Orientering fra fagudvalg og arbejdsgrupper, herunder bydelsplansindsatser og aktiviteter.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne nedenfor til efterretning
Problemstilling
Lokaludvalget skal i den kommende tid have fokus på at realisere deres projekter i bydelsplanen. Derfor vil der løbende være mulighed for at underudvalgene fremlægger en status på deres arbejde hermed under dette punkt på dagsordenen.
Bymiljøudvalget:
Grønne Dage: Status på bytteø: CAB/CBE Nytteindsats vil gerne drifte mandag og torsdag. Der arbejdes videre på projektet.
Til Grønne Dage vil Biodiversitetsgruppen udvide kvashegn, indvie et nyt projekt i Økohaven, lancere planteskilte på Karens Minde Aksen i samarbejde med biblioteket. Planteskiltene laves til åben workshop d. 20. februar kl. 19-21.
Miljømedarbejder har påbegyndt udarbejdelse af en liste til et netværk af grønne foreninger/laug/initiativer i Sydhavnen. BMU foreslog at forsøge at indsamle grønne initiativer via sociale medier. Alle kvarterer skal være repræsenteret i denne liste.
Der arbejdes på ny plejeplan i Tippen Syder. Miljømedarbejder er forfatter sammen med Claus fra Grøn Agenda Sydhavn. Man er i Tippen Syder blevet enige om:
- at nedskalere med ca. 5 får om året de næste to år og opskalere med geder med ca. 5 geder.
- Forsøgsordning med mobile folde på ca. 1000 m2 til hest. Et par måneder hen over sommerferien. Skiltning bliver opsat.
- Afbrænding af arealer i foråret.
At man kun må smide frø, som By & Havn godkender. Det skal være lokale, hjemmehørende arter. Rie tager det med i informationsforummet med Sund & Bælt, som har foreslået frøspredning ved banegraven efter anlæg.
Kulturudvalget:
Besøg af Thomas Nørskov fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. fælles bydelsplansindsats på Holmene / Havneholmene om kulturtilbud og – faciliteter.
Gåtur og dialog om kulturfaciliteter på Holmene, hvor udvalget havde inviteret BR-politikere fra KFU og enkelte fra BUU og ØU, samt KFF, TMF og ØKF, samt lokale kulturaktører. KU præsenterede problemstillingen og behovet for kulturtilbud i de nye områder, samt et bud på en løsning med etablering af kulturhus på MAN Energy-grunden på Teglholmsgade, når MAN Energy rykker ud.
Se bilag: Maskinhuset – et kulturelt samlingspunkt på Holmene.
Bådehavnsgade:
Møde med grundejerne, samt forvaltningerne. Dialog om potentialet for fælles borgermøde, der i så fald skal planlægges i uge 9.
Planlagt møde med TMFs trafikplanlægger d. 25. marts, hvor arbejdsgruppen deltager med 4-5 medlemmer til en gåtur og efterfølgende møde.
Socialudvalget:
Besøg fra Mit Kvarter ved Maria, Trine og Stefanie.
Maria fortalte om udvidelse af helhedsplanen til også at omfatte Frederiksholm karreerne. Der er kun givet en halv bevilling fra staten til udvidelsen med Frederiksholm, dvs. 20 mio. kr. samt 10 mio. kr. fra andre samarbejdspartnere/partnerskaber. Der bliver 15 fuldtidsstillinger.
SU deltager i møder omkring arbejdet med lovliggørelsen af Guldkysten og Renden
SU har modtaget en henvendelse fra Forældrebestyrelsen på Skolen i Sydhavnen. De er ikke tilfredse med, at børnene i 6. og 7. klasse skal flytte fritidsbud til Sjælør Boulevard 147 - næsten 3 km fra deres skole.
SU vil i den nærmeste fremtid lave fokusgruppeinterview med elever fra 7.-9. klasse på Skolen i Sydhavnen, Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole for at få uddybet deres interesse i at få et Ungeværk på den nye skole i Borgmester Christiansens Gade.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Intet
Videre proces
Dette punkt er et fast punkt på dagsordenen ved lokaludvalgets møder.