Temadrøftelse om stigningen i antallet af autismediagnoser

Resumé

Socialudvalget skal drøfte udviklingen i autismediagnoser, herunder årsagerne til stigningen i antallet af autismediagnoser, og hvordan forvaltningen kan have de rette indsatser. Socialudvalget får med temadrøftelsen indsigt i udviklingen i antallet af borgere med autisme, herunder nogle bud på årsager til stigningen i autismediagnoser, og forvaltningens tilbud til målgruppen. Stigningen i antallet af autismediagnoser medfører et stigende udgiftspres på forvaltningens budget og pres på udvikling af og koordinering af tilbud til målgruppen.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter udviklingen i autismediagnoser, herunder årsagerne til stigningen i antallet af autismediagnoser, og hvordan forvaltningen kan have de rette indsatser.

Problemstilling

Socialudvalget bestilte den 8. juni 2022 en temadrøftelse om stigningen i antallet af autismediagnoser, årsagerne hertil, samt hvordan forvaltningen kan have de rette indsatser. De senere års stigning i antal borgere med en autismediagnose er beskrevet i bilag 1. Udviklingen har betydet et stigende udgiftspres samt pres på sagsbehandling, koordinering af og tilbud i Københavns Kommune.

Løsning

I det følgende beskrives de forskellige autismediagnoser, udviklingen i antallet, hvad man ved om årsagerne samt forvaltningens nuværende vifte af tilbud til målgruppen.

Autismediagnoser

For at stille diagnosen autisme skal et barn, en ung eller en voksen udvise varige forstyrrelser inden for et eller flere af følgende kerneområder – også kaldet autismetriaden:

• Forstyrrelse af socialt samspil
• Forstyrrelse af social kommunikation
• Særlig adfærd, præget af rutiner og/eller gentagelser, som viser sig i leg, interesser, aktiviteter og bevægelse.

Autismespektrumforstyrrelser er beskrevet som gennemgribende udviklingsforstyrrelser med underkategorierne: Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom, Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse og Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret. Personer med samme autismediagnose kan opleves meget forskellige grundet forskelligt funktionsniveau, forskellige personligheder, styrker og svagheder.

Nogle personer vil foruden sin autismediagnose have yderligere udfordringer i form af følgediagnoser som en overbygning til autismen. Disse kan bestå i fx  angst, spiseforstyrrelser, OCD mv., som udløses, hvis personen over længere tid udsættes for belastninger. Det kan fx ske, hvis personen indgår i nogle rammer, der ikke tager højde for autismen – eller personen ikke får den nødvendige støtte til at leve med de udfordringer, der kan opstå i tilknytning til autismen. Børn med autisme har et større skolefravær end andre børn (Socialstyrelsen). Det gælder særligt de børn og unge, der foruden autismen også har fx angst, tvangshandlinger mv., som en følge af belastninger over længere tid. Det ses i øvrigt ofte, at mennesker med autisme også har fx ADHD som en selvstændig diagnose. 

Socialforvaltningens ambition er at understøtte og skabe forudsætningerne for, at borgere med en autismediagnose så vidt muligt opnår et selvstændigt liv og høj livskvalitet, fx med god tilknytning  til skole, uddannelse og beskæftigelse og med mulighed for deltagelse i de fællesskaber der bidrager til deres ønsker for et godt liv. Løsningerne skal findes i et samarbejde på tværs af borgercentre, forvaltninger og behandlingspsykiatrien. Personer med autisme og deres familie/pårørende har brug for strategier til at leve med diagnosen og viden om de særlige udfordringer, som diagnosen kan medføre. Det er vigtigt, at omgivelserne tager højde for de udfordringer, som den enkelte har, så personen kan indgå i de ønskede fællesskaber. Tilbud om deltagelse i fællesskaber i  alment regi kan være en del af løsningen for nogle, mens andre har glæde af de særlige fællesskaber på egne dag- og døgntilbud.

Socialforvaltningen har både fokus på at have de rette forebyggende indsatser som fx rådgivning, vejledning, gruppeforløb, tidsafgrænsede individuelle rehabiliterende forløb, hvor borgerne selv er med til at sætte mål, og mere indgribende indsatser som fx familiebehandling, anbringelse eller tilbud om et botilbud. I bilag 2 er en oversigt over Socialforvaltningens tilbud til målgruppen. 

Stigning i antallet af autismediagnoser

Tilgængelige data viser, at der har været en betydelig stigning i antallet af både børn, unge og voksne med autisme de senere år, jf. bilag 1. Det er ikke forskningsmæssigt påvist, at der er en entydig årsag til autisme, men det tyder på, at der er tale om en forstyrrelse i hjernen i samspil med faktorer i personens miljø. Den neurologiske forstyrrelse kan være forårsaget af flere forhold: Genetiske dispositioner, forstyrrelser under graviditeten eller fødslen eller en tidlig hjerneinfektion. Som regel kan den egentlige årsag ikke findes, og diagnosticeringen baseres derfor på observationer af personens adfærd.

