Erfaringer og læring fra EURO2020, Copenhagen 2021 og Tour de France Grand Départ Copenhagen
Kultur- og Fritidsudvalget har bedt om en drøftelse af erfaringer og læring fra Københavns værtskab for megaevents 2021/2022. Tilsammen lykkedes de tre megaevents med at sætte nye standarder for dansk eventafvikling, bl.a. ved at skabe attraktive midlertidige byrum i form af event(fan)zoner, at engagere og begejstre et bredt udsnit af danskerne ved at folde de tre events ud i festivalformater, at arbejde med forskellige modeller for partnerskaber for at øge volumen og kvaliteten af de borgerrettede aktiviteter. Og ved at integrere centrale kommunale dagsordener som social inklusion, mangfoldighed og bæredygtighed i eventplanlægningen.
Udkommet af udvalgets drøftelse vil indgå i udviklingen af borger- og foreningsrettede værtsbyprogrammer for kommende megaevents.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter hvordan erfaringer og læring fra hovedstadens værtskab for internationale kultur- og sportsbegivenheder i 2021-2022 kan bruges til at videreudvikle Københavns værtsbyrolle og -engagement.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget blev den 26. august forelagt en opsamling på Københavns værtskab for Copenhagen 2021; World Pride og EuroGames 2021, og ønskede på den baggrund en temadrøftelse af erfaringer og læring fra hovedstadens værtskab for megaevents i perioden 2021-2022.
Løsning
København har i 2021 og 2022 været værtsby for tre af de absolut største internationale kultur- og sportsevents i hovedstadens historie; EM i fodbold for herrer i juni-juli 2021 (EURO2020), Copenhagen 2021 i august 2021 og Tour de France Grand Départ i juli 2022.
Et overblik over de tre megaevents, herunder målsætninger, effekter, budget, aktiverings- og legacyindsatser fremgår af bilag 1. Bilag 1 indeholder også forvaltningens opsummering af de væsentligste, tværgående læringspointer, som kan udledes af de tre megaevents. Bilag 2 er en oversigt over udmøntninger fra Megaeventpuljen.
Kultur- og Fritidsforvaltningens tilgang til Københavns værtskab for megaevents
Kultur- og Fritidsforvaltningens tilgang har hidtil taget afsæt i, at internationale kultur- og sportsevents er et gode for København som storby og hovedstad, og at det er en værdi for byen, at være vært for kultur- og sportsevents i verdensklassen og skabe international opmærksomhed om Danmark og den danske tilgang til at fremme foreningsliv, frivillighed og ligestilling. I tillæg har forvaltningen arbejdet ud fra målsætningen om, at hovedstadens værtskab for internationale events skal sikre København og københavnerne positive, varige aftryk på byens kultur- og fritidsliv.
Ressortansvaret for eventområdet er placeret hos Kultur- og Fritidsudvalget, men reelt løftes området og kommunens målsætninger i et tværfagligt samarbejde med Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Hovedandelen af de kommunale bevillinger til eventområdet udmøntes af Økonomiudvalget (Megaeventpuljen) på baggrund af høringssvar fra Kultur- og fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager administration af den kommunale bevillig til megaevents. Værtsbyforpligtelser løftes i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger; Teknik- og Miljøforvaltningen i relation til brug af byens rum, Økonomiforvaltningen i relation til koblinger til kommunens erhvervs- og vækstpolitik, og Kultur- og Fritidsforvaltningen selvsagt i relation til kultur- og fritidspolitikken. I forhold til sidstnævnte har forvaltningen et særligt fokus på:
- ”aktivering” af eventen i form af tilgængelige og relevante sidevents for flest mulige københavnere og i alle bydele, og
- ”forankring” (legacy) af eventen i form af flerårige programindsatser med sigte på at udvikle foreningstilbud målrettet særlige borgermålgrupper.
