Mødedato: 11.10.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialforvaltningens udmøntning af budget 2024

Se alle bilag

 

Resumé

Socialudvalget orienteres om Socialforvaltningens udmøntning af budget 2024. Herudover skal Socialudvalget tage stilling til enkelte særlige forhold og udeståender i budgetudmøntningen, herunder bl.a. fordeling af midlerne fra SO81 Nedbringelse af ventelisten på botilbud til 2021-niveau, midler afsat til Kernedrift til socialområdet samt midler afsat til Fastholdelse og rekruttering. Endelig orienteres Socialudvalget om igangsættelse af et analysearbejde i Socialforvaltningen med fokus på strukturelle tilpasninger, som kan understøtte balance i Socialforvaltningens budgetter i 2025 og frem.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

  1. at Socialudvalget godkender udmøntning af SO81 Nedbringelse af ventelisten på botilbud til 2021-niveau,
  2. at Socialudvalget godkender udmøntning de afsatte midler til Kernedrift til socialområdet,
  3. at Socialudvalget godkender udmøntning af midler afsat til Fastholdelse og rekruttering,
  4. at Socialudvalget tager udmøntningen af den resterende del af budget 2024 til efterretning,
  5. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens håndtering af øvrige forhold ifm. budget 2024 til efterretning,
  6. at Socialudvalget tager til efterretning, at der igangsættes et analysearbejde i Socialforvaltningen med fokus på strukturelle tilpasninger, som kan understøtte balance i Socialforvaltningens budgetter i 2025 og frem.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 5. oktober 2023 kommunens budget for 2024, hvor der tilføres nye bevillinger til Socialforvaltningens områder. Et overblik over nye bevillinger, herunder varigheden af bevillingerne, fremgår af bilag 1. Hensigtserklæringer på socialområdet ifm. budgetaftale 2024 fremgår af bilag 2.

Forud for budgetforhandlingerne opgjorde forvaltningen den økonomiske udfordring på socialområdet til at udgøre mindst 215 mio. kr. eksklusiv need to-udfordringerne. Socialforvaltningen fremlagde til budgetforhandlingerne 2024 tre budgetnotater til at dække udfordringen: SO26 Demografimodel på det udsatte børne- og ungeområde samt refinansiering af bevillingsudløb (en del af notatet), SO30a og SO30b Stigende udgifter til borgere med handicap med stort støttebehov samt supplerende budgetmodel samt SO31 Stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge. I tabel 1 nedenfor fremgår udfordringen på 215 mio. kr. fordelt på de tre budgetnotater (kolonne 1). Tabellen viser derudover, hvad der blev tildelt under de enkelte budgetnotater, hvilket samlet udgør 108,7 mio. kr. ud af udfordringen på 215 mio. kr. (kolonne 2). Dertil prioriterede forligspartierne 46,4 mio. kr. til Kernedrift til socialområdet. Efter forhandlingerne har Socialforvaltningen således en udestående udfordring på mindst 60 mio. kr. i 2024, hvortil der kommer en administrativ besparelse på 5 mio. kr. i 2024.

Tabel 1. Oversigt over håndtering af SOFs driftsudfordring i Budget 2024

Mio. kr.

Behov angivet i budget-

notater

Budget 2024

SO30a og SO30b - Stigende udgifter til borgere med handicap med stort støttebehov samt supplerende budgetmodel

83,6

39,9

SO31 - Stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge - børn

115,1

53,5

SO26 – Videreførelse af bevillingen vedr. handleplan på området for udsatte børn og unge

15,3

15,3

Bevilling til kernedrift til socialområdet

 

46,4

Resterende udfordring - Videreførelse af besparelser i 2023 indenfor Socialudvalgets område

 

60,0

Total

Ca. 215,0

Ca. 215,0

Administrativ besparelse

 

-5,0

Derudover rejste forvaltningen udfordringen vedr. overholdelse af forsyningsforpligtelsen som en af forvaltningens specifikke udfordringer, hvor der ikke blev prioriteret det fulde beløb. Ligeledes blev der ikke prioriteret hele det fremsatte behov under SO01b Rettidig omhu – Merudgifter som følge af bolig-hjemløseloven.

