Mødedato: 16.03.2016, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

1. behandling af Socialudvalgets budgetforslag 2017

Se alle bilag
Socialudvalget budgetforslag 2017 skal fremsendes til Økonomiforvaltningen d. 2. maj 2016. Heri skal indgå et budget i balance, samt udvalgets bidrag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Socialudvalget 2. behandler budgetforslaget d. 20. april 2016.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget

  1. drøfter omprioriteringskataloget (bilag 1 og tabel 2) med henblik på håndtering af forvaltningsspecifikke effektiviseringer, samt håndtering af interne rammeudfordringer
  2. drøfter, om konkrete bevillingsudløb (jf. bilag 3 og tabel 3) skal finansieres i budgetforslaget, eller indgå i budgetforhandlingerne for 2017

Problemstilling

Socialudvalget skal i henhold til Økonomiudvalgets indkaldelsescirkulære for budget 2017 (IC2017) aflevere et budgetforslag 2. maj 2016. Forslaget skal sikre balance på udvalgets samlede budgetramme i 2017, hvilket vil sige, at finansiering af kendte interne rammeudfordringer skal indgå i forslaget. Samtidig skal Socialudvalget bidrage med forvaltningsspecifikke effektiviseringer på 63,8 mio. kr., der indgår i budgetdrøftelserne i Borgerrepræsentationen. Herfra skal dog fratrækkes stigende profiler fra tidligere års omprioriteringstiltag på 19,5 mio. kr., hvorefter Socialudvalget samlet skal fremsende forslag for 44,4 mio. kr.

Endelig skal Socialudvalget drøfte håndtering af konkrete bevillingsudløb.

 Forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Borgerrepræsentationen besluttede med budget 2016 at iværksætte en strategi for smarte investeringer i kernevelfærden. Strategien har til formål at understøtte forvaltningerne i at indfri det stigende effektiviseringsbehov. Der er afsat 452 mio. kr. fordelt på tre puljer til smarte investeringer i kernevelfærden.

Borgerrepræsentationen har p.t. vedtaget fem smarte investeringsforslag, som i alt bidrager med effektviseringer på Socialudvalgets ramme på i alt 9,6 mio. kr. (se bilag 2). De 9,6 mio. kr. indgår i Socialudvalgets bidrag til nye forvaltningsspecifikke omprioriteringer til budget 2017. Herefter resterer et krav om forvaltningsspecifikke effektiviseringer på 34,7 mio. kr.

Socialforvaltningen har udarbejdet yderligere seks smarte investeringsforslag, som behandles i Socialudvalget d. 16. marts 2016 (d.d.). Hvis Socialudvalgets vælger at anbefale investeringsforslagene, og såfremt de efterfølgende vedtages i Borgerrepræsentationen d. 28. april 2016, vil det betyde effektiviseringer for yderligere 24,7 mio. kr. på Socialudvalgets ramme i 2017, som vil bidrage til de forvaltningsspecifikke omprioriteringer.

Hvis de seks nye smarte investeringsforslag vedtages, vil Socialudvalgets udfordring ift. det forvaltningsspecifikke bidrag være 10,0 mio. kr.

Interne rammeudfordringer

Der har i 2015 været en markant i stigning i anvisningslisten til botilbud for borgere med sindslidelse. Socialforvaltningen vurderer, at størstedelen heraf skyldes midlertidige udfordringer i forbindelse med den i Budget 2016 igangsatte omstilling af området. Det er dog Socialforvaltningens vurdering, at en del af stigningen er tale om reelle efterspørgselsstigninger der bør håndteres. Konkret foreslår Socialforvaltningen, at der tilføres 8,0 mio. kr. til bevillingsområdet borgere med sindslidelse til dækning af behov for ca. 25 pladser til unge og voksne med sindslidelse.

Herudover er der et finansieringsbehov på 0,7 mio. kr. vedrørende forhøjet betaling til de kommunale fællesordninger.

Håndtering af bevillingsudløb på 32,5 mio. kr. i 2017

I alt udløber bevillinger med genfinansieringsbehov for 32,5 mio. kr. i 2017 jf. tabel 3 i løsningsafsnittet. Disse dækker over en lang række aktiviteter, der er uddybende beskrevet i bilag 3.

Socialudvalget skal tage stilling til, om videreførelse af enkelte af disse aktiviteter skal indarbejdes i budgetforslaget eller indgå i budgetforhandlingerne.