Forskningslitteraturen peger på, at stigningen i antallet af personer med autisme kan skyldes flere forhold, fx tidligere diagnosticering, reviderede diagnosekriterier, forbedret opsporing, en større opmærksomhed på udviklingsforstyrrelse og en reel stigning i antallet af personer med autisme. 

Der er på samfundsniveau også generelt drøftelser om, hvad stigningen på området skyldes, herunder hvad de samfundsskabte strukturer betyder. Heraf omhandler nogle af drøftelserne skoleområdet og de krav, det stiller til den enkelte.

Komplekse forløb stiller særlige krav til støtten, herunder sagsbehandlingen

Personer med autismespektrumforstyrrelser har forskellige udfordringer og støttebehov, og derfor er der behov for en bred vifte af indsatser. Målgruppen profiterer generelt af forudsigelighed og struktur og har ofte behov for at blive skærmet overfor stimuli af forskellig karakter. Ellers kan det i varierende grad udløse mistrivsel, som  i nogle tilfælde kan forårsage skolefravær, isolation, overbelastningsreaktioner og længerevarende kriser i livet. Målgruppens funktionsniveau og livssituation varierer meget, hvorfor der er behov for hyppig opfølgning, så støtten løbende kan justeres. Behovet kan fx være afledt af:

• Udfordringer i forbindelse med store forandringer og overgange i livet, fx ved skolestart, overgang fra ungdoms- til voksenliv (i relation til fx bolig, forsørgelse, ændrede krav og relationer), ved skilsmisse etc.
• Udfordringer med sammenhæng og genkendelighed på tværs af aktører og kontekster, fx på tværs af lærernes forskellige undervisningstilgange i skolen, af forskellige måder at gøre noget på i hhv. hjemmet og hos kammerater, af  indholdet i hhv. psykiatrisk og kommunal indsats etc.

Når et barn/en ung har autisme, påvirker det hele familien, også eventuelle søskende, som også selv kan få behov for støtte. Mange voksne med autisme kan umiddelbart synes velfungerende og fx have ægtefælle, børn og uddannelser og alligevel have brug for støtte for at få livet til at fungere. Der ses oftere brud i familier med autisme.

Generelt er der brug for en hurtig og koordineret støtte og indsats. En hurtig indsats kan forebygge udvikling af tilstødende problematikker såsom angst. Sen indgriben kan betyde stærkt forringet livskvalitet og et behov for mere indgribende og omkostningstunge tiltag. 

Hvordan kan Socialforvaltningen have de rette indsatser?

Det er Borgercenter Handicaps erfaring, at den optimale indsats bygger på tre hovedhjørnesten:

• Sagsbehandlere med kendskab til autisme og forebyggelse, herunder fx skolevægring og støttemuligheder i relation til uddannelse og beskæftigelse
• Koordinerende sagsbehandling
• Sammenhængende indsatser på tværs af fagområder og i samarbejde mellem kommune, region og civilsamfund.

Sikring af nuværende serviceniveau og fastholdelse af niveau på forsyningsforpligtelsen

Budgettet til at imødekomme behovene hos målgruppen med autisme er hårdt presset, da støtten til den store stigning i målgruppen skal gives inden for de nuværende økonomiske ressourcer. Derfor er der først og fremmest behov for at sikre det nuværende serviceniveau samt sikre, at vi ikke kommer længere bagud ift. at overholde vores forsyningsforpligtelse. Det betyder, at der er et behov for at investere for at opretholde det nuværende niveau.

Der er behov for håndtering af det forventede kontinuerligt stigende behov for sagsbehandlerressourcer samt foranstaltninger og handicapkompenserende ydelser på 0-18 års området. Med budgetaftale 2023 blev der afsat 6,6 mio. kr. til sagsbehandling på autismeområdet (SO28 ”Mindre arbejdspres via lavere sagsstammer”). Med det stigende indtag af målgruppen, er området dog fortsat udfordret ift. at kunne overholde sagsfrister og god kvalitet i sagsbehandlingen samt at understøtte fastholdelse og rekruttering af sagsbehandlere ved at holde sagsantallet pr. sagsbehandler på et niveau, der tillader, at der ikke bliver overskridelse af sagsbehandlingsfrister, og tillader den fornødne opfølgning i sagerne. Der blev ikke afsat midler til rådgivningsforløb ifm. budgetaftalen for 2023, og en eventuel finansiering af dette vil derfor skulle gå fra andre indsatser i Borgercenter Handicap. Det bemærkes endvidere, at midlerne fra budget 2023 til sagsbehandlere blev afsat med udgangspunkt i sagstal pr. medarbejder, som det så ud f ør budgetforhandlingerne. Sagstallene har udviklet sig siden da, hvilket i praksis har påvirket sagsstammernes størrelse.

