Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Resumé

1. januar 2019 trådte lov om bekæmpelsen af ungdomskriminalitet i kraft. Loven indebærer en række nye opgaver for kommunerne samt ændrede regler for institutioner og socialtilsyn. Socialudvalget orienteres om loven samt Socialforvaltningens implementering. Socialforvaltningen har endvidere udarbejdet en udviklingsplan for initiativer mod børne- og ungdomskriminalitet, som Socialudvalget skal godkende.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender Udviklingsplan for indsatser mod børne- og ungdomskriminalitet jf. bilag 1   
2. at Socialudvalget tager indstillingen til efterretning.

    

Problemstilling

Loven indeholder initiativer, der kan få vidtrækkende konsekvenser både for den socialfaglige indsats og økonomisk. Der henvises til Socialforvaltningens høringssvar i bilag 2 for konkrete bemærkninger.

Løsning

Den nye lov

På baggrund af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er der oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn. Nævnet skal træffe afgørelse om indsatser for børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for eller idømt en straf for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år, hvilket betyder, at de 15-17 årige fortsat får deres sag prøvet ved domstolen, inden de evt. indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet. For de 10-14 årige gælder det, at de kan blive indstillet til Ungdomskriminalitetsnævnet alene på baggrund af mistanke om alvorlig og personfarlig kriminalitet samt hvis der er særlig risiko for, at de begår yderligere kriminalitet.  Med loven skal kommunerne fremover bl.a. udarbejde indstillinger til indsatser og forestå, at indsatsen gives.

Ungdomskriminalitetsnævn

Nævnet er sammensat af en dommer (formand) og to faste repræsentanter fra henholdsvis politiet og kommunen. Nævnet skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år om evt. indsatser. Nævnets afgørelser er bindende for den unge og for kommunen. Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år. I særlige tilfælde fire år.

Straksreaktioner

Som noget nyt udvides det tidligere ungepålæg til et børne- og ungepålæg. Ungdomskriminalitetsnævnet kan dermed pålægge et barn eller en ung en straksreaktion. Heri indgår, at barnet eller den unge kan pålægges at deltage i aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Børne- og ungepålægget vil fx kunne bestå i at vaske brandbiler eller andre opgaver, som kommunen skal anvise.

Forbedringsforløb

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af op til to år. For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan handleplanen i helt særlige tilfælde have en varighed af op til fire år. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og behov.

Der oprettes en Ungekriminalforsorg, som skal føre tilsyn med, at barnet eller den unge gennemfører den pålagte straksreaktion og forbedringsforløb, som er bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungekriminalforsorgen skal også påse, at kommunerne iværksætter de foranstaltninger over for barnet eller den unge eller dennes familie, som nævnet har besluttet. Kommunen skal bistå Ungekriminalforsorgen med tilsynsopgaven.

Socialforvaltningens implementering

Socialforvaltningen har både over for KL og til Justitsministeriet i et høringssvar givet udtryk for bekymring for dels de økonomiske og styringsmæssige udfordringer, som loven medfører, dels de socialfaglige konsekvenser for børnene og de unge, som er i målgruppen for loven.

Forvaltningens bekymring for de økonomiske og styringsmæssige udfordringer skyldes, at det er politiet, der visiterer unge til behandling i nævnet og dermed styrer, hvor mange sager Socialforvaltningen skal forberede og handle i. Den nye lov indebærer nogle administrative opgaver for Socialforvaltningen, som bl.a. skal udarbejde ungeundersøgelser til belysning af sagen, indstillinger overfor nævnet og deltage i Ungekriminalforsorgens tilsynsmøder med den unge og familien.

Derudover er det nu Ungdomskriminalitetsnævnet, der kan beslutte foranstaltninger overfor barnet eller den unge, som Socialforvaltningen skal betale for. Forvaltningen skal, ligesom det er tilfældet med Børne- og Ungeudvalget, indstille overfor Ungdomskriminalitetsnævnet hvilke tiltag, der kan iværksættes over for den unge. Nævnet kan efterkomme indstillingen eller træffe beslutning om noget nyt.

Formålet med den nye lov er at udvise en mere insisterende og hurtig reaktion overfor den unge, og forvaltningen kan tilslutte sig begge intentioner. Dog har Socialforvaltningen en bekymring for, at den nye lovs fokus er på den begåede kriminalitet og derfor på sanktion, snarere end den unges situation som helhed og et tilsvarende behandlingsbehov.

Socialforvaltningen har etableret de nødvendige organisatoriske strukturer for sagsgange og processer samt etableret forskellige mødefora med de aktører, som spiller en rolle under den nye lov, bl.a. Københavns Politi, kommunerne under Københavns politikreds og Ungdomskriminalitetsnævnssekretariatet. Socialforvaltningen har endvidere sammen med Københavns Politi og Sikker by afholdt en kick off-seminardag for relevante medarbejdere.

Økonomi

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet forventes at indebære et markant øget ressourcetræk på myndighedsområdet. Socialforvaltningen har derfor i Overførselssagen søgt om dækning for det øgende ressourcetræk, som loven medfører i form af flere opgaver til sagsbehandlere. Årsagen er en forventet utilstrækkelig DUT-kompensationen. Dertil vurderes der at være tale om en skæv DUT, idet København erfaringsmæssigt har en større andel af målgruppen.

Loven forventes endvidere at medføre en stigning i foranstaltninger som fx  anbringelser udenfor hjemmet. Dette vil medføre en øget udgift, som Socialforvaltningen ikke har mulighed for at regulere. Socialforvaltningen har i høringssvaret foreslået, at der indføres statsrefusion på indsatserne på lige fod med forsorgshjem og krisecentre, hvor kommunerne heller ikke har indflydelse på visitationen til tilbuddet. Der er i budgetnotatet ikke taget højde for den øgede udgift til forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Derimod lægges til budgetforhandlingerne for 2020 op til en genforhandling med henblik på varige midler fra 2020 og frem. På dette tidspunkt vil Socialforvaltningen have en bedre forudsætning for at estimere det varige ressourcetræk både ift. sagsbehandlingen og øgede foranstaltninger.

Implementeringen af den nye lov skal ses i sammenhæng med, at Socialforvaltningen løbende arbejder med at forebygge ungdomskriminalitet og bl.a. har udarbejdet en udviklingsplan for indsatser mod børne- og ungdomskriminalitet.

Udviklingsplanen indeholder 6 indsatsspor, som samlet set skal medvirke til, at Socialforvaltningen tidligere får kendskab og indsatser til den gruppe af børn og unge, som ikke har en socialsag forud for de begår alvorlig kriminalitet samt at sikre en endnu mere effektiv og insisterende kriminalpræventiv indsats, således at ungdomskriminalitet reduceres til et minimum.

Udviklingsplanen for indsatser mod børne- og ungdomskriminalitet er vedhæftet som bilag 1

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Der foregår pt. forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes kompensation som konsekvens af loven.

 

Nina Eg Hansen         

                                    / Lise Stidsen Vandahl

 

Kontorchef Lise Stidsen Vandahl deltog under punktets behandling.

Direktør Mikkel Boje holdt oplæg.

Ø afgav følgende protokolbemærkning, som B, F og S tilsluttede sig:

”Enhedslisten er bekymrede for at denne lovgivning er et skridt på vej væk fra rehabilitering, sociale problemer kan ikke straffes væk. Og partiet deler forvaltningens vurdering, når der beskrives en “bekymring for, at den nye lovs fokus er på den begåede kriminalitet og derfor på sanktion, snarere end den unges situation som helhed og et tilsvarende behandlingsbehov”.

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.