Løsning

At-punkt 1: Håndtering af forvaltningsspecifikke effektiviseringer, samt interne rammeudfordringer:

Socialudvalget skal finde omstillingsbidrag for i alt 34,7 mio. kr. i forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Socialforvaltningen foreslår, at 6 konkrete smarte investeringsforslag (se bilag 1) med samlet provenu i 2017 på 24,7 mio. kr. indgår som finansiering heraf. Herefter vil Socialudvalget skulle pege på yderligere forvaltningsspecifikke omprioriteringsforslag for 10,0 mio. kr.

Socialudvalget skal herudover håndtere merudgifter til kommunens fællesordninger på 0,7 mio. kr. Socialforvaltningen foreslår, at disse håndteres via en effektivisering på 0,7 mio. kr., der følger af tidligere BR-beslutning (BR 2012-170203) om implementeringen af de nye obligatoriske fælleskommunale systemer til erstatning for forældede KMD systemer. KS fremlægger på den baggrund et effektiviseringsforslag til Budget 2017, hvori der indgår gevinster som følge af lavere it-udgifter på 0,7 mio. kr. i Socialudvalget.

Herudover foreslår Socialudvalget jf. ovenfor, at varige udfordringer på området for borgere med sindslidelse på 8,0 mio. kr. håndteres i budgetforslaget. Alternativt til finansiering i budgetforslaget vil der skulle ske servicetilpasninger på området for borgere med sindslidelse. Med henblik på hurtigst muligt at kunne reducere ventetiden for de ventende sindslidende vil Socialforvaltningen søge midler i overførselssagen 2015-16.

Den samlede udfordring fremgår af tabel 1:

Tabel 1: Oversigt over samlede udfordringer og forslag til håndtering

Udfordring

Beløb, mio. kr.

1.Omprioriteringer, der sendes videre til ØU og BR

 

  • Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag

-63,8

  • Stigende profiler fra tidligere år

+19,5

I alt SUD-håndtering af bidrag til videre behandling i ØU og BR

-44,3

2. Interne rammeudfordringer til håndtering i budgetforslaget

 

  • Merudgifter til kommunens fællesordninger, IC 2017 ift. vedtaget budget 2016 håndteres via effektiviseringsforslag fra KS vedrørende lavere IT-udgifter som følge af nye obligatoriske fællessystemer

0

  • Varige udfordringer vedrørende borgere med sindslidelse

-8,0

I alt håndtering af interne rammeudfordringer udgifter

-8,0

3. Allerede godkendte smarte investeringer i kernevelfærd

+9,6

4. Fremsendte forslag til nye smarte investeringer i kernevelfærd

+24,7

5. Bevillingsudløb, der håndteres indenfor rammen

?

Udfordringer i alt

-18,0

I nedenstående tabel 2 er oplistet de forslag i omprioriteringskataloget, der ikke indgår i processen med smarte investeringer. Samlet er det forslag for 31,7 mio. kr. Disse forslag kan indgå til finansiering af resterende bidrag til tværgående effektiviseringer, håndtering af rammeudfordringer og bevillingsudløb.

Tabel 2: Omprioriteringsforslag (mio. kr. 2017-pl)

 

 

Nr.

Børnefamilier med særlige behov

2017

2020

BU02

Socialrådgivere i daginstitutioner med fokus på vejledning og rådgivning om forebyggende indsatser i forhold til børn med autisme

-450

-450

BU03

Digital tilbudsvifte og ændret styringsmodel på området for udsatte børn og unge

-2.300

-4.800

BU04

Omlægning af indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge

-2.300

-2.500

BU05

Én indgang til kvalificeret matchning af psykologydelser

-1.700

-2.000

Nr.

Hjemmeplejen

 

 

HJ01

Særlig controllingindsats vedr. selvudpegede hjælpere

-1.500

-1.500

HJ02

Færre udgifter til hjemmehjælp som følge af udbud

-3.000

-3.000

Nr.

Borgere med sindslidelse

 

 

SI01

Administrativ effektivisering i Borgercenter Voksne

-2.000

-2.000

Nr.

Udsatte voksne

 

 

UD02

Øget effekt af forebyggende indsats mod udsættelser

-200

-200

UD03

Bedre kapacitetsudnyttelse af botilbudspladser på udsatteområdet*

0

-800

Nr.

Borgere med handicap

 

 

HA02

Omstilling og aktivitetstilpasning af dagtilbud for borgere med handicap

-1.500

-1.500

HA03

Produktsortiment vedr. produkter til diabetes, stomi og inkontinens

-3.700

-4.700

HA04

Sammenlægning af centerfællesskaber på handicapområdet

-4.000

-4.000

Nr.

