Børne- og
Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2006
6. Afholdelse af
Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen
J.nr. 303501
INDSTILLING
Børne- og
Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at
udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at
forslag om
afholdelse af Ungdomspolitikerdagen den 29. marts 2007 samt forslag
om, at Ungdomspolitikerdagen bliver en tilbagevendende begivenhed
hvert år vedtages
at
der i forbindelse med budgetudmeldingen for 2007
reserveres 130.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med
afholdelse af Ungdomspolitikerdagen på Rådhuset. Udgiften afholdes
på funktion 3.01 for folkeskolen, 5.14 for fritids- og
ungdomsklubber og 03.76.1 for Ungdomsskolen.
at
forslaget
forinden sendes i høring i de stående udvalg med høringsfrist 7.
juni 2006
RESUME
I forlængelse af intentionerne om
at styrke og udvikle rammerne for hverdagens demokrati og "Plan for
åbenhed på Rådhuset" indstilles det, at der den 29. marts 2007
afholdes en Ungdomspolitikerdag på Rådhuset i
Borgerrepræsentationen. Målgruppen er 8., 9., 10. klasser,
ungdomsklubberne og Ungdomsskolen i Københavns Kommune.
Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller endvidere, at Ungdomspolitikerdagen bliver en
tilbagevendende begivenhed hvert år i marts måned, således at
skolerne fremover har mulighed for at indarbejde dagen i deres
årsplan.
Udgiften til
Ungdomspolitikerdagen andrager 130.000 kr.
Forslaget foreslås sendt i høring i de stående
udvalg inden behandling i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
SAGSBESKRIVELSE
Ungdomspolitikerdagen skal ses i
sammenhæng med en række initiativer, der har til formål at øge
selvforvaltningen og styrke brugerdemokratiet. Her tænkes især på
indførelsen af ungeråd, medlemsindflydelse i klubberne samt
elevdemokrati i folkeskolen og ungdomsskolen. Initiativet skal
endvidere ses i lyset af intentionerne om at styrke og udvikle
rammerne for hverdagens demokrati og "Plan for åbenhed på Rådhuset".
Målgruppen er 8., 9., 10.
klasser, ungdomsklubberne og Ungdomsskolen i Københavns
Kommune.
Forslaget indebærer, at elever og
medlemmer fra skoler og klubber får mulighed for på nært hold at
opleve og få indblik i, hvad der foregår på byens Rådhus. De unge
bliver indbudt til at stille forslag til beslutning. Forvaltningerne
udvælger blandt de indkomne forslag ca. 15 - 20 forslag. På baggrund
af de udvalgte forslag udvælges forslagsstillerne, så det samlede
antal unge, der skal deltage på dagen på Rådhuset bliver på 55 unge.
Forslagene bliver inddelt i kategorier, som svarer til Københavns
Kommunes fagudvalgs respektive ressortområder. Repræsentanterne for
forslaget vil herefter være medlem af det fagudvalg, deres forslag
relaterer sig til. De unge får således, i løbet af dagen, lejlighed
til at være udvalgsmedlemmer og om aftenen til at afholde et
Borgerrepræsentationsmøde. Der tilstræbes en spredning af både
emner, deltagende skoler og klubber.
Rådhuset stiller udvalgsværelser,
Borgerrepræsentationens mødesal med tekniske faciliteter,
bespisning, betjentservice, Rådhusbibliotek mv. til rådighed, så
dagen får et så realistisk forløb som muligt. Det tilstræbes, at
medlemmer af de forskellige politiske fagudvalg deltager som
udvalgsformænd, deltager i diskussionerne og hjælper de unge med at
forberede deres forslag til behandlingen i BR-salen om aftenen.
Såfremt denne indstilling
tiltrædes, vil en foreløbig indbydelse til dagen blive udsendt
snarest muligt til skoler og klubber, således at skolerne har
mulighed for at indarbejde dagen i deres årsplan.
Informationsmateriale til brug for lærere, pædagoger og de unge
bliver udsendt i efteråret. Materialet vil bl.a. indeholde en
værktøjskasse med en beskrivelse af hvorledes, der udarbejdes et
beslutningsforslag og henvisninger til Københavns Kommunes
arbejdsområder.
Den 15. november 2004 blev der
afholdt en Ungdomspolitikerdag på Rådhuset. Ungdomspolitikerdagen
var en succes med deltagelse af 55 unge. De unge behandlede 22
forslag. Deltagerne udviste stor interesse for de forskellige
forslag og diskussionslysten var stor. Desuden deltog en række
politikere med stort engagement i udvalgsarbejdet. Det daværende
Uddannelses- og Ungdomsudvalg behandlede siden flere af de unges
forslag bl.a. indførsel af ungeråd i alle bydele.
Såfremt denne
indstilling tiltrædes, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe med
medarbejdere fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Borgerrepræsentationens sekretariatet. Arbejdsgruppen skal udarbejde
informationsmateriale, forestå udvælgelse af indsendte forslag samt
planlægning og afvikling af dagen. Desuden inddrages medarbejdere
fra kommunens øvrige forvaltninger, således at alle fagområder er
repræsenterede.
Økonomi
Udgifter forbundet
med afholdelse af dagen på Rådhuset, herunder trykning af
materialer, betjenings- og vagtpersonale samt forplejning andrager
130.000 kr. pr. år. Herudover består projektet hovedsageligt af
arbejdskraft. I forbindelse med budgetudmeldingen for 2007
reserveres 130.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med
afholdelse af Ungdomspolitikerdagen på Rådhuset. Udgiften afholdes
på funktion 3.01 for folkeskolen, 5.14 for fritids- og
ungdomsklubber og 03.76.1 for Ungdomsskolen.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager,
der skal miljøvurderes.
Høring
Det indstilles, at
forslaget
sendes i høring i de stående udvalg med høringsfrist 7. juni 2006
inden behandling i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
BILAG VEDLAGT
Ingen.
Peter
Rasmussen
Michael Hougaard
Olsen
&n bsp;