Mødedato: 03.03.2025, kl. 14:30
Mødested: Se mail

Høring om byrumskunst Linien findes af Elle-Mie Ejdrup Hansen

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Rådet for Visuel Kunst drøfter ansøgning om etablering af "Linien Findes" af Elle-Mie Ejdrup Hansen med henblik på at afgive høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.

Problemstilling

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads ansøger om opsætning af værket "Linien findes" ved Haraldshus Plads på Nørrebro. Værket består af en grøn Jernbjælke, der lyser med forskellige udsagn. Bjælken vil være placeret i tre meters højde.

Ansøger beskriver projektet således:

"Værket ønskes opført i forbindelse et kommende anlægsprojekts i Sigynsgade, Krakas Plads og
Haraldshus, som i praksis vil forlænge Nørrebroruten og Superkilen mod Østerbro. Projektet vil
transformere strækningen fra gråt til grønt med fokus på ophold og bløde trafikanter.
Anlægsprojektet er tegnet af tegnestuen BOGL for Københavns Kommune.

Ønsket om et værk udspringer af arbejdet i de lokale arbejdsgrupper bestående af lokale beboere
for Kunst og Kultur og for det kommende anlægsprojekt. Der er et ønske om at skabe en
stedsidentitetsskabende markør der forholder sig til stedet og arbejder med ”orienteringsløsheden
på en humoristisk måde” (bilag 1)."

Værket udføres af Elle-Mie Ejdrup Hansen. Ansøger skriver at kunstneren blandt andet er valgt på baggrund af hendes sensibilitet for det at arbejde i udsat by, som har været vigtigt for den lokale arbejdsgruppe for Kunst og Kultur under Områdefornyelsen (bilag 2).

Projektbeskrivelse, cv samt skitsemateriale kan læses i sin helhed i bilag 1-3.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningens anmoder jf. sit administrationsgrundlag om, at Rådet forholder sig til projektets kunstnerisk kvalitet og kunstværkets placering.

Rådet for Visuel Kunst har besluttet følgende kriterier for sin faglige vurdering af kunst i offentlige rum:

  • Kunstnerisk kvalitet: nye værker i det offentlige rum skal være tidssvarende og kendetegnet ved et højt kunstfagligt niveau. 
  • Relevans: værket skal opleves som relevant i samtiden.
  • Nutidigt: værket gør brug af et nutidigt greb ift. genren f.eks. ved brugen af materialer eller emnevalg.
  • Placering: værket skaber dialog og værdi i nærmiljøet.

Videre proces

Når Rådet for Visuel Kunst har godkendt høringssvaret, vil det indgå i Teknik- og Miljøudvalgets årlige beslutning om ny byrumskunst.

Til top