Mødedato: 23.08.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Revisionsberetning 2017

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om revisionsberetningen for regnskab 2017 samt forvaltningens handleplaner for den del af revisionsberetningen, som vedrører Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Indstilling

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om revisionsberetningen 2017 til efterretning.
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender handleplanerne for den del af revisionsberetningen, som vedrører Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Problemstilling

Med revisionsberetningen giver kommunens eksterne revisor sin vurdering af regnskabsaflæggelsen og det løbende arbejde med regnskabet.

Beretningen indeholder revisionens bemærkninger til kommunens samlede regnskab.

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) skal orienteres om revisionsberetningen og dens bilag. Ved udsendelsen af dagsordensmaterialet har forvaltningen ikke modtaget den endelige revisionsberetning, men er blevet bedt om afgive handleplaner for den foreløbige revisionsberetning.

KFU skal godkende handleplanerne for de bemærkninger, der vedrører Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), jf. bilag 1.

Kommunen har modtaget den endelige revisionsberetning den 15. august 2018.

Løsning

I forbindelse med Økonomiforvaltningens forberedelser til besvarelser på revisionsberetningen skal KFF bidrage med forvaltningens iværksatte handleplaner til de revisionsberetninger, som vedrører Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Ved revisors gennemgang af regnskabet er der kritik til alle forvaltninger. Nogle er videreførelse af tidligere års bemærkninger, hvor KFF tidligere har orienteret og fået godkendt handleplaner af KFU.

Af tabel 1 fremgår de fire handleplaner, som KFF i løbet af sommeren er blevet bedt om at indmelde forlods til Økonomiforvaltningen. Derudover deltager forvaltningen i handleplan for mellemkommunale refusioner, som koordineres af Økonomiforvaltningens Velfærdsanslyseenhed. 

Tabel 1 Kort resumé af den del af revisionsberetning 2017, som vedrører KFF samt handleplaner

Nummer

Overskrift

Kort resume af revisionsbemærkninger

Kort resume af KFF’s handlingsplaner

1.1

Systemansvarlige for udbetalingssystemer -KFF

Det henstilles, at det påbegyndte arbejde med forretningsgangs-beskrivelserne afsluttes hurtigst muligt.

Forvaltningen har p.t. ni systemer. De første fire forventes færdiggjort med justeringer og tilføjelser i andet halvår 2018. Kortlægning og dokumentation igangsættes for de øvrige systemer i andet halvår. Sideløbende og i regi af risikobaseret ledelsestilsyn, arbejdes der med at udarbejde rollebeskrivelse og udpegning af procesejer i forbindelse med dokumentationen.

9.1

 

Kommunens regler for indkøb - KFF

Det skal henstilles, at der er skærpet ledelsesmæssigt fokus på, at alle aftaler som oprettes i indkøbssystemet, har den kvalitet således at der er konkurrencedygtige priser og kommunens besluttede krav overholdes

Forvaltningen er i gang med at implementere fremadrettede indsatser med henblik på at opfylde indkøbsstrategien, som har til formål at:

• øge anvendelsen af indkøbsløsningen

• øge den aftalebelagte andel af KFF indkøbsvolumen

• øge brugen af data til at identificere nye potentialer

• Sikre den bedst mulige organisering omkring indkøbsopgaven i forvaltningen

• Sikre styrkelse af kompetenceniveauet

 

 

 

10.1

Tilskudsadministration - KFF

Det henstilles, at ledelsen sikre, at forvaltningens genopretningsplan implementeres med fokus på hjemmelsgrundlag samt regnskabsføring, således, at der sikres en mere betryggende tilskudsadministration i KFF

I januar 2017 oprettedes enheden Folkeoplysning og Tilskud, som skal sikre øget fokus på korrekt tilskudsforvaltning. Herunder er der nedsat en Taskforce, som har udarbejdet nye paradigmer og skabeloner for brugs- og driftsaftaler , der retter op på de kritikpunkter, der har været i revisionsbemærkningerne til CPH Lions. For at understøtte arbejdet med de nye aftaleskabeloner er der udarbejdet vejledninger til sagsbehandlere. Sideløbende gennemføres som planlagt et større arbejde med at kortlægge og risikovurdere alle tilskudsaftaler på tværs af forvaltningen, hvilket forventes færdiggjort inden udgangen af 2018. I henhold til planen tilpasses brugs- og driftsaftaler med høj risikoprofil således at de er overensstemmelse med de nye paradigmer. Aftaler med mindre eller ingen risiko tilpasses de nye paradigmer i takt med at aftalerne udløber. Arbejdet fortsætter i 2019. 

 

I forbindelse implementering af et nyt risikobaseret ledelsestilsyn er der igangsat et arbejde med at dokumentere og beskrive nye forretningsgange for forskellige tilskudstyper.

11.1

Cybersecurity og Persondata - KFF

Det henstilles, at forvaltningerne tilvejebringer den nødvendige dokumentation, og at KIT snarest herefter gennemfører it- risikovurderingen i overensstemmelse med kravene i it-sikkerhedsregulativet, og at de gennemføres snarest muligt.

Forvaltningen følger de aktiviteter som Koncern IT (KIT) planlægger, da KIT har ansvaret for gennemførelse af risikovurderingerne. I juli udpeges de mest kritiske forretningsområder og systemer. Når risikobilledet kendes, kan forvaltningen planlægge de mindskende tiltag.

I bilag 1 ses den fulde tekst for de fire opdaterede/nye handleplaner, som Kultur- og Fritidsforvaltningen har meldt ind til Økonomiforvaltningen i en fast skabelon senest den 30. juli 2018.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Økonomiudvalget vil få de samlede handleplaner forelagt på mødet den 22. august 2018 (aflæggerbordet). Den 11. september 2018 vil Økonomiudvalget behandle revisionsberetningen og handleplanerne samlet. Herefter vil Økonomiudvalget oversende udvalgenes besvarelser til Intern Revision, som vil udarbejde en revisionsbetænkning, som efter forelæggelse i revisionsudvalget, vil blive forelagt Økonomiudvalget den 23. oktober og Borgerrepræsentationen  den 1. november 2018.

Mette Touborg

                           / Annegrete Vallgårda

    

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2018:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Indstillingen blev godkendt.

Til top