Udledte, tværgående læringspointer 2021-2022
Som værtsby – og særligt i rollen som aktiv medskaber af aktiverings- og forankringsindsatser ved megaevents - har Københavns Kommune fået indblik i og oparbejdet erfaringer med hvilke elementer i eventsamarbejdet, som skal være til stede, hvis København skal have mere ud af eventen (en bredere værdiskabelse), end det eventarrangøren selv kan tilbyde. Disse er listet nedenfor.
I udvalgets temadrøftelse kan eksempelvis indgå overvejelser om og afvejning af, hvilke megaevents København kan se potentiale i at tiltrække og udvikle i samspil med byens mangfoldighed af aktører samt prioriteringer i relation til, hvilke aktiverings- og legacyindsatser forvaltningen skal have et særligt fokus på i det fremadrettede arbejde.
- Værdifællesskab. Et forhandlet værdifællesskab mellem eventen, eventarrangøren og byen øger mulighederne for at Københavns styrkepositioner (f.eks. en aktiv, mangfoldig, inkluderende og grøn hovedstad) udfoldes i konkrete borgerrettede aktiviteter og kommunikative budskaber igennem hele planlægningsprocessen og afviklingen af eventen.
- Organisation. Når Københavns Kommune tidligt tager aktiv stilling til kommunens rolle i forhold til eventen (f.eks. som proaktiv medskaber af værtskabsprogram) øges potentialet for prioriteringer i eventplanlægningen, som kan sikre varige positive aftryk på byens kultur-, fritids- og erhvervsliv. I processen opbygger kommunen fag- og eventkompetencer, som kan videreføres fra event til event.
Københavns Kommune vil som proaktiv værtsby primært have en faciliterende rolle, hvor det handler om at skabe rammerne for det samlede værtskab rundt om hovedeventen, så f.eks. politiske dagsordener, byens kommunikationskanaler, partnere og målgrupper bringes aktivt i spil i forbindelse med værtskabet.
- Partnerskabsmodel. Ved at involvere og engagere interne og eksterne partnere i værtsbyprogrammer kan kommunen generere merværdi og øge volumen og kvalitet i forhold til målsætninger om folkefest, publikumsoplevelse, borgerinvolvering og relevant borgerrettet aktivitetsudbud. Forudsætningen er politisk budgetprioritering og allokering af ressourcer i de involverede forvaltninger.
- Kommunikation. Borgerinvolvering forudsætter, at eventens relevans og tilbud formidles til mange forskellige målgrupper. Kommunens kommunikationskanaler har potentiale til at nå bredt og bydækkende ud, og ved tværgående forvaltningssamarbejde kan kommunens samlede kommunikationskompetencer sikre, at relevante politiske dagsordener integreres i budskaber og formidling.
-
Økonomi. Baseret på de sidste 10 års eventarbejde er det forvaltningens gennemgående erfaring, at opgaven med at sikre en bredere og mere langsigtet værdiskabelse, end det eventarrangøren selv formår, forudsætter, at kommunen øremærker særskilt budget og allokerer ressourcer til en fokuseret aktiverings- og forankringsindsats.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Udkommet af udvalgets temadrøftelse vil indgå i udviklingen af borger- og foreningsrettede værtsbyprogrammer for kommende megaevents i København, og vil blive medtaget i det videre arbejde med udvikling af ”Megaeventstrategi for København”.
Søren Tegen Pedersen
/Jakob Heide Petersen
Beslutning
Chef for Analyse og Udvikling & Københavns Biblioteker Jakob Heide og idrætschef Thomas Bach deltog under behandlingen af punktet.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2023:
Udvalget drøftede sagen.
Udvalget lagde vægt på, at man ved fremtidige events prioriterer aktivering og forankring i foreningslivet højt. Desuden ønskede udvalget, at man prioriterer fysiske manifestationer, der kan blive stående efter afslutningen af eventen som et varigt minde om begivenheden.