Mødedato: 28.09.2023, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Forslag til præventive energisparetiltag i vintersæsonen 2023-24

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget pålagde på sit møde den 24. februar 2023 Kultur- og Fritidsforvaltningen at fremlægge en status på energiforsyningssituationen og indstille potentielle præventive energisparetiltag for vinteren 2023-24 til udvalgets møde den 28. september 2023. Forvaltningen peger bl.a på fortsat nedlukning af saunaer og keramikovne samt muligheden for at slukke for banevarme under fodboldbaner.

Borgerrepræsentationen har herudover på møde den 24. august 2023 besluttet at pålægge forvaltningerne at videreføre energibesparelserne fra vinteren 2022-23, dog med mulighed for at stoppe energibesparelser, der har vist sig at være uhensigtsmæssige.

Kultur og Fritidsforvaltningen har i forlængelse af ovenstående udarbejdet forslag til forvaltningens håndtering af energisituationen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget i forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning den 24. august 2023 beslutter at gennemføre de samme præventive energibesparende tiltag i vintersæsonen 2023-23 som i vintersæsonen 2022-23 (Tabel 1).
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der i tillæg skal gennemføres yderligere energibesparende tiltag i vintersæsonen 2023-24 (Tabel 2).
  3. At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter hvorvidt forvaltningen bør have mulighed for administrativt helt eller delvist at gennemføre yderligere forslag til præventive energispareforslag (Tabel 2), hvis der opstår akutte behov i forhold til forsyningssituationen af el, og efterfølgende orienterer udvalget skriftligt herom i perioden 1. november 2023-1. marts 2024.
  4. At Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen fremlægger forslag til permanente energispareforslag som investeringscases til Overførselssagen for 2023/24.

Problemstilling

Energistyrelsens seneste status på forsyningssituationen fra den 24. august 2023 forudser, at energiforsyningen i vinteren 2023-24 vil være stabil. Risikoen for forsyningsforstyrrelser vurderes dog højere end i almindelige år, ligesom der forventes store udsving på energipriserne. Energistyrelsen anbefaler på den baggrund, at der fortsat spares præventivt på energien, men der er indtil videre ikke – til forskel fra sidste år - kommet en mere præcis udmelding fra regeringen. KL har den 6. september 2023 meldt ud til alle landets kommuner, at de ikke vil anbefale en bestemt temperatur for opvarmningen af bygninger, men bakker op om Energistyrelsens melding om at fastholde fokus på at spare på energien (bilag 4).

Løsning

Borgerrepræsentationens beslutning af 24. august 2023 omfatter de fælles energibesparelser for hele Københavns Kommune, som Økonomiudvalget besluttede den på sit møde den 27. september 2022.

Herudover omfatter BR beslutningen de supplerende energibesparende tiltag, som følger af Kultur- og Fritidsudvalget beslutninger den 11. oktober 2022 og 27. oktober 2022 (bilag 1):

  • Skøjtebanen i Enghaveparken etableres ikke.
  • Lukning af saunaerne i svømmehallerne.
  • Lukning af keramikovne i kulturhusene.
  • Justering af banebelysningen ved udendørs fodboldbaner. Dette energisparetiltag gjorde Kultur- og Fritidsudvalget permanent ved beslutning den 24. februar 2023.

 

Samlet opnåede de præventive energibesparende tiltag for vinteren 2022-23 en beregnet besparelseseffekt på 902.000 kWh svarende til det årlige energiforbrug for 198 gennemsnitlige husstande1. Som led i udvalgets beslutning om at slukke for saunaer i svømmehaller slukkede forvaltningen også for saunaer i idrætshaller, selvom de ikke var direkte omfattet af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning.

En videreførelse af indsatserne fra vintersæsonen 2022-23 medfører en estimeret besparelse på 1.051.700 kWh.

Tabel 1. Overblik over præventive energisparetiltag, som fortsætter fra vintersæsonen 2022-23

 

Tiltag

Antal dage

Besparelse i kWh

Omregnet til hustands-

forbrug1

Berørte antal besøg (anslået)

Anslået indtægtstab i kr.

1

20 ud af 24 almindelige og 1 ud af 5 infrarøde saunaer i svømmehallerne3, samt 6 ud af 6 saunaer i øvrige idrætsanlæg lukkes 1.nov. 2023- 31.mar. 2024 (videreførelse jf. BR-beslutning).

152

421.7003

93

183.000

Der er ikke tilstrækkeligt data til at estimere indtægtstabet.

2

Der etableres ikke skøjtebane i Enghaveparken i 2023/24 (videreførelse jf. BR-beslutning).

91

250.000

55

15.000

290.000
i tabt skøjteudlejning

3

Lukning af 8 af forvaltningens 13 keramikovne fra 1. nov. 2023 – 31. mar. 2024 (videreførelse jr. BR-beslutning).

152

180.000

40

2.600

398.000

4

Justering af banebelysning4

Permanent

200.000

44

0

0

 

Besparelse i alt

 

1.051.700

231

 

 

 

1En gennemsnitlig husstand svarer til 2 voksne og 2 børn i bolig på 150 m2. Denne gennemsnitlige husstand forbruger i gennemsnit 4.550 kWh på et år.

 2En almindelig sauna holdes åben i hhv. Frankrigsgade Svømmehal, Valby Vandkulturhus, Hillerødgade Bad og Øbro-Hallen. En Infrarød sauna holdes åben i hhv. Frankrigsgade Svømmehal, Emdrup Bad, Valby Vandkulturhus og Øbro-Hallen (Øbro-Hallen fra 2. januar 2024) jf. bilag 2.

