Mødedato: 03.03.2025, kl. 14:30
Mødested: Se mail

Høring om byrumskunst NV-cirklen af Hesselholdt og Mejlvang

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Rådet for Visuel Kunst drøfter ansøgning om etablering af "NV-Cirklen" af Hesselholdt & Mejlvang med henblik på at afgive høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget

Problemstilling

Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke ønsker at etablere en social skulptur udført i klinker af tegn på Emaljehaven Plads i Nordvest (bilag 1).

Områdefornyelsen har valgt at tilknytte kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang. De har udviklet en byrumsskulptur, hvor "de koncentriske cirkler [er] opbygget som ujævne ringe i vandet. Som dråben, der falder i overfladen og sender energistrømme videre udad - et billede på hvordan vi alle påvirker hinanden. At positiv energi spredes som ringe i vandet."

Ansøger beskriver yderligere at:

"[Projektet] består af udvikling og anlæg af en social skulptur på Emaljehaven Plads. Værket skal have en levetid på mindst ti år. Værket skal trække på kvarterets håndværkstradition samt de genkendelige og gennemgående klinker af tegl fra kvarterets bygninger. Derudover skal værket skabe grobund for fællesskab og ophold samt sætte fokus på oversete steder i kvarteret.
Opgaven udføres i tæt samarbejde med ADEPT, som er rådgiver på det samlede byrum på Emaljehaven Plads."

Ansøgningen, CV samt billedmateriale kan læses i sin helhed i bilag 1-4.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningens anmoder jf. sit administrationsgrundlag om, at Rådet forholder sig til projektets kunstnerisk kvalitet og kunstværkets placering.

Rådet for Visuel Kunst har besluttet følgende kriterier for sin faglige vurdering af kunst i offentlige rum:

  • Kunstnerisk kvalitet: nye værker i det offentlige rum skal være tidssvarende og kendetegnet ved et højt kunstfagligt niveau. 
  • Relevans: værket skal opleves som relevant i samtiden.
  • Nutidigt: værket gør brug af et nutidigt greb ift. genren f.eks. ved brugen af materialer eller emnevalg.
  • Placering: værket skaber dialog og værdi i nærmiljøet.

Videre proces

Når Rådet for Visuel Kunst har godkendt høringssvaret, vil det indgå i Teknik- og Miljøudvalgets årlige beslutning om ny byrumskunst.

Til top