Intern høring af Kommuneplan 2024

Resumé

Socialudvalget skal drøfte forslag til Kommuneplan 2024, ”Fremtidens klimavenlige hovedstad", samt tage stilling til udkast til høringssvar fra Socialudvalget.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget drøfter forslaget til Kommuneplan 2024 (bilag 1),
2. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens udkast til høringssvar til forslag til Kommuneplan 2024 (bilag 2).

Problemstilling

Planloven fastlægger, at kommuner skal have en kommuneplan, der beskriver de overordnede politiske visioner for byens udvikling, konkrete retningslinjer for arealanvendelsen samt de specifikke rammer for byggeriet.

Borgerrepræsentationen skal hvert fjerde år, i den første halvdel af en valgperiode, vedtage en kommuneplanstrategi, som sætter rammerne for en revideret kommuneplan. Senest blev Kommuneplanstrategi 2023 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023.

Siden er forslag til Kommuneplan 2024 udarbejdet i Økonomiforvaltningen med inddragelse af alle fagforvaltninger via en følgegruppe. Økonomiudvalget har ad flere omgange haft mulighed for at stille ændringsforslag, og disse er i et vist omfang indarbejdet i forslaget. Økonomiudvalget har den 9. april 2024 besluttet at sende forslaget i intern høring i de stående fagudvalg, herunder Socialudvalget. Socialudvalget kan indtil den 6. juni 2024 sende et høringssvar til forslaget.

Løsning

Til brug for den interne høring har Socialforvaltningen udarbejdet et udkast til Socialudvalgets høringssvar (bilag 2). Høringssvarets konkrete ændringsforslag er opsummeret i skemaform i bilag 3.

Forslaget til Kommuneplan 2024 er bygget op omkring følgende tematikker:

• Kapitel 2: Hovedstadens byudvikling og mobilitet
• Kapitel 3: Boliger og sammenhængende by
• Kapitel 4: En by med erhverv og studiemiljø
• Kapitel 5: En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
• Kapitel 6: Udvikling med respekt for byens sjæl.

Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalgets høringssvar fokuserer på de forhold ved byens indretning og udvikling, der berører Socialforvaltningens målgrupper, eller som har potentiale til at forbedre hverdagen og livsvilkårene for disse. Det overordnede sigte med forvaltningens udkast til Socialudvalgets høringssvar har således været at foreslå konkrete ændringer, der forventes at bidrage positivt til udviklingen af København som en mangfoldig og inkluderende by med rum til alle byens borgere, uanset om man har udfordringer med handicap, udsathed eller lignende.

Socialforvaltningens udkast til høringssvar

Socialforvaltningen vurderer overordnet set, at forslaget til Kommuneplan 2024 er godt, og at det i højere grad end Kommuneplanstrategi 2023 synliggør udsatte og marginaliserede befolkningsgruppers behov og udfordringer og adresserer disse. Forvaltningen har desuden noteret sig, at de ændringsforslag, som socialborgmesteren og forvaltningen har fremsat i det forberedende arbejde med kommuneplan 2024, i betydelig grad ses at være indarbejdet.

Forvaltningen finder det fx meget positivt, at princippet om, at udviklingen af København skal baseres på universelt design, så byen indrettes for alle mennesker, nu står centralt i forslaget til Kommuneplan 2024. Ligesom den store udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med betalbare boliger til udsatte borgere med meget lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed, nu står tydeligt beskrevet.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at de væsentligste temaer, Socialudvalget bør forholde sig til i forslaget til Kommuneplan 2024, er:

1. Tilgængelighed for borgere med fysiske handicap
2. Betalbare boliger til alle københavnere
3. Lige muligheder for børn og unge i udsatte by- og boligområder
4. Botilbud til socialt udsatte borgere og borgere med funktionsnedsættelser.

Derudover har forvaltningen givet forslag til en række ændringsforslag, der har til formål i endnu højere grad at synliggøre byens udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper.

