Status på Socialudvalgets pejlemærker

Socialudvalget forelægges baseline, status og målsætninger for pejlemærkerne. I forlængelse heraf lægges op til en drøftelse af status på udvalgte pejlemærker. I en separat sag vil ændringsforslag til enkelte delmål og målsætninger blive forelagt udvalget.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status på pejlemærkerne for 2015 til efterretning (jf. bilag 1).
2. at Socialudvalget drøfter status på udvalgte pejlemærker.

Problemstilling

Socialudvalgets pejlemærker udstikker retningen for Socialudvalgets og Socialforvaltningens arbejde. Der foreligger nu status på pejlemærkerne for 2015.

Status giver udvalget mulighed for at drøfte, hvordan forvaltningen skal udvikle og prioritere indsatserne for at opnå de ønskede resultater.

På budgetseminaret 23. og 24. februar 2016 foretog Socialudvalget midtvejsstatus på den indeværende valgperiode som optakt til gennemgangen af budgetmaterialet.

I denne indstilling forelægges Socialudvalget pejlemærkestatus til behandling. På baggrund af status lægges op til, at udvalget, med udgangspunkt i udvalgte pejlemærker, tager en politisk drøftelse, der følger op på udvalgets midtvejsstatus.

Løsning

I status på pejlemærkerne for 2015 er det muligt at vise en udvikling fra 2013 til 2014 (og i nogle tilfælde også til 2015 eller 2016). Der er pt. data på 29 ud af de 31 delmål, der indgår i den samlede status. Data for de sidste to delmål forventes klar inden udgangen af 2016. For 26 af delmålene er der en baselinemåling og en til to opfølgende statustal, mens der for 3 delmål pt. kun foreligger en baseline.

Tabel 1: Status på Socialudvalgets 9 pejlemærker

Den samlede status på pejlemærkerne samt baseline og status på de enkelte delmål præsenteres i bilag 1. Her er også en kort beskrivelse af hhv. årsager til status og udvikling og aktuelle aktiviteter, der understøtter pejlemærket.

I det følgende lægges der op til tre mulige drøftelser:

• En drøftelse af pejlemærke 2, der omhandler skolegang og lægger sig tæt op ad princippet om forebyggelse og tidlig indsats, der var et tema i midtvejsevalueringen.
• En drøftelse af pejlemærke 8, der omhandler livskvalitet og flugter med princippet om aktivering af ressourcer og netværk, der også var et tema i midtvejsevalueringen.
• En drøftelse af pejlemærke 3 og 6, der handler om kriminalitet og misbrug, og hvor der ses en tilbagegang i ovenstående status.

Drøftelse 1: Forebyggelse og tidlig indsats, så flere københavnske skoleelever klarer sig bedre (pejlemærke 2, hvor status på udviklingen er negativ)

Socialforvaltningen arbejder systematisk sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen for at styrke de udsatte børns og børn med handicaps skolegang. Ikke desto mindre viser pejlemærke 2, at det ikke er lykkes. Skolefraværet bliver ikke nedbragt, flere anbragte børn deltager ikke i 9. eller 10. klasseprøven, og de børn, der deltager i prøverne, får dårligere resultater i dansk og matematik.

Socialforvaltningen er sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen ved at udarbejde en skolefraværsanalyse. Analysen skal bidrage til at identificere, hvor der er størst behov for fraværsindsatser. Analysen skal også pege på hvilke indsatser, der er mest oplagte at iværksætte, og hvilke velfungerende indsatser, der med fordel kan opskaleres.

Det vil derudover være relevant for Socialvalget at drøfte, om forvaltningen skal arbejde videre med et eller flere af følgende mulige forslag:

• Styrket fokus på skolegang i forbindelse med samtlige indsatser på børneområdet. Skolen skal inddrages og være en del af løsningen på børnenes udfordringer.
• Tæt på Familien på handicap- og 0-12 års-området. Omstillingen af det sociale arbejde på børne- og handicapområdet med inspiration fra ungeområdet. Omstillingen vil bl.a. betyde, at barnets netværk og de forskellige fagpersoner omkring barnet, herunder skole- og uddannelsestilbud, kommer til at arbejde endnu tættere sammen. Derudover vil der komme øget fokus på den insisterende håndholdte indsats, praktisk hjælp og hjælp til at komme i skole om morgenen, fx via skolefraværskonsulenter.
• Øget fokus på forældreuddannelse, fx ved evidensbaserede programmer, hvor der arbejdes med forældrenes grundlæggende forældrekompetencer og med at forebygge, reducere eller fjerne problemadfærd hos børn.
• Styrkelse af det forpligtende samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i forhold til fraværsindsatser og skolerettede indsatser.

