Socialudvalgets grundlagspapir
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
1. at Socialudvalget drøfter 1. udkast til udvalgets grundlagspapir for perioden 2014-2017 (bilag 1).
Herunder særligt:
- Er grundlagspapiret retvisende for de temaer, udfordringer og indsatser, udvalget ønsker at prioritere?
2. at Socialudvalget drøfter 1. udkast til udvalgets socialpolitiske mål med afsæt i københavnermålet om social mobilitet.
Herunder særligt:
- Er det de rigtige emner, forvaltningen måler på? Ønsker udvalget at supplere med andre socialpolitiske mål og i så fald hvilke?
2. at Socialudvalget godkender den videre proces, inkl. årshjul for temadrøftelser for 2014-2015 (årshjulet fremgår af bilag 1).
Problemstilling
Økonomiudvalget godkendte grundelementerne i visionen for Københavns Kommune – den såkaldte Københavnerfortælling – i januar 2014 (bilag 3). Socialudvalget og Socialforvaltningen fik i den forbindelse ansvaret for at drive arbejdet med at konkretisere og indfri københavnermålet om social mobilitet i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger og fagudvalg.
Derudover skal målene og temaerne i grundlagspapiret ses i sammenhæng med regeringens sociale 2020-mål (bilag 4) og de mål, der drøftes den 14. maj på det fælles udvalgsseminar mellem 6-byerne.
Løsning
Forvaltningen har formuleret 1. udkast til et grundlagspapir, der sammenfatter Socialudvalgets mål, temaer og særlige fokusområder for 2014-2017 og udgør den overordnede strategiske ramme for udvalgets og forvaltningens arbejde.
Grundlagspapiret er udarbejdet på baggrund af Socialudvalgets drøftelser på hhv. introseminaret og budgetseminaret i første kvartal 2014 og forvaltningens viden om, hvad der virker, jf. bilag 2. Udkastet er et oplæg til drøftelse og skal kvalificeres af Socialudvalget.
Øget social mobilitet
Det gennemgående tema i grundlagspapiret er øget social mobilitet. Temaet er valgt, fordi social mobilitet – sammen med arbejdet for at øge borgernes livskvalitet – i bredeste forstand beskriver det arbejde, der pågår med de borgere, der har kontakt med Socialforvaltningen. Samtidig er social mobilitet det overordnede, strategiske mål for socialområdet i Københavnerfortællingen, jf. bilag 3.
Social mobilitet handler om udvikling og bevægelighed i den enkeltes liv og mellem generationer. Social mobilitet kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og socialt udsatte borgere kan tage kortere eller længere skridt i forhold til udgangspunktet. Nogle kan udvikle sig fra en mere til en mindre socialt udsat position, mens andre kan udvikle sig så meget, at de ikke længere kan karakteriseres som socialt udsatte. For borgere med handicap handler social mobilitet om i stadig højere grad at kunne mestre eget liv.
Parallelt med indsatsen for at styrke den sociale mobilitet skal forvaltningen sikre, at de borgere, der altid vil have behov for et specialtilbud, får den støtte, behandling og omsorg, de behøver, så forvaltningen bidrager til at styrke livskvaliteten for disse borgere.
Nye socialpolitiske mål
I grundlagspapiret fastlægges de specifikke socialpolitiske mål, som Socialudvalget udvalget ønsker at arbejde for i 2014-2017.
Forvaltningen indstiller, at det overordnede mål om øget social mobilitet konkretiseres i form af følgende måltal: I 2017 skal der være 5 pct. færre socialt udsatte københavnere end i 2013. (Endelig opgørelse af antal socialt udsatte udestår.)
Derudover indstiller forvaltningen, at Socialudvalget fastlægger følgende måltal for de delmål, som blev præsenteret for Økonomiudvalget i januar 2014, og som skal understøtte københavnermålet om social mobilitet:
- 150 flere udsatte københavnere får anvist en bolig. Det svarer til en stigning på 18 pct.
- 90 færre udsættelser på årsplan. Det svarer til et fald på 17 pct.
- X flere unge skal bestå 9. klasse. Det svarer til en stigning på X pct.
- 100 færre unge begår alvorlig kriminalitet. Det svarer til et fald på 24 pct.
- 300 flere borgere med særlige behov kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en stigning på 1,4 pct.
- 730 færre københavnere lever i langtidsfattigdom. Det svarer til et fald på 5 pct.
- 480 flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp. Det svarer til en stigning på X pct.
Måltallene er foreslået ud fra et ønske om at sætte ambitiøse, men stadig realistiske mål for udviklingen. Måltallene er foreløbige, da de skal kvalificeres metodisk og afstemmes med øvrige forvaltninger.
Endelig indstiller forvaltningen, at Socialudvalget overvejer, om udvalget ønsker at supplere med andre socialpolitiske mål og i så fald hvilke. Det kunne fx supplerende mål, der knytter sig til regeringens nationale 2020-mål om at reducere (alkohol-)misbrug blandt udsatte borgere.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ud fra Socialudvalgets drøftelse arbejder Socialforvaltningen videre med grundlagspapiret med inddragelse af relevante forvaltninger.
I indstillingen til Socialudvalget i august vil det desuden blive adresseret, hvordan Socialforvaltningen bidrager til at realisere de øvrige mål i københavnerfortællingen,
Tidsplanen for Socialudvalget og Økonomiudvalget forventes at være:
- 20. maj: ØU får en skriftlig afrapportering på arbejdet med social mobilitet.
- 4. juni: Socialudvalget behandler indstilling om forenkling af planer, politikker og strategier med afsæt i grundlagspapirets tværgående temaer og målet om øget social mobilitet.
- 14.-15. august: Socialudvalget godkender grundlagspapiret, inkl. måltal samt indstilling om afrapportering til udvalget.
Anette Laigaard
/ Nanna Møller