Analyse af væresteder for udsatte grupper

Socialudvalget forelægges en analyse af Københavns væresteder til udsatte grupper til efterretning, og forelægges ligeledes forvaltningens forslag til fremadrettede udviklingsspor for området til drøftelse.

Størstedelen af værestederne til udsatte i København er selvejende, og værestederne har generelt en meget traditionel værestedsfunktion, hvor der tilbydes socialt samvær og et måltid mad. Værestederne løfter en stor og vigtig omsorgsopgave i relation målgruppen. Det er dog forvaltningens vurdering, at der ikke er sket nogen betydelig kvalitetsforbedring af værestedernes tilbud de senere år, hvorfor området samlet set kunne trænge til et kvalitetsløft. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at løftet kunne bestå i at sætte fokus på, hvilke effekter de forskellige væresteder ønsker af deres tilbud, og hvilke veje værestederne kan gå med henblik på at opnå disse mål. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at kvalitetsløftet passende kunne kobles sammen med nogle udviklingsspor for tilbuddene som vil kunne skærpe indsatsen og komme brugerne af værestederne til gode.

Forvaltningen har derfor foretaget en analyse af værestedområdet med henblik på at karakterisere relevante udviklingsspor for området. Analysen har taget afsæt i følgende spørgsmål:

·         Er der kapacitetsmangel/overskud på området?

·         Hvordan kan Københavns Kommune få mere indflydelse på værestedsområdet for udsatte grupper?        

·         I hvilken retning ønsker kommunen at udvikle området?

Analysen har i kombination med relevante spor fra forvaltningens visionsoplæg for hjemløseområdet, som blev forelagt Socialudvalget den 10. maj 2012, og forvaltningens øvrige indsigt i målgruppeområdet ledt til forslag om tre konkrete udviklingsspor.

Kapacitet og geografi

Socialforvaltningen har kendskab til 32 væresteder for udsatte grupper i København (jf. bilag 1).  Som Socialudvalget den 29. februar 2012 blev orienteret om er alle værestederne, på nær Aktivitetscentret på Sundholm (kommunalt), selvejende, dog har fem væresteder (Reden, Varmestuen Istedgade 100, Mændenes Hjem, Kontaktcenter Vesterbro og Den runde firkant) driftsoverenskomst med kommunen.

Vesterbro/Kongens Enghave er den bydel som har det højeste antal væresteder med 11 tilbud efterfulgt af Indre by, der har 7 tilbud (jf. bilag 1). De øvrige 14 tilbud fordeler sig jævnt i de øvrige bydele, dog skiller bydelene Vanløse og Brønshøj-Husum sig ud ved ikke at have nogen væresteder.

Forvaltningens overordnede konklusioner i forhold til kapacitetsanalysen er (jf. bilag 2):

·         Kapacitet og efterspørgsel matcher hinanden på 14 væresteder.

·         7 væresteder oplever, at efterspørgslen er markant større end deres kapacitet, og 7 væresteder oplever, at efterspørgslen er lavere end stedets kapacitet.

·         4 væresteder kan ikke vurdere, om deres værested har en passende kapacitet, en overkapacitet eller en underkapacitet.

·         Væresteder med underkapacitet er ikke koncentreret i én bydel.

·         Tilbud med en stor efterspørgsel ligger fordelt over hele byen, og der er i samme bydele (på nær Amager Vest) også væresteder, som har en lav efterspørgsel i forhold til kapaciteten. De væresteder, som oplever den største efterspørgsel, er tilbud for de mest udsatte grupper (stofmisbrugere og hjemløse). En del af efterspørslen skyldes udenlandske brugere, der benytter de private væresteder. Dette gælder i særlig grad Kirkens Korshærs varmestuer Fedtekælderen og Stengade 40 samt Mariatjenesten.

·         Det er tilbuddene for de meste udsatte grupper i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave, Indre By, Nørrebro og Amager Vest, som oplever den mest markante underkapacitet i forhold til efterspørgslen:

·         I bydelen Vesterbro/Kongens Enghave er det værestederne Marietjenesten, Mændenes Hjem og Den runde firkant på Vesterbro, der har en underkapacitet i forhold til efterspørgslen fra den massive gruppe brugere med et svært stofmisbrug.

·         I Indre By er det værestedet Fedtekælderen på Christianshavn, som har underkapacitet. Fedtekælderen bruges i stor udstrækning af en del ældre hjemløse samt en stor gruppe grønlændere med et massivt alkohol- og hashmisbrug. Det er også disse grupper af udsatte, der dominere på Christianshavn.

·         På Nørrebro opleves der en underkapacitet på Morgencaféen for hjemløse og Kirkens Korshærs Varmestue og Natcafé. Profilen på de udsatte grupper er knap så tydelig på Nørrebro som på Vestebro og Christianshavn, men særligt ydre Nørrebro er præget af en del vold, salg af stoffer, druk, grønlændere med alkohol- og hashmisbrug og hjemløse.

·         På Amager er det Caféen på Sundholm, der har en underkapacitet i forhold til efterspørgslen. Der opholder sig en del hjemløse på Amager Vest på grund af Sundholms placering men ellers vurderes Amager Vest ikke at være en belastet bydel.

·         Det er forvaltningens vurdering, at byen generelt er godt dækket ind med de eksisterende væresteder. Der findes dog ikke et målrettet værestedstilbud til den stigende andel af unge hjemløse. 

·         Det er en generel tendens, at der er kommet flere unge hjemløse samtidig med, at gruppen af ældre udeliggende hjemløse er ved at forsvinde.