Forslag til håndtering og udmøntning af ovenstående sager beskrives i sagen. Ligeledes fremlægges forslag for udmøntning af midler afsat til Fastholdelse og rekruttering.

Foruden ovenstående kan bevillingerne fra budget 2024 til Socialforvaltningen umiddelbart udmøntes i Socialforvaltningens budget.

Løsning

I indstillingen fremhæves særlige forhold vedrørende udmøntning af budget 2024. Herunder skal Socialudvalget tage stilling til fordeling af midler bevilliget i budget 2024, som afviger fra fremlagte budgetnotater. Endvidere orienteres udvalget om, at der igangsættes et analysearbejde, der skal identificere strukturelle tilpasninger med henblik på at understøtte budgetter i balance i 2025 og frem.

Udmøntning af midler til godkendelse

I indstillingen fremhæves særlige forhold vedrørende udmøntning af budget 2024. Herunder skal Socialudvalget tage stilling til fordeling af midler bevilliget i budget 2024, som afviger fra fremlagte budgetnotater. Endvidere orienteres udvalget om, at der igangsættes et analysearbejde, der skal identificere strukturelle tilpasninger med henblik på at understøtte budgetter i balance i 2025 og frem.

Udmøntning af midler til godkendelse

Bevilling til kernedrift til socialområdet

Med budgetaftalen blev der afsat 46,4 mio. kr. til kernedrift på socialområdet. I aftaleteksten hertil henvises til, at der er et strukturelt pres på det specialiserede socialområde, da der kommer flere borgere med diagnoser, da der ses en stigende kompleksitet på socialområdet, og da der samtidig er store prisstigninger på eksterne ydelser. Forvaltningen indstiller, at midlerne benyttes til at dække en del af forvaltningens udestående økonomiske udfordring jf. tabel 1 under problemstilling.

Bevillingen til kernedrift til socialområdet foreslås fordelt svarende til forholdet mellem det udestående behov under de to udfordringer, der ikke blev bevilliget det fulde beløb. Der tildeles dermed 19,2 mio. kr. til tiltag under SO30b Stigende udgifter til borgere med handicap med stort støttebehov og 27,2 mio. kr. til tiltag under SO31 Stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge fordelt med 14,0 mio. kr. til området for borgere med handicap og 13,2 mio. kr. til området for børnefamilier med særlige behov.

SO81 Nedbringelse af ventelisten på botilbud til 2021-niveau (forsyningsforpligtelsen)/ SO32 Plan for afvikling af ventelisten relateret til forsyningsforpligtelsen
I budget 2024 er der afsat 5,8 mio. kr. i 2024 til 2027 til nedbringelse af ventelisten på bo-tilbudspladser, som indgår i forsyningsforpligtelsen. De afsatte midler afviger fra modellerne i budgetnotaterne, hvor udgiftsbehovet var fastsat til hhv. 49,3 mio. kr. i SO81 Nedbringelse af ventelisten på botilbud til 2021-niveau og 103,2-235,7 mio. kr. i SO32 Plan for afvikling af ventelisten relateret til forsyningsforpligtelsen. Med de afsatte midler er det således ikke muligt at nedbringe ventelisten til 2021-niveau. Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at midlerne fordeles forholdsvis på samme måde som i SO81 Nedbringelse af ventelisten på botilbud til 2021-niveau (forsyningsforpligtelsen). Dermed fordeles midlerne med 4,3 mio. kr. til området for borgere med sindslidelse, 1,4 mio. kr. til borgere med handicap og 0,1 mio. kr. til området for udsatte voksne. Da der er tale om botilbudspladser, og behovet vurderes at være af varig karakter, implementeres midlerne, som var de varige. Det på trods af, at de i budgetforhandlingerne er tildelt midlertidigt.

I budgetnotat SO32 Plan for afvikling af ventelisten relateret til forsyningsforpligtelsen blev der ligeledes søgt om midler til opdatering af maksimalpriserne til brug ved udarbejdelse af principfunktionsprogram. Maksimalpriserne angiver en ramme for, hvad det må koste at bygge og skal benyttes til at danne udgangspunkt for en realistisk budgettering af nye botilbud. Socialforvaltningen har afholdt omkostningerne til udarbejdelse af principfunktionsprogrammet for egne midler, og det var aftalt med Økonomiforvaltningen, at midler til den efterfølgende opdatering af maksimalpriserne skulle søges i budget 2024. Finansiering hertil blev ikke prioriteret.

