Mødedato: 29.03.2007, kl. 15:00

Fraværsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen 2007 - 2009

Se alle bilag

Fraværsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen 2007 - 2009

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Fraværsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen 2007 - 2009

(KFU 184/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen redegør i indstillingen for, hvordan forvaltningen planlægger at løse forvaltningens opgaver som led i indsatsen for et lavere fravær i Københavns Kommune.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens handlingsplan for den fælles fraværsindsats i Københavns Kommune til efterretning.

 

Problemstilling

Som et led i Københavns Kommunes indsats for et lavere fravær besluttede Økonomiudvalget den 12. december 2006 blandt andet, at hver forvaltning skal lave en handlingsplan for indsatsen, som forelægges for fagudvalget senest den 1. april 2007. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, som de enkelte forvaltninger er ansvarlige for at tilrettelægge og udføre.

Løsning

Til kvalificering af forvaltningens indsa ts har forvaltningen gennemført en analyse af Kultur- og Fritidsforvaltningens fraværstal for 2006.

 

Analysen har afdækket mønstre og sammenhænge, som kan gøre det muligt for forvaltningen i højere grad at målrette det videre arbejde med nedbringelse af sygefraværet i forvaltningen. Analysen har afdækket følgende forhold:

 

* Fraværet i KFF er lavere end gennemsnittet for Københavns Kommune

* Det lange fravær udgør størstedelen af fraværet.

* Ældre har mere langtidsfravær end unge.

* Kvinder har mere fravær end mænd.

* Grupper med fysisk krævende arbejde har højst langtidsfravær

* Kontormedarbejdergruppen har højere korttids- end langtidsfravær

* Bibliotekarer har højere fravær end øvrige AC'ere

 

Af nedenstående skema fremgår, hvordan Kultur- og Fritidsforvaltningen gennem flere forskellige tiltag vil løse fraværsopgaven. Tiltagene har været behandlet i Hovedsamarbejdsudvalget den 7. marts 2007, hvor de blev taget til efterretning.

En væsentlig del af løsningen indebærer et øget ledelsesfokus på fraværet, hvilket forvaltningen underbygger med en ny vejledning til lederne i, hvordan de kan håndtere fraværet decentralt.

Herudover planlægger forvaltningen at afholde en fraværskonference, hvor medarbejdere og ledere fra udvalgte grupper med højt fravær inviteres til at drøfte og udvikle nye ideer til målrettede indsatser/ordninger, der kan forøge trivslen og nedbringe fraværet for udvalgte grupper i forvaltningen med et særligt højt fravær.

 

Forvaltningens ansvar i henhold til ØU beslutning

Indsats i KFF

Tidsplan

(Frist)

1. Attraktiv arbejdsplads

Trivsel på dagsordenen en gang årligt

Der følges op på medarbejdernes trivsel i Ledelsesgruppen, på lederstormøder, i HSU og i afdelingerne 1 gang årligt. Trivselsundersøgelsen danner baggrund for dialogen.

Hvert forår

2.

Definition af attraktiv arbejdsplads og handlingsplan

Personalepolitikken revideres.

Alle lokale SU'er bidrager med forslag til hvordan en revideret Personalepolitik kan understøtte udviklingen af den attraktive arbejdsplads.

Udmøntning af det nye ledelsesgrundlag tager samme udgangspunkt.

1. halvår 2007

 

 

(December 2008)

3. Efteruddannelse af medarbejdere

Fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsplaner gøres til en fast og seriøs del af MUS lokalt.

1. halvår 2007

 

 

Evt. tilbyde kurser til enkelte medarbejdergrupper

KFF kan søge midler i budgetaftalen. Der designes kurser inden for KFF's indsatsområder.

(April 2007 og løbende)

4. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Indtænkes i fraværs- og fastholdelsespolitikker

Vi afventer, om temaet bliver taget op på KFF's fraværskonference, se nedenfor.

(Juli 2007)

5. Lederuddannelse, sparring og støtte

Personaleansvarlige sikres kompetence i gennemførelse af fraværssamtaler

KFF præciserer forvaltningens procedure for håndtering af sygefravær i afdelingerne.

Der tilbydes temadrøftelser i lederfora samt individuel assistance til lederne i konkrete sager.

Februar 2007

 

 

 

 

6. Fælles fraværsstatistik

Sikring af bedre disciplin i registrering af fravær i Vagtplan< o:p>

P&O underviser i korrekt Vagtplanregistrering, og indfører en kontrolprocedure

Marts 2007

7. Intranetside om fravær/nærvær

Link fra KKnet til forvaltningsspecifikke informationer

P&O sørger for relevante opdaterede informationer

Januar 2007 og løbende

9. Kommunikation

Løbende kommunikation om trivsel og fravær fra borgmester og direktion til alle medarbejdere

Informationsafdelingen

Fra februar 2007

 

Forvaltningsspecifik indsats ud over de "bundne opgaver":

 

KFF- specifik indsats for større trivsel hos udvalgte/udsatte medarbejdergrupper

 

Arbejdende fraværskonference for udvalgte medarbejdergrupper m.h.p. at udvikle nye ideer til øget trivsel.

Primo juni 2007

Generel sundhedspolitisk indsats

 

Tilbyde sundhedstjek via Arbejdsmiljø København

 

 

Økonomi

Forvaltningen søger om finansiering fra de af Borgerrepræsentationen afsatte midler til arbejdet med den attraktive arbejdsplads til udgifter forbundet med afholdelsen af fraværskonferencen samt til kursusudgifter og evt. udgifter til særlige indsatser.

Øvrige udgifter afholdes inden for forvaltningens administrations- og kursusbudget.

 

Videre proces

Handlingsplanen sendes til Økonomiforvaltningen til orientering.

 

Bilag

1.      Rapport: Sygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2006.

 

                                            Carsten Haurum

                                                                                       Pernille Bahnson

 

 


 

Bilag

Til top