Høring om afholdelse af Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen (Bilag)
Høring om afholdelse af Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
6. Høring om afholdelse af Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen (Bilag)
SUD 268/2006 J.nr. 268/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget fremsender nærværende indstilling som
udvalgets høringssvar.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget har
på sit møde den 26. april 2006 godkendt en indstilling vedrørende forslag om
afholdelse af Ungdomspolitikerdagen den 29. marts 2007 samt forslag om, at
Ungdomspolitikerdagen bliver en tilbagevendende begivenhed hvert år.
Børne- og Ungdomsudvalget
besluttede også at sende forslaget til høring i de stående udvalg inden
behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Udgiften til Ungdomspolitikerdagen andrager 130.000 kr. Udgiften afholdes af Børne- og Ungdomsudvalget
Socialudvalgt ser positivt på
ønsket om at afholde en ungdomspolitikerdag og opfordrer til, at forslagene,
der behandles bl.a. omhandler emner vedr. fysisk eller psykisk handicappede,
kriminalitetstruede unge og udsatte grupper. Det vil herved være en mulighed
for at kunne nedbryde fordomme og skabe større rummelighed for disse grupper i
samfundet.
SAGSBESKRIVELSE
I forlængelse af
intentionerne om at styrke og udvikle rammerne for hverdagens demokrati og
"Plan for åbenhed på Rådhuset" besluttede Børne- og Ungdomsudvalget
26. april 2006, at anbefale, at der den 29. marts 2007 afholdes en
Ungdomspolitikerdag på Rådhuset i Borgerrepræsentationen. Målgruppen er 8., 9.,
10. klasser, ungdomsklubberne og Ungdomsskolen i Københavns Kommune.
Børne- og Ungdomsudvalget
besluttede endvidere at anbefale, at Ungdomspolitikerdagen skal blive en
tilbagevendende begivenhed hvert år i marts måned, således at skolerne fremover
har mulighed for at indarbejde dagen i deres årsplan.
Forslaget indebærer, at
elever og medlemmer fra skoler og klubber får mulighed for på nært hold at
opleve og få indblik i, hvad der foregår på byens Rådhus. De unge bliver indbudt
til at stille forslag til beslutning. Forvaltningerne udvælger blandt de
indkomne forslag ca. 15 - 20 forslag. På baggrund af de udvalgte forslag
udvælges forslagsstillerne, så det samlede antal unge, der skal deltage på
dagen på Rådhuset bliver på 55 unge.
Forslagene bliver inddelt i
kategorier, som svarer til Københavns Kommunes fagudvalgs respektive
ressortområder. Repræsentanterne for forslaget vil herefter være medlem af det
fagudvalg, deres forslag relaterer sig til. De unge får således, i løbet af
dagen, lejlighed til at være udvalgsmedlemmer og om aftenen til at afholde et
Borgerrepræsentationsmøde. Der tilstræbes en spredning af både emner,
deltagende skoler og klubber.
Rådhuset stiller
udvalgsværelser, Borgerrepræsentationens mødesal med tekniske faciliteter,
bespisning, betjentservice, Rådhusbibliotek mv. til rådighed, så dagen får et
så realistisk forløb som muligt. Det tilstræbes, at medlemmer af de forskellige
politiske fagudvalg deltager som udvalgsformænd, deltager i diskussionerne og
hjælper de unge med at forberede deres forslag til behandlingen i BR-salen om
aftenen.
På denne baggrund ser
Socialudvalgt positivt på afholdelsen af en ungdomspolitikerdag. Udvalget
opfordrer imidlertid til, at forslagene, der behandles bl.a. omhandler emner
vedr. fysisk eller psykisk handicappede, kriminalitetstruede unge og udsatte
grupper. Der vil hermed være mulighed for at nedbryde fordomme og skabe større
rummelighed for disse grupper i samfundet.
Der er tidligere blevet
afholdt en Ungdomspolitikerdag på Rådhuset den 15. november 2004.
Ungdomspolitikerdagen var en succes med deltagelse af 55 unge.
MILJØVURDERING
Sagstypen
er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes
ØKONOMI
Udgiften til
Ungdomspolitikerdagen andrager 130.000 kr. Udgiften afholdes af Børne-
og Ungdomsudvalget
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Dagsorden og
Beslutningsprotokol fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 26. april 2006.
Grethe
Munk
/
Anne Marie Søland