Bevilling til fastholdelse og rekruttering

Med budgetaftalen er der afsat 12 mio. kr. årligt i 2024-2027 til at styrke fastholdelse og rekruttering. Dette svarer ikke til de budgetønsker, som lå i budgetnotaterne, hvorfor der er behov for en prioritering. Prioritering af udmøntning af midlerne skal foretages af Socialudvalget med forudgående inddragelse af forligspartierne.

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at midlerne benyttes til at finansiere indsatser fra to af de til budgetforhandlingerne fremlagte budgetnotater omfattende fastholdelse af seniorer (SO69 Fastholdelse og rekruttering – Fastholdelse af seniorer) samt indsatser til at styrke rekrutteringsgrundlaget ved kompetenceløft for faglærte og rekrutteringsunderstøttende aktiviteter (SO70 Fastholdelse og rekruttering – Styrket rekrutteringsgrundlag ved kompetenceløft for faglærte og rekrutteringsunderstøttende aktiviteter). Forslaget til prioritering tager overordnet set udgangspunkt i de initiativer, der har størst strategisk sigte og mest direkte relaterer sig til udfordringer med fastholdelse og rekruttering. Disse indsatser er samtidig en naturlig forlængelse af de indsatser, der med midler fra ØK80, blev igangsat sidste år. Det tredje budgetnotat (SO68 Fastholdelse og rekruttering – Arbejdsmiljø og ledelse) prioriteres dermed ikke, da det alene udgør 22,5 mio. kr. i 2024 og 45 mio. kr. årligt i årene 2025-2027, og forvaltningens vurdering er, at der med det bevilgede beløb i B2024 kun i begrænset omfang vil kunne opnås mærkbare resultater.

I nedenstående tabel 2 fremlægges Socialforvaltningens forslag til fordeling af midlerne.

Tabel 2. Forslag til fordeling af midler til fastholdelse og rekruttering

 

2024

2025

2026

2027

I alt

Fastholdelse af seniorer (SO69)

 

 

 

 

 

Seniorkonsulent til HR-stabe

2,1

2,1

2,1

2,1

8,4

Seniorpulje til lokale arbejdspladser

2,0

1,2

3,0

3,8

9,9

Administrativ understøttelse

0,3

0,3

0,3

0,3

1,1

Styrket rekrutteringsgrundlag (SO70)

 

 

 

 

 

Fra Social- og Sundhedshjælper til Social- og Sundhedsassistent

1,7

3,4

3,1

1,4

9,5

Diplomuddannelse til faglærte medarbejdere

0,9

1,7

1,7

0,9

5,2

Uddannelse som meritpædagog

2,0

2,3

0,6

0,3

5,2

Refusion vedr. kompetenceløft

-2,1

-4,1

-3,9

-1,9

-12,0

Administrativ understøttelse (kompetenceløft af faglærte)

1,0

1,0

1,0

1,0

3,9

Understøttende rekrutteringstiltag i borgercentrene

4,2

4,2

4,2

4,2

16,8

Total

12,0

12,0

12,0

12,0

48,0

Forvaltningens forslag til fordeling af midlerne er behandlet i HovedMED den 3. oktober 2023. Medarbejdersiden i HovedMED har ikke en fælles holdning til forvaltningens forslag til prioriteringen af den afsatte ramme, men en række bemærkninger på vegne af egne faggrupper. Flere faggrupper bakker op om kompetenceudvikling generelt, men ser gerne faggrupperne omfattet af SO70 udvidet. Alle faggrupper er enige om, at arbejdsmiljø og ledelse er vigtigt, og nogle faggrupper foretrækker en omprioritering af rammen, så der prioriteres midler til arbejdsmiljø og ledelse. Flere faggrupper er desuden skeptiske overfor prioriteringen af midler til seniorkonsulenter i HR-stabene.

