Mødedato: 09.10.2013, kl. 08:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Status på Handleplan for børnehandicapområdet, oktober 2013
Se alle bilag
Til top
Socialudvalget forelægges status for aktiviteterne i Handleplan for børnehandicapområdet.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller
1. at Socialudvalget tager status for Handleplan for børnehandicapområdet til efterretning

Problemstilling
Handicapcenter København har i de senere år haft øget fokus på at overholde lovgivningen og hjemtage statsrefusion på korrekt grundlag. Dette har haft en stor effekt på den juridiske del af kvaliteten af afgørelserne, men har kostet på samarbejdet og dialogen med familierne.
En forældregruppe til børn med handicap i København kom i foråret 2013 med omfattende kritik af den samlede sagsbehandling på børneområdet på handicapcentret. På den baggrund besluttede Socialudvalget i april 2013 en Handleplan, der skulle rette op på problemerne. Handleplanen blev i august 2013 udvidet med yderligere aktiviteter.
Løsning
Af Handleplanens 24 aktiviteter er de 10 gennemført, 12 i planmæssig fremdrift, mens to aktiviteter - Familiehus og organisationsanalyse - ikke fandt finansiering i Budget 2014.
Det er værd at bemærke, at der siden status i august har været afholdt yderligere et forældrerådsmøde, og at Forældrerådet i øvrigt løbende bliver inddraget i udviklingen af området. Som det fremgår af oversigten i bilag 1, kommenterer Forældrerådet fx Handicapcentrets nye formuleringer i breve til familierne, Forældrerådet bliver inddraget i udviklingen af workshops (læring af cases) og i høring af strategi for børnehandicapområdet.
Arbejdet med arbejdsmiljøet og ledelseskompetencerne i Handicapcentret er også i fremdrift. Blandt andet har Arbejdsmiljøs Københavns Task Force påbegyndt et forløb med medarbejderne i enheden Handicapkompenserende ydeleser (HKY). Derudover varetager Center for Supervision supervision af afdelingslederne, der har været afholdt træningsdage i kommunikation og der er gennemført gruppeudviklingssamtaler og udviklet kompetenceplaner.
Koordinerende sagsbehandlere er en central aktivitet i Handleplanen og med bevillingen i Budget 2014 - på årligt 4 mio. kr. - er det muligt at implementere projektet i fuld skala. De første 50 familier har allerede fået tildelt en koordinerende sagsbehandler, og med udgangen af 2013 vil alle familier med en sag i Børnefamilieenheden (BFE) have fået tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Dette er muligt fordi Socialudvalget allerede i juni 2013 bevilligede midler til ansættelse af nye sagsbehandlere, som vil være ansat og på plads pr. d. 1. november. Det er Handicapcentrets vurdering, at familierne, der har fået tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, har taget godt imod ordningen og bruger den aktivt.
Forvaltningen vurderer, samlet set, at der er god fremdrift i planen.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vender tilbage til Socialudvalget med opdateringer af Handleplanen senest ved udgangen af 2013. Forvaltningen vil i øvrigt evaluere Handicapcentrets organisering og organiseringens betydning for helhedsorienteringen i arbejdet med borgene. Forvaltningen forventer, at evalueringen kan fremlægges for udvalget i foråret 2014.
Anette Laigaard /
Anders Kirchhoff
Anette Laigaard /
Anders Kirchhoff
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.