Antallet af indberettede magtanvendelser for 3. kvartal 2012
Socialudvalget skal tage det samlede antal indberettede magtanvendelser for 3. kvartal 2012 på forvaltningens botilbud for handicappede, psykisk syge, børn og unge samt udsatte grupper til efterretning.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget tager 3. kvartalsopgørelse for indberettede magtanvendelser i 2012 til efterretning, jf. bilag 1.Problemstilling
Socialforvaltningens sociale tilbud og institutioner skal løbende registrere og indberette magtanvendelser, som har fundet sted. Socialforvaltningen har udarbejdet 3. kvartalsopgørelse for indberettede magtanvendelser i 2012, jf. bilag 1.
En magtanvendelse er et indgreb, der er hjemmel til i serviceloven. Magtanvendelse kan være nødvendig at bruge for at leve op til forvaltningens omsorgsforpligtelse. Socialpædagogisk bistand skal altid gå forud for magtanvendelse, dvs. den mindst indgribende løsning - skal altid have førsteprioritet.
Socialudvalget har i efteråret 2008 besluttet, at der hvert kvartal forelægges en opgørelse over antallet af indberettede magtanvendelser. En gang årligt forelægges en samlet årsopgørelse.
Løsning
Socialforvaltningen har modtaget indberetninger om i alt 428 magtanvendelser foretaget i 3. kvartal 2012, hvori de ”tilladte magtanvendelser” ” inden for servicelovens og straffelovens bestemmelser udgør 433. Børne- og ungeområdet har med 187 indberetninger om magtanvendelse de fleste indberetninger. Herudover vedrører 149 indberetninger handicapområdet for voksne, 104 handicapområdet for børn, 5 udsatteområdet og 4 indberetninger psykiatriområdet, jf. tabel 1.
Tabel 1. Magtanvendelser i forhold til kapacitet/pladser
Magtanvendelser i 3. kvartal 2012 |
Kapacitet (pladser) |
Tilbud på området |
|
Handicap børn |
104 |
124 |
9 |
Handicap voksne |
149 |
1756 |
67 |
Psykiatri |
4 |
1300 |
65 |
Udsatte grupper |
5 |
4108 |
45 |
Børn og unge |
187 |
572 |
41 |
I alt |
449 |
7860 |
227 |
Der er på nuværende tidspunkt i 3. kvartal 2012 generelt sket en stigning af antallet af indberettede magtanvendelser i forhold til de tidligere kvartaler, jf. tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Udvikling i antallet af magtanvendelser for 1. kvartal 2011 – 3. kvartal 2012
2011 |
2012 |
||||||
Områder |
1. kvartal |
2. kvartal |
3. kvartal |
4. kvartal |
1. kvartal |
2. kvartal |
3. kvartal |
Handicap børn |
64 |
72 |
89 |
55 |
53 |
64 |
104 |
Handicap voksne |
160 |
150 |
102 |
132 |
163 |
129 |
149 |
Psykiatri |
7 |
6 |
6 |
7 |
13 |
7 |
4 |
Udsatte grupper |
5 |
10 |
6 |
11 |
8 |
1 |
5 |
Børn og unge |
171 |
177 |
164 |
237 |
179 |
203 |
187 |
I alt |
407 |
415 |
367 |
442 |
416 |
404 |
449 |
Særligt om stigning i magtanvendelser for 3. kvartal 2012 på handicapområdet – børn
Socialforvaltningen vurderer, at årsagen til stigning i antallet af magtanvendelser i 3. kvartal 2012 bl.a. skyldes 3 børn med handicap fra Nærumgård, hvoraf den ene er begyndt i Baunegård skole. Der er taget initiativ til handleplan, ekstern supervision, og placeringen af børnene vurderes løbende i samarbejde med anbringende myndighed.
Særligt om nedgang i magtanvendelser for 3. kvartal 2012 på børne- og ungeområdet
Socialforvaltningen vurderer, at faldet i antallet af indberettede magtanvendelser på børne- og ungeområdet i juli og august måned, i sammenligning med 2. kvartal 2012, kan tilskrives sommerferieperioden, hvor mange børn ikke opholder sig på institutionerne.
Opgørelse over tilladte og ikke-tilladte magtanvendelser i 3. kvartal 2012.
Opgørelsen nedenfor er inddelt i farver; grøn, gul og rød.
Grøn farve betyder; ”tilladte magtanvendelser” inden for servicelovens og straffelovens bestemmelser, jf. en nærmere beskrivelse i bilag 1, pkt. 1-2.
Gul farve betyder; ”beskyttende magtanvendelser (vurderet ikke-tilladt)”, som dækker fastholdelse i forbindelse med udførelse af omsorgsopgaver, f.eks. personlig pleje og indtagelse af lægeordineret medicin, men som ligger uden for det tilladte efter servicelovens bestemmelser og straffelovens bestemmelser om nødværge/nødret.
Rød farve betyder; ”anden form for magtanvendelser (vurderet ikke-tilladt)”, som dækker anden fastholdelse eller tilbageholdelse, men som ligger uden for det tilladte efter servicelovens bestemmelser og straffelovens bestemmelser om nødværge/nødret.
Tabel 3. Fordeling på områderne 3. kvartal 2012
Handicap børn |
Handicap voksne |
Psykiatri |
Udsatte grupper |
Børn og unge |
I alt |
|
Tilladte magtanvendelser |
98 |
142 |
3 |
5 |
180 |
428 |
Beskyttende magtanvendelser (vurderet ikke-tilladt) |
2 |
3 |
0 |
0 |
0 |
|
Anden form for magtanvendelser (vurderet ikke-tilladt) |
3 |
3 |
1 |
0 |
4 |
|
I alt |
103 |
148 |
4 |
5 |
184 |
444* |
* De 5 endnu ikke færdigbehandlede magtanvendelser indgår ikke i ovenstående tabel.
Særligt om karakteren af beskyttende magtanvendelser samt anden form for magtanvendelser for 3. kvartal 2012 - tabel 3
De beskyttende magtanvendelser (gul farve i tabel 3) vedrører eksempelvis blodprøvetagning, rensning af sår og skifte forbinding, hvor det skønnes at ville være omsorgssvigt, hvis medarbejderen ikke havde fastholdt beboeren.
Anden form for magtanvendelser (rød farve i tabel 3) omhandler eksempelvis situationer, hvor en medarbejder ikke har gjort sig overvejelser om anvendelse af andre pædagogiske metoder kunne have en effekt, således at magtanvendelse/fastholdelse kunne have været undgået, samt hvor medarbejdere ikke har overvejet mindre indgribende foranstaltninger, forud for anvendelse af magt/fastholdelse (mindsteindgrebsprincippet som lovgivningen omtaler).
Afsluttende bemærkning
Socialforvaltningen fastholder særligt fokus på magtanvendelsesområdet og antallet af indberettede magtanvendelser.
I bilag 1 behandles hvert af områderne handicap børn, handicap voksne, psykiatri, udsatte grupper samt børn og unge enkeltvis. Afsnittene er i udgangspunktet bygget op over samme hovedoverskrifter, tabeller og diagrammer.
Økonomi
Videre proces
Næste opgørelse over indberettede magtanvendelser dækker 2012 og forelægges socialudvalget i maj.
Anette Laigaard
/Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens begyndelse.