Hvis Socialudvalget ønsker en anden prioritering af midlerne til fastholdelse og rekruttering, vil Socialforvaltningen vende tilbage med en ny sag, og i så fald vil forvaltningen foreslå et særligt fokus på prioritering af faglig ledelse på udførerområdet, herunder særligt på områder med stort ledelsesspænd, mange ufaglærte medarbejdere og høj personaleomsætning. Dette område blev delvist løftet i budget 2023 med budgetnotatet SO26 – Mere tid til faglig ledelse tæt på, hvor der blev prioritereret midler til at reducere ledelsesspændet i den sociale hjemmepleje, men ikke på udførerområdet i Borgercenter Handicap.

I bilag 3 fremgår en mere detaljeret udmøntning af tiltagene, herunder fordeling på målgrupper. Her findes også de bagvedlæggende budgetnotater SO69 Fastholdelse og rekruttering – Fastholdelse af seniorer og SO70 Fastholdelse og rekruttering – Styrket rekrutteringsgrundlag ved kompetenceløft for faglærte og rekrutteringsunderstøttende aktiviteter

Udmøntning af øvrige sager til orientering

Der er række øvrige sager, hvor Socialforvaltningen har fået bevilliget et lavere beløb end det opgjorte behov, eller hvor forvaltningens budget reduceres. Disse sager medfører behov for håndtering i forhold til at kunne opretholde budgetbalance på området. Nedenfor orienteres Socialudvalget om Socialforvaltningens håndtering heraf.

SO01b Merudgifter som følge af Bolig-hjemløseloven

I budget 2024 blev der afsat 30,2 mio. kr. i 2024-2027 til SO01b Rettidig omhu – Merudgifter som følge af bolig-hjemløseloven, hvilket er lavere end det fremsatte behov i budgetnotatet på 49,5 mio. kr. i 2024 og 235,4 mio. kr. i hele budgetperioden. De 30,2 mio. kr. svarer til det beløb, der skal til for at undgå revisitation af allerede visiterede borgere i 2024. Det vil sige, at forvaltningen forventer at kunne fortsætte de allerede igangsatte forløb, men at der ikke kan igangsættes forløb for nye borgere i 2024. Den reducerede model har således en betydning for, hvor hurtigt vi kan hjælpe de hjemløse og dermed også, hvor mange borgere der kan forventes at komme ud af hjemløshed i aftaleperioden. De færre igangsatte initiativer vil ligeledes nedsætte hastigheden, hvormed need to-udgiften til tabt statsrefusion, som løftes i SO01a Need to – Merudgifter som følge af bolig-hjemløseloven, kan nedbringes. I bilag 4 fremlægges mere detaljeret, hvad den reducerede model indebærer.

SO30b Stigende udgifter til borgere med handicap med stort støttebehov                              

Som det fremgår i tabel 3 nedenfor, blev der med budgetaftale 2024 bevilliget 32,1 mio. kr. i 2024-2027 til at håndtere de stigende udgifter til borgere med handicap med stort støttebehov, hvilket er lavere end det i budgetnotatet opgjorte behov på 75,8 mio.kr. i 2024 og frem. Det udestående behov svarende til 43,7 mio. kr. dækkes delvis af en andel af de i budgetaftalen prioriterede midler til Kernedrift til socialområdet, svarende til 19,2 mio. kr., og den resterende del indgår som en del af den økonomiske udfordring i 2024.

SO31 Stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge

I budget 2024 er der afsat 53,5 mio. kr. i 2024-2027 til at håndtere stigende mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge, hvilket er 61,6 mio. kr. lavere end de 115,1 mio. kr., som Socialforvaltningen har opgjort merudgifterne til. Det udestående behov påtænker Socialforvaltningen finansieret via en andel af midlerne tildelt Kernedrift til socialområdet svarende til 27,2 mio. kr., og den resterende indgår som en del af den økonomiske udfordring i 2024, jf. tabel 3. Socialforvaltningen fordeler de i alt 80,7 mio. kr. med 45,3 mio. kr. til området for børnefamilier med særlige behov og 35,4 mio. kr. til området for borgere med handicap.

