Temadrøftelse om den kommende Kulturhus- og biblioteksplan

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter KUBI-planen.

    

2. At Kultur- og Fritidsudvalget kommer med input til den videre proces, herunder inddragelsesproces.

Problemstilling

Den nuværende Biblioteksplan udløber med 2023 og med vedtagelsen af Kultur- og fritidspolitikken 2023-2026 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for kulturhuse og biblioteker som samlingspunkter i de enkelte bydele. En fælles plan for biblioteker og kulturhuse giver nye muligheder for at tænke opgavefællesskaber og samlokalisering af biblioteker og kulturhuse. Der er allerede flere steder i byen samlokaliserede biblioteker og kulturhuse, der har den funktion.

Hvilke udfordringer skal planen være med til at løse?

Byen vokser, og Kultur- og Fritidsforvaltningen skal levere kultur- og fritidstilbud til flere børn og voksne. Der er samtidigt markante ændringer i mediebilledet og i borgernes kultur- og fritidsvaner.

Biblioteker og kulturhuse kan bidrage til at løse en række udfordringer såsom unges mistrivsel, børns faldende læselyst, stigende ensomhed, og ulighed i kulturforbrug. Mange af udfordringerne kalder på samlende og meningsfulde fællesskaber.

KUBI-planen rummer også en mulighed for udvalget for at prioritere og påvirke udviklingen, både den organisatoriske og den kvalitative udvikling. Ved at integrere biblioteker og kulturhuse i en fælles plan forventes det at blive lettere at forvalte, styre, måle og evaluere de to fagområder. Med en fælles plan vil KFF desuden kunne optimere brugen af ressourcer (bygninger, personale og aktivitetsbudgetter) og styrke synergierne på tværs af huse og bydele.

Hvis der fortsat skal kunne leveres kulturtilbud af høj kvalitet til københavnerne, er der behov for en langsigtet prioritering af, hvilke udfordringer (og potentialer) planen skal adressere, og hvilke målgrupper der skal vægtes.

Hvilke dilemmaer skal planen tage stilling til?

Kulturhuse og biblioteker deler mange fælles mål (fx fællesskaber og dannelse, fremme af kulturel og samfundsmæssig bevidsthed, kunstnerisk udfoldelse mv.), men tilgangen til det samlede kommunale kulturtilbud kan tage mange retninger ift. målgrupper, geografi, organisering, involvering og samarbejde mv.    

Biblioteksområdet:

KUBI-planen skal tage stilling til, hvad der skal bæres videre fra Biblioteksplanen. Har vi det rigtige antal biblioteker? Hvad skal bibliotekerne kunne - skal fokus for biblioteksområdet fortsat være på børn, litteratur og læsning? Eller skal bibliotekerne blive bedre til at inddrage og engagere borgere og kulturaktører og herved geografisk og/eller indholdsmæssigt smelte tættere sammen med kulturhusene?

Kulturhusområdet:

KFF’s kulturhuse har ingen strategi eller plan at stå på. Kulturhusområdet er ikke lovreguleret, og historisk er kulturhusene lokalt forankrede og decentralt udviklede kultursteder med stor bredde ift. organisering og kulturelle profiler.

Med planen skal der tages stilling til, hvad de kommunale kulturhuse skal kunne, og hvilke målgrupper, der skal prioriteres. Der er også mulighed for en bredere prioritering, hvor der fx udvikles et stærkt lokalt forankret breddekulturhus i hver bydel. Alternativt kan der arbejdes i retning af et særligt aktivitetsfokus i udvalgte dele af byen, fx udsatte boligområder, kombineret med udviklingen af bydækkende nichekulturhuse (fx flere børnekulturhuse).

Løsning

Planen vil bygge videre på meget af det, som forvaltningen allerede lykkes med og gør godt. Aktuel viden om målgrupper og tendenser i københavnernes kultur- og fritidsliv, herunder den kommende Kulturvaneundersøgelse, vil desuden danne grundlag for nye indsatsområder.

Det foreslås, at der med udgangspunkt i en række politisk prioriterede målgrupper arbejdes videre med en konkretisering (på indsatsniveau) af mulige indsatsområder.

Mulige indsatsområder

Kultur- og Fritidsforvaltningen har identificeret en række mulige indsatsområder (herunder målgrupper) for den kommende plan, der enkeltvist og tilsammen understøtter flere af Kultur- og Fritidspolitikkens temaer og adresser mange af de ovenfor skitserede samfundsudfordringer (uddybes i bilagsmaterialet):

De omfatter Børn og børnefamilier, unge, ældre, de oversete, fællesskaber, litteratur og læsning, de fysiske huse, værtskab samt digitale oplevelser og services.

Mulige prioriteringsgreb

Hvis der udelukkende prioriteres inden for den eksisterende ramme, er der overordnet tre udgiftsområder, der kan justeres på: Mursten, medarbejdere og materialer/aktiviteter.  Det kunne fx give

1. Færre huse med højere kvalitet, fx ved samlokalisering, sammenlægning

    

2. Flere selvejende institutioner, brugsaftaler, øget samdrift mv.

    

3. Skarp prioritering ift. målgrupper

    

4. Flere fælles tilbud og aktiviteter, der kan skaleres og anvendes bydækkende, herunder færre lokalt udviklede kultursteder.

Inddragelsesproces

Erfaringer fra Biblioteksplanen vidner om vigtigheden af en god inddragelsesproces. En succesfuld KUBI-plan vil derfor stå på en velfunderet inddragelsesproces baseret på viden, fakta og repræsentativitet. 

Inddragelsen af vigtige interessenter vil afhænge af den retning, som udvalget udstikker for det videre arbejde med KUBI-planen, herunder prioriterede målgrupper og handlerum.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Det er forventningen, at KUBI-planen vil danne grundlag for budgetnotater og business cases ifm. kommende års budgetforhandlinger. 

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse vil sætte retningen for forvaltningens arbejde med KUBI-planen, herunder den kommende inddragelsesproces.

Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer at kunne præsentere udvalget for et fokuseret oplæg til planen i løbet af Q1, 2024 – efter en mellemliggende inddragelsesproces (intern og ekstern).

Det er målet at kunne præsentere udvalget for en endelige plan til godkendelse i løbet af Q4, 2024.

Søren Tegen Pedersen

                                       /Jakob Heide Petersen