Derudover er der behov for at investere i dag- og botilbudsområderne for borgere over 18 år og den generelle sagsbehandling. Status er her pt., at forvaltningen er mest presset på midlertidige botilbud (servicelovens § 107) til normaltbegavede borgere med autisme, samt på skærmede dagtilbud til borgere med udviklingshæmning og autisme, der har brug for et skærmet tilbud pga. højt støttebehov og særlig adfærd. På sigt (inden for 2 år) ved vi, at der kommer en stor gruppe af unge borgere med udviklingshæmning og autisme, som får brug for længerevarende botilbud (servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105), og det vil lægge et pres på denne type af botilbud. Denne gruppe borgere vil også få brug for et almindeligt aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104), hvor status pt. er, at de er fyldt op. Der bør her handles og sikres midler hertil i tide.

Yderligere finansieringsbehov

Når det nuværende niveau for sagsbehandling, støtte og indsats er sikret, er der behov for dels at sikre finansiering til specialisering i indsatserne samt til fortsat at styrke de tidlige forebyggende og tværgående indsatser.

Specialisering kræver tilstedeværelsen af særlige fagkompetencer, der støtter den praksisnære specialiserede indsats. Alternativet er, at der ellers må forventes stigende køb af eksterne tilbud, både i regi af døgntilbud men også dagtilbud, rådgivning/vejledning mv., hvis ikke Socialforvaltningen selv har den nødvendige specialiserede viden inden for autismeområdet til rådighed.

Endelig er der, når ovenstående er finansieret, behov for fortsat at styrke de tidlige forebyggende og tværgående indsatser. Senest har Borgercenter Handicap igangsat et styrket samarbejde med Borgercenter Børn og Unge, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center om en koordineret indsats, der sikrer en hurtigere afklaring af behov og rette indsats (KIT). Borgercenter Handicap har også i de senere år i regi af omstillingsplanen arbejdet på at styrke den tidlige indsats og samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer. Dette arbejde fortsætter, men derudover er der behov for:

• En styrkelse af familievejlederordninger, idet det vil bidrage til, at forvaltningen kan overholde lovgivningens krav om at aflægge hjemmebesøg med henblik på rådgivning og vejledning inden for 3 mdr. efter henvendelsen. Alternativet er, at der akkumuleres venteliste, og/eller at der skal ske serviceforringelser på andre områder inden for rammen.
• Endnu flere tværgående og koordinerende indsatser internt i borgercentret, på tværs af borgercentre og forvaltninger og med psykiatrien. Det gælder i særlig grad, når et barn/en ung med autisme udvikler skolevægring, eller for at hjælpe unge og voksne med uddannelse og beskæftigelse. 
• De regionale tilbud kan kun til en vis grad rumme autisme-målgruppen, der har psykiske behandlingsbehov, inden for det ordinære behandlingssystem. Det gælder fx tilbud ift. diagnoseforståelse, tilbud om behandling ift. seksuelt misbrug, spiseforstyrrelser og misbrug. Der er derfor brug for, at forvaltningen har tilbud til rådighed, der kan kompensere for målgruppens behov ift. behandling (Servicelovens § 102).
• Behov for at styrke trivslen blandt borgere med autisme vha. deltagelse i fællesskaber, idet de er i større risiko for at opleve mistrivsel og ensomhed. Det kan fx være ved flere peer-to peer-indsatser i form af fx Autisme Ung til Ung, flere beskæftigelsestilbud til bl.a. veluddannede med autisme og ved at udvikle nye tilbud for målgruppen i Huset for tidlige forebyggende indsatser, hvor fokus er på sociale aktiviteter og netværksskabelse til lokale fritidsaktiviteter.
• En generel styrkelse af særligt tilbuddene i Familiehuset, herunder familiebehandling, og Huset for tidlige forebyggende indsatser. Der kan fx være behov for at udbyde flere kurser, ansætte flere kontaktpersoner eller en øget brug af kombinationspakker, der både tilbyder støtte til barnet/den unge og forældrene samtidig.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget følger op på temadrøftelsen på budgetseminaret, der afholdes i februar 2023, hvor forvaltningen vil præsentere foreløbige bud på specifikke udfordringer til budget 2024.

Mikkel Boje

                / Mette Boskov Vedsmand og Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev drøftet.

Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand, borgercenterchef Lise Valentin Bayer og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.