Tabel 3. Udmøntning af SO30b og SO31

 

SO30b – Borgere med handicap

SO31 – Børnefamilier med særlige behov

SO31 – Borgere med handicap

Behov

75,8

61,9

53,2

Tildelt i budgetforhandlingerne

32,1

32,1

21,4

Tildelt fra Kernedrift til socialområdet

19,2

13,2

14,0

Totalt tildelt

51,3

45,3

35,4

Udestående som indgår i økonomisk udfordring

24,5

16,6

17,8

Reduktion af administrative udgifter

I forlængelse af beslutningen om reduktion af administrative udgifter i økonomiaftale 2024, fremgår det af budgetaftalen 2024, at fagudvalgenes budgetter reduceres med 5 mio. kr. og Økonomiudvalgets med 8 mio. kr. i 2024 og frem. De 5 mio. kr. i Socialforvaltningen udmøntes som en rammebesparelse og fordeles efter administrative lønandele i borgercentrene (3,4 mio. kr.) og de centrale enheder (1,6 mio. kr.). Der er taget udgangspunkt i lønudgifter til administrative medarbejdere i de centrale enheder samt stabsfunktionerne i borgercentrene og på centerniveau. Gruppen udgøres hovedsageligt af medarbejdere, der arbejder med administration indenfor HR, økonomi, digitalisering og faglig udvikling. Myndighedssagsbehandlere er ikke inkluderet i opgørelsen, ligesom medarbejdere med administrative opgaver på tilbudsniveau heller ikke er inkluderet. Fordeling på bevillingsområder fremgår af tabel 5 i økonomiafsnittet.

I budgetaftalen for 2024 er der kun taget stilling til reduktion af administrative udgifter svarende til 38 mio. kr. kr. ud af de i alt 74 mio. kr., som Københavns Kommune skal reduceres med i 2024 og frem, jf. økonomiaftale 2024.

Øvrige forhold til orientering

SO26 Demografimodel på det udsatte børne- og ungeområde samt refinansiering af bevillingsudløb  

I budget 2024 blev der bevilliget varige midler til at dække den del af hensigtserklæringen, som omhandler bevillingsudløb i 2024. Der blev dog ikke prioriteret midler til delen vedrørende bevillingsudløb fra 2025 svarende til 74,0 mio. kr. fra 2025 og frem. Desuden blev en demografimodel for udsatte børn og unge samt en model for tildeling af midler på baggrund af kompleksitet ikke prioriteret.

SO67 Midlertidig opregulering af det vejledende rådighedsbeløb 

Med budgetaftalen blev der ikke afsat midler til at forlænge den midlertidige opregulering af det vejledende rådighedsbeløb. Opreguleringen af det vejledende rådighedsbeløb ophører således med udgangen af 2023.

SO73 Videreførelse af puljen til sundhedstjek af hjemløse hundeejeres hunde
I budget 2024-2027 er der afsat 0,6 mio. kr. til SO73 Videreførelse af puljen til sundhedstjek af hjemløse hundeejeres hunde. Der oprettes en særskilt §18-særpulje til formålet, hvor frivillige organisationer kan ansøge om støtte. Socialudvalget forelægges forventelig en sag i december om fordeling af puljemidlerne, hvorefter de relevante foreninger gives besked.

Tilskud til private og selvejende tilbud
Det bemærkes, at bevillinger i budget 2024 til indsatser, som drives af private eller selvejende tilbud, udbetales som driftstilskud. Udbetalingen er som udgangspunkt betinget af, at tilbuddet indgår en tilskudsaftale med Socialforvaltningen.

Forvaltningen er desuden ved at undersøge de juridiske rammer for tildeling af tilskud til sociale formål uden konkurrenceudsættelse samt afdække mulighederne for at håndtere de problematikker, der opstår, hvis der ikke er hjemmel til at yde tilskud uden en udbudsproces. Forvaltningen vil i december forelægge en sag for Socialudvalget, der beskriver, hvordan forvaltningen fremadrettet vil håndtere tildeling af tilskud. De tilbud, der er tildelt midler med budgetaftalen 2024, får alle udbetalt tilskuddet pr. 1. januar 2024. Hvis det viser sig, at tilskuddet skal udbydes, kan det få betydning for det tilskud, der udbetales til et givent tilbud, hvis en anden organisation vinder udbuddet. I så fald vil tilskuddet – efter et rimeligt varsel – blive trukket tilbage og udbetalt til vinderen af et udbud. I bilag 5 fremgår de private og selvejende tilbud, som har fået tildelt midler med budget 2024. Forvaltningen vil påbegynde proces for eventuel konkurrenceudsættelse fra 2025 og frem.

