Udpegning af jury til Nørrebros Ildsjæl 2023
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget nedsætter en jury bestående af 5-7 lokaludvalgsmedlemmer til kåringen af Årets Ildsjæl på Nørrebro 2023.
Problemstilling
Nørrebro Lokaludvalg uddelte i perioden 2011-2016 prisen Årets Ildsjæl på Nørrebro for at hylde bydelens frivillige og ildsjæle. Prisen uddeles til en frivillig ildsjæl eller en gruppe af frivillige ildsjæle, der har gjort en forskel på Nørrebro i det forgangne år.
Det er i år besluttet at genoptage traditionen, som giver alle i bydelen mulighed for at indstille en ildsjæl til prisen. Projektet afsluttes med et kårings-arrangement et sted i bydelen i november måned. Der blev afsat 31.000 kr. til projektet på Lokaludvalgsmødet i februar.
Der skal nu nedsættes en jury bestående af 5-7 lokaludvalgsmedlemmer der skal kåre Årets Ildsjæl på Nørrebro.
Projektbeskrivelsen for projektet er vedhæftet med detaljerne om konceptet.
Løsning
Lokaludvalget nedsætter en jury bestående af 5-7 lokaludvalgsmedlemmer til kåringen af Årets Ildsjæl på Nørrebro 2023.
Beslutning
Lokaludvalget nedsatte en jury bestående af: Kim Christensen, Jonathan Ries, Agnes Hauberg, Cristina Bramsen, Jacob Billesbølle og Jens Villadsen til kåringen af Årets Ildsjæl på Nørrebro 2023.