B-sag: Ansøgning om tilskud til Battle of the North 2022 – Women World Tour Cycling
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 400.000 kr. i 2022, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Danmarks Cykle Union søger Kultur- og Fritidsudvalget om 400.000 kr. i 2022 til afvikling af Battle of The North – Women World Tour Cycling 2022.
Eventen er en del af et større professionelt cykelløb for kvinder, som også indeholder etaper i Sverige og Norge. Første etape er planlagt til at starte i København og slutte i Helsingør.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1) og budgettet (bilag 2) for yderligere detaljer.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Thomas Bach
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. februar 2022:
Jonas Bjørn Jensen, Lea Friedberg, Frederik W. Kronborg, Bente Møller, Stine Finné Toft, Karina Bergmann og Louise Theilade Thomsen anmodede om, at sagen behandles som A-sag. Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 5 (Orientering om klima- og bæredygtighedsarbejdet).
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at henvise sagen til de kommende forhandlinger om Overførselssagen 2021/2022.
Kontorchef Rikke Thielcke deltog under punktets behandling.