3Besparelsen på saunaer estimeres til at være 149.700 kWh højere i vintersæsonen 2023-24 end i vintersæsonen 2022-23. Det skyldes, at KFU i vintersæsonen 2022-23 valgte at genåbne saunaerne allerede efter fire måneder i stedet for de planlagte fem måneder og at antallet af saunaer er øget med 4 til i alt 27.
4 KFU besluttede allerede på sit møde den 24. februar 2023 at gøre justeringen af banebelysningen permanent

Forslag 1-4 (Tabel 1) skal gennemføres jf. Borgerrepræsentationens beslutning. Forslagene er tilpasset i udformning, så der tages højde for københavnernes ønske om, fortsat at kunne benytte saunaer og keramikovne flere steder i byen på trods af energisparetiltagene.

Forslagene giver en samlet effekt på 1.051.700 kWh, hvilket svarer til det årlige energiforbrug hos 231 gennemsnitlige husstande1.

Udover de saunaer som drives og ejes af Københavns Kommune, understøtter kommunen 11 foreningsdrevne saunaer. I vintersæsonen 2022/23 opfordrede kommunen foreningerne til også at lukke deres saunaer.

Kultur- og Fritidsudvalget pålagde på sit møde den 24. februar 2023 forvaltningen at fremsætte nye forslag til energibesparende tiltag frem mod vintersæsonen 2023-24. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet nedenstående tabel med mulige yderligere energibesparende tiltag.

Udvælgelsen af berørte aktiviteter og anlæg er baseret på hensyn til fortsat afvikling af eliteidræt, mindst muligt indtægtstab og eventuelle gener for færrest mulige brugere. Samtlige tiltag vil dog medføre indgreb og forstyrrelser i de normale kultur- og fritidsaktiviteter i berørte kultur- og idrætsanlæg.

Tabel 2. Overblik over forslag til yderligere præventive energisparetiltag

 

Tiltag

Antal dage

Besparelse i kWh

Omregnet til hustands-forbrug1

Berørte antal besøg (anslået)

Anslået indtægtstab i kr.

5

Banevarme under fodboldbane i Sundby Idrætspark forbliver slukket

frem til 1. november 2024.

30

1.000.000

220

7.000

0

6

Lukning af indendørs idrætsanlæg fra 24.-31. december 2023 med 10 undtagelser.

5

98.000

22

33.000

435.000

7

Udskydelse af ibrugtagning af to flydende saunaer til sæsonen 2024-25.

152

43.200

10

4.000

0

8

Lukning af 6 kulturhuse uden caféer med få besøgende i perioden 1.-31. dec. 2023.

31

27.000

6

5.600

62.000

9

Lukning af 50% af omklædningsrum og badefaciliteter på 5 udendørs idrætsanlæg i perioden 1.nov. 2023- 31.mar. 2024.

152

10.000

2

112.000

0

 

Besparelse i alt

 

 

1.178.200

260

 

 

 

Ovenstående forslag til energispareforslag uddybes i bilag 2.

Forslag 5-9 (Tabel 2) kan gennemføres individuelt eller samlet alt efter hvad Kultur- og Fritidsudvalget beslutter.

Tilvælger udvalget forslag 5-9, kan der opnås en samlet effekt på 2.229.900 kWh, der svarer til det årlige energiforbrug hos 491 gennemsnitlige husstande.

I forhold til forslag 5 om at slukke for banevarmen i Sundby Idrætspark er det et opmærksomhedspunkt, at forslaget bl.a. påvirker Fremad Amagers 2. divisionshold i herrefodbold og Sundbys kvindehold i 1. division. Begge vil dog fortsat kunne spille kampe idet Divisionsforeningens krav om banevarme udelukkende omfatter herrefodbold i 1. division og elitedivision.

De foreslåede midlertidige tiltag er indgribende i kultur- og fritidsaktiviteterne og må forventes at give brugerutilfredshed i større eller mindre omfang, men kan gennemføres umiddelbart uden investering.

I overførselssagen 2022/23 blev der afsat midler til en investeringscase om energieffektiviseringer, der forventes at give en besparelse på 1-1,5 pct. af Kultur- og Fritidsforvaltningens samlede energiforbrug gennem bedre overvågning af elforbruget og 35 pct. på ventilation. 

Økonomi

Kultur- og Fritidsforvaltningen estimerer at de foreslåede præventive energisparetiltag for vintersæsonen 2023-24 på 2.229.000 kWh., vil medføre en potentielt mindreudgift på el svarende til 6 mio. kr. Beløbet er forbundet med en vis usikkerhed grundet prisudviklingen på el.

Det vurderes, at forvaltningen får et forventet indtægtstab på minimum 895.000 kr. i vintersæsonen 2023-24 som følge af at faciliteter lukkes eller bliver mindre attraktive for brugerne, hvilket kan medføre, at flere faciliteter får udfordringer med at leve op til deres indtægtskrav.

 

Videre proces

Forvaltningen implementerer de vedtagne forslag i vintersæsonen 2023-24. Herudover følger forvaltningen forsyningssituationen tæt og hvis udsigten for energiforsyningen eller myndighedernes anbefalinger ændrer sig markant, vender forvaltningen tilbage med en ny sag.

Søren Tegen Pedersen

                                                                                                                                                        /Christian Biel Knudsen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2023

Indstillingens 1. - 3. at-punkt blev forkastet, dog således at udvalget besluttede, at Skøjtebanen i Enghave Parken ikke bliver anlagt i 2023.

 

Indstillingens 4. at-punkt blev taget til efterretning. 

 

Et samlet Kultur- og Fritidsudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

"Udvalget pålægger forvaltningen at udarbejde et nyt forslag, som tager højde for at energiforsyningssituationen ifølge Regeringen ser bedre ud."

Til top