Temadrøftelse om anbringelser og Regeringens udspil "Barnet først"

Resumé

Socialudvalget har bedt om at drøfte forvaltningens tærskel for anbringelse af udsatte børn og unge samt Regeringens udspil til en kommende Barnets lov. København har en af landets laveste anbringelsesfrekvenser, hvilket er resultatet af en faglig omstilling fra anbringelser til forebyggelse kombineret med, at flere udsatte børn og unge har brug for hjælp indenfor et faldende budget. Forvaltningen ser tre muligheder: 1) der tilføres midler til at fastholde eller hæve anbringelses- frekvensen, 2) anbringelsesfrekvensen fastholdes eller hæves gennem omprioriteringer indenfor rammen, eller 3) forvaltningen fortsætter den faglige omstilling, der er begyndt med Tæt på Familien.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget beslutter enten
1. at forvaltningen fortsætter med at sikre budgetoverholdelse gennem fortsat omstilling fra anbringelse til forebyggelse, så vidt det er fagligt forsvarligt og indtil en eventuel tilførsel af midler jf. 2. at-punkt
2. at pålægge forvaltningen at vende tilbage med et oplæg til prioriteringer, der sikrer at anbringelsesfrekvensen ikke falder yderligere. Oplægget skal bestå af forslag indenfor Borgercenter Børn og Unges ramme til forebyggende foranstaltninger, en gennemførsel af forslag fra forvaltningens effektiviseringskatalog for 2021 eller ved en grønthøster på forvaltningens øvrige områder.
2. at Socialudvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et budgetnotat til budgetforhandlingerne for 2021 på at fastholde eller øge anbringelsesfrekvensen.

Problemstilling

Københavns Kommune har en lav andel af anbragte børn og unge sammenlignet med de øvrige 6-byer og har også én af de laveste anbringelsesfrekvenser i landet (se bilag 1). Det skyldes dels 1) en faglig omstilling til mere hjemmebaserede indsatser og dels 2) at Socialforvaltningen skal hjælpe flere børn og unge samtidig med et faldende budget.

Tæt på Familien – den faglige retning på det udsatte børne- og ungeområde
Med Budget 2015 blev der investeret i en omstilling af det udsatte børne- og ungeområde (Tæt på Familien), som indebærer en investering i det forebyggende arbejde, så indsatserne foregår så tæt på hjemmet som muligt. Det kan forebygge, at nogle børn anbringes og for andre betyder det kortere anbringelser. Den faglige omstilling er baseret på den såkaldte Sverigesmodel (bilag 1) og er implementeret i mange andre kommuner. Det har dermed været en bevidst faglig strategi at nedbringe brugen af anbringelser, især på døgninstitutioner. Baggrunden er bl.a., at undersøgelser peger på, at tidligere anbragte børn og unge generelt klarer sig dårligere end deres jævnaldrende ift. uddannelse, job, misbrug og kriminalitet osv. Socialområdet er generelt udfordret af manglende forskningsmæssig viden om effekten af sociale indsatser, hvorfor det ikke entydigt kan konkluderes, om og hvornår anbringelser er det fagligt rigtige eller forkerte (jf. bilag 5).

Socialforvaltningen skal hjælpe flere børn og unge for færre penge
Fra 2015 til 2019 er underretningerne steget med 55 pct., mens iværksatte foranstaltninger er steget med 21 pct. Budgettet er i samme periode reduceret med 151 mio. kr., svarende til 10 pct. Da Tæt på Familien har betydet en reduktion i omkostningerne pr. barn, har Socialforvaltningen kunne yde den nødvendige støtte til det stigende antal børn med behov for hjælp. 

I 2019 faldt antallet af foranstaltninger for første gange i flere år, på trods af det stigende antal underretninger (bilag 1). Faldet er udtryk for det serviceniveau, som økonomien tillader på nuværende tidspunkt jf. dagsordenens punkt 6. Der er ikke sket et fald i budgettet mellem 2019 og 2020, da der i Budget 2020 blev afsat 33 mio. kr. til en handleplan til styrkelse af det forebyggende arbejde samt en budgetmodel for stigningen i underretninger. 

Nuværende anbringelsespraksis

København har en meget stram anbringelsespraksis pga. den faglige omstilling og  de økonomiske rammevilkår. Barnet/den unge skal have et særligt behov for omsorg og opdragelse pga. vidtrækkende og/eller langvarige vanskeligheder og belastninger evt. med dysfunktion til følge. Anbringelse kan også ske, hvis barnet/den unge har brug for støtte ifm. at havde være udsat for vold og seksuelle overgreb (bilag 2 og dagsordenens punkt 6).

Regeringens udspil om ”Barnet først”
Drøftelsen af forvaltningens anbringelsestærskel er aktualiseret af Regeringens udspil om en styrket indsats for udsatte børn og unge. Regeringen har igangsat en proces i tre spor frem mod et udspil, som forventes at komme efter sommerferien: 1) Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet, 2) Barnets stemme og 3) Overgang til voksenlivet (se bilag 3). Regeringen vil øge refusionsmulighederne i dyre sager, så økonomi ikke spiller en rolle ift anbringelser. Det skal finansieres ved en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet. Dermed tilføres der ikke nye midler til det øgede antal anbringelser. De økonomiske konsekvenser for København kendes ikke endnu, men Socialforvaltningen forventer, at København samlet set skal afgive flere penge, end vi får ind i refusion, pga. den lave anbringelsesfrekvens.

