Mødedato: 25.11.2024, kl. 15:30
Mødested: Stormgade 20, 5. sal

Høring vedrørende ansøgning til "Klokkekald" i i forbindelse med ansøgning til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

  1. at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget  vedrørende ansøgning til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene bedste - Opsætning af Klokkekald

Problemstilling

Kultur- og fritidsudvalget skal den 27. januar 2025 behandle ansøgninger til Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste efter høring i Rådet for Visuel Kunst.

Der er i legatet ca. 350.000 kr. i alt til uddeling til fem ansøgninger.

Malene Jorck Heide-Jørgensen søger Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste til realisering af et stedspecifikt og borgerinddragende kunstværk på plejecenteret Slottet i De Gamles By.

Værket produceres af genbrugstekstiler fra plejecenterets egen genbrugsbutik. Genbrugsbutikken er et fysisk rum på slottets 4.sal, hvor man som beboer, personale og pårørende kan aflægge sit brugte tøj, gardiner og garnrester m.m. Pårørende kan lade tidligere beboeres tøj indgå i cirkulation og på den måde er værket Klokkekald også med til at gøre opmærksom på bæredygtige spørgsmål omkring samtidens store tekstile affaldsproblem. Beboerne bliver inddraget i forskellige tematiske værksteder, hvor der bliver taget hensyn til begrænsede fysiske og psykiske ressourcer.

Der søges om et tilskud på 68.304 kr. til udvikling af kunstprojektet samt fotodokumentation af værket. 

Løsning

Rådet for Visuel Kunst skal udarbejde et høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.

Videre proces

Høringssvaret vil blive videresendt til Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen den 27. januar 2025.

 

Beslutning

Rådet for Visuel Kunst drøftede ansøgningen til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene bedste.

Forvaltningen udarbejder udkast til høringssvar, der sendes i skriftlig votering.


Til top