Mødedato: 11.10.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Prioritering og kvalificering af eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Team Copenhagens fælles forslag til prioritering og kvalificering af eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Team Copenhagen har udarbejdet et fælles forslag til prioritering og kvalificering af eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet (bilag 1). Forslaget har været i høring i Team Copenhagens bestyrelse.

 

Afsættet herfor er en række forslag til eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet (bilag 2), som KFU den 21. juni 2012 tog til efterretning og lod indgå i forhandlingerne om budget 2013. KFU har anmodet Kultur- og Fritidsforvaltningen og bestyrelsen for Team Copenhagen om en prioritering og kvalificering af de anførte satsninger.

Løsning

Prioritering og kvalificering af eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet er som følger (jf. bilag 3):

 


1.     
prioritet (18 point)

-          Atletik: Opførelse af atletikhal – Ca. 30 mio. kr.

 


2.     
prioritet (17 point)

-          Basketball og taekwondo: Sammenlægning af Nørrebrohallens hal 3 og 6 – Ca. 27, 4 mio. kr.

-          Bordtennis: Modernisering af Idrætshuset – Ca. 480.000 kr.

 


3.     
prioritet (16 point)

-          Håndbold: Modernisering af Valbyhallen – Ca. 17,6 mio. kr. – 21,8 mio. kr.

-          Roning: Opgradering af Bagsværd Rostadion - Op til 145 mio. kr.

-          Taekwondo: Opførelse af kampsportscenter – Ca. 65 mio. kr.

 


4.     
prioritet (15 point)

-          Cykling: Opførelse af klubhus – Ca. 5 mio. kr.

-          Basketball og taekwondo: Modernisering af Nørrebrohallens hal 3 – Ca. 4 mio. kr.

-          Fodbold: Etablering af kunststofgræsbane – Ca. 7 mio. kr.

 


5.     
prioritet (14 point)

-           Bordtennis: Modernisering af Bellahøjhallen – Ca. 310.000 kr.

 

Prioritering og kvalificering af de enkelte eliteidrætssatsninger er vurderet på baggrund af en simpel afvejning af vægtene på følgende syv kriterier: Særlig indsats for holdidrætten, særlig indsats for talentudvikling, mulighed for alternativ driftsform, mulighed for multianvendelighed, resultatpotentiale på kort sigt, resultatpotentiale på lang sigt samt andet (herunder f.eks. udvikling af særlige elitemiljøer, kvalitet af eksisterende elitearbejde på de enkelte anlæg, mulighed for synergier mv.)

 


Om eliteidrætssatsninger på facilitetsområdet

Baggrunden for en prioritering og kvalificering af de respektive eliteidrætssatsninger er, at de københavnske eliteidrætsudøveres største facilitetsmæssige udfordring er mangel på tidssvarende konkurrencefaciliteter (jf. bilag 2). Disse udfordringer kan imødekommes ved at forbedre eksisterende faciliteter samt ved at bygge nyt.

 

Flere af kommunens eksisterende idrætsanlæg kan ved moderniseringer nå tidssvarende standarder og dermed være attraktive for eliteklubbers konkurrencer og kampe. I andre tilfælde er nybyggeri en forudsætning for, at eliten har adgang til tidssvarende konkurrencefaciliteter.

 

Kommunens bedste idrætsudøvere og hold betragtes som en del af byens vækstlag. Der er således et økonomisk incitament for at styrke elitens vilkår. Et andet væsentligt argument er kommunens kultur- og fritidspolitiske fokus på et mangfoldigt idrætsliv. Herunder hører at skabe tidssvarende rammer for de borgere, der dyrker deres idræt på eliteniveau i København.

 

Ønskes det elitesportslige niveau bevaret – og på længere sigt løftet – forudsætter det fortløbende investeringer i udvikling af faciliteterne i København.

Carsten Haurum                                       

                                                                  /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget beslutning i mødet den 11. oktober 2012:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.
Til top