Løsning

Når der mangler forskningsmæssig viden om effekten af anbringelser, bliver det et værdimæssigt og politisk valg, hvorvidt udsatte børn og unge i højere grad skal fjernes fra familien, og omsorgen varetages af en plejefamilie eller en døgninstitution, eller om barnet i højere grad skal fastholdes hos familie gennem intensiv støtte i hjemmet. Der er dog en nedre grænse for antallet af anbringelser, da nogle børn skal anbringes af beskyttelsesmæssige hensyn. Anbringelsesfrekvensen vil dog alt andet lige falde yderligere uden en investering i flere anbringelser. I den nuværende situation ser forvaltningen derfor tre fremtidige muligheder:

1. Der afsættes midler til at kunne fastholde eller øge anbringelsesfrekvensen
Fastholdelse af anbringelsesfrekvensen koster 22 mio. kr. i 2020 stigende til 58 mio. kr. i 2024 jf. tabel 1. Udgifterne skyldes det stigende børnetal i København. Skal anbringelsesfrekvensen stige med 10 pct., koster det 100 mio. kr. i 2020 stigende til 140 mio. kr. i 2024. Det er ikke muligt at fastlægge det rigtige niveau for anbringelser, da det afhænger af behovet hos børne- og ungegruppen. En VIVE analyse fra 2019 peger på et faldende behov for bl.a. anbringelser pga. en socioøkonomisk bedre stillet børnegruppe. Et modargument er den fortsatte stigning i under-retninger. Herudover har de byer, som København normalt sammenligner sig med, en væsentlig højere anbringelsesfrekvens (se bilag 1). Hvis København skal op på den gennemsnitlige anbringelsesfrekvens for 6-byerne, koster det 292 mio. kr. i 2020 stigende til 340 mio. kr. i 2024.

Tabel 1. Anbringelsesfrekvens (udsatte og handicap), 0-22-årige, mio. kr., 2020 p/l

2. Anbringelsesfrekvensen fastholdes eller øges gennem interne omprioriteringer 
Det indebærer en reduktion i forebyggende foranstaltninger, som giver et betydeligt fald i serviceniveauet, samt en risiko for en stigning i behovet for anbringelser indenfor en årrække. Alternativt skal finansieringen findes gennem en omprioritering fra forvaltningens øvrige områder, herunder Borgercenter Voksne og Borgercenter Handicap. Det kan fx ske ved at anvende  forslag fra effektiviseringskatalog for Budget 2021 eller en grønthøster.

3. Den faglige omstilling fortsætter med fokus på hjemmebaserede indsatser 
Som en del af Borgercenter Børn og Unges kommende omstillingsplan vil der blive udarbejdet investerings- og effektiviseringsforslag, der skal bidrage til den faglige omstilling. Det vil bl.a. betyde en fortsat omstilling fra anbringelse til forebyggelse og dermed også et fortsat fald i anbringelser så vidt det er fagligt forsvarligt.

Økonomi

Er beskrevet i løsningsafsnittet.

Videre proces

Hvis Socialudvalget bestiller et budgetnotat, vil forvaltningen udarbejde dette til  Budget 2021. Hvis der ikke findes finansiering til at fastholde eller øge anbringelsesfrekvensen, skal Borgercenter Børn og Unge gennem omstillingsplanen finde nye faglige løsninger, der sikrer den nødvendige støtte til børnene, mens omkostningerne nedbringes. Socialudvalget skal drøfte omstillingsplanen den 17. juni 2020.

 Nina Eg Hansen

                                         / Eva Stokbro Jensen & Lise Stidsen Vandahl

Vicedirektør Lise Stidsen Vandahl og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

1. at-punkt blev udskudt, mens 3. at-punkt blev godkendt.

Radikale Venstre og Enhedslisten afgav på ØU mødet d. 26.maj en protokolbemærkning. Radikale Venstre ønskede at afgive samme protokolbemærkning til dette møde. Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen:   

”København anbringer meget få børn sammenlignet med de øvrige 6-byer. Udfordringerne med at skabe økonomisk balance på udsatte børne- og ungeområdet understreger behovet for yderligere midler, så vi både kan forebygge og anbringe de børn, hvor en anbringelse er nødvendig. I lyset af udviklingen og at regeringen har meldt ud at flere børn skal anbringes, er der behov for at tilføre flere midler til det udsatte børne- og ungeområdet”.

Venstre havde følgende protokolbemærkning, som et samlet Socialudvalg tilsluttede sig:

”Socialudvalget er stærkt bekymrede for, hvorvidt den lovpligtige velfærd på socialområdet overholdes. Det ønskes derfor, at forvaltningen i forbindelse med budgetseminaret i august 2020 fremlægger en oversigt over, hvor stor en del af budgettet, der anvendes til opfyldelse af den lovpligtige kernevelfærd og hvor stor en del, der anvendes til yderligere initiativer. Derudover ønskes det, at forvaltningen fremlægger en langsigtet løsning på overholdelsen af den lovpligtige kernevelfærd til drøftelse i udvalget”.