Mødedato: 27.02.2020, kl. 17:30
Mødested: Nørrebro Bibliotek

Holdning til byggeri på Nuuks Plads

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget drøfter Lokaludvalgets holdning til det kommende byggeri på Nuuks Plads.

Problemstilling

Lokaludvalget er tidligere blevet præsenteret for et forslag til byggeri på Nuuks Plads, som blev droppet efter protester fra naboerne og Lokaludvalget. I forbindelse med dette forslag til byggeri blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Mogens Petersen, Alexander van Deurs, Kim Christensen, Erik Brandt og Bjarke Kværnø. Denne arbejdsgruppe er blevet præsenteret for et nyt forslag til byggeri af 2L, som er de nye ejere af grunden. Arbejdsgruppen har aftalt med 2L og Teknik- og Miljøforvaltningen, at der afholdes et orienteringsmøde d. 3. marts for naboerne og andre interesserede. Inden dette møde skal Lokaludvalget afklare, hvad udvalgets umiddelbare holdning til byggeriet er. Den endelige holdning skal først afklares, når det færdige projekt ligges frem og naboerne er blevet hørt.

Løsning

Lokaludvalget drøfter Lokaludvalgets holdning til det kommende byggeri på Nuuks Plads.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede Lokaludvalgets holdning til det kommende byggeri på Nuuks Plads og ser mange gode takter i projektet.

Til top