Midlertidige bevillinger        

Det bemærkes, at en stor del af midlerne tildelt med budgetaftalen for 2024 er givet midlertidigt. En væsentlig del af det økonomiske behov fremlagt i budgetnotaterne forudses dog at være af varig karakter, og Socialforvaltningen forventer således at løfte det økonomiske behov igen ved bevillingsudløb. I bilag 1 er varighed for de enkelte budgetnotater angivet.

Håndtering af økonomiske udfordringer i 2024

Det bemærkes, at Socialforvaltningen efter resultaterne fra budgetforhandlingerne fortsat forventer en økonomisk udfordring svarende til mindst 60 mio. kr. i 2024 og frem, jf. tabel 1. Seneste prognose for 2023 viser en fortsat udgiftsudvikling, som ligeledes forventes at få betydning ind i 2024. Socialforvaltningen vil d. 15. november forelægge Socialudvalget en sag om de varige økonomiske udfordringer i 2024 og frem samt håndtering heraf.

Igangsættelse af analysearbejde vedr. 2025 og frem

Der er ikke udsigt til, at udgiftspresset aftager efter 2024, men modsat en risiko for, at udgifterne fortsat vil stige. Derfor er der behov for at identificere strukturelle tilpasninger, som kan understøtte økonomisk balance og større modstandsdygtighed overfor et fortsat stigende pres. Forvaltningen vurderer, at der er behov for et analysearbejde i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Den foreløbige prognose for 2025 og 2026 viser, at der forventes yderligere økonomiske udfordringer blandt andet som følge af store bevillingsudløb på socialområdet. Selv hvis det lægges til grund, at aktivitet og priser ikke fortsætter med at stige de kommende år – ud over den demografiske vækst og P/L-reguleringen – forventes fortsat store økonomiske udfordringer.

Analysearbejdet skal fokusere på strukturelle tilpasninger på socialområdet i Københavns Kommune, som kan understøtte balance i Socialforvaltningens budgetter i 2025 og frem. Fokus vil være på at reducere udgifterne, og de strukturelle tilpasninger kan fx omfatte skærpet indkøbspraksis, ændret visitations- og revisitationspraksis, servicereduktioner, lukning af tilbud, faglige omstillinger og effektiviseringer. Det skal give forvaltningen redskaber til at imødegå de økonomiske udfordringer, der forventes i de kommende år. Formålet er at opnå varige besparelser, der kan understøtte økonomisk balance og give mere ro i organisationen ikke mindst for borgerne og på den måde undgå pludselige serviceforringelser, midlertidige besparelser, indkøbsstop, o.lign.

Analysearbejdet skal rammesættes, projektstyres og drives af Socialforvaltningen, men der vil være behov for kompetencer, der ikke kan dækkes internt i forvaltningen, eksempelvis til at afdække indkøbspraksis på tværs af de tre borgercentre og i sammenligning med andre kommuner. Derfor vil der være behov for hjælp fra eksterne konsulenter til at varetage delopgaver i forbindelse med analysearbejdet. Samtidig vil forvaltningen afsøge mulighederne for at få hjælp fra kommunens tværgående analyseenhed.

Det analysearbejde, der nu ønskes igangsat, vil bygge videre på erfaringer fra de analysearbejder, forvaltningen har fået foretaget de senere år. Socialudvalget vil på et kommende udvalgsmøde blive forelagt en sag, hvor indholdet i analysearbejdet beskrives nærmere med henblik på drøftelse. 

Økonomi

Socialområdet får med budgetaftale 2024 tilført nye bevillinger for 382,9 mio. kr. på serviceområdet i 2024, heraf er 146,9 mio. kr. kategoriseret som ”need-to”. Derudover tilføres 38,0 mio. kr. i demografi. På anlægsområdet tilføres nye bevillinger for 351,6 mio. kr. i perioden 2024-2027, heraf er 280,9 mio. kr. kategoriseret som ”need to”, mens 66,3 mio. kr. er kategoriseret som rettidig omhu.

I bilag 1 opsummeres socialområdets nye bevillinger tilført med budget 2024 fordelt på kategorierne need to, rettidig omhu, politiske hensigtserklæringer, budgetpakker i samarbejde med andre forvaltninger samt politisk bestilte. I bilag 6 fremgår en oversigt over de fremlagte budgetnotater, som ikke blev prioriteret i budgetaftalen for 2024.

Tabel 4 og 5 opsummerer bevillingskonsekvenser på hhv. service- og anlægsområdet som følge af budget 2024.

Tabel 4: Reduktioner og tilførsler i servicebudgettet 2024 (mio. kr. 2024-p/l)

 

Omprioriteri-ngsbidrag

Bevillings-udløb

Nye bevillinger fra budgetaftale 2024

Demografi-

tilførsel

Reduktion af admini-strative udgifter

I alt

Børnefamilier med særlige behov

-12,1

-31,3

89,9

 

-1,3

45,3

Hjemmepleje

-1,2

 

0,0

4,7

 

3,5

Borgere medsindslidelse

-17,1

-23,3

63,7

10,9

-1,2

33,0

Udsatte voksne

-2,9

-6,5

123,2

 

 

113,8

Borgere medhandicap

-17,3

 

100,1

22,4

-0,9

   104,3

Tværgående opgaver og

administration

-1,1

 

5,9

 

-1,6

3,2

I alt

-51,8

-61,0

382,9

38,0

-5,0

 303,1

 

 

Noter: Bevillingsudløb inkluderer ikke midlertidige bevillinger givet ifm. Overførselssagen 2022/2023 på i alt 132,5 mio. kr. (2024-p/l). Omprioriteringsbidraget for 2024 udgøres dels af stigende profiler vedr. tidligere års effektiviseringer for i alt 21,3 mio. kr. samt effektiviseringer sfa. Investerings- og effektiviseringsforslag for i alt 30,5 mio. kr.

Tabel 5: Tilførsler i anlægsbudgettet 2024-2027 (mio. kr. 2024-p/l)

Nye bevillinger i 2024-2027
fra budgetaftale 2024

Børnefamilier med særlige behov

35,1

Hjemmepleje

0

Borgere med sindslidelse

101,7

Udsatte voksne

30,5

Borgere med Handicap

184,3

Tværgående opgaver og adm.

0

I alt

351,6

Tabellerne ovenfor indeholder ikke tilførsler og udløb knyttet til midler fra investeringspuljen.

Det bemærkes endvidere, at Socialudvalget varigt genfinansierede en række bevillingsudløb i forbindelse med 2. behandlingen af omprioriteringsbidraget 2024 den 26. april 2023. Det drejer sig om følgende:

Tabel 6: Bevillingsudløb genfinansieret ifm. SUDs 2. behandling i april

 

Beløb
(mio. kr. 2024-p/l)

Bevilling til Gang i Gaden (budgetaftale 2020)

1,5

Videreførelse af aktivitets- og samværstilbuddet Clean House 2.0 (budgetaftale 2020)

1,0

Genindførelse af åbningstider i weekenden i Café Dugnad (budgetaftale 2022)

0,2

Sikring af adgang til nødovernatningstilbud for hjemløse (budgetaftale 2020)

0,8

Styrket indsats til børn og unge med spiseforstyrrelser (OFS 2022-2023)*

0,4

Total

3,9

Igangsættelse af analysearbejde vedr. 2025 og frem

Der vil være en udgift i forbindelse med bidrag fra eksterne konsulenter. Socialforvaltningen vil optage et internt lån til at dække udgiften.

Videre proces

Når Socialudvalget har godkendt indstillingen, vil Socialforvaltningen implementere budgetaftale 2024 i budgettet.

 

Mikkel Boje

                                                           / Anders Johannes Kristensen

 

 

Beslutning

Beslutning

Indstillingens 1., 2. og 3. at punkt blev godkendt.

Indstillingens 4., 5., og 6. at blev taget til efterretning.

Kontorchef Anders Johannes Kristensen fra Socialforvaltningen deltog under punktets behandling.

Til top