Tværgående forslag – Interne (berører flere målgruppeområder i SOF)

2017

2020

TV05

Øget samarbejde om unge i deres overgang til voksenlivet

-4.000

-6.000

TV06

Kvalificering af tilbudsviften vedr. rådgivningstilbud til Socialforvaltningens målgrupper - under udarbejdelse

-

-

TV07

Kvalitetssikring og øget hjemtagelse af mellemkommunal refusion

-5.000

-5.500

I alt

 

 

 

Nettoeffektivisering

-31.650

-38.950

*Forslag med *-markering er fortrolige

Antallet af omprioriteringsforslag kan øges som følge af tværgående effektiviseringsforslag fra andre forvaltninger med effekt på Socialudvalgets ramme. Omprioriteringsforslagene vil kunne bidrage med yderligere effektiviseringer, som vil kunne nedbringe udfordringen ift. det forvaltningsspecifikke omprioriteringsbidrag. Eventuelle nye forslag vil blive indarbejdet i budgetmaterialet frem mod udvalgets budgetdrøftelse d. 11. april og 2. behandling af Socialudvalgets budgetbidrag for 2017 d. 20. april 2016.

Socialforvaltningen kan desuden udarbejde nye forslag, eller anvende dele af de ovennævnte forslag.

At-punkt 2: Håndtering af bevillingsudløb med genfinansieringsbehov

Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalget drøfter, om videreførelse af konkrete aktiviteter blandt de samlede bevillingsudløb for 32,5 mio. kr. skal indgå i budgetforslaget, eller sendes videre til prioritering i budgetforhandlingerne, jf. tabel 3.

I nedenstående tabel har forvaltningen markeret de udløb som forvaltningen finder særligt kritiske ift. kernedriften (markeret med ”SOF”).

Tabel 3. Bevillingsbortfald (mio. kr. 2017-pl)

Bevillingsudløb med fortsat finansieringsbehov

2017behov

Udsatte børn og unge

 

Sikker by - 18+ Center Gadepulsen, Budgetaftale 2013

3,4

Sikker by - SSP 18+, Budgetaftale 2013

2,8

Idrætsprojekt til udsatte unge, Budgetaftale 2015

1,5

Udsatte voksne

 

Skyen døgnåbent, Budgetaftale 2015

4,7

Kontaktstedet, Mændenes hjem, Budgetaftale 2013 – ”SOF”

3,2

Fixelance, Budgetaftale 2013

3,4

Opnormere personalet på krisecentrene – Kvindekrisecenter, Budgetaftale 2013 – ”SOF”

2,4

Boligrådgivere til forebyggelse af udsættelse af borgere, Budgetaftale 2013** - ”SOF”

2,3

Gældsrådgivning - udsatte borgere, Budgetaftale 2013** - ”SOF”

1,8

Sikker by - Udsatte team Christiania, Budgetaftale 2013

1,7

Kulturhuset FAKTI, Indvandrerkvindecentret, Kringlebakken - Sygeplejerske,

Budgetaftale 2013

1,1

*Videreførelse af Reden, Budgetaftale 2016

0,3

*Videreførelse af Værestedet Linje 14, Budgetaftale 2016

0,1

* Videreførelse af Morgencafeen, Budgetaftale 2016

0,5

Borgere med sindslidelse

 

Projekt Repatriering, statslig finansiering

0,3

Øvrige

 

Frivillighedspulje (§18), budgetaftale 2013

3,0

Bevillingsudløb til prioritering i alt

32,5

*Et-årige bevillinger

**Forslag til håndtering indgår i omprioriteringsforslag UD02 Øget effekt af forebyggende indsats mod udsættelser

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Drøftelse af omprioriteringskatalog og budgetudfordringer fortsættes på Socialudvalgets budgetdrøftelsesmøde den 11. april 2016 og Socialudvalgets 2. behandling af budgetforslag 2016 den 20. april 2016. Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2016.

Det endelige budget for 2017 vedtages i Borgerrepræsentationen d. 6. oktober 2016.

 

Nina Eg Hansen

                                 / Anders Kirchhoff            

 

 

 

Beslutning

Chefkonsulent Nanna Jansson deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev drøftet.

Ayfer Baykal forlod, på grund af inhabilitet, mødet under udvalgets drøftelse af Bevillingsudløb – udsatte voksne.

Til top