1. Tilgængelighed for borgere med fysiske handicap

Under dette tema foreslår Socialforvaltningen, at Socialudvalget fremhæver det fortsatte behov for at indrette København, så byen reelt er tilgængelig for alle, også kørestolsbrugere og andre borgere med omfattende fysiske handicap.

2. Betalbare boliger til alle københavnere

Under dette tema har forvaltningens udkast til ændringsforslag især til formål at tydeliggøre ønsket om en fælles ambition og indsats på tværs af den almene og private boligsektor samt andelsboligsektoren om at understøtte målet om, at ingen borgere i København skal opleve ufrivillig hjemløshed.

Forvaltningen har desuden foreslået at undtage boliger opført til boligsocial anvisning fra mindstekravene til boligareal, så det kan afprøves, om det vil være muligt at opføre meget små familieboliger til en tilsvarende lav husleje. Derudover har forvaltningen beskrevet forslag til områder, hvor Københavns Kommune med fordel kan forsøge at påvirke de statslige rammer, så kommunerne får flere redskaber til at sikre et boligmarked i balance samt en tilstrækkelig kapacitet af betalbare botilbud.

3. Lige muligheder for børn og unge i udsatte by- og boligområder

Under dette tema har Socialforvaltningen haft fokus på at tydeliggøre, at byen bør indrettes, så også børn og unge fra udsatte familier, og særligt i udsatte by- og boligområder, får glæde og gavn af byens offentlige rum. Vi ved, at udsatte børn og unge ofte er mindre aktive i foreningslivet, og at de ikke deltager i fritidsaktiviteter i lige så høj grad som flertallet af børn og unge. Det er derfor afgørende, at byens rekreative områder ikke kun tiltænkes organiserede fritidsaktiviteter, men at de også kan anvendes til uformel brug efter skoletid.

Forvaltningen foreslår generelt set, at det skrives frem, at byens byrum skal indbyde til aktiviteter, der får mennesker i alle aldre til at mødes om positive, fællesskabsfremmende aktiviteter på tværs af sociale og andre skel.

4. Botilbud til socialt udsatte borgere og borgere med funktionsnedsættelser

Socialforvaltningen foreslår, at det i Kommuneplan 2024 tydeligt skrives frem, at botilbud hører under anvendelsen ”Offentlige formål” og dermed ikke er at betragte som boliger. Årsagen er, at Teknik- og Miljøforvaltningen har ændret procedure, så de fremadrettet vil tage stilling fra sag til sag, om planlagte botilbud skal anses for boliger eller botilbud. Det er særligt længerevarende botilbud (servicelovens § 108), hvor beboerne kun har mindre plejebehov, som Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker mærket som boliger. Dette medfører en række uhensigtsmæssige konsekvenser, som er beskrevet i udkastet til høringssvar. Socialforvaltningens foreslåede ændringsforslag har til formål at imødegå disse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Socialudvalget kan afgive bemærkninger til udkastet, som forvaltningen efterfølgende vil indarbejde i høringssvaret, inden det oversendes til Økonomiforvaltningen. Socialudvalget kan også beslutte ikke at afgive høringssvar til forslaget til Kommuneplan 2024.

Videre proces

Socialforvaltningen reviderer vedlagte udkast til høringssvar (bilag 2) på baggrund af Socialudvalgets drøftelse og sender det færdige høringssvar til Økonomiforvaltningen senest den 6. juni 2024.

Borgerrepræsentationen forventes at få forelagt forslaget til Kommuneplan 2024 i tredje kvartal af 2024, hvorefter det sendes i offentlig høring i otte uger i september og oktober 2024. Kommuneplanen vil sammen med en hvidbog, som opsamler offentlighedens bemærkninger til planen, blive fremlagt til endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen i december 2024.

Mikkel Boje                      

                                            / Eva Stokbro Jensen & Anders Johannes Kristensen

1. at-punkt blev drøftet og 2. at-punkt blev godkendt. 

Kontorchef Eva Stokbro Jensen og kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling.