Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om Sundbygård
Indstilling
Det foreslås,
1. at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen, at alle kriterier og vilkår for en iværksættelse af kommunens ”kontrolundersøgelse” af tilsynsrapporten om Sundbygård skal godkendes af Socialudvalge
2. at Socialudvalget pålægger borgmesteren forinden Københavns Kommune giver svar på tilsynets kritiske rapport, at få besvarelsen godkendt af Socialudvalget
3. at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen at udarbejde et notat til Socialudvalget, der redegør for følgende forhold:
a) Hvad er formålet med, at Socialforvaltningen vil iværksætte en ny ekstern ”kontrolundersøgelse” af Sundbygård, når Socialtilsynet Hovedstaden i forbindelse med re-godkendelsen bygger deres konklusioner på en gennemgang af diverse dokumenter, foretagne observationer og interviews med beboere, ledelse, medarbejdere og pårørende?
b) Er beslutningen om at iværksætte en ny ekstern ”kontrolundersøgelse” et udtryk for at Socialforvaltningen tvivler på det offentlige tilsyns konklusioner eller er Socialforvaltningen enige i tilsynets konklusion og dermed enig i, at der skal ske væsentlige forbedringer for beboerne?
c) Efter hvilke kriterier skal den nye eksterne ”kontrolundersøgelse” foretages?
d) Hvordan sikres det, at den nye eksterne ”kontrolundersøgelse” er total uvildig?
e) Anser Socialforvaltningen det offentlige tilsyns undersøgelser for uvildige?
f) Mener Socialforvaltningen, at der er risiko for, at tilliden til det offentlige tilsyn svækkes, hvis de kommuner, som tilsynet kritiserer efterfølgende selv iværksætter eksterne ”kontrolundersøgelser”?
g) Er Socialforvaltningen bekendt med, at andre kommuner har reageret på offentlige tilsynsrapporter ved selv at iværksætte eksterne ”kontrolundersøgelse” af det offentlige tilsyns konklusioner?
h) Hvad vil en ny ekstern ”kontrolundersøgelse” i givet fald koste?
(Stillet af Dansk Folkeparti)
Motivation
Beslutning
Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.
Medlemsforslaget blev forkastet med bemærkning om, at Socialudvalget ønskede en skriftlig besvarelse af de spørgsmål, der opstilles i medlemsforslaget. Der blev hermed gjort endeligt op med medlemsforslaget.