 Tre forslag til udviklingsspor for værestedsområdet

I forvaltningens visionsoplæg for hjemløseområdet bliver der peget på fem faglige spor for udviklingen på hjemløseområdet. Det synes nærliggende at tage afsæt i nogle af de tanker og ideer, der præsenteres i visionsoplægget, når der skal tænkes udvikling for værestedsområdet, idet områderne i høj grad arbejder med de samme målgrupper, og derfor står med nogle af de samme problematikker. Forvaltningen har derfor ladet sin analyse af værestedsområdet for udsatte grupper supplere af to af hjemløsevisionens fem spor – henholdsvis ”Unge og hjemløshed” samt visionsoplægges spor om udvikling af kvaliteten i tilbuddene, hvilket har ledt til nedenstående tre forslag til udviklingsspor for værestederne på udsatteområdet.

Forvaltningen ønsker samlet set at arbejde på at forbedre værestedskapaciteten på udsatteområdet på baggrund af tre udviklingsspor:

·         at tilpasse værestedskapaciteten efter udbud/efterspørgsel.

·         at arbejde for at øge kvaliteten i de enkelte væresteder.

·          at etablere et værested for unge hjemløse.

Spor 1: Tilpasning af værestedskapaciteten på udsatteområdet

Det vil være i brugernes interesse, at kapaciteten er der, hvor efterspørgslen er. Idet størstedelen af værestederne i København som nævnt ikke er kommunale, men selvejende tilbud, har forvaltningen ikke nogen ledelsesret over værestederne. Ønsket om en udjævning af værestedsaktiviteterne må derfor ske gennem dialog.

De frivillige udgør en meget væsentlig drivkraft i mange væresteder. De frivilliges motivation bunder typisk i, at de brænder for at gøre en indsats for netop den målgruppe, det givne værested henvender sig til.

Derfor ønsker forvaltningen at gå i dialog med de væresteder, der ifølge analysen har en over- og underkapacitet med henblik på at understøtte en tilpasning til behovet på området.

Socialudvalgets tildeling af frivillighedsmidler jf. servicelovens § 18 vil kunne understøtte denne dialog og dermed tilpasningen af kapacitet.

Spor 2: Mere kvalitet i værestedernes arbejde

Forvaltningen ønsker at indgå en dialog med værestederne med henblik på at arbejde for at øge kvaliteten i værestedernes arbejde, så tilbuddene i højere grad kan imødekomme målgruppens behov og komplekse problemstillinger. Et kvalitetsløft i værestederne kan bestå af mere differentierede tilbud inden for det enkelte tilbud.  Det kan for eksempel være nogle kompetencegivende forløb for brugerne i værestederne, hvor formålet er at sikre udsatte borgeres mulighed for at blive integreret i samfundet, hvad angår livskvalitet, beskæftigelse og bolig. Mere kvalitet i værestederne for udsatte grupper vil være en proces, hvor begrebet mere kvalitet skal defineres og der skal skabes konsensus om indholdet af begrebet mellem væresteder og kommune. Denne proces skal gerne ende ud i nogle konkrete tiltag, der kan implementeres i værestederne og som øger kvaliteten for brugerne.  Værestederne rummer en bred målgruppe, og det er ikke alle brugerne i værestederne, som har brug for eller ønsker en indsats, og det skal selvfølgelig fortsat respekteres. Men samtidig er det vigtigt, at værestedernes mulighed for at understøtte de værestedsbrugere, der har potentiale og lyst til at udvikle sig, skærpes i form af mere uddannelse af værestedpersonalet og en øget bevidsthed på fagligheden i den leverede service.

Spor 3: Styrket indsats overfor unge

Forvaltningen ønsker at styrke værestedskapaciteten for unge hjemløse. Hjemløshed blandt unge er et stigende problem. De unge hjemløse udgør størstedelen af stigningen i antallet af hjemløse i København fra 2009 til 2011. Der er tale om unge mennesker i aldersgruppen 18 til 24 år, hvor kvinder udgør omkring 40 %. Der er tale om unge, der ofte i en længere periode har drevet rundt uden uddannelse og arbejde. De bor hos kammerater og har kun sporadisk kontakt til offentlig hjælp. Visionsoplægget for hjemløseområdet peger på vigtigheden af at sætte ind med en forebyggende indsats, så de unge ikke ender på vores herberger. I forlængelse af disse tanker ønsker forvaltningen at etablere et værested  for unge mellem 18 og 25 år. Værestedet skal indeholde nogle tilbud, der opleves attraktive og relevante for de unge. Foruden indbydende lokaler med de funktioner, et traditionelt værested har, skal der yderligere være socialfaglige kompetencer tilstede i værestedet, så de unge kan få uforpligtende og anonym rådgivning om blandt andet uddannelse, job, bolig og misbrugsbehandling. Det er nærliggende også at tænke frivillige aktiviteter for de unge ind i tilbuddet. Det kan være aktiviteter, der foregår i værestedet, men der kan også tænkes at være udgående aktiviteter som eksempel fodboldtræning, Zumba eller svømmeundervisning.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående forslag til udviklingsspor udarbejdet et budgetønske til budgetforhandlingerne, som dels omfatter etablering og drift af et værested for unge og dels en proceskonsulent, som vil få ansvaret for dialogen med værestederne om den ønskede kvalitetsudvikling.

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen gå i dialog med de relevante væresteder omkring kapacitetsudfordringen. Forvaltningen vil derudover, hvis udvalget godkender det, sørge for at budgetønsket indgår i Socialudvalgets ønskekatalog for 2013.

Anette Laigaard
                                        / Gitte Bylov Larsen