Drøftelse 2: Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk, så flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet (pejlemærke 8, hvor udviklingen er status quo)

Socialforvaltningen vurderer, at livskvaliteten hos borgeren bedst styrkes i et samarbejde mellem borger, forvaltning og civilsamfund. Borgerne udvikler sig, får nye relationer, blive mindre ensomme og øger derigennem deres livskvalitet, når de kommer i kontakt med andre borgere i fx foreningslivet.

Hjemmeplejen har eksempelvis samarbejdet med civilsamfundet om udadgående aktiviteter og social rehabilitering for borgere, der er ramt af lang­varig funktionsnedsættelse og har isolationsfølelser. På voksenområdet arbejdes der med et udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i beboernes individuelle oplevelse af ensomhed for at nedbringe denne.

Det vil være relevant for Socialvalget at drøfte, om forvaltningen skal arbejde videre med følgende mulige forslag, der kan forbygge ensomheden og derigennem højne livskvaliteten hos udsatte borgere:

• Nye følgeordninger ud i lokalsamfundet drevet af frivillige i en organisation.
• Yderligere Peer-to-peer-aktiviteter, fx på unge-området og psykiatriområdet.
• Kompetenceudvikling, så medarbejderne får værktøjer til at inddrage borgerne og civilsamfundet i at skabe netværk.

Drøftelse 3: Pejlemærker med negativ udvikling – gør vi nok?

Pejlemærke 3: Færre københavnske unge begår kriminalitet

Trods det, at ungdomskriminaliteten i København generelt har været faldende, er der fortsat en forholdsvis lille, men hård gruppe af udsatte unge, som står for en stigende del af den alvorlige ungdomskriminalitet i byen.

I effektiviseringsstrategien for 2017 omlægger Socialforvaltningen indsatsen over for kriminalitetstruede unge, så den forankres i en ny tværgående videns- og koordinationsenhed. Derudover opjusteres indsatsen med specialuddannede medarbejdere og særlige indsatser, som har til for­mål at forebygge og bryde en kriminel løbebane samt undgå eller afkorte anbringelser på sikrede ungdoms- og døgninstitutioner.

Det vil være relevant for Socialvalget at drøfte, om forvaltningen derudover skal sætte tidligere ind og være mere insisterende i indsatsen overfor de kriminalitetstruede unge, der begår mindre alvorlige forseelser. Hvis det er tilfældet, kan udvalget drøfte, om forvaltningen skal arbejde videre med følgende forslag:

• Styrket fokus på skolegang for kriminalitetstruede unge (se drøftelse 1).

• Øget brug af fritidsjobordninger, evt. med mentorer.

• Større involvering af civilsamfundet i forbindelse med fritidsaktiviteter for kriminalitetstruede unge.

• Mere insisterende tilgang i forhold til den lille hårde kerne af unge, der begår personfarlig kriminalitet. Det kan være ved øget brug af fx ungepålæg, forældrepålæg eller delvist lukkede pladser på døgninstitutioner. 

Pejlemærke 6: Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug

Status på pejlemærket er en tilbagegang. Misbrugsområdet er midt i en større omlægning. En stor del af de ændringer, der pt. foretages på området, vil understøtte udviklingen ift. at nå målet for pejlemærket.

Misbrug er for en del beboere på de socialpsykiatriske bosteder en betydelig udløsende faktor ift. vold. I forlængelse af det tragiske drab på Lindegården har Socialforvaltningen derfor udarbejdet en handleplan, hvor udbygning af forvaltningens egen misbrugsbehandling og samarbejdet med regionerne er en central del. Handleplanen skal bidrage til at øge trygheden for beboere og medarbejdere på de socialpsykiatriske botilbud.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre på at opfylde målene i pejle­mærkerne. Forvaltningen vender desuden tilbage til udvalget med den årlige status på pejlemærkerne før budgetforhandlingerne i 2017 og igen med en samlet status på arbejdet med socialstrategien og pejlemærkerne i efteråret 2017. 

Nina Eg Hansen

                                            /                     Ane K. Christensen

Kontorchef Dorte Bukdahl og kontorchef Ane K. Christensen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, og indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.