelt – at en del borgere søger behandling, men på et tidspunkt falder ud af behandlingen, uden at have opnået behandlingsmålene og uden at have aftalt det med behandleren. For at undersøge årsager til udeblivelser har man i alkoholbehandlingen foretaget en mindre undersøgelse af udeblivelser. Man har henvendt sig til brugere, der tidligere er udeblevet fra behandlingen, og som genhenvender sig. Disse brugere er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, der kan belyse årsagerne til den forrige udeblivelse. 24 brugere indgik i undersøgelsen.
Resultaterne af undersøgelsen må tages med forbehold, for besvarelserne er fåtallige og foretaget sammen med behandleren, hvorved kritiske besvarelser risikerer at blive filtreret fra. Ikke desto mindre er der nogle interessante opmærksomhedspunkter. Faktisk fortæller en tredjedel af de udeblevne, at årsagen var, at de oplevede sig færdigbehandlede. Andre hovedårsager til udeblivelse var ændret motivation i forhold til alkoholbehandling og tilbagefald.
Socialforvaltningen ønsker at udvide og kvalificere undersøgelsen for at komme nærmere svar på årsagerne til udeblivelse fra behandling. Svar der kan øge kvaliteten i behandlingen og som afledt effekt tiltrække og fastholde flere borgere.
Opfølgning på alkoholbehandlingen
Pejlemærkerne 8 "Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats" og 9 "Flere borgere med misbrug kommer i behandling" har to indikatorer, som ikke går i grønt, og som begge vedrører alkoholområdet. Det er i forhold til ”tidlig indsats”, hvor det ikke lykkes at få borgeren i behandling inden for 8 år efter misbruget er indtrådt. Og det er i forhold til ”antal i behandling”, hvor det endnu ikke er lykkedes at nå op i nærheden af de 2.561 borgere i behandling, der forudsættes i pejlemærket. Socialforvaltningen er meget opmærksom på udfordringen og tager fortløbende initiativer til at udvikle indsatserne.
Tidlig indsats
I alkoholbehandlingen har man det seneste år taget en række initiativer for at komme ud og gøre sig synlig de steder, hvor borgere med alkoholmisbrug er. Det handler om undervisning af medarbejdere i tidlig opsporing og motiverende samtaler samt udvikling af samarbejdet i form af aftaler og nærmere kendskab til hinandens tilbud. Alkoholbehandlingen har bl.a. undervist sygeplejersker på Amager og Bisbebjerg Hospital. Der er udviklet et vist samarbejde med de praktiserende læger på Amager. Der er også etableret kontakt til bl.a. Jobcentret Nyropsgade, Voksenenheden Svanevej, Kriminalforsorgen og Studenterrådgivningen.
Ved at gøre alkoholbehandlingen synlig i de miljøer, hvor borgere med alkoholproblemer kan opholde sig, gøres adgangen til behandlingen lettere og chancen for, at borgere søger behandling, før de ellers ville have gjort det, øges.
Alkoholbehandlingen, ved Center for Misbrugsbehandling og Pleje, har taget initiativ til en styrkelse af familiebehandlingen. Et øget fokus på familiedimensionen i alkoholbehandlingen er anbefalet af international forskning og af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger lægger sig op ad metoder udarbejdet af den norske psykolog Frid Hansen. I alkoholbehandlingen har man derfor planlagt, at alle medarbejdere kommer på kursus i metoden udviklet af Frid Hansen. Når medarbejderne er introduceret til metoden, bliver det indarbejdet som en fast procedure, at behandlerne opfordrer alle borgere til at inddrage familie og pårørende i deres behandlingsforløb.
Familiebehandlingen forventes implementeret i efteråret 2013. Familiebehandlingen er tidlig indsats i forhold til børnene, som bliver bedre rustet til ikke at overtage misbrugsmønstret. Det er en dimension, der ikke afspejles i pejlemærket, men som ikke desto mindre er vigtig.
Flere i behandling
Alkoholbehandlingen, ved Center for Misbrugsbehandling og Pleje, har foretaget en intern undersøgelse af den brugeroplevede kvalitet i behandlingen. Brugerens oplevelse af kvaliteten i behandlingen har i første omgang betydning for brugerens egen deltagelse i behandlingen (compliance), for fastholdelsen i behandlingen og tiltro til behandlingen. Hvis kvaliteten opleves god, kan man forvente, at behandlingen får et godt omdømme, og flere søger behandling.
Den brugeroplevede kvalitet er undersøgt med et spørgeskema til 176 brugere, der har været mindst en måned i behandling. Spørgeskemaet bygger på et velafprøvet undersøgelsesdesign og undersøger brugerens oplevelse af blandt andet kontinuitet, medinddragelse og plan for behandlingen.
Resultaterne peger på en høj grad af tilfredshed med de forskellige dimensioner for kvalitet i behandlingen. På flere parametre er besvarelserne yderst positive for 90 % af besvarelserne. Det gælder fx spørgsmålene ”i hvilken grad oplevede du, at behandleren lyttede til din egen beskrivelse af sygdommen?”, og ”I hvilken grad oplevede du, at personalet respekterede dig?”. Undersøgelsen peger dog konsekvent på de forbedringspotentialer, der er i de fire alkoholbehandlingsenheder. For eksempel kan der gøres mere for, at alle brugere oplever, at de har en fast behandler, og at alle oplever sig medinddraget i behandlingen. Alle brugere har en hovedbehandler, men under sygdom, ferie og ligende kan de blive mødt af andre.
Et nyt behandlingskoncept skal øge effekten og sikre et flow så flere kan få del i behandlingen. Det engelske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) har således udarbejdet en række guidelines for behandling. Guidelines der bygger på omfattende undersøgelser. Alkoholbehandlingen i København vil implementere et sæt af disse guidelines i form af korte målrettede behandlingsforløb med høj inddragelse af brugeren i udviklingen af behandlingsmålene.
Med disse guidelines aftaler man ved indledningen af behandlingen, at den kun skal vare i fx fire måneder. Det er den tid, man har til at indfri behandlingsmålene. Hvis målene ikke er nået, og brugeren ønsker at fortsætte behandlingen skal det ske i dialog med behandleren og på en måde, så den nye behandlingsplan afspejler en reelt ny tilgang. Erfaringen fra England er, at den målrettede og kortvarige indsats giver relativ stor effekt i forhold til længere forløb, hvor behandlingsmål måske skifter uden det fornødne opmærksomhed.
Århus Kommune har arbejdet med disse guidelines i 10 måneder, og kommer på besøg i København til en temadag i efteråret. Med implementeringen af kortere, målrettede behandlingsforløb kan der forhåbentlig skabes luft i behandlingen til at tage nye brugere ind og dermed præge pejlemærket i den rigtige retning.
Økonomi
Videre proces
Anette Laigaard /
Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Vicekontorchef Eva Stokbro Jensen overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt